Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 1 og 2 (L 179) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 23. marts 2007.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 1 og 2 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 23. marts 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 179)
Spørgsmål 1
Mener ministeren, at lovforslaget skaber problemer i forhold til universiteternes udvikling af 4 + 4 ordninger (fire års almindelige universitetsstudier og fire års Ph.d. studier) og 3 + 5 ordninger (bachelor studie og fem års kandidat og Ph.d. studier).
Svar
Det fremgÃ¥r af bekendtgørelsen om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden, at adgang til ph.d.-uddannelsen niveaumæssigt skal baseres pÃ¥ et gennemført kandidatstudium eller tilsvarende. Ph.d.-studerende optages sÃ¥ledes normalt pÃ¥ ph.d.-studiet efter endt kandidatuddannelse, det vil sige den almindelige â€3+2+3-ordningâ€.
Derudover er der Ã¥bnet for, at studerende, der endnu ikke har afsluttet en uddannelse svarende til en kandidatuddannelse, kan indskrives som ph.d.-studerende i forbindelse med den sÃ¥kaldte â€4+4-ordning†efter regler fastsat af universitetet.
Lovforslaget tilsigter ikke at begrænse universiteternes udvikling af 4+4-ordninger, og der vil ved den administrative udmøntning af bindende tidsbegrænsning for kandidatspecialet blive taget højde for, at universiteternes udvikling af sådanne ordninger kan fortsætte som hidtil.
Spørgsmål 2
Ser ministeren nogen problemer med forskerrekruttering for universiteterne i forbindelse med forkortelse af specialetiderne i lovforslaget?
Svar
Med lovforslaget er det målet, at flere specialer skal udarbejdes inden for den normerede studietid. Der stilles derfor bindende tidsbegrænsning for specialeskrivningen, og specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat for specialets omfang.
Det er derimod ikke tanken at ændre på normeringen af specialerne, som i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen normalt er 30 ECTS-point (svarende til et halvt års heltidsstudier) - i visse tilfælde op til 60 ECTS-point, og der er dermed ikke tale om en forkortelse af specialetiderne.
Da det samtidig ikke er tanken at ændre på de faglige og indholdsmæssige krav til specialet, forventes det ikke, at forslaget vil have negative konsekvenser for forskerrekrutteringen.