Jeg vil da godt starte med at give udtryk for, at vi i Socialdemokratiet er rigtig glade for, at der bliver etableret en byggeskadeforsikring for det private byggeri. Alt for mange har som ejere oplevet, at der, efter at de har overtaget en nyopført bolig, er byggeskader, og at der er alvorlige svigt. Jeg håber, at vi med den her lovgivning kan få gjort op med de problemer.
Vi har jo erfaringer. Vi har fra tidligere byggeskadefonde, som vi har for det støttede byggeri fra 1986, set, at de netop har vist sig effektive i form af en hurtig indgriben over for byggeskader.
Men jeg skal ikke lægge skjul på, at vi har en stor undren over, at økonomi- og erhvervsministeren ikke forud for lovforslaget valgte at inddrage os i arbejdet. Jeg tror, at det havde været klogt. Forslaget har hele vejen igennem båret præg af hastværk og ikke særlig gennemtænkte løsninger, hvilket jo også har betydet, at der har måttet stilles en lang række spørgsmål, og at der har været afholdt samråd. Og alligevel er der stadig væk mange uklarheder.
Det er selvfølgelig glædeligt, at ministeren på nogle områder, som vi har rejst, har erkendt problemerne og har efterkommet vores ønsker. Men jeg kan ikke undlade at udtrykke vores bekymring over forsikringsselskabernes problematiske rolle i forhold til eftersyn. Det havde været naturligt at trække på den erfaring, som de bestående byggeskadefonde har i den her sammenhæng.
Ministeren giver i bemærkningerne til lovforslaget udtryk for, at forslaget også skal ses som en indsats mod skimmelsvamp, men til trods for adskillige spørgsmål og svar er det ikke lykkedes at komme til en endelig afklaring. De meget upræcise svar og tilkendegivelser fra ministerens side kan egentlig kun opfattes som et udtryk for, at regeringen og ministeren ikke tager det her problem særlig seriøst.
Vi vil i Socialdemokratiet ikke acceptere, at mennesker fastholdes i usunde boliger, der ikke er egnet til beboelse, og som frembyder ganske alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for disse mennesker. På den baggrund finder vi det også ganske utilfredsstillende, at det ikke har været muligt klart at få præciseret lovens dækningsomfang i forhold til skimmelsvamp.
Vi havde jo tidligere på ugen en debat i forbindelse med Socialdemokratiets forslag om hjælp til lejere, der er ramt af skimmelsvamp, og der hørte vi såvel de borgerlige partier som socialministeren give udtryk for regeringens store indsats mod skimmelsvamp.
Forslaget er jo også med økonomi- og erhvervsministerens egne ord med til at sikre bedre mod skimmelsvamp, men når man ser på det her forslag, afspejler det, at regeringens indsats er meget lemfældig. Forslaget og de mange svar, som jeg har fået i udvalget, afspejler, hvordan det sejler hos regeringen
i forhold til skimmelsvamp. Det siges i lovforslaget - og jeg citerer: Sundhedsmæssigt utilfredsstillende vækst af skimmelsvamp på grund af svigt eller bygningsskade vil være dækket af forsikringen. Det beder jeg så om at få uddybet i et svar til Boligudvalget. Og der svares: Jamen der er ikke i byggelovgivningen noget svar på, hvornår skimmelsvamp er sundhedsskadelig, og derfor kan det heller ikke oplyses, hvor meget skimmelsvamp der må være, og hvor den må findes i boligen. Dog vil udgifter blive dækket til fjernelse af skimmelsvamp i nødvendigt omfang. Det er jo ikke særlig klart. Hvad er nødvendigt omfang?
I det næste svar fremgår det, at forsikringen vil dække, hvor der er synlig forekomst af skimmelsvamp, der kan være sundhedsfarlig. Dog vil skader med mindre områder af synlig skimmelsvamp, og - skriver man videre - op til nogle håndfladers størrelse ikke være dækket af forsikringen. Jeg må konstatere, at usikkerheden om, hvornår skimmelsvampudbrud vil være dækket, er meget stor efter disse svar. Det skal være synligt, og det skal være af mere end nogle håndfladers størrelse. Så kommer der et notat, efter at vi har haft et samråd, og ministeren fortryder de svar, som Boligudvalget tidligere har fået. Nu skriver man, at såvel synlig som usynlig skimmelsvamp, hvis det vil udvikle sig til at være sundhedsskadelige typer, vil være omfattet. Dog slutter ministeren i notatet med at skrive, at den nærmere præcisering af, hvilken forekomst af skader der vil være dækningsberettiget, vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Vi synes, at det er dybt betænkeligt at skulle lovgive via bekendtgørelser. Tilsvarende bliver det ganske svært, hvis man fra domstolenes side skal støtte sig til svar, der er så divergerende, som vi her har været udsat for. Vi har fået nogle meldinger, der er meget uklare. Så jeg vil godt slutte af med at sige: Vi er glade for, at vi får en byggeskadeforsikring, men omvendt vil vi ikke tage ansvaret, for vi tror og forventer, hvad angår skimmelsvamp, men også i forhold til lovforslaget som sådan, at det, når loven er vedtaget, vil vise sig, at der er langt flere fejl og mangler. Jeg vil kalde det, der er lavet her, for sjuskeri. Det er ministerens ansvar, og hermed er det meget klart placeret. Vi har advaret, og vi kan ikke komme længere. Men jeg synes, det havde været smukt, hvis vi havde fået lavet noget, der ikke havde den her usikkerhed omkring sig.