Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START>
26 af 7. maj 2007 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende forslaget til lov
om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og
boligregistrering. (Byggeskadeforsikring) (L 177).
Spørgsmål:
Der ønskes en
uddybning af svaret på spørgsmål 6, da det i bemærkningerne til lovforslaget
side 6, 1. spalte, sidste afsnit står, at skaden udbedres, eller selskabet
udbetaler erstatning til bygningsejeren. Vil ministeren være indstillet på at
vælge en ordning svarende til den, der i dag er gældende for brandforsikringer,
hvor en forsikringssum ikke med frigørende virkning kan udbetales til forsikringstageren
i strid med 3. mands interesser?
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 6,
fremgår det af lovforslagets § 25 B, stk. 5, at økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om forsikringsaftalens
dækningsomfang. Som nævnt i svaret på spørgsmål 6 er det hensigten at
fastsætte, at forsikringsselskabet kun har pligt til at dække en byggeskade,
hvis den udbedres.
Det er ligeledes hensigten, at reglerne vil
blive udformet således, at 3. mands ret er sikret. Det vil indebære, at hvis
der er tinglyst en panteret i ejendommen, vil forsikringsselskabet ikke med
frigørende virkning kunne udbetale erstatning til forsikringstageren uden at
sikre, at der foreligger dokumentation for, at skaden er udbedret.
Dette svarer til, hvad der gælder for
brandforsikringer i medfør af forsikringsaftalelovens § 57.
|
|
ØKONOMI-
OG ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.          33 92 33
50
Fax         33 12 37 78
CVR-nr   10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
|