Folketingets Uddannelsesudvalg
 I forbindelse med behandlingen af (L 173) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 23. marts 2007 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
†Ifølge lovforslaget overføres landsmandsuddannelsen og visse af uddannelsens "traditioner" til Erhvervsuddannelsesloven. Vil alle erhvervsuddannelseslovens bestemmelser gælde for landmandsuddannelsen, bortset fra den undtagelse der eksplicit er nævnt? â€
Svar:
Erhvervsuddannelsesloven vil efter ændringerne finde anvendelse for de uddannelser, der hidtil har været omfattet af lov om landbrugsuddannelser med de undtagelser, der følger af ændringerne i § 1, nr. 38, om sammensætning af faglige udvalg for landbrugsuddannelser, § 1, nr. 47, hvorefter tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder inden for uddannelsen til faglært landmand ikke skal behandles i Tvistighedsnævnet og § 18, stk. 2, hvorefter de gældende uddannelsesbekendtgørelser om landbrugets grunduddannelse og landbrugets overbygningsuddannelser forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.
At reglerne i bekendtgørelsen om landbrugets grunduddannelse forbliver i kraft betyder blandt andet, at reglerne i bekendtgørelsen om godkendelse af praktiksteder, om uddannelsesaftaler og om elevernes lønvilkår gælder for elever i disse uddannelser, selv om reglerne ikke fuldt ud er i overensstemmelse med erhvervsuddannelsesloven.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.