Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26. april 2007

J nr.              004-U03-30

Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 19. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål 15 til L 183, som jeg hermed skal besvare.

 

 

Spørgsmål 15:

 

"Ministeren bedes i forlængelse af spørgsmål 14 oplyse, hvorfor man har anvendt et gennemsnit for perioden som grundlag – og ikke den reduktionsudvikling i perioden, som der har været. "

Svar:

 

Når der som basisperiode anvendes hele perioden 1998-2004 skyldes det to forhold. For det første tager en længere basisperiode højde for tilfældige udsving for den enkelte virksomhed, f.eks. havarier. For det andet giver en lang basisperiode en fordel til virksomheder, som i løbet af perioden har foretaget CO2-reduktioner. Disse virksomheder ville ellers blive ”straffet” med en lav kvotetildeling, hvis man kun havde anvendt f.eks. 2004 som basisår.

 

Med venlig hilsen

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. transport- og energiminister