Først vil jeg sige tak for den positive modtagelse, lovforslaget har fået. Det er et ganske omfattende lovforslag, som der også skal være tid til en god behandling af i udvalget.
Som nævnt af flere af ordførerne er et af formålene jo bl.a. at sikre mere åbenhed for aktionærerne i noterede selskaber. Der indføres et forbud mod indgåelse af aftaler om bonus og lignende ydelser til et selskabs ledelse i forbindelse med overtagelsestilbud.
Hr. Poul Henrik Hedeboe spørger så til, om det her nu er nok. Jeg kan sige, at vi her jo helt konkret går ind og forbyder indgåelse af aftaler om bonus i den begrænsede periode, fra tilbudsforhandlingerne indledes, og indtil forhandlingerne afbrydes eller overtagelsestilbuddet gennemføres. Forbuddet skal, som andre også har været inde på, sikre, at der ikke kan rejses tvivl om ledelsens loyalitet over for aktionærerne i forbindelse med et overtagelsestilbud på et selskab.
Der indføres altså også en pligt for tilbudsgiver til at oplyse om udbetaling af udbytte fra selskabet efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud. Det skal altså sikre en større åbenhed over for aktionærerne, hvis der sker store udbyttebetalinger lige efter en overtagelse, så det ikke kommer som en overraskelse for aktionærerne. Udgangspunktet er her, som der også blev spurgt til, de 12 måneder.
Endelig indfører vi kravet om, at generalforsamlingerne
i noterede selskaber fremover skal godkende overordnede retningslinjer for selskabets samlede incitamentsaflønning til bestyrelsen og direktionen, inden der indgås konkrete aftaler herom. På den måde sikrer vi altså, at også ejerkredsen bliver inddraget i selskabets politik for incitamentsordninger til ledelsen. Så er der også formålet med at oprette et Penge- og Pensionspanel. Det er et nyt panel, som skal styrke forbrugerindsatsen på det finansielle område. Det er som også nævnt i talerne i dag noget, vi allerede har diskuteret i forbindelse med det punkt, vi skal diskutere om lidt, om de særligt dækkede obligationer. Vi får kompetente mennesker til at gå ind og se på, om der nu er den kvalitet i de produkter, om der er den konkurrence, der skal være, og om forbrugerforholdene er i orden, så man får lavet testene af de her finansielle produkter. Der er ingen tvivl om, at i den verden vi lever i, bliver finansielle produkter mere og mere indviklede. På samme måde som der er behov for at teste andre produkter på markedet, er der også behov for at teste finansielle produkter - på samme måde som man tidligere har set med bl.a. Tænks test af vaskemaskiner. Man kan sige, at lovforslaget også formaliserer den tilsynsmæssige uafhængighed, som Finanstilsynet i dag har på området for tilsynsvirksomheden. Jeg vil som hidtil have instruktionsbeføjelser over for Finanstilsynet, når det drejer sig om andet end tilsynsvirksomheden: Det er regulering, det er krisehåndtering og afgørelser i god skik-sager. Samtidig fastsætter forslaget jo princippet om, at Finanstilsynet skal føre et risikobetinget tilsyn, og det betyder, at den tilsynsmæssige indsats skal være størst der, hvor risikoen for skadevirkningen er størst. Så gennemfører lovforslaget også genforsikringsdirektivet, og det er jo vedtaget som et yderligere skridt mod et mere tydeligt og gennemsigtigt genforsikringsmarked i EU. I forhold til den nuværende regulering her i landet er ændringerne begrænsede. Derudover indeholder lovforslaget også krav om, at forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser løbende skal opgøre et individuelt solvensbehov. Opgørelsen af det individuelle solvensbehov skal jo øge forbrugerbeskyttelsen endnu en gang, og det sker for at reducere risiciene for, at et forsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse bliver insolvent. Jeg har også lige et par få bemærkninger til det, der er sagt under ordførertalerne i dag om Vækstfonden. Vi mener virkelig, at i den verden, vi lever i, hvor der er mange små nye virksomheder, der har behov for kapitaltilførsel, har Vækstfonden sin plads i dansk erhvervsliv. Var der ledig kapital nok, var der folk, der ville låne penge ud, var det måske ikke nødvendigt med Vækstfonden, men det er der jo bare ikke. Så der er ingen tvivl om, at lovforslaget her vil styrke Vækstfondens muligheder for at investere og også udøve et aktivt ejerskab i nye mindre virksomheder. Jeg har hørt bemærkningerne i dag om, hvor meget Vækstfonden må have. Men det er jo altså ærgerligt, hvis vi står med en kommende vækstvirksomhed, at man kun har måttet investere op til 25 pct. Det kan være en virksomhed, der skal have en tilførsel to-tre gange, før den kører, og det ligger jo klart, at Vækstfonden ikke skal have den bestemmende indflydelse i virksomheden. Vækstfonden skal komme med en plan for at nedbringe til 25 pct. Jeg mener, det her virkelig er vigtigt også i fremtiden, når vi begynder at tale om de nye initiativer som proof of business, altså der, hvor vi får en tidlig idéfinansiering, at vi har Vækstfonden, der med sin kompetence på området har mulighed for at bakke op og også mulighed for, at man, hvis en ny virksomhed er kørt et lille stykke og mangler kapital, kan sige: O.k., så går vi ud over de 25 pct. Med de bemærkninger håber jeg, at vi får en god behandling af forslaget i udvalget. Det er rigtigt, at der er mange ting, der skal bores i under udvalgsarbejdet. Jeg ser frem til en positiv udvalgsbehandling.