Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

18. april 2007

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 1 (L 174), vedr. forslag til lov om ændring af arkivloven, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 11. april 2007.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 1

(L 174), vedr. forslag til lov om ændring af arkivloven

Skrivelse af 11. april 2007

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål nr. 1:

"Hvilke slags sager er der hidtil blevet afslået indsigt i efter de gamle regler i Arkivloven, og hvor mange drejer det sig om? Og hvilke af de sager, ville man efter de nye regler, kunne få indblik i?”

 

Svar:

Af rigsarkivarens årlige rapporter om praksis på tilgængelighedsområdet, fremgår det, at langt hovedparten af de sager, hvor en ansøgning om arkivadgang afslås, drejer sig om sager omfattet af arkivlovens § 23. Reglerne i § 23 indebærer, at arkivenheder, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold er tilgængelige efter 75 år. I disse rapporter, som findes på Statens Arkivers hjemmeside, er hvert enkelt afslag refereret, ligesom der bringes fyldige statistiske oplysninger om ansøgninger og afslag. For god ordens skyld skal det oplyses, at det fremsatte forslag ikke indeholder ændringer til § 23.

 

Statens Arkiver har oplyst, at efter den gældende arkivlovs ikrafttræden er indkommet knap 5.000 ansøgninger om adgang til sager, jf. § 23. Statens Arkiver har givet afslag i 145 tilfælde. For sager inden for strafferetsplejen, jf. arkivlovens § 24, er der givet 1040 tilladelser og 68 afslag. For statistisk grundmateriale, jf. arkivlovens § 26, er der givet 10 tilladelser og 3 afslag.

 

Der vedlægges en oversigt over tilladelser og afslag i perioden 2003-2006 for arkivalier, omfattet af arkivlovens §§ 23-27.

 

For så vidt angår den sidste del af spørgsmålet kan jeg på baggrund af Statens Arkivers vurdering gøre mig nogle generelle formodninger om de foreslåede ændringers betydning fremadrettet. Men det vil naturligvis bero på konkrete vurderinger i hvert enkelt tilfælde enten hos Statens Arkiver eller den relevante myndighed.

 

De foreslåede ændringer med nedsættelsen af fristen i § 24 (sager inden for strafferetsplejen) og ophævelsen af fristen i § 26 (statistisk grundmateriale) vil i sig selv give adgang til flere sager, men kan også betyde, at andelen af afslag, der meddeles af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred, jf. § 23, vil stige marginalt. På den anden side forventer jeg, at adgangen til sager inden for strafferetsplejen vil blive lettere, især når det drejer sig om de ældre arkivalier, hvor hensyn til privatlivets fred hos de i sin tid involverede parter ikke længere gør sig gældende. Specielt venter jeg, at en række sager fra besættelsestiden og tiden umiddelbart derefter vil blive lettere tilgængelige.

 

For så vidt angår statistisk grundmateriale har Danmarks Statistik hidtil haft en fast praksis for at afslå ansøgninger om benyttelse af folketællinger, der er yngre end 50 år. Denne praksis har været kendt i slægtsforskerkredse og har formodentlig gjort, at der har været meget få ansøgninger om adgang til materiale, der er mindre end 50 år gammelt. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 26 vil Statens Arkiver sikre, at der fremover i hvert enkelt tilfælde tages stilling til de evt. konkrete beskyttelseshensyn af personfølsomme oplysninger, der måtte knytte sig til en oplysning i en folketælling. På den baggrund kan det med rimelighed forventes, at der vil komme langt flere ansøgninger på dette område end hidtil, og at mange af disse ansøgninger vil blive imødekommet.