Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2007, om forslag til lov om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.) (L 180).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Jørgen Steen Sørensen

 

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentrationen i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.) (L 180):

 

Spørgsmål:

 

”Kan ministeren bekræfte, at indførelsen af en nulgrænse indebærer, at man kriminaliserer et område, hvor en stor del af de undersøgte ikke er påvirkede og således ikke er til skade for færdselssikkerheden?”

 

Svar:

 

Efter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

 

Det er således allerede i dag kriminaliseret at føre bil efter indtagelse af stoffer, hvis den pågældende på grund af stoffet er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

 

Formålet med den foreslåede nulgrænse er således ikke at kriminalisere, at en fører er ude af stand til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde, men derimod at føreren overhovedet kører med et bevidsthedspåvirkende stof i blodet. Den foreslåede nulgrænse er derfor udformet således, at det er uden betydning, om den pågældendes evne til at føre køretøjet er påvirket af stoffet.

 

Justitsministeriet har foreslået en nulgrænse for kørsel af motordrevet køretøj med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet på anbefaling fra Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus og promillekørsel mv.

 

Som det fremgår af pkt. 4.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, har udvalget ved sin anbefaling af den foreslåede nulgrænse lagt vægt på, at en række stoffer har en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art, at indtagelse af stofferne i almindelighed vil medføre betydelig risiko for, at den pågældende bliver ude af stand til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende vis. Udvalget har i den forbindelse peget på, at kørsel af et motordrevet køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer forøger risikoen for færdselsulykker.

 

Udvalget har endvidere bemærket, at det vil kunne anføres, at der savnes klart medicinsk grundlag for at antage, at enhver mængde af narkotika eller andre stoffer i blodet vil medføre, at den pågældende vil være ude af stand til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. En nulgrænse vil således kunne føre til domfældelser, der ikke bygger på, at føreren konkret har været til fare for færdselssikkerheden.

 

Dette svarer imidlertid til reglerne for spirituskørsel, hvor en fører, der kører med en alkoholkoncentration i blodet, der overstiger den lovlige grænse, ligeledes kan straffes uanset, om den pågældendes evne til at føre køretøjet er påvirket af alkoholen.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 3.