Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 173) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 28. marts 2007 stillet mig følgende spørgsmål:
 Spørgsmål 12 :
â€Ministeren har ønsket, at landmændenes ungdomsorganisation "LandboUngdom" kan indtræde i det nye faglige uddannelsesudvalg, som opstÃ¥r pÃ¥ baggrund af fællesudvalget for sammenlægning af landbrugsuddannelserne. Mener ministeren, at det er foreneligt med et partsstyret uddannelsessystem, at foreninger, der - ligesom LandboUngdom - oppebærer tilskud fra tipsmidlerne, kan optræde som fuldgyldige medlemmer af et fagligt uddannelsesudvalg, mens de normale repræsentanter, dvs. faglige foreninger og arbejdsgiverorganisationer, ikke mÃ¥ drives med tipsmidler, men alene er medlemsfinansieret?â€
Svar:
Jeg finder ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at LandboUngdom modtager tilskud af tipsmidlerne som elevorganisation, kan være nogen hindring for, at organisationen kan være medlem af et fagligt udvalg, der er sammensat efter lovforslagets § 1, nr. 38, om sammensætning af faglige udvalg for landbrugsuddannelser.
Om organisationen faktisk bliver medlem af udvalget, vil afhænge af den indstilling, som jeg måtte modtage fra det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen og Landbrugsuddannelsesudvalget om sammensætningen af et fællesudvalg, jvf. forslaget i § 1, nr. 38.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.