Folketingets Uddannelsesudvalg
I fortsættelse af oversendelsen af 8. marts 2007 af høringssvar og høringsresume til L 172 sendes senere indkomne høringssvar fra:
· Rådet for de Gymnasiale Uddannelser og
·
Produktionsskoleforeningen, Produktionshøjskolernes
Lærerforening og Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler.
Endvidere har jeg den 12. marts 2007 oversendt svar fra:
De nævnte høringssvar giver mig anledning til følgende bemærkninger: Â
Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark har anført, at det vil være ønskeligt, om det indføjes i loven, at elever, der tidligere har gået i en 10. klasse, også kan optages i 10. klasse, efter de er frafaldet en ungdomsuddannelse.
Jeg kan oplyse, at det følger af folkeskolelovens § 20, stk. 1, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for undervisning i 10. klasse af børn og unge, der bor eller opholder sig i kommunen, hvis forældrene ønsker dem optaget i folkeskolen. Det følger endvidere af § 20, stk. 6, at elever, som fylder 18. år i løbet af skoleåret, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.
Det medfører, at en elev har ret til at blive optaget i 10. klasse, så længe den pågældende ikke er fyldt 18. år og ikke tidligere har afsluttet 10. klasse. Der er derved som forudsat i lovforslaget mulighed for at tage hånd om de elever, der falder fra en erhvervsrettet eller gymnasial uddannelse og ønsker at stige på et 10. klasseforløb.
      Â