Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START>
20 af 27. april 2007 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende forslaget til
lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings-
og boligregistrering. (Byggeskadeforsikring) (L 177).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. april
2007 fra Danske Arkitekt Virksomheder, jf. BOU L 177 – bilag 6.
Svar:
Danske
Arkitektvirksomheder (Danske ARK) kritiserer i brevet af 26. april 2007, at
byggeskadeforsikringen ifølge det fremsatte lovforslag skal være sekundær i
forhold til andre forsikringer. Danske ARK finder, at dette kan give
problemer i forhold til den bygningssagkyndiges ansvarsforsikring ved huseftersyn.
Det er korrekt, at det følger af
lovforslagets § 25 B, stk. 4, at i de tilfælde, hvor både en byggeskadeforsikring
og en anden tingsforsikring vil dække en skade, vil byggeskadeforsikringen
være sekundær.
Lovforslaget indeholder alene bestemmelser
om byggeskadeforsikringens forhold til andre tingsforsikringer, f.eks. en
ejerskifteforsikring. Lovforslaget har derimod ikke bestemmelser om
byggeskadeforsikringens forhold til ansvarsforsikringer. Lovforslaget ændrer
således ikke ved bestemmelserne om den bygningssagkyndiges ansvar i henhold
til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fastejendom mv.
Jeg skal i øvrigt henvise til min
besvarelse af spørgsmål 8, hvori jeg har oplyst, at jeg agter at fremsætte
ændringsforslag til § 25 B, stk. 4, så byggeskadeforsikringen går forud for
andre tingsforsikringer.
Danske ARK nævner endvidere i sit brev, at
der i Sverige findes en byggefejlforsikring, og at det vil være
hensigtsmæssigt at trække på de svenske erfaringer.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har været i
kontakt med de svenske myndigheder og har fået oplyst, at der i Sverige
gælder en lovpligtig forsikringsordning mod byggefejl. Forsikringen løber i
10 år og skal tegnes ved opførelse af alt nybyggeri, uanset om det opføres af
en professionel eller en forbruger.
Det fremgår at mit svar på spørgsmål 1, at
jeg agter at fremsætte ændringsforslag, således at der skal tegnes
byggeskadeforsikring i alle tilfælde, hvor en forbruger køber et hus som en
samlet ydelse fra en professionel. Dermed er det alene boligbyggeri, hvor forbrugeren
selv agerer bygherre og står for byggeprocessen samt medbyg, der ikke er
omfattet af kravet om en byggeskadeforsikring. I disse tilfælde vil
forbrugeren dog frivilligt kunne vælge at tegne en byggeskadeforsikring.
Jeg mener fortsat ikke, at der skal være
en pligt til at tegne en byggeskadeforsikring i de
tilfælde, hvor en forbruger selv opfører et hus på egen grund. Det skyldes,
at det formentlig vil fordyre forsikringen væsentligt, da forsikringsselskabet
vil have svært ved at vurdere risikoen for, at der opstår fejl og mangler på
byggeriet, jf. mit svar på spørgsmål 1.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har desuden
fået oplyst, at det hidtil har været et problem i den svenske
forsikringsordning, at det ikke er klart defineret, hvornår en skade er dækningsberettiget
 Efter det oplyste har det ledt til, at udbetalingerne til dækning af skader
har været begrænsede.
Jeg kan oplyse, der i lovforslaget til den
danske forsikringsordning er hjemmel til i medfør af § 25 B, stk. 5, at
fastsætte forsikringsaftalens nærmere dækningsomfang. Skadesbegrebet har
væsentlig betydning for forsikringsordningen, og Erhvervs- og Byggestyrelsen
vil derfor udarbejde en bekendtgørelse, der fastlægger
byggeskadeforsikringens nærmere dækningsomfang. Bekendtgørelsen vil blive sendt
i bred høring inden udstedelsen.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har endvidere fået
oplyst, at der ikke er knyttet systematiske eftersyn til den svenske
forsikringsordning. Når en husejer konstaterer, at der er opstået en skade på
ejendommen, skal den anmeldes til forsikringsselskabet.
I lovforslaget til den danske
forsikringsordning er det fastsat, at der skal foretages to eftersyn,
henholdsvis efter 1 år og 5 år. Eftersynene er et væsentligt element i
forsikringsordningen. Eftersynene er med til at sikre, at en professionel
byggesagkyndig gennemgår ejendommen og finder de væsentlige fejl og mangler,
inden de ansvarlige aktørers ansvarsperiode udløber.
Endelig er Erhvervs- og Byggestyrelsen
blevet oplyst om, at der ikke sker en vidensopsamling i den svenske
forsikringsordning. Det vil modsat være tilfældet i den danske ordning.
Dermed sikres det, at vigtig viden i forbindelse med den efterfølgende
skadesforbyggelse ikke går tabt. Jeg kan i den forbindelse henvise til min
besvarelse af spørgsmÃ¥l 12. Â
|