Den sidste sag på dagsordenen var:
15) Første behandling af lovforslag nr. L 173:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser. (Ungdomsuddannelse til alle). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 28/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Vi skal nu forhandle regeringens forslag til fornyelse og forbedring af erhvervsuddannelserne. Det er et meget omfattende forslag, som vi i Venstre vurderer samlet vil medvirke til at styrke de unges uddannelsesforløb og samtidig mindske frafaldet fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

     Forslaget samler lovteknisk alle de erhvervsrettede ungdomsuddannelser under én lov, hvilket betyder, at også social- og sundhedsuddannelserne samt landbrugsuddannelserne nu omfattes af erhvervsuddannelsesloven. Vi mener i Venstre, at det da er positivt, og vi mener også, at det sker under skyldig hensyntagen til netop landbrugets og også social- og sundhedsuddannelsernes særlige traditioner og særlige udviklingsvilkår.
     I Venstre mener vi, at man i forligskredsen har fundet nogle gode strukturer for de to nye områder i erhvervsuddanelsesloven. Forslaget er et led i regeringens og dermed også Venstres samlede bestræbelser på at sikre flere unge en solid uddannelsesbaggrund, og vi er da også fortrøstningsfulde. Erhvervsuddannelserne har nemlig i årtier vist deres værd. Vekselvirkningen mellem teori og praksis styrker ikke alene elevens brede kompetencer, men også den faglærtes overgang til fuld beskæftigelse. Derfor har det været vigtigt for os ikke at gå på kompromis med vekseluddannelsesprincippet. Forslaget er blevet til på baggrund af et virkelig grundigt arbejde. Regeringens Globaliseringsråd samt to udvalg forankret i ministeriet er fremkommet med langt de fleste af de forslag, som nu forankres i lovgivningen. Ud over at rose ministeren, ministeriet og Globaliseringsrådet for den store indsats mener jeg også, at der er grund til at rose arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren for faktisk at byde ind med en lang række progressive forslag, som alene er rettet mod det ene formål, nemlig at tilgodese eleverne. Det mener jeg er en meget klar styrke i den rådgivning, vi har fået, og dermed også en styrke i lovforslaget. Det er umuligt på kort tid at gennemgå alle forslagets mange elementer. Men særlig vil vi i Venstre gerne fremhæve efteruddannelse af lærerne på erhvervsskolerne; en forstærket uddannelsesgaranti inden for en smallere indgang, hvilket vil sige, at det er mere beslægtede uddannelser, noget, vi også aftalte i velfærdsreformen; en nytænkning af adgangskriterierne til uddannelserne; og også udvidelsen af antallet af indgange, som ikke alene har betydning for en forstærket uddannelsesgaranti, men også for den elev, som er forholdsvis afklaret, altså, at man ikke skal rumme så meget. Derudover er vi i Venstre meget glade for den øgede mulighed for trin- og niveauopdeling, som giver en mulighed for, at den elev, der gerne vil videreuddanne sig, som vi også har drøftet på en større høring i dag, og den faglærte, der gerne vil videreuddanne sig, får bedre muligheder herfor, samtidig med at den unge, der går på erhvervsuddannelsen, og som er meget afklaret med hensyn til at slutte ved et faglært niveau - i hvert fald indtil videre - får mere praksisnær undervisning. Derudover er vi meget glade for den bedre uddannelsesdækning, som vi i Venstre i hvert fald forventer vil komme på baggrund af de analyser, som ministeriet og andre vil iværksætte. Det er nemlig væsentligt, at vi hurtigt reagerer på nye behov på arbejdsmarkedet og også på nye kulturer og nye forventninger hos de unge. Styrkelsen af indsatsen over for de tosprogede, så flere af disse også gennemfører en erhvervsuddannelse, er naturligvis kun positiv. Alle initiativerne til at nedbringe frafald tager vi også imod med glæde. Alle disse forslag skal jo ses i sammenhæng med, at det faktisk også igennem de seneste år er lykkedes at få et væsentlig øget antal praktikpladser. Så ser vi på antallet af praktikpladser; ser vi på den høje beskæftigelse i vores samfund i øjeblikket; ser vi på den gode vilje, der ligger hos parterne, hos os, hos eleverne og i øvrigt også i forskellige grupper af unge, så tror jeg på, og så tror Venstre på, at dette lovforslag faktisk vil medvirke til en betydelig forbedring for de unge, der ellers alternativt ville kunne falde uden for uddannelsessystemet. Vi ikke alene støtter forslaget i Venstre, vi er meget tilfredse med forslaget og håber på, at vi i fortsat positiv dialog i forligskredsen kan følge op på udmøntningen og også løbende følge op med de parter, der har et meget stort aktiv
i erhvervsuddannelserne, herunder også skolerne og elevorganisationerne, således at vi sikrer en fortløbende positiv udvikling af erhvervsuddannelserne, som er en nøgle til to ting i dette samfund. Det er en nøgle til, at vi får løst mange, mange opgaver i vores dagligdag, men samtidig også en nøgle, der er vigtig med hensyn til, at vi når frem til, at 95 pct. af alle unge får en ungdomsuddannelse. Det er simpelt hen et godt forslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, så jeg vil lige bede ordføreren blive stående. Og det er fru Christine Antorini, der har ønsket korte bemærkninger, værsgo.

Jeg deler fuldstændig Venstres ordførers betragtninger om, at det er et rigtig godt resultat, der er kommet, og også ordførerens betragtninger om, at vi i høj grad kan takke arbejdsmarkedets parter for det store forarbejde, der er lavet til at hjælpe os på vej til at skrue en god erhvervsuddannelsesreform sammen.

     Der er dog en skønhedsplet, som lige præcis har med det at gøre, og det er nemlig landbrugsuddannelserne. Lige præcis her er det ikke lykkedes at blive enige om en model, som det gælder for alle de andre erhvervsuddannelser, hvor der er et ligeværdigt samarbejde om uddannelsen mellem parterne.
     Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, hvorfor det har været så vigtigt for Venstre, at det lige præcis her ikke skal være de fælles spilleregler, der skal gælde.

Som jeg sagde i min ordførertale, mener Venstre, det er hensigtsmæssigt, at vi netop samler også social- og sundhedsuddannelserne og landbrugsuddannelserne i erhvervsuddannelsesloven. Men det betyder ikke, at landbrugsuddannelserne pludselig er blevet identiske med dem, der gælder for det øvrige arbejdsmarked.
     Der er jo den særlige situation i landbruget, at en meget lille andel er organiseret i de traditionelle fagforeninger. Overenskomstmæssige spørgsmål vil jeg overlade til andre at drøfte. Men for at man kunne skabe en fælles uddannelse for landbruget, var det væsentligt, at vi ikke skabte nogen lovgivningsmæssige barrierer for det fællesskab.
     Vi er jo, mener jeg, i fællesskab med Socialdemokraterne lykkedes med at finde en model, hvor de to uddannelsesudvalg, altså for landbrugsskolernes uddannelser og for erhvervsskolernes landbrugsuddannelser, gensidigt har en vetoret over for væsentlige ændringer. Dermed mener jeg, at vi er gået så langt, som vi kan i Folketinget, til at skabe et grundlag for en ny, god fællesuddannelse, sådan som jeg oplever, at både arbejdsmarkedets parter på området og også landbruget selv ønsker det.

Vi håber bestemt, at det lykkes for fællesudvalget at blive enige om en ny fælles landbrugsuddannelse.
     Men så vil jeg gerne spørge ordføreren, om det, hvis det lykkes at blive enige om en fælles uddannelse, så ikke er rimeligt, at der på det tidspunkt altså må være ens spilleregler for alle, og det vil sige, at den nye landbrugsuddannelse kommer til at fungere fuldstændig som alle de andre, og hvor parterne er ligeligt repræsenteret.

Nej, det kan jeg desværre ikke give en tilkendegivelse om på Venstres vegne. Tværtimod har vi jo gjort os ret store anstrengelser i forhandlingerne for netop at sikre mod, at det var en given sag, og det er alene af den grund, at organisationsprocenten inden for landbruget er meget lav. Det giver ikke en naturlig adgang til, at en fagforening skulle overtage den aktive rolle, som LandboUngdom f.eks. varetager for interessenterne, de unge ansatte i landbruget.
     Jeg mener også, det er hensigtsmæssigt, når vi nu er gået den her vej, at vi så tager det skyldige hensyn til et erhverv og til nogle unge, som har valgt at lade sig hverve til det erhverv, at vi sikrer, at de vilkår, som de har haft hidtil, og som de har været glade for gensidigt, fastholdes, frem for at bureaukrati og dogmatisme fra Folketingets side forhindrer dem i at gå en fælles vej.
     Så nej, der kan ikke komme en tilkendegivelse fra Venstre herom.

Der er et par korte bemærkninger fra fru Margrethe Vestager. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren knyttede lidt flere ord til uddannelsesgarantien. Som Venstrepolitiker vil det ikke være ordføreren ubekendt, at man kan løbe ind i nogle problemer, hvis man udsteder garantier, som der så ikke er hold i. Det plejer at give sådan lidt, ja, larm, og derfor vil jeg gerne have ordføreren til at uddybe, hvad det egentlig er, vi laver her.
     For hvis man va sådan en lille smule nøgtern, kunne man godt sige, at det, der i virkeligheden sker, er, at en ung person ikke får lov til at begynde på en uddannelse, som vedkommende ikke kan være hundrede procent sikker på at blive færdig med, og at man derfor flytter problemet hen til uddannelsesindgangen i stedet for at flytte det ind i uddannelsen, hvor der alligevel var unge, som håbede, at de kunne kvalificere sig, kunne gøre sig dygtigere for at opnå deres drømmeuddannelse.
     For at forventningsafstemme synes jeg, det er vigtigt, at ordføreren siger meget klart, hvad det er, Venstre lægger
i ordet uddannelsesgaranti i den her forbindelse.

Jeg vil sige, at det var noget af det, jeg selv hæftede mig ved i anbefalingerne fra arbejdsmarkedets parter, nemlig at man valgte at fremrykke det tidspunkt, hvor vi kan sige, at man - for at sige det rent ud - sorterer i de elever, man optager på uddannelserne så tidligt forud for optagelse på uddannelserne.
     Det, vi tillægger betydning, er, at der ikke bliver blindgyder i uddannelsessystemet, således at man, når man er optaget i grundforløbet, er sikker på inden for den fælles indgang at kunne fuldføre en uddannelse, sådan som vi er blevet enige om i diskussionerne.
     Men jeg vil gerne fastholde, at netop det, at man laver adgangen for en sortering forud for grundforløbet, ikke er en blomst, der har groet i Venstres have. Men eftersom parterne, arbejdsgivere og lønmodtagere, har ment, at det var en farbar vej, har jeg og Venstre valgt at lytte, i og med at de besidder viden om det, og i og med - hvilket er væsentligt - at for så vidt vi ikke får nået 95-procents-målsætningen, er det langt værre for arbejdsmarkedets parter, end det er for nogen andre.

Så er det fru Margrethe Vestager for den anden korte bemærkning.

Nu er det min oplevelse, at det ikke altid er streng rationalitet, der kendetegner adfærden, heller ikke hos arbejdsmarkedets parter, og derfor kan der godt være lidt blandede interesser med hensyn til, hvor mange der skal uddannes i forhold til, hvor mange man har brug for, specielt fordi der jo ikke nødvendigvis er et tidsmæssigt overlap mellem de to situationer.

     Derfor vil jeg gerne have ordførerens reaktion på det scenario, hvor man i virkeligheden laver ret stramme optagelseskriterier i forhold til gærdehøjder, kvalifikationskrav, motivation og alt muligt mellem himmel og jord for at få relativt få ind, hvilket gør, at vi får en helt ny restgruppeproblematik, nemlig at unge, som måske er sådan o.k. kvalificeret, hele tiden bliver skubbet væk fra uddannelser, som de godt ville have kunnet gennemføre med et langsigtet vellykket resultat i forhold til arbejdsmarkedets behov, men som så at sige må nøjes med nogle af de uddannelser, hvor der er mindre gærdehøjder. Det synes vi nemlig fra radikal side kan være et problem, og vi synes, man skal være meget opmærksom på det.

Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig i betragtningen om, at man nøjes med en anden uddannelse. Jeg synes, det er meget, meget godt, hvis man får en uddannelse, og jeg tror også, det er sådan, at man nogle gange lærer at elske den, man får, simpelt hen ud fra en betragtning om, at der også er en værdi i, at der er en praktikplads, og at der er et job efterfølgende, så det har en vis betydning. Men derudover deler jeg faktisk Det Radikale Venstres bekymring for den her del af lovforslaget.
     Men når nu lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationerne i fællesskab skal indstille hertil, er jeg ret tryg ved, at der ikke sættes højere krav, end at det med rimelighed kan forventes, at hvis man har de grundlæggende færdigheder og kundskaber med fra grundskolen, sådan som det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, så skal man kunne klare det.
     Det andet er - og det vil jeg gerne give tilsagn om - at jeg som ordfører for Venstre på det her spørgsmål ikke agter at tøve, for så vidt det her betyder, at vi skaber en ny restgruppe. Det vil vi i Venstre overhovedet ikke acceptere. Hvis det er tilfældet, må vi invitere forligsparterne på besøg igen, og så må vi gøre det om, for det er ikke acceptabelt.
     Jeg opfatter det samlede forslag her som en forbedring og også en styrkelse af elevens mulighed for at gennemføre en uddannelse. Skulle det mod forventning blive det modsatte, der blev resultatet, så må vi gøre det om igen, for det ville ikke være tilfredsstillende.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Hansen. Undskyld, har hr. Carsten Hansen markeret? Så er der to bemærkninger fra hr. Carsten Hansen. Det har jeg ikke været opmærksom på, og det har sekretæren heller ikke.

Det tilgiver jeg gerne, det er jo sidst på dagen. Men jeg er glad ved, at fru Tina Nedergaard lige ville gå på talerstolen igen.
     Ja, vi er jo fuldstændig enige om, at det er et godt lovforslag osv., men jeg kunne alligevel godt tænke mig lige at høre, hvad det er, Venstre mener med hensyn til de her landbrugsuddannelser. Er det en tilstand, der skal fortsætte
i al evighed med de her særlige, mange små landbrugsskoler med to uddannelser, der kører i to forskellige forløb med et ens resultat, men to forskellige tilgange? Og jeg kunne høre, at fru Tina Nedergaard var rigtig glad ved den fælles ramme og det, at vi nu havde fået én struktur. Men lige her er Venstre stadig væk et landbrugsparti, forstår jeg, som ikke synes, at de fælles rammer og strukturer skal gælde for landbruget. Men hvor længe skal vi blive ved med at have den struktur, hvis man nu ikke kan blive enige i det der udvalg, der er nedsat i de to grupper?

Nu er det så heldigt, at vi her kan slå to fluer med ét smæk. Vi kan på samme tid være landbrugets parti og de unges parti.

     For det, der jo er situationen for de unge i landbruget, er, at de er organiseret på anden vis, end det er karakteristisk for det øvrige private arbejdsmarked. Og det har vi tilladt os at tage et hensyn til, alene af den grund, at det jo ville være ganske mærkværdigt, at vi herinde - vi bevæger os sådan lige på kanten af, hvad der er parternes område, synes jeg - skulle stadfæste, at det var der, hvor 10 pct. af de unge er organiseret, hvor man fastlagde deres uddannelser, hvorimod man der, hvor 90 pct. er organiseret, det er godt nok på en lidt anden vis, nemlig i LandboUngdom, så skulle holdes uden for indflydelse.
     Vi mener, der her er en dobbelthed at tage hensyn til. Og jeg synes faktisk, at man indimellem godt kan glæde sig over en vis elegance i lovgivningsarbejdet, nemlig at vi prøver at sige: Nu skaber vi nogle fælles rammer, som gør, at de kan nærme sig hinanden, og dermed sætter de sig sammen - det har de gjort mange gange i forvejen, tror jeg nok - og så finder de nogle løsninger. Og jeg tror også på, at man med den her ramme for det videre arbejde vil kunne nå frem til nogle fælles løsninger. Men det er klart, at det er modstridende interesser, der ligger i den ene, som er en ungdomsorganisation og i den anden, som er en fagforening, så det er jo ikke helt ukompliceret.
     Men det her var, hvad vi i Venstre ønskede at bidrage til i den her omgang, og jeg synes, at hr. Carsten Hansen skal glæde sig over, at vi nu, som hr. Carsten Hansens parti også har peget på mange gange, netop gør det, at vi samler uddannelserne i én lov og på den måde i højere grad end hidtil sidestiller dem, og at vi dermed også signalerer, at vi anerkender landbrugs- og social- og sundhedsuddannelsen som egentlig erhvervsrettet uddannelse på lige vilkår med det partstyrede system.

Ønsker hr. Carsten Hansen en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Carsten Hansen (S):
Ja, for jeg fik sådan set ikke svar på mit spørgsmål. Men jeg er sådan set meget enig, og jeg glæder mig også over rammeloven, og jeg glæder mig også over, at vi fik SOSU-uddannelserne med. Det har i øvrigt være aftalt med ministeren for længe siden, så at det også skulle lykkes nu, er vi jo alle sammen glade for, tror jeg - også fordi det giver et bredere rekrutteringsgrundlag.
     Men der udestår en afklaring af, at hvis nu parterne ikke kan blive enige i den der helt specielle konstruktion, vi har fået lavet, hvor længe vi så skal have den her helt særlige konstruktion. Der sker jo en udvikling i landbruget også, har jeg ladet mig fortælle, nemlig at der bliver nedlagt den ene gård efter den anden og der kommer til at være flere og flere ansatte på de her meget store gårde på grund af rationalisering og pengekrav osv. Hvis det nu viser sig, at der om ganske få år faktisk er sket en forskydning i forholdet mellem antallet af dem, der er selvstændige, og antallet af lønmodtagere inden for det her, skal vi så bare opretholde en særstilling for nogle ganske få arbejdsgivere? Det var såmænd bare den afklaring, jeg kunne tænke mig at få, for jeg deler jo glæden over lovforslaget.

Jeg mener ikke, at organisationsgraden er uinteressant i den sammenhæng, og derfor kan en strukturtilpasning i landbruget selvfølgelig ad åre føre til det, men jeg tør ikke foruddiskontere, hvad der helt præcis vil ske i dansk landbrug - det er der andre, der er bedre til end mig. Omvendt er vi da villige til at tage diskussionen på det tidspunkt - sådan om 10-20 år - og så hilse på hinanden igen.
     Men jeg vil godt lige komme med en enkelt kommentar, og det er til spørgsmålet om, hvor lang tid vi skal have alle de her små landbrugsskoler osv. Det er jo sådan, som man siger om selvejende institutioner, at de altid har retten til at dø. Det er jo faktisk det, vi har set mange steder: at mindre landbrugsskoler er blevet nedlagt, og så er der så typisk opstået en anden form for skole eller tilbud til unge.
     Landbruget er jo selv i færd med, og de unge er selv i færd med at stemme med fødderne, fordi den moderne danske landmand jo er meget bevidst om, at højkvalitetstilbuddet er nødvendigt, og det kræver en kritisk masse, som det blev benævnt ved høringen i dag. Der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne udbyde en kvalificeret undervisning på et så højt niveau, som dansk landbrug er afhængigt af i dag.

Ja, så siger vi tak til ordføreren. Jeg håber ikke, jeg har overset flere ønsker om korte bemærkninger. Men så er det oven i købet hr. Carsten Hansen som ordfører, værsgo.

Bare en enkelt bemærkning om landbrugsskoler: Vi har indgået et forlig - det står vi selvfølgelig ved - men når de kan opretholdes, alle de her små landbrugsskoler, er det jo, fordi der er nogle helt særlige regler, der gør sig gældende for dem. Men det skal vi ikke køre mere i her.
     For det første vil jeg udtrykke min store glæde over, at uddannelsespolitikken på erhvervsskoleområdet er tilbage på sporet - tilbage på sporet på den måde at forstå, at der nu er brede forlig omkring det, så man trygt udeomkring kan regne med, at vi selvfølgelig vil bakke det her op, også hvis der skulle opstå den mulighed og ske lykkelig begivenhed, at der kom en anden regering. Jeg vil godt sige, at det vel ikke er en hemmelighed, at det her var det allerallersidste, der faldt på plads i de meget vanskelige velfærdsforhandlinger, der var. Det var nemlig sådan, at vi var gået hjem klokken 2.30 om natten og havde sagt, at vores betingelse for overhovedet at kunne gå med i det samlede velfærdsforlig var, at der kom et løft på det her område. Og vores uomgængelig krav var for det første, at der skulle være en færdiggørelsesgaranti. Det andet var, at vi skulle have
300 mio. kr. som minimum til at løfte kvaliteten for. Det fik vi. Og regeringen bøjede sig også i forhold til deres eget udspil. Derfor vil jeg godt sige, at det er en glædens dag i dag, at vi kan løfte kvaliteten, at vi nu kan se det i sammenhæng med vejledningsreformen, som vi jo har førstebehandlet i dag, for 10. klasse - vi skal nemlig, som også undervisningsministeren sagde, se det i en helhed. Det synes jeg er lykkeligt for det danske samfund og især for de unge, det nu drejer sig om, og for vores fælles prioritering:
at 95 pct. af alle skal have en uddannelse. Jeg vil også sige, at når vi gik så meget ind for at løfte kvaliteten, var det jo, fordi vi kunne høre, at det med lærerfri timer gjaldt alle de største fag på skemaet, og at der var nogle behov i forbindelse med de svageste. Vi kunne se, at når det gjaldt unge og drenge med anden etnisk baggrund, så faldt 60 pct. ud af uddannelserne. 25 pct. af en ungdomsårgang fik ikke en kompetencegivende uddannelse. Det var baggrunden for, at vi satte så meget magt bag, at vi var ved at gå fra hele velfærdsaftalen, hvis vi ikke fik det her område med. Det synes jeg man skal notere sig. Derudover vil vi selvfølgelig glæde os over, at vi nu har fået SOSU med ind, som fru Tina Nedergaard nævnte det, som en del af de fælles ungdomsuddannelser. Det tror jeg også betyder noget både for fagets omdømme og for rekrutteringen. Og det, at SOSU nu bliver en del af - i gåseøjne, undskyld SOSU!- det normale ungdomsuddannelsessystem, tror jeg er helt afgørende for fagets fremtid, og for at vi kan rekruttere. Det andet, jeg vil glæde mig over, er, at vi har fået afsat en pulje til pædagogisk arbejde. Tidligere reformer viser, at selv om vi har sendt penge ud til efteruddannelse af lærerne, er det helt afgørende, at lærerne er det pædagogiske omdrejningspunkt og dem, som skal løfte den her opgave. Vi har derfor nu i fællesskab sat en pulje af, som vil komme til at beløbe sig til 100 mio. kr. om året, og som centrerer sig omkring det pædagogiske arbejde og en reform af læreruddannelsen. Det vil jeg godt sige jeg tror bliver en af løftestængerne i det her.

     Og så er der det, som nok var en vigtig ting - og jeg nævnte det også i min indledning - nemlig at vi får en gennemførelsesgaranti. Jeg citerer direkte fra lovforslaget og i øvrigt fra velfærdsaftalen. Der står nemlig, at alle, som har gennemført grundforløbet, og som opfylder kravet om at være egnet, geografisk mobil eller fagligt mobil og er aktivt søgende, kan afslutte en uddannelse med en erhvervskompetence og et jobperspektiv og eventuelt med skolepraktik. Det har været helt afgørende for os, at der var en retsgaranti for, at hvis man var egnet, kunne man også få lov til at gennemføre sin uddannelse.
     Så kan man diskutere krav og alt mulig andet, men det er et fact, at ikke alle unge mennesker i det her land kan blive elektrikere eller præster eller for den sags skyld skolelærere, og man skal selvfølgelig være egnet til det, ellers må man opgraderes i det grundforløb, der er.
     Jeg vil også lægge vægt på, at vi får det fleksible grundforløb, hvor vi får mulighed for ikke bare at give spidskompetencer, men også at styrke de unge mennesker, som har nogle særlige behov.
     Derudover vil jeg godt sige, at vi har lagt vægt på skolemiljøet undervejs, vi har lagt vægt på, at selve uddannelserne skal styrkes, og at det grundforløb, som jeg omtalte, hvor både de stærke og svage elever er med, er godt.
     Det sidste, jeg vil nævne, er en tidsel, der egentlig ikke har groet særlig meget i vores have, nemlig den trindeling, som de borgerlige partier spillede så kraftigt ud med. Hvis vi skulle være med til den trindeling, som nu er med i lovforslaget, så var det helt afgørende for os, at der var den gennemførelsesgaranti, og at der var en garanti for, at man kunne færdiggøre sin uddannelse til det højeste niveau. Og det er jo det, vi har fået med i lovforslaget. I det øjeblik den garanti eksisterer, er det jo også sådan, at man kan vende tilbage og uddannelserne er fleksible. På det område har vi så sagt, at vi godt vil være med, for halve og kvarte uddannelser er ikke det, der bringer Danmark videre, tværtimod skal alle have det hele med.
     Alt i alt vil jeg sige, at
10.-klasses-vejledningsreformen, EUD-lovforslaget i dag, og det, der så kommer vedrørende de mellemgående og videregående uddannelser, skal ses i en helhed. Der vil jeg godt sammen med de øvrige forligspartier kvittere for, at det er første gang i min tid, at vi i virkeligheden har haft det hele oppe at vende og er landet med store, brede forlig, hvor der selvfølgelig er blevet givet og taget alle vegne. Til slut vil jeg godt sige, at vi selvfølgelig vil følge det her nøje. Vi har jo før lavet store reformer, jeg husker »Reform 2000« - sjovt nok for år 2000 - hvor vi havde en masse flotte intentioner og arbejdsmarkedets parter bakkede op og alle Folketingets partier var enige om det. Der viste det sig, at den ikke levede op til de hensigter, vi havde. Så derfor er det vigtigt - og jeg er glad for det tilsagn om det
- at vi løbende følger op på reformen. Det vil vi i hvert fald sikre os undervejs.

Ja, der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

Fra Dansk Folkepartis side er vi også glade for, at det er lykkedes at komme frem til så mange positive ting i forbindelse med velfærdsaftalen og også globaliseringsaftalen. Jeg synes, at det er rigtig positivt.
     I det her lovforslag, som der lægges op til, skal erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og landbrugsuddannelserne samles i én lov. Man justerer uddannelsernes formål, bl.a. fordi der kommer flere uddannelser ind under den samme lov, og lægger vægt på innovation og iværksætteri og også en grad af internationalisering. Jeg synes også, det er udmærket, at man inden for de indgange, som der nu bliver - de 12 forskellige indgange - lægger vægt på, at der kommer en uddannelsesgaranti. Den måde, som det er formuleret på, synes jeg giver ganske god mening. Jeg synes også, det er godt, at man kigger på den måde, som man har lavet adgangsbegrænsningen på. Så forstod jeg godt nok, at fru Margrethe Vestager og fru Tina Nedergaard havde nogle bekymringer omkring det - jeg tror nu, at det kommer til at gå ganske udmærket - men er der nogen problemstillinger i forbindelse med det, er det selvfølgelig noget, som vi er villige til at kigge på. Så synes jeg, det er godt, at man giver mulighed for forskellige forløb, forskellige holddannelser, sådan at man kan lave et fagligt indhold, der passer til de forudsætninger, som de forskellige elever har, så man både kan fastholde de stærke elever, og man også kan fastholde de elever, som måske har nogle dårligere forudsætninger for at gennemføre uddannelserne i dag. Det synes jeg er rigtig positivt. Jeg synes også, det er udmærket, at der rent faktisk bliver mulighed for, at eksempelvis den gruppe af indvandrere og efterkommere af indvandrere, som måske mangler nogle danskkundskaber og måske mangler noget forståelse for det danske samfund, kan få et forløb, der gerne skulle gøre dem mere fortrolige - hvis man kan bruge det ord i den sammenhæng - med, hvordan samfundet fungerer, og de kan få nogle danskkundskaber, sådan at de også har mulighed for at gennemføre en uddannelse og komme ud og bidrage til det danske samfund. Jeg synes, det er godt, at man kigger på at lave en forstærket indsats mod frafald. Det er jo en af de store problemstillinger på erhvervsuddannelserne, og det er selvfølgelig helt afgørende, at der bliver gjort noget ved det.

     Jeg synes også, at det er udmærket - og nu er vi jo ikke så glade for skolepraktik i Dansk Folkeparti, vi er mere tilhængere af rigtige praktikpladser - at den kvalitet, der er i de skolepraktikpladser, selvfølgelig svarer så godt, som det overhovedet er muligt, til den eventuelle, virkelige praktikplads, som man kunne have fået.
     Alt i alt synes jeg, det er et rigtig godt lovforslag, og hvis man kigger på de midler, som er afsat til det - 8,9 mia. kr. for 2007-2012 - kan man jo også se, at der bag det faktisk ligger et reelt ønske blandt et bredt flertal i Folketinget om at gøre en indsats på det her område og så få samlet så mange unge mennesker op, som overhovedet muligt, og få givet dem en uddannelse, så de kan bruge den fremover.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

Flere ordførere har været inde på mange af de elementer, der ligger i det her lovforslag, og der er virkelig mange, så jeg vil nøjes med at nævne nogle af dem.
     Vi er fra De Konservatives side rigtig glade for det fokus på innovation og iværksætteri, som ligger i lovforslaget, nemlig at styrke de unges fokus på og interesse
i netop dette. Det er jo en af de ting, som den konservative erhvervsminister også i den grad forsøger at styrke andre steder i erhvervslivet, og derfor er det selvfølgelig helt nødvendigt, at der også på erhvervsuddannelserne er dette nødvendige fokus på innovation og iværksætteri, som skal til
i en stadig mere international og globaliseret verden.
     I samme åndedrag kan man så nævne fokus på internationalisering, at udlandet inddrages i uddannelsen, altså sådan at man kan tage dele af uddannelsen i udlandet og man kan få praktik i udlandet osv., for vi lever altså i en internationaliseret og globaliseret verden. Derfor er det jo selvfølgelig vigtigt, at uddannelserne også giver de unge mulighed for at se ud over Danmarks grænser. Vi håber også, at den model, der er fundet her, til det, der hedder uddannelsesgaranti, vil sikre en bedre sammenhæng mellem uddannelsesforløbene og praktikmulighederne og afstemme de unges forventninger i forhold til, hvad det er for en uddannelse, de kan få, om de kan få en praktikplads, og om de så i øvrigt kan få et job bagefter. Det er utrolig vigtigt, når man starter en uddannelse, at der så også er en udsigt til, at man rent faktisk har mulighed for at få et job og bruge sine kvalifikationer, når man er færdig på den anden side, og det håber vi at vi kan sikre her. Det her forslag er jo også sammen med en række af de andre forslag, vi for tiden har igennem Uddannelsesudvalget, med til at sikre, at alle unge nu får ret til en uddannelse, og det er der selvfølgelig behov for. Vi har brug for alle ressourcer, og alle unge har brug for at kunne bruge deres kræfter bedst muligt. Vi er også meget glade for mulighederne for nye fleksible individuelle uddannelsesforløb - noget, som måske også på sigt kan føre til helt nye uddannelser, hvilket naturligvis er nødvendigt i en verden, hvor virkeligheden hele tiden ændrer sig og faggrænser opløses og der bliver nye af slagsen. Igen er der så også fokus på frafald, og der er mulighed for mentorordninger, med andre ord: en styrkelse også af indsatsen over for de elever, der måtte have lidt sværere ved at komme igennem uddannelserne. Der er fokus på den enkelte unges behov. Det er utrolig vigtigt både for dem, der er fagligt stærke, og for dem, der er fagligt svage, at man netop har et uddannelsesforløb, der passer til den enkelte. Derfor også en positiv tanke til trindelingen og sikringen af, at uanset hvilket trin man tager en uddannelse på, skal der være en jobmulighed i den anden ende. Og så kan jeg jo ikke til sidst lade være at nævne niveaudelingen, nemlig bl.a. muligheden for at tilvælge et fag på et højere niveau. Og jeg vil faktisk gerne have lov lige at læse et par sætninger op fra lovforslaget, som jeg synes ganske godt beskriver, lige præcis hvorfor vi fra Konservatives side synes, at det generelt i uddannelsessektoren er så vigtigt, at vi har niveaudeling, nemlig, som der står i bemærkningerne: »Niveaudeling er en mulighed for den enkelte elev. Niveaudeling skal ses som muligheden for, at eleven fra begyndelsen kan sigte mod det højest opnåelige niveau, både for elever med svage og elever med stærke forudsætninger for uddannelse. Niveaudelingen skal bidrage til, dels at elever med svage forudsætninger når slutmålene for en erhvervsuddannelse, dels at langt flere unge får mulighed for at fortsætte i videregående uddannelse fra en erhvervsuddannelse.« Det synes vi faktisk ganske godt beskriver netop behovet
i uddannelsessektoren, faktisk hele vejen fra folkeskolen og op til de videregående uddannelser, at det altså er nødvendigt at lave den deling for at sikre, at elever med forskellige udgangspunkter får så tilstrækkelig forskellig behandling og tilstrækkelig forskellig støtte gennem uddannelsessystemet, at de reelt i sidste ende står med lige muligheder for at klare sig godt på jobmarkedet. Med disse positive ord om niveaudeling helt i konservativ ånd vil vi derfor meget gerne støtte forslaget.

Der er ikke bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Margrethe Vestager.

Nu kom jeg lidt hurtigt ud af det sidste gang, derfor skal jeg så på forhånd meddele, at denne ordførertale også er holdt på vegne af SF. Det er ikke, fordi SF er en del af globaliseringslovforslaget, men fordi SF finder, at der er rigtig mange konstruktive muligheder i forbindelse med den fælles målsætning om uddannelse til alle.
     For Det Radikale Venstre har det været meget vigtigt i de ændringer, vi laver her, at have et meget fast fokus på vekseluddannelsesprincippet. Jeg synes, det er helt afgørende, at man fortsat bygger på den meget sunde vekslen mellem at være i praktik i en virksomhed og få et teoretisk fagligt fundament på de forskellige erhvervsskoler og tekniske skoler såvel som handelsskoler.
     Når det kommer til diskussionen af, hvordan det så bliver, synes vi, det er helt afgørende, at de her mange, mange muligheder bliver formidlet så klart, som det overhovedet kan lade sig gøre, for man kan med rette kritiseres for at skabe så mange muligheder, at det bliver så komplekst, at ingen elev eller kommende elev kan overskue, hvad det egentlig er, man kan, og hvad det er, man ikke kan, og der derfor bare på grund af kompleksiteten bliver et fravalg af erhvervsuddannelser, fordi det er svært at se, hvad der er den klare identitet.
     En af de ting, som man godt kan overveje, når man har været igennem den forhandlingsproces og det store forarbejde, der er lavet, er, at det en gang imellem godt kan være lidt ærgerligt for erhvervsuddannelserne, at der er så tæt en partsopfølgning, fordi der bliver meget lidt plads til de politiske partier, til politiske holdninger, til det at gå ind med en politisk vinkel på erhvervsuddannelserne. Det er jo sådan en lidt dobbelt følelse, fordi det samtidig er overordentlig hensigtsmæssigt, at parterne føler et stærkt og ægte ejerskab til uddannelserne, fordi det er forudsætningen for, at vi kan realisere vekseluddannelsesprincippet, og fordi det er forudsætningen for, at der er praktikpladser til rådighed.
     Jeg håber, at vi i den fortsatte proces kan have gode diskussioner mellem de forskellige parter og Uddannelsesudvalget og de politiske partier. Når det er vigtigt, er det jo, fordi det her ikke kun er noget, som parterne skal ordne; det er også noget, som der er meget store politiske forventninger til.
     Det gælder jo bl.a. det, som jeg også spurgte til i en kort bemærkning, nemlig spørgsmålet om det, som vi her kalder for uddannelsesgaranti. En forstærket uddannelsesgaranti er jo i virkeligheden et strukturelt element i lovforslaget - et strukturelt element forstået på den måde, at uddannelsernes placering i de forskellige indgange ændres, og at der bliver flere indgange. Det kommer til at betyde - samtidig med at man flytter optaget til begyndelsen på de forskellige fællesindgange - at man de facto får et indhold i den forstærkede uddannelsesgaranti, som siger: Hvis du kan komme ind, kan du gennemføre en uddannelse, men det er bestemt ikke sikkert, du kan komme ind.
     Derfor er det jo vigtigt, hvad det er for nogle indgangsstrukturer, der laves, hvordan de forskellige uddannelser placeres i de forskellige indgange, men også hvad det er for nogle gærdehøjder, der bliver lavet rundtomkring.
     For Det Radikale Venstre er det meget vigtigt, at de gærdehøjder afspejler realiteten i uddannelsen og det antal elever, der er brug for ikke kun på kort sigt, men også på længere sigt.
     Der er rigtig mange gode ting i det her forslag, og mange af dem har skolerne allerede mulighed for at gøre på forhånd. Noget af det, som vi også lægger stor vægt på fra radikal side, er, at de penge, der er sat af til at virkeliggøre de her forslag, bliver givet til skolerne som én sum. Der er ikke noget med ansøgningspuljer, der er ikke noget med alenlange ting og sager, som der skal gøres rede for. Man får pengene som én sum. I forhold til denne sum skal man så forfølge de forskellige formål, som er lagt ned i forslaget; det være sig indsatsen mod frafald, flere praktikpladser, styrkelsen af kvaliteten i den skolepraktik, man har, muligheden for at lave individuelle erhvervsuddannelser osv. osv.
     Det seneste, som jeg vil nævne, og som vi synes er meget vigtigt, ud over at der på den her også økonomiske måde bliver vist stor tillid til skolerne, er styrkelsen af læreruddannelsen og efteruddannelsen af lærerne. Det gælder på erhvervsuddannelserne - tror jeg - som på alle andre uddannelser, at stærke, fagligt dygtige og engagerede lærere er kernen i den gode erhvervsuddannelse. Det er det, der er med til ud over det fagsociale miljø eleverne imellem at give eleverne et ankerpunkt og en identitet i erhvervsuddannelserne, som jo med det her forslag bliver stadig mere individuelt tilrettelagt.

     På den baggrund kan Det Radikale Venstre støtte forslaget. Vi ser frem til at se det virkeliggjort, men vi ser også frem til at følge, hvordan de forskellige nye elementer bliver til virkelighed, og hvilke konsekvenser de har, gode såvel som onde.

Jeg hørte, at fru Margrethe Vestager var meget i tvivl om gennemførelsesgarantien, gærdehøjderne og restgruppeproblematikken. Men vil fru Margrethe Vestager ikke erkende, at i hele uddannelsessystemet skal man kvalificere sig og have en form for baggrund for at kunne gennemføre en uddannelse, og er det så ikke bedre, at vi siger: Hvis du opfylder de krav, jeg har læst op fra talerstolen, har du også en garanti for at kunne gennemføre? Det er jo en klar forbedring i forhold til det forlig, Det Radikale Venstre indgik med den borgerlige regering for nogle år siden.

Jeg siger sådan set ikke, at det er ubetinget dårligt eller noget som helst i den stil, jeg rejser en indvending mod det, som det kan blive brugt til. Hvis det eskalerer i forhold til de gærdehøjder, man laver, til de faglige krav, man stiller op, og til de sorteringsprincipper, man laver, og det hele tiden gøres afhængigt af, hvor mange praktikpladser der bliver stillet til rådighed på de få områder, der vil være skolepraktik på, kan der ske en meget hård sortering til de steder, hvor der gives en meget populær uddannelse. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at de politiske partier følger udviklingen.
     I meget vid udstrækning gør vi jo det, at vi godtager parternes forslag i tillid til, at der er blevet gjort et solidt og ordentligt forarbejde, og udmønter dem i lovgivning. Men så synes jeg også, der påhviler os et politisk ansvar for at følge op på, hvordan virkeligheden bliver, og om man kan få de nye ting til at fungere. Ellers løfter vi ikke vores politiske opgave, så vedtager vi bare den lovgivning, som parterne beder om, og som de har besluttet sig for i forvejen.

Det eneste erhverv, jeg kender, hvor der ikke skal nogen særlige kvalifikationer til, er politikererhvervet. Der er jo gærdehøjder alle andre steder. Men jeg er glad for erkendelsen af, at det er et vigtigt skridt, vi har taget her.
     Så vil jeg bare bede om to ting. Det ene er, at der kommer til at stå »eventuel skolepraktik«, for det vil give retsgaranti for skolepraktik til de enkelte unge mennesker. Det andet er - og det vil jeg bede fru Margrethe Vestager bekræfte - at på min foranledning blev det faktisk sådan, at vi skal høres om gennemførelsesgarantien igen, når de 12 indgange er besluttet, så det er ikke alene de faglige udvalg, der beslutter gærdehøjderne, men det faktisk er os, der skal sikre, at tingene bliver gennemført efter de anbefalinger, der bliver givet efter parternes arbejde i de faglige udvalg.

Først vil jeg gerne anerkende, at den forstærkede uddannelsesgaranti har været en helt klar socialdemokratisk prioritet. Æres den, som æres bør. Derfor er det også vigtigt, at den bliver realiseret i sin ånd og ikke giver en falsk forventning om, at nu kan man blive det, man gerne vil, for det kan man ikke. Man kan måske komme ind nogle steder, og kommer man ind, kan man gøre sin uddannelse færdig. Det synes jeg er vigtigt, men det er vigtigt, at det bliver sagt og gjort klart, at det er det, det går ud på, så vi ikke får en gruppe meget frustrerede unge, som tror, det betyder, at alle døre åbner sig, og at de kan få en hel masse ting, som de i virkeligheden ikke kan få. Man skal have en nøgtern, realistisk forståelse af, hvad det betyder.
     Jeg synes også, det vil være rigtigt at vende tilbage til det, ligesom jeg synes, det er vigtigt, at vi vender tilbage til det, som også er markeret i lovforslaget, nemlig at meningen med den nye fordeling af uddannelser på flere indgange ikke er at skabe geografiske konsekvenser - forstået på den måde at nogle dele af landet vil få svært ved at udbyde forskellige uddannelser. Det har nemlig været vigtigt for Det Radikale Venstre, ligesom da vi drøftede det i forbindelse med produktionshøjskolerne. Lovforslaget skal understøtte et vidt forgrenet udbud af erhvervsuddannelser i stedet for det modsatte, og det synes jeg er en anden ting, som det er helt afgørende at holde fast i.

Jeg kan gøre det meget kort.
     Når jeg bliver spurgt, hvad det vigtigste, der blev gennemført på mit område under de borgerlige regeringer i 1980'erne og 1990'erne, var, har jeg altid nævnt erhvervsuddannelsesloven fra 1990, som skulle ses i sammenhæng med skolernes overgang til selvstyre. Den reform bevirkede, at Danmark bevarede førertrøjen i Europa, måske i hele verden, når det gælder erhvervsuddannelser, og det mærkes jævnligt, når udenlandske delegationer kommer og besøger os. De er meget optaget af de danske vekseluddannelser og i det hele taget af, hvor godt et råstoffattigt land som Danmark kan klare sig, og i mere end
100 år har ikke mindst vores erhvervsuddannelser været hemmeligheden bag det lille økonomiske mirakel, som vi alle sammen nyder godt af.

     Nu har vi igen et bredt flertal og et godt samarbejde om erhvervsuddannelserne. Vi viser erhvervsuddannelserne stor opmærksomhed, og jeg ville ønske, at de danske medier var lige så optagede af erhvervsuddannelserne, som vi, der her i Folketinget beskæftiger os med uddannelse, er. Men det kan måske komme engang.
     Jeg synes, debatten har været så god, at jeg ikke behøver at gå ind i særlig mange detaljer. Fru Tina Nedergaard har sagt, hvad der skal siges om det forhold, at der er en uddannelse for selvstændige, hvor en lønmodtagerorganisation, der kun repræsenterer en meget lille del af de færdiguddannede, naturligvis ikke skal have halvdelen af pladserne i det styrende organ.
     Fru Charlotte Dyremose har sagt, hvad der skal siges om niveaudeling, som er noget helt centralt, hvis erhvervsuddannelserne på én gang skal give plads til alle dem, der har mulighed for at kvalificere sig, og samtidig give plads til dem, der gerne vil gå videre og lægge videreuddannelse oven på deres erhvervsuddannelse. Hvis erhvervsuddannelserne skal være attraktive for begge grupper, kræver det, at der er niveaudeling, og det skal tages meget alvorligt.
     Der er ikke blevet talt meget om trindeling, men det er lige så vigtigt. Trindeling betyder ikke, at de unge skal have halve uddannelser. Vi skal kun tilbyde uddannelser, der er et marked for, men det er der jo gode eksempler på, at der på f.eks. mekanikerområdet kan være marked for dele af en uddannelse, når der er indført trindeling.
     Med disse ord vil jeg udtrykke min store glæde. Det er i det hele taget helt forunderligt, så megen glæde der er strømmet fra Folketingets talerstol i dag, men det er jo bl.a., fordi vi er så velforberedte. Vi har siddet mange dage og nætter og drøftet tingene, så blev vi enige, og det er vi glade for. På trods af at vi startede med at være lidt uenige, er vi nu enige om at være glade. Det vil jeg sige tak for, og så i øvrigt godnat.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Elisabeth Arnold):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.