Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. maj 2007
1. udkast
Betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Styrkelse af ungdomssanktionen og undersøgelse af person og opholdsrum på sikrede institutioner)
[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2007 og var til 1. behandling den 11. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 15. januar 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 161. Den 26. marts 2007 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget var med til at gennemføre ungdomssanktionen i 2001. Det var S, fordi S med dette tiltag gav kommunerne et redskab til at få vendt en uheldig udvikling blandt en mindre gruppe unge inden de for alvor begav sig ind i en kriminel løbebane.
Ungdomssanktionen har i den forløbne periode ikke fungeret hensigtsmæssigt på en række områder og S derfor tilfredse med, at der nu tages skridt til at stramme op på nogle af de problemfelter, der har været i ordningen.
S mener, at ungdomssanktionen skal målrettes til den gruppe kriminelle unge, der kan honorere af det.
Det har været utilfredsstillende at se, at der ikke altid har været sammenhæng i de 3 faser i ungdomssanktionen, som en ung gennemgår. Det skal derfor sikres, at opholdet i varetægtsfængslet bliver så kort som muligt, og en udredning og plan for den kriminelle unge etableres i starten af fase 1. I udredningen af den unge skal der foruden en uddannelses- eller beskæftigelsesplan tages stilling til den unges samlede livssituation, herunder eventuel behandling, netværk og fritidssituation.
S er enige i, at der skal ansættes en koordinator til den unge. Koordinatorens rolle bør beskrives mere udførligt i en vejledning straks efter lovens vedtagelse, men socialdemokraterne lægger vægt på, at koordinatoren ansættes hurtigst muligt og i videst muligt omfang i overensstemmelse med den unge og dennes forældre. S mener samtidig, at koordinatoren skal have rimelig honorering og tid til sit arbejde. Der bør herudover sikres mulighed for, at vedkommende kan få supervision.
S er enige i, at serviceloven skal rumme bestemmelser om, at en sikret afdeling skal kunne få adgang til at undersøge en ung eller dennes opholdsrum ved særligt begrundet mistanke. En sådan handling bør dog kun kunne udføres efter en konkret vurdering af enten forstander eller stedfortræder, da det formentlig vil blive opfattet som et voldsomt indgreb i den unges personlige sfære.
En personundersøgelse kan efter S’s opfattelse kun foretages af personer af samme køn som den, der bliver undersøgt. Alt andet kan komme til at virke som et unødigt overgreb og kan føre til ubehagelige problematikker for opholdssted og personale.
S ser med tilfredshed på, at der i forbindelse med forslaget om person- og opholdsrumsundersøgelser indføres en indberetningspligt til den unges opholdskommune.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Hans Andersen (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Gudrun Laub (V) nfmd. Inger Beinov Støjberg (V)  Pia Kristensen (DF) fmd. Henrik Brodersen (DF)  Tina Petersen (DF)  Tom Behnke (KF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Mette Frederiksen (S)  Hüseyin Arac (S)  Lene Hansen (S)  Lise von Seelen (S)  Martin Lidegaard (RV)  Bente Dahl (RV)  Pernille Vigsø Bagge (SF)  Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 181
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren |
2 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
|