Undervisningsministeriet
Den 8. marts 2007
Notat om høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse mÃ¥lrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)  Â
I. Baggrund
Lovudkastet blev den 9. februar 2007 sendt i høring. Af høringsbrevet fremgÃ¥r, at høringssvar vil kunne indgÃ¥ i det videre lovforberedende arbejde ogsÃ¥ efter lovforslagets fremsættelse den 28. februar 2007. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.), som bl.a. indeholder nye bestemmelser om brobygning og vejledning i 10. klasse. Høringssvarene skal derfor pÃ¥ disse punkter ses i sammenhæng med høringssvarene over vejledningslovforslaget.   Â
Lovudkastet er offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 23 høringssvar pr. 6. marts 2007. Der henvises til fortegnelsen i bilag 1.
I det fremsatte lovforslag er der i forhold til høringsudgaven foretaget lovtekniske justeringer, bl.a. starter kapitel 2 med § 19 a og ikke som i høringsudgaven med § 19 b.
Nedenfor redegøres for hovedindholdet af høringssvarene i relation til det fremsatte lovforslag og de i høringssvarene indeholdte forslag til ændringer. Der kan i øvrigt henvises til de enkelte modtagne høringssvar, der er sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg sammen med dette notat.
II. Generelt
KL, Skole og Samfund, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Danmarks Skolelederforening, Lederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), DA, DI, Ungdomsskolernes Udviklingscenter (US-centret), Det Centrale Handicapråd, Frie Skolers Lærerforening, Efterskoleforeningen, og Lederforsamlingen, Ungdommens Uddannelsesvejledning har udtalt sig positivt om lovforslaget.
KL anfører herudover, at det er afgørende, at alle unge, også unge i 10. klasse, forlader skolen med gode digitale færdigheder. Derfor skal undervisningen og prøveaflæggelse i 10. klasse i vid udstrækning være it-baseret.
KL foreslÃ¥r, at det overvejes, om skolerne skal have mulighed for at implementere ændringerne i forslaget tidligere end 1. august 2008. Der nævnes fx mulighederne for at afholde prøver i vinterterminen og at lade elevplanen afløse af uddannelsesplanen fra skoleÃ¥ret 2007/08.Â
Bemærkninger:
Undervisningsministeriet skal til det mere generelle spørgsmÃ¥l om it i undervisningen bemærke, at dette ikke reguleres i dette lovforslag. Undervisningsministeriet finder af hensyn til implementeringen af forslagets enkelte dele ikke, at ikrafttrædelsen bør fremskyndes. Â
DA og DI finder, at der er behov for egentlig visitation til 10. klasse for at nå den rette målgruppe.
Bemærkninger:
Forslaget giver ikke anledning til ændringer. Som det fremgÃ¥r af lovforslaget, skal det fortsat være op til den enkelte elev efter samrÃ¥d med forældrene og skolen at træffe afgørelse, om eleven vil benytte sig af det nye 10. klassetilbud.  Â
DSI udtrykker bekymring over det meget målrettede blik på, at 10. kasse skal føre til videreuddannelse. Der gives udtryk for, at det er væsentligt, at mange flere med et handicap får et kvalificeret grundskoleforløb og en god ungdomsuddannelse. Men for unge, der på grund af handicap ikke har mod på at fortsætte på en ungdomsuddannelse, kan 10. klasse være med til at give en god ballast i forhold til at deltage i samfundslivet og eventuelt i forskellige former for livslang læring senere i tilværelsen. DSI giver udtryk for, at mange har behov for det ekstra år for at erhverve den faglige viden og ballast, som andre har, når de afslutter 9. klasse.
DSI peger endvidere på det lovforberedende arbejde, der pågår om en ungdomsuddannelse til de unge, der ikke kan benytte de eksisterende ungdomsuddannelser, og der gives udtryk for, at det er væsentligt, at 10. klasse også kan forberede de unge hertil, hvilket ønskes afspejlet i lovforslaget.
Bemærkninger:
De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.
III. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
1. Målretning
af 10. klasse (§ 1 nr. 18 - § 19 a, som i høringsudgaven er § 19 b)
Frie Grundskolers FællesrÃ¥d foreslÃ¥r, at der i forslagets § 19 a tilføjes følgende: â€Et særligt formÃ¥l
med 10. klasse er, at eleverne kvalificerer sig m.h.t. arbejdsmetoder og faglig
kunnen og får lejlighed til at øve sig i at mestre egen planlægning, at sætte
sig mÃ¥l og gennemføre det planlagteâ€.Â
Efterskoleforeningen foreslÃ¥r, at formuleringen ændres til: â€behov for yderligere modenhed, faglig kvalificering og uddannelsesmotivation, samt afklaring af uddannelsesvalgâ€.Â
Bemærkninger:
Det anførte giver ikke anledning til ændringer. Den nuværende affattelse af bestemmelsen afspejler indholdet af den aftale af 2. november 2006 om 10. klasse, som er baggrunden for lovforslaget. Â
2. Den
obligatoriske del (§ 1, nr. 18 - §§ 19 b og 19 c, som i høringsudgaven er §§ 19
c og 19 d.)
DA og DI finder, at tilbuddet om yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder også skal omfatte en skriftlig del.
Bemærkninger:
Forslaget giver ikke anledning til ændringer. Den særlige fokus på læsning skal ses baggrund af, at udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning har lagt vægt på læsetræning.
FSL forstår, at der kan indgå forlagt undervisning i brobygningen.
Efterskoleforeningen ønsker ligeledes, at der kan indgå forlagt undervisning i brobygningen og har efterlyst større præcision i lovforslaget på dette punkt.
Bemærkninger:
Af det fremsatte lovforslag fremgår, at der ikke kan forekomme forlagt undervisning på et 10. klassecenter eller en efterskole mv. Brobygningen skal således foregå i rammer, der afspejler den undervisning, som ungdomsuddannelsesinstitutionen udbyder, eller det erhverv, uddannelsen sigter imod.
 Â
3. Den valgfrie
del (§ 1, nr. 18 - §§ 19 b og 19 d, som i høringsudgaven er §§ 19 c og 19 e)
BKF havde gerne set, at lovforslaget havde lagt op til, at lærerstaben i 10. klasse var mere bredt sammensat og ikke underlagt kravet om en folkeskolelærerbaggrund. Flere af de nye tilbudsfag optræder ikke i læreruddannelsen, og en del skoler vil mangle både de faglige forudsætninger og fysiske rammer for at kunne leve op til de forventede indhold i disse fag. BKF har tilføjet, at de mange krav om, hvad eleverne skal tilbydes, kan gøre det til en både vanskelig og ressourcekrævende opgave. BKF anfører, at elevtallet faktisk helst ikke må stige.
Bemærkninger:
Det anførte giver ikke anledning til ændringer. Det bemærkes, at der efter folkeskolelovens § 28, stk. 2, er mulighed for, at en skole kan ansætte personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.Â
DI støtter den nye række af fag, men mener, at det bør være obligatorisk for skolerne at tilbyde mindst to af fagene, jf. § 19 d, stk. 4, nr. 5 – 12. DI finder, at der ellers er for stor risiko for, at de traditionelle 10. klassetilbud vil vælge at tilbyde idræt, samfundsfag og religion, hvorved eleverne ikke gennemgår de erhvervsafklarende elementer, der ligger i forslaget.
Bemærkninger:
Det anførte giver ikke anledning til ændringer. Det samlede tilbud, herunder den obligatoriske og frivillige brobygning, sikrer efter Undervisningsministeriets opfattelse i fornødent omfang, at eleverne bliver afklarede med hensyn til valg af ungdomsuddannelse.  Â
FTF bemærker, at det i relation til de mere værkstedsorienterede fag ikke fremgår, om der skal finde et samarbejde sted mellem udbyderne af 10. klasse og erhvervsuddannelsessystemet om disse fag.
Skole og Samfund bemærker, at kravet om udbud af værkstedsundervisning formentligt kommer til at betyde, at 10. klasse alene kan udbydes fra 10. klassecentre, hvilket er en udvikling Skole og Samfund kan støtte.
Bemærkninger:
Undervisningsministeriet vil fastsætte Fælles MÃ¥l for disse fag. Det afgøres lokalt, hvordan fagene nærmere skal tilrettelægges, herunder samarbejdsrelationer.Â
 4. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 10. klasse (§ 1, nr. 18 - § 19 e, som i høringsudgaven er § 19 f)
Efterskoleforeningen ser gerne, at de almene efterskoler fÃ¥r samme mulighed som folkeskolen for at tilbyde særlige undervisningstilbud til elever, hvis faglige og personlige udvikling svarer til den elevgruppe, som omfattes af § 19 e (høringsudgavens § 19 f), pÃ¥ samme mÃ¥de som efterskoler godkendt som specialundervisningsefterskoler kan tilbyde undervisning efter folkeskolens regler om specialundervisning i § 19 g, (høringsudgavens § h).  Â
Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen anbefaler, at de frie skoler også får adgang til at tilbyde særligt tilrettelagte undervisningsforløb.
Bemærkninger:
Efter lovforslaget kan andre end folkeskoler alene anvende betegnelsen 10. klasse, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. de foreslåede bestemmelser i § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver. Lovforslaget regulerer ikke muligheden for at tilbyde særligt tilrettelagte undervisningsforløb uden at anvende betegnelsen 10. klasse.
5. Prøver i 10. klasse (§ 1 nr. 18 - § 19 f, som i høringsudgaven er § 19 g)
DI støtter løbende optag og to årlige prøvemuligheder. DI finder, at det bør være obligatorisk for alle elever i alle skoleformer at gå til afgangsprøve i de obligatoriske fag.
DA finder, at alle elever uanset skoleform, der afslutter 10.klasse, skal afslutte med en eksamen.
KL foreslår, at prøverne gøres obligatoriske, således at eleven skal aflægge prøve i de prøvefag, eleven har fulgt. KL finder, at det vil være til særlig ugunst for de svage elever, hvis prøverne i 10. klasse ikke er obligatoriske. Prøverne skal kun være obligatoriske, hvis eleven fuldfører 10. klasse-forløbet.
Bemærkninger:
Det anførte giver ikke anledning til ændringer. Formålet med lovændringen er, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der ændres ikke med lovforslaget på det forhold, at det fortsat er op til den enkelte elev i 10. klasse at indstille sig til folkeskolens afgangsprøver eller 10. klasseprøver i et eller flere fag.
 Â
US-centret og Frie Skolers Lærerforening opfordrer til, at unge i 10. klasse får mulighed for også at aflægge afgangsprøver (9. klasse) i tysk og fransk. Det vil give mulighed for at vælge en gymnasial ungdomsuddannelse. Dette foreslår Efterskoleforeningen også.
DSI og Det Centrale Handicapråd peger på, at det er vigtigt, at der er mulighed for at aflægge 9. klasse-afgangsprøver.
Bemærkninger:
Der vil efter forslaget være mulighed for at aflægge folkeskolens bundne 9. klasse-afgangsprøver. SpørgsmÃ¥let om optagelsesbetingelser pÃ¥ ungdomsuddannelserne reguleres ikke af dette lovforslag.   Â
Â
Frie Grundskolers FællesrÃ¥d finder det unødigt begrænsende, at der knyttes en betingelse om, at eleven skal have fulgt undervisningen helt frem til prøveafviklingen i det pÃ¥gældende fag. Foreningen finder, at det er tilstrækkeligt, at eleven har forberedt sig til den pÃ¥gældende prøve. Foreningen foreslÃ¥r, at det tydeliggøres i sÃ¥vel lov som bemærkninger, at eleven fortsat skal have mulighed for at aflægge en eller flere af afgangsprøverne i 9. klasse (bundne prøver) i tillæg til 10. klasse-prøver.Â
Bemærkninger:
Det anførte giver ikke anledning til ændringer. Som det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 19 f kan eleven sammensætte et prøveforløb, der afspejler den undervisning, eleven har modtaget. Eleven har herunder mulighed for at aflægge en eller flere af 9. klasse-afgangsprøver i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi (de såkaldte bundne prøver).
6. 10. klasse i andre skoleformer (§ 1, nr. 18 - § 19 g, som i høringsudgaven er § 19 h. Endvidere § 2 og § 3)
Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler peger på, at det i medfør af forslagets § 19 h (høringsudgavens § 19 j) ikke er hensigten, at elever over 18 år skal kunne optages i 10. klasse, og peger i den forbindelse på, at ca. halvdelen af foreningens 16 skoler optager elever med særligt behov, og at skolerne ikke har nogen øvre aldersgrænse.
Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen ønsker præciseret, at bestemmelsen ikke har til hensigt at afskære specialundervisningsefterskolernes elever, der har dispensation fra aldersgrænsen pÃ¥ 18 Ã¥r, fordi deres kundskaber ikke er aldersvarende, fra at gennemføre et 10. klasseforløb.  Â
Bemærkninger:
Lovforslagets bemærkninger til forslagets § 19 h vedrører alene folkeskolen og relationen til bestemmelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 5, og har dermed ingen betydning for andre skoleformer.
Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen foreslår, at kravet om afholdelse af prøver to gange årligt erstattes af, at den enkelte frie grundskole skal afgøre og offentliggøre, om der udbydes mulighed for aflægning af prøver ved vinterterminen.
Frie Grundskolers FællesrÃ¥d finder, at forslagets valgfrihed for eleverne med prøvemulighed to gange om Ã¥ret vil pÃ¥føre den frie grundskole væsentlige planlægnings- og ressourcemæssige problemer. FSL og Efterskoleforeningen anfører, at prøver i vinterterminen vil være vanskelige at gennemføre, hvis fx en elev først i løbet af efterÃ¥ret træffer beslutning om at ville gÃ¥ til prøve. Â
Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen anbefaler, at der i videst muligt omfang skal være mulighed for, at elever uden umiddelbart retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse kan opnå retskrav ved prøveaflæggelse i 10. klasse. Foreningerne peger endvidere på, at det vil være ønskeligt, om elever fra prøvefrie skoler i løbet af 10. klasse kan aflægge de prøver, der skal til for at opnå retskrav på optagelse.
Frie Skolers Lærerforening vurderer, at optagelsesbestemmelserne i deres nuværende udformning modvirker formålet om, at flest muligt får den ungdomsuddannelse, de ønsker.
Efterskoleforeningen opfordrer til, at det vurderes, om dette er tilfældet, og peger på uklarheder om retskrav på optagelse efter de gældende regler.
Bemærkninger:Â
Forslaget giver ikke anledning til ændringer. FormÃ¥let med prøvemulighederne er at sikre, at elever kan afslutte 10. klasse med prøve efter ½ Ã¥r med henblik pÃ¥ at begynde en ungdomsuddannelse. SpørgsmÃ¥let om optagelsesbetingelser falder uden for dette lovforslag.Â
Â
   Â
Bilag 1
Oversigt over høringssvar vedrørende: Udkast til forslag til lov om ændring af folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse mÃ¥lrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse) Â
Høringsparter |
Høringssvar |
||
|
Afgivet svar: |
Bemærkninger: Ja |
Bemærkninger: Nej |
Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL) |
|
|
|
Børne- og Kulturchefforeningen                    |
X |
ja |
|
Børnerådet |
X |
|
nej |
Danmarks Erhvervsskoleforening |
|
|
|
Danmarks Evalueringsinstitut |
X |
|
nej |
Danmarks Lærerforening |
|
|
|
Danmarks Skolelederforening |
X |
ja |
|
Dansk Arbejdsgiverforening |
X |
ja |
|
Dansk Friskoleforening |
|
|
|
Dansk Industri |
X |
ja |
|
Dansk Teknisk Lærerforbund |
|
|
|
Danske Produktionshøjskolers Lærerforening |
|
|
|
Danske Regioner |
|
|
|
 Danske Skoleelever |
|
|
|
Datatilsynet |
X |
|
nej |
 De Samvirkende Invalideorganisationer |
X |
ja |
|
Det Centrale Handicapråd |
X |
ja |
|
Dokumentations- og RÃ¥dgivningscentret om Racediskrimination |
|
|
|
Efterskoleforeningen |
X |
ja |
|
 FOA- Fag og Arbejde |
|
|
|
Foreningen af Husholdnings- og HÃ¥ndarbejdsskoler |
X |
Ja |
|
 Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser |
X |
|
nej |
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler |
X |
|
nej |
Forstanderkredsen for produktionsskoler |
|
|
|
Frie Grundskolers Fællesråd |
X |
ja |
|
Frie Kostskolers Fællesråd |
|
|
|
Frie Skolers Lærerforening |
X |
ja |
|
 FTF |
X |
ja |
|
Gymnasieskolernes Lærerforening |
|
|
|
Gymnasieskolernes Rektorforening |
|
|
|
Handelsskolernes Bestyrelsesforening |
|
|
|
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening |
X |
|
nej |
Handelsskolernes Lærerforening |
|
|
|
KL |
X |
ja |
|
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere |
|
|
|
Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud |
|
|
|
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere |
|
|
|
Landsorganisationen i Danmark |
|
|
|
Lederforeningen |
X |
ja |
|
Lederforsamlingen, Ungdommens Uddannelsesvejledning |
X |
ja |
|
Produktionsskoleforeningen                    |
|
|
|
Rigsrevisionen |
|
|
|
RÃ¥det for Etniske Minoriteter |
|
|
|
Sammenslutningen af ledere ved skolerne for grundlæggende social- og sundhedsuddannelser |
|
|
|
Skole og Samfund |
X |
ja |
|
 SU-Styrelsen                                          |
X |
|
nej |
Ungdomsringen |
|
|
|
Ungdomsskolernes Udviklingscenter |
X |
ja |
|