(L 173)
Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser
(Ungdomsuddannelse til alle)
I. Generelt
Lovforslaget blev den 22. december 2006 sendt til høring hos 40 organisationer m.fl. Desuden har lovforslaget været offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Af de 40 hørte har 30 afgivet høringssvar, og heraf har 25 bemærkninger til lovforslaget. Endvidere har 5 organisationer fremsendt bemærkninger uden at have været direkte hørt. Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, og hvem der har afgivet bemærkninger, er vedlagt som bilag 1.
Behandlingen af høringssvarene er ud fra systematikken i de almindelige bemærkninger til lovforslaget organiseret i notatet under følgende temaer:
Der er almindelig tilslutning til lovforslaget.Â
II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget
1. Forslaget i almindelighed
Dansk Erhverv finder, at der er behov for, at ansvaret for erhvervsuddannelserne entydigt placeres ét sted, og at der er behov for modernisering af reglerne om elevernes ansættelsesforhold.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Disse spørgsmål er ikke omfattet af lovforslagets baggrund, da uddannelserne fortsat skal være vekseluddannelser, hvor arbejdsmarkedets parter, herunder Dansk Erhverv, har ansvar for at uddannelserne generelt svarer til arbejdsmarkedets behov, og Undervisningsministeriet og skolerne har ansvar for skoleundervisningen med videre har den fornødne kvalitet inden for de økonomiske rammer, som bevilges af Folketinget.
En modernisering af rammerne for elevernes ansættelsesforhold, der går videre end lovforslaget, beror først og fremmest på arbejdsmarkedets parter, herunder Dansk Erhverv. Lovforslaget holder sig på dette område inden for, hvad de hidtidige tilkendegivelser fra arbejdsmarkedets parter giver grundlag for.
2. Fælles rammelov (Tvistighedsnævnet)
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) kan ikke tilslutte sig forslaget (i det lovforslag, der blev udsendt i høring) om ændring af Tvistighedsnævnets sammensætning, da der ikke ved forslaget tages højde for det særlige kendskab medlemmerne bør have til tilrettelæggelsen af de enkelte uddannelser gennem tilknytningen til de faglige udvalg, og til den overenskomst, der skal lægges til grund ved afgørelser i sagerne.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) udtaler sig på linje hermed, medens Håndværksrådet finder at den foreslåede ændring vil være til gavn for de parter, der ikke er medlemmer af DA eller LO og Dansk Landbrug lægger afgørende vægt på forslaget, som giver mulighed for, at Dansk Landbrug kan medvirke i Tvistighedsnævnet, hvis sagen vedrører et medlem af Dansk Landbrug.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Forslaget er ændret. Det endelige lovforslags § 1, nr. 47, er et forslag til en bestemmelse om, at Tvistighedsnævnet ikke får kompetence inden for uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, faglært landmand og den pædagogiske grunduddannelse.
3. Justering af uddannelsernes formål
Landssammenslutningen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Danmark peger i relation til uddannelsesformÃ¥let â€herunder etablering af egen virksomhed†pÃ¥, at der er begrænsede muligheder for at etablere selvstændig virksomhed inden for social- og sundhedsomrÃ¥det.
Sammenslutningen peger i relation til uddannelsesformÃ¥let â€give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandetâ€, at dette harmonerer dÃ¥rlig med ønsket om, at ogsÃ¥ personer med færre ressourcer skal gennemføre en social- og sundhedsuddannelse.
Dansk Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig, at innovation, iværksætteri og internationalisering bliver en del af erhvervsuddannelserne, men foreslår, at de nuværende fem formål (motivation til uddannelse og vejledning, sikring af beskæftigelse, demokratiforståelse, dækning af arbejdsmarkedsbehov samt videreuddannelse) samt de tre nye formål skal kunne vægtes mod hinanden.
Kompetencer, som retter sig mod sikring af beskæftigelsesmuligheder og dækning af arbejdsmarkedsbehov bør prioriteres i formålsparagraffen, medens kompetencer, som udspringer af de øvrige formål, skal kunne vægtes forskelligt under hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og interesser.
DA foreslår en helt ny formålsparagraf med den begrundelse, at erhvervsuddannelserne i fremtiden skal dække en bredere gruppe af unge med meget forskellige forudsætninger og kundskaber fra folkeskolen.
Dansk Erhverv peger på behov for en prioritering af formålene, så de erhvervsrettede emner kommer i fokus.
FTF finder det problematisk, at der lægges så stor vægt på en justering af hele systemets uddannelsesformål. Det er på en række områder relevant, at der sikres iværksætterkompetencer. Til gengæld må det fremgå, at iværksætterkompetencer ikke bør være et særligt stort element på andre erhvervsuddannelser. Det gælder f.eks. de grundlæggende SOSU-uddannelser, den pædagogiske grunduddannelse og inden for det finansielle område.
Undervisningsministeriets bemærkninger
FormÃ¥lsbestemmelserne gælder for alle erhvervsuddannelser, men de enkelte elementer har ikke lige stor vægt i alle uddannelser. SÃ¥dan er de gældende regler praktiseret, og det ændres der ikke pÃ¥ med forslaget. Det er blandt andet udtrykt i de almindelige bemærkningers afsnit om â€Justering af uddannelsernes formÃ¥lâ€, hvor det blandt andet nævnes, at kompetencerne innovation, iværksætteri og internationalisering skal indtage en tydeligere plads i erhvervsuddannelserne, samt at disse kompetencer skal medtænkes i alle relevante uddannelser og for alle relevante elevgrupper i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser. Ordet iværksætteri er i det endelige lovforslag erstattet med â€etablering af selvstændig virksomhedâ€.
4. Øget internationalisering
Kommunernes Landsforening udtaler sig imod forslaget om, at uddannelsesinstitutionerne skal tilbyde eleverne mindst ét fremmedsprog ud over engelsk og mener, at dette kan fastsættes administrativt for den enkelte uddannelse i relevant omfang.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser mener at innovation og internationalisering kun skal indgå i erhvervsuddannelserne i relevant omfang.
Landssammenslutningen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Danmark mener, at kravet om, at skolerne skal tilbyde mindst et fremmedsprog ud over engelsk, ikke skal gælde uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) tilkendegiver, at udvidelsen af dækningsområdet for tilskud til praktik i udlandet vil bevirke et øget antal ansøgninger og dermed øgede udgifter for AER. Samtidig øges AER´s administrationsomkostninger.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Forslaget om at skolerne skal udbyde mindst ét fremmedsprog ud over engelsk sigter på at styrke interessen fra elever, der har forudsætninger et højt niveau og derved understøtte målet om at styrke den internationale dimension i uddannelserne. Skolerne får pligt til at udbyde et fremmedsprog, men eleverne får ikke pligt til at vælge det.
Finansieringen af eventuelle merudgifter til administration i AER som følge af forslagene i § 2, nr. 5-8, 11 og 12, indgår i den samlede finansiering af lovforslagets økonomiske konsekvenser.
5. Forstærket uddannelsesgaranti
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser foreslår, at elever, som har gennemført en kort afsluttet erhvervsuddannelse, bør have mulighed for at fortsætte i en beslægtet længerevarende erhvervsuddannelse.
Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser fraråder at anvende skolepraktik på social- og sundhedsområdet for at opfylde uddannelsesgarantien.
LO foreslår, at det tydeliggøres, at uddannelsesgarantien er et retskrav for eleverne, således at alle elever får retskrav på at kunne udnytte deres potentialer fuldt ud, også elever i korte uddannelser. LO kan ikke tilslutte sig, at skolebaserede uddannelser skal være et af instrumenterne til sikring af uddannelsesgarantien.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det gælder for elever i korte erhvervsuddannelser, at disse allerede efter gældende regler har mulighed for efter en afsluttet erhvervsuddannelse at gennemføre en anden erhvervsuddannelse og få merit for de allerede opnåede kompetencer. Den fortsatte uddannelse kan gennemføres enten med uddannelsesaftale eller uden uddannelsesaftale gennem eud+ eller GVU men ikke med skolepraktik.
Lovforslaget indebærer ikke, at der umiddelbart bliver indført skolepraktik i social- og sundhedsuddannelserne. Derimod er det hensigten, at optage disse uddannelser på listen over uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik.
Det fremgår af forslagets § 1, nr. 12 og 13,, med bemærkninger, at uddannelsesgarantien lovfæstes. Det indebærer, at en elev har retskrav på at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, når betingelserne herfor er opfyldt.
Uddannelser, der gennemføres uden praktik i en virksomhed (uddannelser, der ikke er vekseluddannelser) indgår som en del af uddannelsesgarantien, da disse uddannelser er helt ligeværdige med de øvrige erhvervsuddannelser.
6. Fornyelse af grundforløb
Landssammenslutningen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Danmark finder det uklart, om alle elever på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelse fremover skal på grundforløb, inden de kan påbegynde en social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse.
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser håber at kunne fastholde og udvide anvendelsen af den succesfulde brobygning mellem danskuddannelser og social- og sundhedsuddannelser ved, at skolerne forpligtes til at udbyde særlige grundforløbspakker.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser foreslår, at kompetenceafklaringen af den enkelte elev kommer til at foregå efter ensartede nationale standarder.
DA ønsker, at en erhvervsuddannelse skal kunne gennemføres uden grundforløb eller mesterlæreforløb.
Erhvervsskolernes bestyrelsesforening (EB) foreslår, at krav og metoder til kompetenceafklaring af eleverne kommer til at indgå i den forestående efteruddannelsesindsats for skolernes lærere.
Dansk Teknisk Lærerforbund og Handelsskolernes Lærerforening, samt Landssammenslutningen af handelsskolelever bemærker til forslaget om indførelse af særlige grundforløbspakker, at man ikke samtidig kan bakke op om dette forslag og om den fortsatte mulighed for individualiserede forløb, fordi en sÃ¥dan â€bÃ¥de og løsning†mÃ¥ forventes at kræve urimeligt store økonomiske og administrative resurser og bidrage til uoverskuelighed for eleverne.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Efter den gældende § 13, stk. 3, som ikke foreslås ændret med forslaget, vil ministeren kunne fastsætte regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for grundforløbet. Bestemmelsen påtænkes anvendt til at opretholde den gældende ordning for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, hvorefter grundforløbet alene er obligatorisk for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i folkeskolen, eller unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb.
Forslaget afskærer ikke social- og sundhedsskolerne fra at udbyde særlige grundforløb for indvandrere m.fl., som tilrettelægges i samarbejde med den enkelte elevs bopælskommune, der finansierer forløbene.
Alle skoler kan efter forslaget tilrettelægge særlige grundforløbspakker med særlig adresse til elevgrupper, der har brug for ekstra undervisning for eksempel i dansk sprog-, kultur- og samfundsforståelse for bedre at kunne få fodfæste i grundforløbet og på praktikpladsmarkedet.
Kompetencevurderinger skal allerede efter de gældende regler foretages med udgangspunkt i de uddannelsmål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser. Dette ændres ikke med lovforslaget.
Forslaget om grundforløbspakker er et supplement til de hidtidige bestemmelser om, at grundforløbet skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og muligheder. Grundforløbspakker skal bidrage til, at grundforløbet opfattes som relevant og udfordrende for den enkelte elev, blandt andet med henblik på at undgå frafald.
7. Trindeling af uddannelserne
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser lægger vægt på, at ministeren bør undlade trindeling af en uddannelse, såfremt der foreligger en enig indstilling fra rådet herom, jf. forslaget i § 1, nr. 14 og 16 med bemærkninger.
DA lægger afgørende vægt på, at trindeling skal udspringe af et konkret behov på arbejdsmarkedet og foreslår at en erhvervsuddannelse kun kan trindeles, såfremt et fagligt udvalg indstiller det.
LO foreslÃ¥r følgende indsat i bemærkningerne til lovforslaget: â€Arbejdet med den nationale kvalifikationsnøgle skal give mulighed for, at relevante erhvervsuddannelser kan afsluttes pÃ¥ højere kompetenceniveau end erhvervsuddannelserne traditionelt giver mulighed for i dag.â€
Håndværksrådet udtaler sig imod forslaget om yderligere krav om trindeling af uddannelserne.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Forslagene i § 1, nr. 14 og 15 bygger på en enig indstilling fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, hvor blandt andre DA, LO og Håndværksrådet havde sæde. Et uddannelsestrin skal efter forslaget afspejle en jobprofil på arbejdsmarkedet og indgå i en sammenhængende struktur, således at der undgås uddannelsesmæssige blindgyder.
8. Niveaudeling
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser mener, at den foreslåede mulighed for at udskifte et fag på første trin i en uddannelse, hvis faget alene har videreuddannelsesperspektiv, også bør gælde på trin 2 i trindelte uddannelser, der indeholder 3 trin.
DA foreslår, at en elev også på uddannelsens sluttrin skal kunne udskifte et fag med videreuddannelsesperspektiv med et andet fag fra uddannelsens fagrække.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med disse tilkendegivelser, jf. de almindelige bemærkninger under afsnit 2.9. Niveaudeling.
9. Individuelle erhvervsuddannelser
Dansk Teknisk Lærerforbund og Handelsskolernes Lærerforening, samt Landssammenslutningen af handelsskolelever mener, at ungdomsuddannelsesperspektivet skal vægtes tungere end det jobkvalificerende perspektiv i udbudet af individuelle uddannelser.
FTF finder det problematisk, at der fokuseres så tydeligt på at oprette nye individuelle erhvervsuddannelser, da der bliver risiko for en uhensigtsmæssig mangfoldighed af varianter af bestående uddannelser, der kan besværliggøre senere uddannelses-/jobskifte. FTF foreslår, at de faglige udvalg fortsat skal godkende de individuelle uddannelser.
LO foreslår præciseret i bemærkningerne, at skolerne som en del af den individuelle uddannelse skal beskrive, hvilken merit uddannelsen vil give til beslægtede erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg løbende skal orienteres om individuelle erhvervsuddannelser, at ordningen med individuelle erhvervsuddannelser ikke må medføre, at virksomheder, der ellers er eller kan godkendes til at uddanne elever i ordinære forløb, i stedet uddanner elever i individuelle erhvervsuddannelser, og at individuelle uddannelser ikke må give mulighed for, at virksomheder og brancher opretter et større antal ens individuelle uddannelser.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Forslaget i § 1, nr. 15, er en udfyldelse af Velfærdsaftalen, som indeholder, at mulighederne for at oprette individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes. Der er afsat særlige midler til vejledning og rådgivning af eleverne om blandt andet mulighed for praktikplads, beskæftigelse og merit. De faglige udvalg har – ligesom ministeriet – mulighed for at følge udviklingen og kan reagere, hvis omfanget af individuelle uddannelser giver anledning til oprettelse eller ændring af generelle uddannelser.
De individuelle uddannelser skal som alle andre erhvervsuddannelser bidrage til opfyldelse af de generelle formÃ¥l med erhvervsuddannelsessystemet og ogsÃ¥ opfylde kravene i lovens § 15, stk. 1, om ungdomsuddannelsesperspektivet.Â
10. Indsats mod frafald
Dansk Teknisk Lærerforbund og Handelsskolernes Lærerforening, samt Landssammenslutningen af handelsskolelever mener, at en mentorordning ikke skal være obligatorisk for skolerne, idet skolerne i mange tilfælde vil stå sig bedre ved at prioritere mere voksenkontakt i undervisningssituationerne.
Erhvervsskolernes bestyrelsesforening foreslår, at det undersøges, hvordan skolehjem kan medvirke til, at elever, som lever under utilfredsstillende forhold kan påbegynde og fuldføre erhvervsuddannelser.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Med forslaget i § 1, nr. 28 om at skolerne blandt andet skal stille kontaktpersoner til rådighed for eleverne understreges, at skolerne er forpligtede til at give den fornødne voksenkontakt- og støtte til fx frafaldstruede elever. Der vil ikke i udgangspunktet blive fastsat detaljerede regler om, hvordan kontaktlærer- og mentorordningerne skal iværksættes på den enkelte institution.
Elever, der på grund af faglige eller personlige problemer er frafaldstruede, kan allerede efter de gældende regler optages på kostafdeling (skolehjem) med fuldt tilskud, selv om de ikke opfylder de almindelige afstandsbetingelser for optagelse.
11. Flere praktikpladser
Kommunerne Landsforening og Udvalget for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser finder, at også de private udbydere (og ikke blot de offentlige arbejdsgivere) på pleje- og omsorgsområdet skal forpligtes til at stille praktikpladser til rådighed for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Kommunerne Landsforening, Udvalget for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Sosu-lederforeningen og Bestyrelsesforeningen for Sosu finder, at der bør ydes tilskud til social- og sundhedsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde, i særdeleshed når det er tale om en indsats i forhold til private virksomheder...
Landssammenslutningen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Danmark spørger, hvordan eleverne ansat hos private arbejdsgivere sikres samme brede praktikerfaringer som elever ansat hos offentlige arbejdsgivere.
LO foreslår, at kommuner og regioner forpligtes til generelt at stille praktikpladser til rådighed i et omfang, der svarer til behovet for erhvervsuddannede, og at ministeren får en generel bemyndigelse til at pålægge kommuner og regioner at oprette et mindste antal praktikpladser ikke blot til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser men til alle uddannelsesområder.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Kommunerne er igennem anden lovgivning forpligtet til at sikre borgerne social- og sundhedsfaglige serviceydelser. Kommunerne er derfor også forpligtet til at sikre, at der er kvalificeret personale til at udføre opgaverne herunder social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Kommunerne kan ved indgåelse af aftaler med private leverandører af praktisk og personlig hjælp mv. stille krav om, at de også deltager i uddannelsen af social- og sundhedshjælpere.
Der ses ikke at være grundlag for at udvide de gældende dimensioneringsregler på social- og sundhedsuddannelsesområdet til at omfatte private, der ikke har indgået aftale med offentlige myndigheder om at levere praktisk og personlig hjælp til borgerne, og heller ikke for at udvide dimensioneringsforpligtelsen for kommunalbestyrelser og regionsråd til at omfatte alle erhvervsuddannelser.
For praktikuddannelsen i private virksomheder gælder samme kvalitetskrav som for uddannelsen i offentlige virksomheder – også på social- og sundhedsområdet.
Der vil – som hidtil – efter forslaget i § 2, nr. 11, ikke blive ydet tilskud til social- og sundhedsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde og vejledning af elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder, idet praktikpladserne skal stilles til rådighed af kommuner og regioner. Private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje mv. deltager fortrinsvis i uddannelsesopgaven som led i en udliciteringsaftale med kommunerne, og er derved, som nævnt, inkluderet i kommunernes dimensioneringsforpligtelse.
12. Bedre uddannelsesdækning
Udvalget for de Grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ønsker fastsat, at arbejdsmarkedets parter skal være paritetisk repræsenteret i udviklingsudvalg, og at forpligtelsen for faglige udvalg til at indsende en udviklingsredegørelse præciseres med hensyn til redegørelsens karakter.
DA foreslår, at praktikpladstallene for nye uddannelser oprettet af udviklingsudvalg særlig overvåges af hensyn til arbejdsmarkedsrelevans.
FTF foreslår, at det om udviklingsudvalgenes sammensætning fremgår, at arbejdsmarkedets organisationer indgår.
LO foreslår, at det indsættes i bemærkningerne, at et udviklingsudvalg kun kan fungere som fagligt udvalg i en opstartsfase.
SALA finder det uhensigtsmæssigt, at skoler får mulighed for at indgå i udviklingsudvalg, idet SALA mener, at skolerne kan være inhabile.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Forslaget indebærer, at undervisningsministeren i hvert enkelt tilfælde træffer afgørelse om, hvem der mest hensigtsmæssigt kan indgå i et udviklingsudvalg. Ministeren skal rådføre sig herom med Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at et udviklingsudvalgs virke normalt vil være tidsbegrænset med henblik på, at et fagligt udvalg på et passende tidspunkt i processen overtager den fortsatte løsning af udviklingsudvalgets opgaver, hvis dette er muligt.
Undervisningsministeriet vil vejlede de faglige udvalg om, hvad redegørelserne efter forslaget i § 1, nr. 40, bør indeholde.
Uddannelser oprettet efter forslag fra udviklingsudvalg vil indgå i ministeriets praktikpladsstatistikker som alle andre erhvervsuddannelser.
13. Modernisering af styringen af de enkelte uddannelser
DA tilslutter sig forslaget om, at de faglige udvalg i fremtiden skal udarbejde uddannelsesordninger for uddannelserne, men foreslår, at indholdet præciseres nærmere i lovens forarbejder. DA ønsker markeret, at undervisningsministeren i tilfælde af uenighed mellem de faglige udvalg og skolerne skal lægge afgørende vægt på de faglige udvalgs indstilling, således at hensynet til arbejdsmarkedets behov vejer tungere end hensynet til skolernes synspunkter. DA ønsker endelig, at der sker revision af de lokale uddannelsesudvalgs opgaver i forbindelse med udarbejdelse af skolernes undervisningsplaner m.v.
LO foreslÃ¥r, at det i bemærkningerne til lovforslaget nærmere anføres, hvad de faglige udvalg skal høre skolerne om.Â
Dansk Teknisk Lærerforbund, Handelsskolernes Lærerforening og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever bemærker, at når uddannelsesordningerne skal rumme bedre muligheder for at imødekomme ønsker fra elever og lokale virksomheder m.fl., vil det gå ud over den nationale kompetence.
Undervisningsministeriets bemærkninger
De nærmere procedurer for udarbejdelse af uddannelsesordninger og indholdet af disse samt eventuel justering af de lokale uddannelsesudvalgs opgaver i forbindelse med fastsættelse af skolernes lokale undervisningsplaner, vil blive fastsat efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Dette er tydeliggjort i det endelige lovforslag
14. Styrket læreruddannelse og efteruddannelse
Landssammenslutningen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Danmark gør opmærksom på, at mange lærere på social- og sundhedsskolerne har et højt pædagogisk uddannelsesniveau. Det generelle pædagogiske niveau på social- og sundhedsskolerne risikerer at blive sænket, hvis der på skoler for erhvervsrettede uddannelse fremtidigt generelt kun tænkes i den pædagogiske uddannelse, som tilbydes lærere på erhvervsskolerne via DEL.
Undervisningsministeriets bemærkninger
I aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen og Finanslov 2007 er der afsat midler til at styrke efteruddannelsen af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Et element heri er blandt andet at gøre den erhvervspædagogiske læreruddannelse mere tidssvarende, men indsatsen er ikke afgrænset til denne uddannelse alene.
Lærerkvalifikationskravene i erhvervsuddannelserne, herunder social- og sundhedsuddannelserne, kan både nu og i fremtiden opfyldes på mange andre måder end ved at gennemføre uddannelser på Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL).
15. Specielt vedrørende social- og sundhedsuddannelserne
Sosu-lederforeningen og Sosu-Bestyrelsesforeningen forventer, at Undervisningsministeriet tager initiativ til og finansierer en evt. overgang til et nyt elevadministrativt system, så blandt andet også Elevplan kan blive stillet til rådighed som værktøj for social- og sundhedsskolerne i forbindelse med lovens ikrafttrædelse.
Foreningerne går endvidere ud fra, at det blot er en forglemmelse, når SOSU-lederforeningen ikke er skrevet ind som medlem af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Â
KL og Danske Regioner foreslår, at reglen om at kommunerne kun selv må ansætte op til 50 pct. af eleverne til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse afskaffes med henvisning til, at det er et unødvendigt bureaukrati.
KL udtrykker desuden bekymring for social- og sundhedsuddannelsernes faglige kvalitet i fremtiden, når de skal kunne udbydes fra uddannelsesinstitutioner, som ikke har den samme mangeårige erfaring med uddannelserne som social- og sundhedsskolerne.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Der skal ske tilpasninger i Undervisningsministeriets centrale økonomistyrings- og studieadministrative system (CØSA), erhvervsskolernes administrative system (EASY) samt det pædagogisk-administrative system til uddannelsesplanlægning for erhvervsuddannelserne (Elevplan), så de også kan rumme landbrugsuddannelserne og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til det nærmere indhold af og tidsplanen for disse tilretninger.
Social- og sundhedsskolerne anvender i dag et andet edb-administrativt system end de hidtidige institutioner for erhvervsrettet uddannelse. I forbindelse med skolernes overgang til selvejende institutioner som led i kommunalreformen analyseres det for tiden, om skolerne fortsat skal anvende dette edb-system. Derfor er der endnu ikke taget stilling til en eventuel administrativ systemtilretning.
SOSU-Lederforeningens ønske om mulighed for at kunne indstille et medlem af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser er imødekommet gennem et forslag til ændring af lovens § 34, stk. 2 (§ 1, nr. 30, i det fremsatte lovforslag), således, at andre lederforeninger på erhvervsuddannelsesområdet end HFI og FS kan udpege et medlem i fællesskab. Dette svarer til repræsentationsmåden for lærerorganisationerne.
Â
Optagelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse kan ske pÃ¥ grundlag af enten en ansættelsesaftale med et praktiksted, dvs. med vedkommende offentlige ansættelsesmyndighed eller private arbejdsgiver, der er leverandør til en offentlig myndighed af personlig og praktisk hjælp til borgerne, eller ved optagelse pÃ¥ en uddannelsesinstitution. Optagelse pÃ¥ grundlag af en ansættelsesaftale kan ske for indtil halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrÃ¥det eller kommunalbestyrelsen inden for den enkelte uddannelse har stillet til rÃ¥dighed.Â
Når ansættelsesmyndighederne ikke må besætte alle praktikpladserne selv, skyldes det at uddannelsen (hovedforløbet) er dimensioneret, og at der skal være sikret praktikmuligheder for elever, der har gennemført grundforløbet. Kompromisløsningen blev den gældende 50/50-pct. ordning, som KL tilsluttede sig, hvorefter ordningen blev lovfæstet med virkning fra den 1. januar 2007.
Â
Institutioner, der ønsker at udbyde de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i overensstemmelse med lovforslaget, skal godkendes i henhold til institutionslovens bestemmelser og herunder også opfylde kvalitetskrav til udbyderne.
16. Specielt vedrørende landbrugsuddannelserne.
Dansk Landbrug, Danske Landbrugsskoler og LandboUngdom lægger vægt på, at landbrugsuddannelsernes og skoleformens særpræg videreføres, ikke blot i henhold til midlertidige overgangsbestemmelser, men at der skal være tale om en reel videreførelse af landbrugets grunduddannelse. Organisationerne kan acceptere, at uddannelserne omfattes af erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om uddannelsesaftaler, ankenævn og tvistighedsnævn når der er etableret en fælles landbrugsuddannelse. Indtil den fælles landbrugsuddannelse er en realitet forudsætter organisationerne, at det nuværende klagesystem i henhold til lov om landbrugsuddannelser kan fortsætte.
Dansk Landbrug anbefaler endvidere, at de gældende elevlønsregler og ansættelsesregler i landbrugets grunduddannelse også fortsætter i en eventuelt kommende fælles landbrugsuddannelse, således at lærestederne kan få valgfrihed mellem jordbrugsoverenskomsten og aftalen mellem Dansk Landbrug og LandboUngdom, der er den mest udbredte. Dansk Landbrug foreslår endelig en tydeliggørelse i bemærkningerne af, hvad der nærmere tænkes på med omtalen af den nuværende landbrugsuddannelse under lov om erhvervsuddannelser.
SALA bemærker, at der i forbindelse med samordningen af uddannelserne under samme rammelov ikke bliver ens vilkår for skolerne i forhold til reglerne om kost og logi for elever.
LO bemærker tilsvarende, at de mere attraktive internatstilskud til landbrugsskolerne favoriserer landbrugsskolerne i forhold til de tekniske skoler.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det er i bemærkninger til det endelige lovforslags § 1, nr. 38, anført, at der forudsættes etableret en fælles landbrugsuddannelse. Indtil dette sker, vil de nugældende regler om landbrugsuddannelserne, som de er fastsat i medfør af lov om landbrugsuddannelser, forsat være gældende, herunder reglerne om elevernes lønforhold (lovforslagets § 18 med tilhørende bemærkninger).
Derimod vil uddannelsen til faglært landmand, som er en vekseluddannelse, ved ophævelsen af lov om landbrugsuddannelser, blive omfattet af erhvervsuddannelseslovens regler om Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder. Bestemmelserne i den gældende lovs § 64 om Tvistighedsnævnet ændres ved lovforslagets § 1, nr. 47 sÃ¥dan, at nævnet ikke fÃ¥r kompetence i tivistigheder, der er knyttet til blandt andet uddannelsen til faglært landmand.  Â
Det bemærkes, at det har været en forudsætning for tilvejebringelsen af lovforslaget, at de enkelte uddannelsesformers særpræg bevares i et nærmere bestemt omfang. Dette omfang fremgÃ¥r af det foreliggende lovudkast.Â
Der er i øvrigt ikke tale om forskelsbehandling af skoleformer hvad angår kostskolevilkårene, idet de særlige regler vedrørende optagelse på kostafdeling er knyttet til landbrugsuddannelsen og ikke til skoleformen.
Den af Dansk Landbrug efterlyste tydeliggørelse er imødekommet i bemærkningerne til det endelige lovforslags § 1, nr. 38 og § 18.
17. Økonomi
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS) bemærker generelt til økonomien, at lovforslaget lægger op til en række nye omkostningskrævende aktiviteter, som der selv med tilførsel af midler fra globaliseringspuljen ikke vil være dækning for. FS, HFI og Handelsskolernes Bestyrelsesforening bemærker yderligere, at skolerne ikke har mulighed for at yde øget rådgivning i forbindelse med formidling af social- og personlig rådgivning til eleverne for at fastholde disse i uddannelse.
Dansk Teknisk Lærerforening (DTL), Handelsskolernes Lærerforening (HL) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) bemærker, at krav til dokumentation og handlingsplaner med henblik på bekæmpelse af frafald og kvalitetssikring, vil medføre et stort og omkostningsfuldt bureaukrati på skolerne. Endvidere påpeger organisationerne, at en konsekvent niveaudeling vil kræve flere timer og lærerkræfter.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det er ministeriets vurdering, at der med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen er afsat de nødvendige ressourcer.
Â
Det er ikke hensigten, at initiativet til udarbejdelse af handlingsplaner, herunder dokumentation af indsatsen for bekæmpelse af frafald med videre, skal medføre et stort og omkostningsfuldt bureaukrati for skolerne. Ministeriet vil gennemgå de eksisterende dokumentationskrav kritisk med henblik på at sikre dette.
Til bemærkningerne om udgifter til niveaudeling bemærkes, at der er afsat midler på finansloven for 2007 til større aktivitet på studierettet påbygning.
Endelig bemærkes, at nogle erhvervsskoler på eget initiativ har etableret ordninger, hvorefter elever tilbydes psykologbistand eller henvises til den kommunale Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning. Der er tillige afsat midler til initiativet som takstforhøjelse på grundforløbene i 2007 og 2008. Endelig er der afsat midler til udvikling af metoder for skolerne til opfyldelse af de foreslåede nye krav.
Bilag 1
Oversigt over høringssvar vedr. udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion med flere love samt ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser
(Ungdomsuddannelse til alle, fælles rammelov for erhvervsuddannelser, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelser)
|
Hørte |
Høringssvar |
||
|
|
JA |
Bemærkninger |
NEJ |
|
Myndigheder m.fl. |
|
|
|
|
1. Danmarks Evalueringsinstitut |
x |
x |
|
|
2. Rigsrevisionen |
x |
|
|
|
3. Arbejdsgivernes Elevrefusion |
x |
x |
|
|
Kommunale organisationer m.fl. |
|
|
|
|
4. Danske Regioner |
x |
x |
|
|
5. Kommunernes Landsforening |
x |
x |
|
|
RÃ¥dgivende organer |
|
|
|
|
6. Erhvervsakademirådet |
|
|
x |
|
7. Landbrugsuddannelsesudvalget |
|
|
x |
|
8. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) |
x |
x |
|
|
9. Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser |
x |
x |
|
|
10. RÃ¥det om de Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse |
|
|
x |
|
11. Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser |
x |
x |
|
|
12. RÃ¥det for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse |
|
|
x |
|
Skoleforeninger og bestyrelsesforeninger |
|
|
|
|
13. Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne (se 22) |
x |
x |
|
|
14. Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening (Danmarks Erhvervsskoleforening og Handelsskolernes Bestyrelsesforening) |
x |
|
|
|
15. Danske Landbrugsskoler |
x |
x |
|
|
16. Handelsskolernes Bestyrelsesforening (se 14) |
x |
x |
|
|
Skoleleder- og lærerforeninger mv. |
|
|
|
|
16 a. Dansk Teknisk Lærerforening |
x |
x |
|
|
17. Erhvervsskolelederne i Danmark |
x |
|
|
|
18. Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler |
x |
x |
|
|
19. Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening (HFI) |
x |
x |
|
|
20. Handelsskolernes Lærerforening (se 16 a) |
x |
x |
|
|
21. Landssammenslutningen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser |
x |
x |
|
|
22. SOSU-Lederforeningen |
x |
x |
|
|
23. Fællesrådet af uddannelses- og erhvervsvejledere |
|
|
x |
|
24. Forsamlingen af ledere af Ungdommens Uddannelsesvejledning |
|
|
x |
|
25. Pædagogseminariernes Rektorforsamling |
x |
|
|
|
Elevorganisationer m.v. |
|
|
|
|
26. Elevorganisationen ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, adr.: FOA |
|
|
x |
|
27. Erhvervsskolernes Elev-Organisation |
|
|
x |
|
28. Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (se 16 a) |
x |
x |
|
|
Arbejdsgiverorganisationer m.fl. |
|
|
|
|
29. Dansk Arbejdsgiverforening |
x |
x |
|
|
30. Sammenslutningen af landbrugets Arbejdsgiverforeninger |
x |
x |
|
|
Arbejdstagerorganisationer |
|
|
|
|
31. Akademikernes Centralorganisation |
x |
|
|
|
32. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd |
x |
x |
|
|
33. Landsorganisationen i Danmark |
x |
x |
|
|
Andre organisationer mv. |
|
|
|
|
34. Dansk Landbrug |
x |
x |
|
|
35. De Samvirkende Invalideorganisationer |
|
|
x |
|
36. Det Centrale Handicapråd |
x |
x |
|
|
37. Håndværksrådet |
x |
x |
|
|
38. LandboUngdom |
x |
x |
|
|
39. RÃ¥det for Etniske Minoriteter |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
Ikke hørt, men har svaret: |
|
|
|
|
40. Økologisk Landsforening |
x |
x |
|
|
41. Dansk Erhverv |
x |
x |
|
|
42. Foreningen af ledere ved danskundervisningen |
x |
x |
|
|
43. Finanssektoren |
x |
x |
|
|
44. Film- og TV-Arbejderforeningen |
x |
x |
|