Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved e-mail af 15. januar 2007 (j.nr. 2006-380) har Socialministeriet anmodet Rigsad­vokaten om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af lov om social ser­vice (Styrkelse af ungdomssanktionen). Efter telefonisk aftale den 19. januar 2006 mellem fuldmægtig Carsten Madsen og rigsadvokatassessor Ingeborg Gade sendes Rigsadvokatens udtalelse til Socialministeriet gennem Justitsministeriet.

 

Efter en gennemgang af udkastet til lovforslag skal jeg meddele, at jeg kan tilslutte mig de foreslåede lovændringer, der skal sikre sammenhæng mellem de enkelte faser i ungdomssanktionen, bl.a. ved at tilknytte en koordinator til den enkelte unge, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 74 a.

 

Jeg kan endvidere støtte de foreslåede ændringer, der indebærer, at revisionen, der finder sted efter tre måneder, rettes mod, hvordan målene om uddannelse eller be­skæftigelse opnås.

 

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 123 a om tvangsindgreb over for børn og unge, der er anbragt i sikrede afdelinger, finder jeg, at bestemmelsen bør ud­formes i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 60 om indgreb over for den indsatte, idet der i begge tilfælde er tale om fuldbyrdelse af sanktioner efter straf­feloven.

 

Det foreslås derfor, at der i § 123 a, stk. 1, indsættes en bestemmelse svarende til straf­fuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, nr. 2,  hvorefter der tillige kan ske undersøgelse af, hvilke effekter den pågældende har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin per­son, i tilfælde hvor den pågældende mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter. Det tilføjes, at det af forarbejderne til straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, fremgår, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af de situationer, i hvilke der kan ske undersøgelse af den pågældendes opholdsrum eller person, mens det ikke i bemærk­ningerne til den foreslåede bestemmelse i § 123 a, stk. 1, anføres, hvorvidt opregnin­gen skal anses for udtømmende.

 

Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i § 123 a, stk. 2, udformes i overensstem­melse med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er overensstemmende, at det i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 123 a, stk. 2, anføres, at en undersøgelse af den unges person alene kan foretages, hvis der er ”begrundet formodning” om, at den unge er uretmæssig i be­siddelse af effekter, mens det i selve lovteksten anføres, at der skal være ”bestemte grunde til at antage”, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter.

 

Herudover skal jeg henlede opmærksomheden på, at det kan give anledning til tvivl, at det i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 123 a, stk. 3, om undersøgelse af barnets eller den unges person anføres, at undersøgelsen har karakter af legemsbesigtigelse. Det følger således af forarbejderne til retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, om legemsbesigtigelse, at denne bestemmelse - i modsætning til forslagets § 123 a, stk. 3 - tillige omfatter besigtigelse, der kræver afklædning.

 

Endelig kan det overvejes - navnlig henset til, at bestemmelsen vedrører indgreb over for børn og unge - i den foreslåede bestemmelse i § 123 a at indsætte en bestemmelse svarende til straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4, hvorefter undersøgelsen skal foreta­ges så skånsomt, som omstændighederne tillader.

 

 

 

Henning Fode