Den næste sag på dagsordenen var:
14) Første behandling af lovforslag nr. L 172:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love. (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 28/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg vil godt komme med en indledende kommentar, som egentlig viser tilbage til den debat, vi netop har haft, for mine kolleger som ordførere synes jeg snød lidt på vægten og gik ligesom på forhånd i gang med at behandle 10. klasse-forslaget i den runde, der netop har været om L 171. Det står selvfølgelig enhver frit for, men det foranlediger blot, at jeg lige kommer med et par indledende kommentarer.
     Hvis det var sådan, at de partier, der har tilsluttet sig regeringens forslag, som vi behandler nu, nemlig 10. klasse-forslaget, havde ment, at den 10. klasse, vi havde før, var så fantastisk, at den løste alle problemer, sådan som det næsten kan fremgå af de korte bemærkninger til ministeren, var der jo intet nemmere, eftersom de havde flertallet i Folketinget, end at sige: Vi fastholder 10. klasse, nøjagtig som den er i dag, og der er ingen anledning til ændringer.
     Men det er jo ikke tilfældet. Heldigvis er der en meget bred kreds af partier, nemlig fem partier, som i forlængelse af velfærdsforliget har tilsluttet sig, at vi netop målretter
10. klasse de elever, som dels er uafklarede i forhold til et kommende uddannelsesvalg, dels har brug for yderligere faglig kvalificering. Det var blot en kommentar til den tidligere debat, som bredte sig lidt ud og ind i dette. Jeg vil godt indledningsvis sige, at det også har glædet mig at opleve, hvordan Socialdemokraterne i forhold til 10. klasse-forslaget har kæmpet for det frie valg mellem den offentlige og private sektor, for folkets ret til at vælge det private, også selv om det er det dyreste. Og jeg håber, at denne politik vil overføres til andre områder, f.eks. ældreområdet, ældrepleje og -omsorg og børnepasning, for så giver det virkelig mulighed for private leverandører på en lang række velfærdsydelser. Det er en kendt sag, at vi i Venstre mener, det er væsentligt, at der er valgfrihed mellem de forskellige uddannelsessystemer, og det mener vi er fastholdt med det lovforslag, som foreligger nu, og som vi skal drøfte, nemlig ændringerne af 10. klasse. Vi er glade for de forbedringer, der foregår her. Vi synes, at den obligatoriske brobygning giver den unge en mulighed for at snuse lidt til de ungdomsuddannelser, der nu engang findes som tilbud i det danske samfund. Det øger og forbedrer den overgang, der kan være imellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, for dem, der har behov for lidt ekstra tid. Vi har alt for mange, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og jeg er sikker på, at forbedringerne af
10. klasse vil medvirke til, at den andel af unge, der særlig er udsat for ikke at få en ungdomsuddannelse, netop i højere grad kommer med ind og er sammen med lidt stærkere elever
i den 10. klasse, vi nu fornyer. Den obligatoriske brobygning har også en anden effekt. Den har den effekt, at unge, som måske er meget afklarede, alligevel får mulighed for at smage på eventuelt en erhvervsuddannelse, hvilket måske kan øge frekvensen af unge, som går ind i erhvervsuddannelserne, hvor vi også har god brug for de meget velkvalificerede. Samtidig er vi i Venstre meget tilfredse med, at forslaget lægger op til, at forløbet skal tilpasses elevernes behov, og at der bliver mulighed for at gå op til prøve to gange årligt, således at den unge, der eventuelt har en praktikplads, også i vinterterminen får mulighed for at prøve kræfter med en prøve. Vi er samtidig glade for, at vi med dette forslag har fastholdt muligheden for nogle sammenhængende forløb, men også mulighed for med udvidelsen på 4 uger til brobygning at give den fleksibilitet, som mange unge har haft brug for. Jeg vil efter 2 års grundig folkelig debat inde i og uden for Venstres folketingsgruppe konstatere, at vi faktisk har fået et rigtig godt lovforslag lagt frem, som vi i Venstre tror på samlet vil medvirke til en højere uddannelsesfrekvens blandt vores unge og samtidig tilgodeser det hensyn, som jeg åbent og ærligt gerne vil påpege har været i store dele af Venstres gruppe, nemlig at der var en efterskoleform, som også kunne se sig selv som udbyder i fremtiden.

     Det har været flertallets opfattelse i Venstres gruppe, at man også kunne det i regeringens udspil, men med denne præcisering, som man nu lægger frem i lovforslaget, mener vi, at det rummer alle de elementer, som kritikere og positive, konstruktive bidrag har medvirket til.
     Så jeg vil bare sige forligskredsen tak for den konstruktive forbedring af 10. klasse.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Mortensen, værsgo.

Nu synes jeg måske lige, at jeg vil kvittere for ordførerens ros til Socialdemokratiet, altså at det er Socialdemokratiet, der sådan har sikret efterskolerne, som jeg forstår er det private alternativ i det her tilfælde. Og jeg vil med skam sige, at jeg næsten ikke vil taget imod det alene, for der står jo andre ordførere her fra andre partier i oppositionen, der har hjulpet til med det.
     Men det, der egentlig kunne være interessant at få Venstres ordfører til at forklare lidt, er, hvor det her såkaldte private alternativ, efterskolerne, som rigtig mange unge mennesker har rigtig god gavn af at gå på, var, altså om efterskolerne indgik i regeringens oprindelige forslag til løsning af de opgaver, der ligger i 10. klasse?

Det har jeg bl.a. redegjort for på større møder, også løbende med efterskolerne. Det var således med regeringens forslag, at det sagtens kunne rumme efterskolerne, også som 10. klasses udbydere. Det er helt klart, at det afhænger af, hvilket fokus man har lagt på forslaget. Men i den udmøntning, som vi forestillede os den i Venstre, ville der overhovedet ikke have været nogen problemer i det.
     Det har jo også vist sig - det er jeg meget, meget positiv over for - at Efterskoleforeningen repræsenteret ved sin formand, Anna Kolind, meget konstruktivt er gået ind i drøftelserne af netop, hvordan man kunne sikre en obligatorisk brobygning i 10. klasse også for efterskolesektoren.
     For så vidt, at hr. Kim Mortensen mener, at man havde et særligt problem med det i efterskolesektoren, kunne hr. Kim Mortensen jo have forhindret det, i og med at han er forligspart.
     Det, der er væsentlig for Venstre, er, at vi, samtidig med at vi bevarer det frie valg imellem uddannelsessystemer og skoleformer, også tager det helt afgørende hensyn til de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Den balance mener vi er holdt meget fint i lovforslaget, men der er jo ingen grund til at nedgøre regeringens forslag, som bar nogle af de samme goder i sig.

Det skulle være en enkelt kommentar: Socialdemokratiets oprindelige forslag indeholdt obligatorisk brobygning for 10. klassecentrene i forhold til efterskolerne, så for ikke at Venstres ordfører får udlagt vores oprindelige forslag forkert, synes jeg lige, at jeg med det samme ville korrigere det her.

Jeg ønsker ikke at udlægge ordførerens ord eller forslag forkert. Det er blot det, at vi bare, når Socialdemokraterne gør sig til talsmand for, at et tilbud, som gives til de unge, som er ligeværdigt, og som koster staten mere, når det drejer sig om den private, selvstændige udbyder på skoleområdet, med spænding imødeser, at det samme vil ske på en lang række andre offentlige ydelser, fordi vi i Venstre er optaget af, netop at borgeren har et frit valg mellem de forskellige leverandører, mellem offentligt og privat. Så det ser vi bare frem til.

Jeg synes, det er utrolig sødt af ordføreren sådan at komme ministeren til hjælp i sin kommentar til ordvekslingen i forlængelse af det sidste lovforslag.
     Jeg skal bare spørge ordføreren, hvorfor ordføreren mener, det var nødvendigt at bruge så mange timer med forhandlinger for at nå frem til det forslag, vi har her i dag, hvis det var det, regeringen allerallerallerhelst ville.

Det er ikke mit indtryk, at det var det, regeringen allerallerhelst ville. Jeg mener faktisk, at ministeren kæmpede for det forslag, som ministeren først havde lagt frem. Men det er jo også sådan, at enderne, når man er fem partier, der skal blive enige om noget, hvor man har lagt en overordnet linje og en velfærdsreform i en aftale, selvfølgelig skal bøjes mod hinanden. Men dermed jo ikke være sagt, at der ikke er masser af positivt i det forslag, som vi nu vedtager. Hvis der ikke var det, kunne regeringen afstå fra at fremsætte det.
     Det, der var min pointe, var ikke i så høj grad i forhold til Det Radikale Venstre, som jeg mener har indtaget den position, som Det Radikale Venstre normalt også gør. Nej, min pointe var lidt mere i forhold til Socialdemokraterne, som gør sig til talsmænd for, at det her har reddet det frie valg mellem offentlig og privat udbyder. Så er det blot, jeg konstaterer i forhold til Socialdemokraterne, at det kun er glædeligt, og at vi gerne ser det overført til også andre offentlige områder.

Nu skal jeg slet ikke blande mig i den der diskussion, man har om offentligt/privat udbud. Det synes jeg er vældig spændende at høre på.
     Men jeg kan forstå på ordføreren, at ordføreren kan bekræfte, at det udspil, som regeringen lagde frem, var det udspil, regeringen gerne ville have haft vedtaget. Den proces, vi har haft, gør, at der faktisk er et pænt stykke, for at sige det lidt på jysk, fra det udspil til lovforslaget, vi behandler i dag. Det er bare, så vi kan få det bekræftet for historieskrivningens skyld, for jeg synes nemlig, at der er langt fra ungdomsklassen med den snævre målgruppe til den 10. klasse, som vi sætter i søen i dag.

Nu er jeg desværre ikke regeringens talsmand, så det spørgsmål må overlades til ministeren. Men det, jeg kan sige har været tilfældet i Venstre, er, at vi har givet opbakning til ministeren, så han kunne iværksætte de nødvendige forhandlinger for at forbedre 10. klasse i forhold til den målgruppe, som vi nu også målretter 10. klasse imod, nemlig de uafklarede elever og de elever, der har behov for yderligere kvalificering.
     Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været en vis bredde i opfattelsen i Venstres gruppe, men det, jeg har haft mandat til fortløbende i forhandlingerne, er at nå frem til en model, hvor man tilgodeså de forskellige skoleformer, som er på området, men også samtidig tilgodeså det behov, som regeringen meget rigtigt har peget på, nemlig at flere får en ungdomsuddannelse, og at 10. klasse i højere grad i fremtiden end i dag skulle medvirke hertil.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kim Mortensen.

Med vedtagelsen af dette lovforslag om ændring af 10. klasse sættes punktum for en mere end 2 år lang debat, der startede med regeringens forslag om at nedlægge 10. klasse. Så i realiteten skulle det her lovforslag måske rettere have heddet lov om bevarelse af 10. klasse. For i realiteten er det, der er tale om nemlig, at vi bevarer 10. klasse som et tilbud til alle; en 10. klasse, der bevares som et tilbud, der kan tages på en efterskole eller på et 10. klasse-center.
     Desværre må man sige, at det har taget 2 år at få regeringen til at opgive planerne om en ungdomsklasse, hvilket naturligvis har skabt en lang periode med uro og usikkerhed i skoleverdenen, ikke mindst på landets efterskoler.
     Samtidig med at vi med dette lovforslag har bevaret muligheden for, at unge af rent faglige eller rent personlige årsager uhindret kan tilmelde sig et forløb i 10. klasse, indeholder lovforslaget også en række forbedringer til gavn for de mange unge, der fremover skal bruge 10. klasse som et springbræt til en fremtidig ungdomsuddannelse.
     Da vi startede forhandlingerne i december 2005 - ja, så lang tid er der gået - fremsatte vi bl.a. følgende krav til resultatet: Vi ønskede en 10. klasse for alle, det vil sige med fri adgang og ikke efter en visitation. Vi ønskede et 40 ugers samlet planlagt forløb, der godt kunne være opdelt i moduler, men der skal være tale om 1 års planlagt forløb. Der skulle være obligatorisk brobygning også på efterskolerne, og der skulle brobygges mod en bred vifte af uddannelser, herunder gymnasiale uddannelser. Vi ønskede også 10. klasse fastholdt som kommunalt forankret, men med samarbejde med ungdomsuddannelserne. Vi ønskede endvidere, at vi i forbindelse med 10. klasserne etablerede 10. klasserne i et ungdomsmiljø.
     Jeg må sige, det er meget tilfredsstillende, at vi nu kan stå på Folketingets talerstol og præsentere et lovforslag, der samlet set lever op til disse krav.
     Med dette lovforslag er der, som det også fremgår af de mange høringssvar, skabt ro og tilfredshed i skoleverdenen. For Socialdemokratiet har det været vigtigt at rette fokus mod udviklingen og ikke afviklingen af 10. klasse. Vi har været bevidste om, at mange unge af mange forskellige årsager ikke er parate til at foretage et uddannelsesvalg efter 9. klasse. De har brug for et ekstra år for eksempelvis at blive mere modne, blive rustet fagligt eller prøve forskellige uddannelser af. Det mener vi er indeholdt i det lovforslag, der ligger her, og derfor kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Man kan jo undre sig. Her har vi indgået et forlig og en aftale, og så kommer der stadig væk den slags påstande på bordet. Jeg synes faktisk ikke, at det klæder Socialdemokraterne, og derfor bliver jeg foranlediget til at tage ordet, selv om jeg egentlig ikke synes, at tonen er særlig pæn.
     Hvad ligner det, at man, fordi man ikke ønsker at fokusere 10. klasse på de svageste, og fordi man ikke ønsker en højere grad af brobygning, stormer ud i landet og fortæller gud og hvermand, at det, at vi ændrer navnet på noget for at understrege den fokusering, der er lagt op til, skulle betyde en afskaffelse, sådan at Socialdemokraterne under fuldstændig falske forudsætninger præsterede at skabe den uro i hele landet, hr. Kim Mortensen taler om. Man skabte en uro for at lave noget politisk ballade i stedet for at gå målrettet ind og gøre en indsats, der går målrettet på at hjælpe dem, der har brug for at få afklaret deres uddannelsesvalg, på at hjælpe dem, som ikke har opnået de nødvendige færdigheder igennem de første 9 år i folkeskolen.

     Var det ikke mere konstruktivt nu at glæde sig over, at vi rent faktisk fik den målretning, og være glad for, at vi sammen har kunnet formå at fokusere mere på de svageste, for er det ikke det, vi bør gøre, også på uddannelsesområdet?

Det var en lang forsmag på Det Konservative Folkepartis ordførertale, som vi formentlig skal høre lige om lidt. Jeg vil da godt have lov til at sige til fru Charlotte Dyremose, at vi er glade for det lovforslag, der ligger her. Vi er også glade for den fokusering og den mulighed, der bliver for at lave en yderligere indsats for de elever, der har det sværest
i folkeskolen, og være med til at give dem en god start på den efterfølgende ungdomsuddannelse. Men det betyder jo ikke, at vi skulle være fortalere for, at resten så ikke skulle have muligheden for at få det her tilbud i forhold til både 10. klasse og i forhold til at få 1 års 10. klasse på en efterskole. Og det er lige præcis det, jeg har prøvet at redegøre for i ordførertalen.
     I forhold til om det er os, der rejser tvivl om, hvad regeringen fremlægger af forslag, vil jeg godt have lov til at sige til fru Charlotte Dyremose, at det åbenbart ikke er lykkedes regeringen særlig grundigt at forklare det til hverken Socialdemokratiets folketingsgruppe, resten af oppositionens folketingsgrupper, dele af Venstres folketingsgruppe og stort set hele den skoleverden, der har iagttaget det her i løbet af den debat, der er foregået i ca.
2 år. Så det er jo ikke sådan, at vi har haft som ærinde at fremstille et eller andet usandt, usagligt og oppustet i debatten. Det er sådan set regeringen selv, der har fremlagt sit regeringsgrundlag, ikke os.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at skulle have den her debat, for nu har jeg lige, som jeg også tidligere sagde til hr. Bjarne Laustsen, glædet mig over, at Socialdemokraterne langt om længe er nået dertil, hvor de i uddannelsespolitikken faktisk vil være med til at fokusere indsatsen på de svageste.
     Det synes jeg faktisk klæder Socialdemokraterne, og det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at LO bakkede op om regeringens oprindelige forslag. Hvor finder hr. Kim Mortensen den bøjle, han kan hænge noget som helst på, med hensyn til at der skulle være nogen, der var blevet udelukket fra den her 10. klasse? Hvad er det for et stykke papir, som hr. Kim Mortensen har set, som ingen i Det Konservative Folkeparti har set, om, at der ifølge noget som helst f.eks. skulle være visitation til 10. klasse.
     Det er derfor, det ærgrer mig sådan, at man i stedet for konstruktivt at gå ind og sikre, at vi hjælper dem, der har mest behov for det på uddannelsesområdet, har stormet rundt i landet og ført en skræmmekampagne, der aldrig har været sand.

Det sidste må stå for den konservative ordførers egen regning. Jeg kan henvise fru Charlotte Dyremose til f.eks. at læse regeringsgrundlaget »Mod nye mål«. Jeg kan henvise til adskillige ting, og det er sjovt, at det lige er den konservative ordfører, der har det synspunkt, at jeg ikke skulle kunne falde over udsagn, der kræver en visitering på det her område, i og med det bl.a. er Det Konservative Folkeparti, der har haft det som forslag, og at de to regeringspartier har brystet sig af det.
     Jeg synes, at vi nu her fra talerstolen og i debatten har haft god tid til det. I 2 år har vi diskuteret 10. klasse, og det er landet fornuftigt. Det synes jeg vi skal glæde os over. Det synes jeg også fru Charlotte Dyremose skulle glæde sig over.

Jeg vil gerne kvittere for den sidste bemærkning, hr. Kim Mortensen kom med, netop at der er grund til at glæde sig over det lovforslag, som ligger her. Vi har faktisk allerede nu brugt en stor del af debatten på et forslag, som aldrig bliver til noget, i hvert fald ikke i denne omgang. Så der er grund til at glæde sig over det forslag, der ligger nu og har så bred en opbakning.
     Jeg har bare et enkelt spørgsmål, for hr. Mortensen er meget optaget af de svageste unge, dem med størst udfordringer i uddannelsessystemet. Har hr. Kim Mortensen den opfattelse, at Socialdemokratiet ligesom i forhold til friskolerne vil pålægge efterskolerne sociale kvoter, hvor man pålægger efterskolerne, herunder i 10. klasse, at tage en vis andel tosprogede elever, folk med anden etnisk baggrund eller med særlige læsevanskeligheder, og hvordan harmonerer det med Socialdemokraternes nye opfattelse af, at friskoler faktisk er af det gode? Vi finder det i disharmoni med frihedstanken for friskolerne.

Socialdemokratiet synes faktisk, at såvel friskoler som efterskoler er af det gode som et alternativ til folkeskolen, som skal være et bredt og godt kvalificeret tilbud til alle. Hvis vi som udgangspunkt - der kunne vi godt ønske os, at vi har lidt mere medgang i forhold til den del af diskussionen - har en stærk, dygtig og god fagligt velkvalificeret folkeskole, så vil der kun være de alternativer på friskole- og efterskoleområder, der kvalificeret har noget andet at byde på, og de friskoler og efterskoler har vi ikke og har aldrig haft noget modsætningsforhold til.

     Der, hvor vi har haft det, er de steder, hvor man etablerer friskolerne alene som konsekvens af, at en kommunalbestyrelse beslutter at omlægge skolestrukturen og nedlægge en folkeskole. Det er sådan set om de friskoler, vi har sagt, at dem er vi ikke enige i etableringen af. Derfor har vi også støttet det forslag, regeringen selv har fremsat lige præcis på det område.

Jeg har forstået det sådan, at Socialdemokraterne netop i forbindelse med deres seneste landsmøde traf beslutning om et nyt uddannelsespolitisk oplæg, hvor man bl.a. vil sikre, at friskolerne tager deres andel af de opgaver af social karakter, der ligger. Så er det bare det, der bliver meget interessant, for i Venstre vil vi gerne binde os til, hvilket indhold man giver eleverne, også når man er i friskolen, og derfor har vi bl.a. også overført nogle af trinmålene til friskolesektoren, fordi vi mente, at det er vigtigt, at man har en høj kvalitet med derfra. Men vi blander os ikke i, hvem der går der, og derfor var det heller aldrig en del af regeringens forslag, at der skulle visiteres til 10. klasse. Tværtimod var ministeren meget optaget af, at der netop ikke skulle visiteres.
     Men mit spørgsmål går simpelt hen på: Agter Socialdemokraterne nu fremefter at insistere på en vis procentdel i efterskolerne, som har en anden etnisk baggrund, et andet modersmål, en anden social baggrund end flertallet, der går på den pågældende skole? Og i bekræftende fald:
Hvordan vil Socialdemokraterne tvinge efterskolerne til at optage disse elever?

Jamen vi synes, at efterskolerne skal påtage sig et ansvar. Vi synes, at friskolerne skal påtage sig et ansvar. Vi synes, sådan set, at de aktører, der er, hvor der er offentlige midler i det her, skal påtage sig et socialt ansvar på det her område.
     Vi har ingen aktuelle lovforslag om at tvinge nogen til det, og det er egentlig vores indtryk, at efterskolerne og friskolerne allerede i forvejen løfter en kæmpe opgave for bl.a. de her målgrupper. Derfor synes jeg, at det er godt forsøgt. Det er også godt forsøgt i Venstreordførerens ordførertale sådan at drage paralleller over til en masse andre politiske emner, som vi kunne bruge det her til.
     Jeg vil her til slut afsløre, at vi sådan set også godt kan finde en række andre politiske områder, hvor et flertal som det, der har tvunget regeringen i defensiven på 10. klasse-området, kunne være anvendeligt. Men det vil være op til den næste ordfører, der kommer her på talerstolen, at give tilsagn om, hvorvidt vi måske kunne bruge det flertal i andre mere progressive sammenhænge.

Tak til ordføreren. Så går vi over i ordførerrækken med hr. Martin Henriksen, værsgo.

Jeg kan allerede nu røbe, at jeg ikke ved, om Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fremover kan finde ud af så meget med hensyn til at sikre de frie skoler deres ret til at være frie og nogle gode forudsætninger til dem. Jeg husker også, at Socialdemokraterne på deres seneste årsmøde ville diskutere et forslag til politiske arbejdsprogram, hvor der som oplæg stod, at friskolerne skulle være et godt alternativ til folkeskolen, men det var der modstand imod. Man kunne ikke sige, at de var et godt alternativ; man kunne godt gå med til at sige, at de var et alternativ. Ja, ja.
     Der er nogle, der har talt om historikken i det her, og der har været en diskussion om, hvorvidt man overhovedet ville afskaffe 10. klasse eller ikke ville afskaffe 10. klasse. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i, for jeg synes, at jeg der har givet Dansk Folkepartis mening til kende førhen. Men jeg vil bare, når vi taler om historien i det her, sige, at det rent faktisk var sådan, at regeringen foreslog, at man skulle have en ungdomsklasse.
     Uden for velfærdsaftalens regi foreslog de det her, og det diskuterede vi så i Dansk Folkeparti og nåede frem til den konklusion, at vi ikke mente, at regeringens ungdomsklasse var vejen frem. Vi sagde nej til den og foreslog så regeringen, at det skulle lægges ind i velfærdsaftalen. Derfor er der nogle andre partier, som også kan få lov til at tage æren for, at 10. klasse er her stadig væk. Det synes jeg også lige jeg ville benytte lejligheden til at pointere. Det er i hvert fald relevant.
     Med det her lovforslag målrettes 10. klasse unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og den målretning skal så afbalanceres med, at det stadig væk er en del af folkeskoleloven, og dermed gælder formålsparagraffen for folkeskolen også her. Vi synes, det har været vigtigt, at der kommer den afvejning ind.
     Så indføres der obligatorisk brobygning i 2 uger i et skoleår for alle 10. klasses elever, og vi synes, det er ganske fornuftigt, at man gør det. Vi synes, at det ligger på et rimeligt leje, og vi synes også, det er godt, at man kan have mulighed for at brobygge til mere end kun erhvervsuddannelser, altså at man eksempelvis kan komme ud på et alment gymnasium eller et handelsgymnasium. Det synes vi er positivt.

     Vi synes også, det er udmærket, at man i hvert fald lægger op til at blive bedre til f.eks. at bruge uddannelsesplanen. Vi synes også, det er positivt, at der indføres en række nye tilbudsfag, som er målrettet ungdomsuddannelserne, og disse nye tilbudsfag skal selvfølgelig gå på at afklare uddannelse, og hvilket erhverv man ønsker efterfølgende.
     Så foreslog regeringen, så vidt jeg husker - nu er der en diskussion om, hvad regeringen har foreslået - at der ikke skulle være nogen prøver i ungdomsklassen, og så kan man tænke lidt over, hvad resultatet rent faktisk er blevet, nemlig at der er kommet flere prøver i den nye 10. klasse, i hvert fald mulighed for at aflægge prøver, en ved juletid, hvis man vil det, og så kan man også gå op igen, når man har været der 1 år, for det vil der være mulighed for.
     Vi har i Dansk Folkeparti det forhold til prøver, at det synes vi er en udmærket ting, så det er meget godt, at der bl.a. er kommet det ud af det.
     Men det, der selvfølgelig har været en væsentlig del af Dansk Folkepartis skepsis i forhold til regeringens oprindelige forslag, var, at vi ikke syntes, at vi kunne se de frie skoler og efterskolerne i det her. Vi synes, det er vigtigt, at der stadig væk er mulighed for at have den mangfoldighed af tilbud, der bl.a. er i vores friskolesektor, efterskolerne osv. Vi synes, at der stadig væk skal være mulighed for, at man kan have den mangfoldighed og de forskellige tilbud, som der er der, og det har været væsentligt for Dansk Folkeparti, at det i hvert fald blev videreført i den nye 10. klasse. Det bliver det jo, og det er ganske udmærket.
     Alt i alt synes jeg, at vi har kigget på at videreføre de gode ting fra de mange tilbud i 10. klasse, som vi har i Danmark, og så er der kigget på, hvordan vi kan målrette 10. klasse, så vi forhåbentlig kan få flere til at gennemføre en uddannelse og komme ud og bidrage til det danske samfund.
     Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Vi går over til ordførerrækken med fru Charlotte Dyremose.

Der er godt nok meget diskussion om, hvem der vil hvad og hvorfor, frem for, hvad det her handler om. Lad mig derfor starte med blankt at erkende et nederlag.
     Fra konservativ side ser vi det som et nederlag, at vi ikke fik ændret navnet 10. klasse til ungdomsklasse for at understrege de ændringer, vi gennemfører i dag. Men vi kan godt klare det nederlag, for til gengæld er det jo en kæmpe sejr at se, hvad der ligger her i dag, altså rent indholdsmæssigt, det, der kommer til at betyde noget ude på skolerne og for de enkelte elever. Vi har nemlig fået det, vi gerne ville. Vi har fået målrettet 10. klasse til dem, der har behov for yderligere opkvalificering, og til dem, som er uafklarede om deres fremtidige uddannelsesvalg.
     Muligheden for prøve to gange om året giver mulighed for, at de, der ikke behøver det lange forløb i 10. klasse, kan komme videre til en ungdomsuddannelse, og nogle, der
f.eks. falder fra, kan springe ind og få det, vi nu skal kalde 10. klasse, så de med brobygning og alle de andre ting, vi talte om i det tidligere lovforslag, lige netop kan få hjælp til at få afklaret, hvad de egentlig gerne vil uddannelsesmæssigt og jobmæssigt. Samtidig bliver det obligatorisk at sikre hjælp til de læsesvage. Det er noget af det, som vi jo ved er et kæmpe problem, fordi der desværre er en lang række unge mennesker, der er kommet ud af folkeskolen uden at formå at læse godt nok til at læse bøger for deres børn, til at læse avisen og til at klare en masse forskellige job. Så ja, vi kunne godt have fundet en model, der havde været mere fokuseret på at hjælpe dem, der havde mest behov for det. Vi kunne godt have sat lidt mere brobygning ind i det her lovforslag. Vi kunne nemlig have gjort nogle af de ting, som regeringen og LO var enige om, vi kunne have været lidt bedre til at fokusere indsatsen på de svageste. Men vi må jo erkende, at Socialdemokraterne her sætter hælene i. Det vil man ikke. Man vil ikke sikre fokus på de svageste i vores samfund. Nej, så hellere udbrede en løgn om, at navneændringer pludselig skulle føre til revolutioner. Men jeg har det fint med, at nogle synes, at det her er milevidt fra det, regeringen foreslog, så længe vi altså har fået det, regeringen gerne ville, igennem. For det betyder, at vi har fået et bredt forlig og en bred opbakning til lige præcis det, vi gerne ville, nemlig at sikre fokus og sikre, at den nye 10. klasse kommer til at hjælpe dem, der har behov for enten at få udbedret nogle færdigheder, som de ikke har fået god nok støtte til eller ikke har formået at få i årene inden, og så til dem, som har brug for lidt mere afklaring, inden de ved, hvilken hylde de skal ende på.

     Derfor er vi rigtig glade for, at det er lykkedes at få det her brede forlig, og så tager vi gerne nederlaget med, hvad vi kalder den nye 10. klasse. Bare vi får målretningen for de svageste i vores samfund, for det er nemlig god konservativ uddannelsespolitik.

Jeg prøvede at lytte til, hvad det var, fru Charlotte Dyremose egentlig sagde. Fokus gik på, at Socialdemokraterne slet ikke ville hjælpe de svageste, og nu var der så kommet en 10. klasse, som så alligevel opfyldte det, som regeringen åbenbart mente med at hjælpe de svage.
     Jeg er nødt til at spørge fru Charlotte Dyremose: Hvad er det for nogle svage elever, der bliver hjulpet dårligere med den 10. klasse-reform, der er her, end de gør den model, De Konservative foreslog, som jo var noget helt andet? Jeg vil bare have nogle eksempler. Hvem er det, der bliver hjulpet dårligere i dag med det, der ligger?

Som jeg netop sagde i min ordførertale, synes jeg ikke, at det her ligger milevidt fra det, som regeringen foreslog. Jeg er glad for, at der er nogen, der mener, det ligger milevidt derfra, fordi man havde taget afstand fra det, regeringen ville. Og derfor siger jeg, at hvis det der med navnet kan gøre, at nogen føler, at det her er milevidt fra det, regeringen gerne vil, så er det fint med mig. Det vigtige for mig er sådan set, at vi med det her lovforslag i grove træk får alt det, vi gerne vil.
     Men altså, noget af det, der lå lidt mere af i regeringens forslag, og som LO i øvrigt bakkede op om, var
f.eks. lidt mere brobygning. Men det er jo detaljer.

Nu er vi jo heldigvis et selvstændigt parti, der har selvstændige meninger.
     Jeg vil bare for det første konstatere, at vi så er enige om, at der ikke er nogle svage, der ikke bliver hjulpet af det her. Det er jeg glad for at fru Charlotte Dyremose nu siger, selv om hun prøvede at sige det modsatte i indlægget lige før.
     Så vil jeg bare bede fru Charlotte Dyremose om at bekræfte, at det var De Konservative, der var årsagen til, at
10. klasse skulle laves helt om. Det var De Konservative, der fik det skrevet ind i regeringsgrundlaget. Det var De Konservative, som var ude at sige det, bare med fru Carina Christensen med spidsen, i begyndelsen af 2005 og brystede sig af, at man skulle reducere 10. klasse drastisk, sådan at det kun var omkring 30 pct. af de unge, der skulle have lov til at bruge den. Så meget kan ordføreren måske driste sig til at sige.

Hvis fru Christine Antorini vil give Det Konservative Folkeparti hele æren for det her lovforslag, så tager vi den gerne. Der er ingen som helst tvivl om, at vi fra konservativ side længe gerne har villet målrette 10. klasse til at hjælpe dem, der havde et reelt behov, f.eks. for at finde ud af, hvor de gerne ville ende henne, på hvilken hylde, eller som ikke har fået de nødvendige færdigheder, indtil de nåede til
10. klasse. Det ønske har vi haft meget længe, og derfor kan jeg kun sige tak for hele æren for, at det er os, der skulle have fået det igennem. Nu har jeg selvfølgelig ikke selv været i det her 2-årige forløb, da der har været en anden ordfører, men jeg synes da også, at resten af forligskredsen godt kan tage noget af æren for det her.

Jeg forstår ikke helt, hvad det er, ordføreren er glad for. For et øjeblik siden havde ordføreren et sådan, synes jeg, forholdsvis ophidset spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører om forligsånd og om, hvad man burde, og hvad man ikke burde. Og sådan som jeg hører ordføreren, siger ordføreren, at det eneste, der er forandret i forhold til regeringens første oplæg, er, at det ikke hedder ungdomsklassen. Ellers er alt andet faktisk stort set næsten det samme. At 10 ugers brobygning er blevet til 2 ugers brobygning, at målgruppen er den samme, som den er i dag, er små detaljer, for i ordførerens tolkning er ånden præcis den samme som den, regeringen havde lagt ned over det. Den eneste lille bitte detalje, som ordførerens har måttet opgive undervejs, er navnet, at det ikke hedder ungdomsklassen.
     Er det rigtigt forstået? For så tror jeg altså, vi skal tilbage til forligslokalet igen, for så er der et eller andet, der er helt galt i forståelsen af, hvad det her forlig indebærer.

Jamen der er ingen tvivl om, at jeg synes, det her ligger fuldstændig op ad den ånd, som var i det, regeringen foreslog, og derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at lave et forlig. Men altså, det er jo ikke anderledes, end at vi har lavet et forlig. Alle har været enige om det, og jeg må indrømme, at jeg undrer mig over, at vi her går i Folketingssalen og skælder og smælder på hinanden i stedet for at glæde os over det gode samarbejde, der har været.
     Men det er da rigtigt, at jeg jo i mit svar til fru Christine Antorini bl.a. nævnte det her med, at der var mindre brobygning, og jo, vi kan da godt gå ind i små detaljer med, at Det Konservative Folkeparti måske godt lige kunne have brugt nogle ugers brobygning mere, men det plejer bare ikke at være sådan, vi gør, når vi har indgået et forlig. Så plejer vi ligesom at sige: O.k., det her var det, vi nåede frem til, det er vi glade for, og det går fuldstændig i den rigtige retning.
     Hvis ikke alle forligspartier mente, at det her gik i den rigtige retning, så ville der jo ikke være indgået et forlig. Så kunne fru Margrethe Vestager jo også have nedlagt veto.

Jeg noterer mig, selvfølgelig fuldstændig til min egen erkendelse og oplæring, ordførerens indsigt i forligsmekanik, og hvordan den slags fungerer. Det, som er meget mærkeligt at høre på, er, at vi har brugt rigtig, rigtig mange timer i hinandens selskab, som ikke var kendetegnet af et godt samarbejde. Det var kendetegnet af egentlige, dybe politiske diskussioner.
     Nu står ordføreren så på talerstolen og siger, at der stort set ikke er nogen forandring. Det er stik imod det, der er ånden i at indgå et forlig, fordi ordføreren jo dermed siger, at ordføreren ikke har indgået et forlig. Ordføreren har narret alle mulige andre, og det eneste, ordføreren har måttet betale med, er navnet.
     Hvis ordføreren var loyal over for den ånd, der er lagt
i det, så ville det også være en helt anden ordførertale end den, vi har hørt i dag, for så ville den handle om, at vi netop har nået et nyt fælles resultat. Vi har ikke bare siddet og forsvaret vores udgangspunkter, men vi har faktisk nået et fælles resultat, som forhåbentlig opfylder de målsætninger, vi er enige om, nemlig at så mange unge som overhovedet muligt skal have et bidrag til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det synes jeg at ordføreren skal overveje
i forbindelse med sit svar på det her spørgsmål.

Det er da fuldstændig korrekt, at når man indgår et forlig, må man give, og man må tage. Men det er da heller ikke anderledes, end at hvis ånden i, hvor vi skulle hen, var blevet en fuldstændig anden end den, vi havde lagt op til fra Konservatives side, så var vi jo stået af. Så havde vi ikke ønsket denne her ændring.
     Nu får vi en ændring, som vi rent faktisk er glade for, og så undrer det mig en lille smule, at fru Margrethe Vestager så synes, det er et problem, at jeg rent faktisk synes, at det her er blevet et rigtig godt forlig, som er gået fuldstændig i den retning, vi gerne ville.
     Mine kommentarer til hr. Kim Mortensen og hr. Carsten Hansen handlede jo mere om, at det undrer mig, at der fra socialdemokratisk side er sådan en negativ stemning. Det forstår jeg faktisk ikke, for jeg troede, vi skulle gå i salen og være positive og være glade for det forlig, vi nu havde formået at indgå efter lang tids diskussion. Men i stedet for får vi sådan en gang kasten med alt muligt fra socialdemokratisk side, og det er såmænd bare det, jeg har reageret på.
     Min ordførertale så noget anderledes ud, inden jeg kom herned.

Apropos at vi har brugt eftermiddagen på pædagogik osv., så må det vel være, fordi fru Charlotte Dyremose og Det Konservative Folkeparti ifølge min opfattelse et eller andet sted er uden for pædagogisk rækkevidde.
     Man havde et forslag, der gik på, at kun 30 pct. af de elever, der går i 10. klasse i dag, kan gå i 10. klasse. Der var et forslag om et nyt navn, som var en ungdomsklasse. Man skulle kun kunne gå der i 20 uger, der var ingen eksamener, der var brobygning i 10 uger af de 20 uger. Og nu står vi med et forslag, som jeg tror vi alle sammen er glade for.
     At ånden blev så redebon hos De Konservative, tror jeg skyldtes, at der var et flertal uden om regeringen for det her forslag. Ja, selv blandt regeringspartiernes egne medlemmer var der nogle, der var med.
     Det synes jeg bare man skal erkende. Og så vil jeg godt sige, at når vi tager den polemik op, er det bare, fordi vi er nogle få stykker, der under vores forrige ordførertale glædede os over, at det faktisk er sådan, at vi nu har reddet
10. klasse i en udgave, som hele Folketinget kunne være med på. Så polemiserede ministeren, og så fik vi debatten. Forslaget er vi sådan set enige i, det er jo det, vi har lavet forlig om.

Jeg må jo indrømme, at jeg allerede under sidste ordveksling undrede mig over hr. Carsten Hansens noget negative tone til noget, som jeg netop troede var en positiv begivenhed, netop at vi har lavet det her forlig. At der så er nogen, der kan have ondt af, at vi fra konservativ side rent faktisk synes, det er et godt forlig, kan jo kun undre mig endnu mere.

     Fra konservativ side er vi af den klare opfattelse, at det her er fuldstændig i den ånd, som vi gik til forhandlingerne i. Det kan kun glæde os, at vi rent faktisk synes, at vi har fået noget konstruktivt ud af det, og jeg ville ikke, hvis hr. Carsten Hansen ikke selv var kommet ind på den der omvandrende historie om, at det her skulle være en afskaffelse af 10. klasse, have nævnt, at det undrede mig, at man rendte rundt med den løgn som en dårlig undskyldning for, at Socialdemokraterne ikke ville være med til at fokusere 10. klasse endnu mere på de svageste. For det er rigtigt: Havde Det Konservative Folkeparti haft 90 mandater, så havde vi haft et større fokus på de svageste. Bl.a. havde der netop været noget mere brobygning. Men jeg synes faktisk, at det er en detalje i et rigtig godt forlig, og derfor ville jeg hellere have beskæftiget mig med det end med detaljer.

Jo, men det er jo, fordi vi var nogle stykker, der var optaget af at skaffe et flertal for en anden løsning - den har vi fået - hvor vi selvfølgelig også har givet og taget i en meget, meget lang forhandling, før fru Charlotte Dyremose blev ordfører.
     Men jeg har det med fru Charlotte Dyremose som med det folketingsmedlem, der engang sagde: Hvis det her er fakta, så benægter jeg fakta. For det er jo det, De Konservative gør her. Nu har Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen, stået og bekræftet, at det faktisk var sådan, at regeringen ville noget andet. Det kan fru Charlotte Dyremose da bare erkende: Det var en anden 10. klasse, det var slet ikke det forslag, der ligger her, og man gik med til, at det skulle hedde ungdomsklassen med et helt andet indhold og forbeholdt kun 30 pct. af eleverne.
     Det er såmænd bare det, og så synes jeg, at man skulle glæde sig over det forlig i stedet for at sige, at det her forslag præcis ligner det forslag, De Konservative kom med, for det gør det jo slet ikke. Det er bare det, vi vil have fru Charlotte Dyremose til at erkende. Jeg synes, hun skulle glæde sig over forliget og sige: O.k., der var et flertal uden om os denne gang - vi kommer igen en anden gang, men ikke med det her.

Jamen som jeg sagde før: Hvis hr. Carsten Hansen ikke havde anlagt den tone, som hr. Carsten Hansen anlagde i sit tidligere indlæg, var jeg gået herned, og så havde jeg glædet mig over et rigtig godt forlig i en positiv ånd, nu hvor vi er nået så langt.
     Ja, det er rigtigt, at hvis Det Konservative Folkeparti havde 90 mandater og ikke havde skullet lave det her forlig med hr. Carsten Hansen og Socialdemokraterne, ville det her være en højere grad af fokusering på at hjælpe de svageste. Så ville vi f.eks. via mere brobygning have sikret en større grad af sammenhæng til videreuddannelse. Så ville vi have lagt et klarere fokus på at hjælpe dem, der havde behov for det, inden for den 10. klasse, vi så havde kaldt noget andet.
     Men det er jo ligegyldigt, det er ikke det, der er relevant. Det væsentlige her er - det må jeg jo så erkende, og det ville jeg ikke have sagt, hvis ikke hr. Carsten Hansen selv var kommet ind på det - at fakta er, hvis vi skal tale om fakta, at Socialdemokraterne ikke i samme grad som Det Konservative Folkeparti er interesseret i at hjælpe de svageste. Det må vi jo bare erkende, sådan er det, men vi gik til forhandlinger, og gudskelov nåede vi et godt forlig.

Man kan kun blive forundret over, hvordan den konservative ordfører er i stand til at køre det op.
     Den fokusering, som De Konservative jo så gerne ville have, og som man siger at man gerne ville have gjort endnu mere tydelig i forhold til det, som den konservative ordfører kalder de svage elever, må jo med andre ord betyde, at der så ville være nogle elever, der i dag vælger 10. klasse, og som fremover vil vælge 10. klasse, men som ud fra De Konservatives synspunt ikke ville have haft mulighed for at vælge en 10. klasse.

Nej, det ville det ikke betyde. Det ville betyde, at fokus og indsatsen lå lidt mere hos dem, der ville have sværere ved at komme igennem den 10. klasse eller sværere ved at komme videre i uddannelsesforløbet. Men det ville ikke udelukke nogen fra at være der.

Tak. Ønsker hr. Kim Mortensen ordet for den anden korte bemærkning? Værsgo.

Betyder det - for at tage et udsagn fra den tidligere konservative ordfører, som den nuværende konservative ordfører selvfølgelig ikke skal stå til ansvar for - at når fru Carina Christensen er citeret for at sige, at det i øjeblikket er sådan, at den store gruppe af stærke elever i
10. klasse sidder og fylder op, så de svage elever ikke kan få noget ud af det, så er det et synspunkt, som den nuværende konservative ordfører deler, og vil det med andre ord også betyde, at der vil være en del af dem, som fru Carina Christensen har kaldt de stærke elever, der så ikke længere skal gå i den 10. klasse?

Det ville jo have været op til de såkaldt stærke elever, om de ville gå i den 10. klasse.

     Det, der er vigtigt for den tidligere ordfører, det, der er vigtigt for Det Konservative Folkeparti, er, hvor fokus er på indsatsen, og det er netop, at de stærke elever ikke står
i vejen for hjælpen og indsatsen til dem, der har et reelt behov. Og det kan da godt være, at det ville betyde, at der ville være nogen, der ikke ville tage imod tilbuddet, men de ville være hjertens velkommen til at være der. Men det væsentlige for os er altså, at det er dem, der har mest behov for en fornemmelse af, hvad deres fremtidige uddannelsesvalg skal være, dem, der har mest behov for at få styrket deres færdigheder, der skal i fokus i forbindelse med den her 10. klasse. Og det var sådan set i al beskedenhed en stor del af pointen med at kalde det noget nyt, altså at flytte fokus fra den brede mængde og så til dem, der havde mest hjælp behov.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går over til næste ordfører, og det er fru Margrethe Vestager. Værsgo.

I Det Radikale Venstre har vi ikke gjort os til dommer over, hvem der er svag i en uddannelsessammenhæng, for det er vores oplevelse, at det kan være mange, mange forskellige unge, også unge, som man måske i andre sammenhænge ville finde var stærke ud fra en umiddelbar vurdering, men hvor der gemmer sig nogle problemstillinger, måske en manglende modenhed, måske et manglende mod på livet, måske en personlig usikkerhed - nogle af de mange ting, som i hvert fald bekymrer nogle af os i forhold til spiseforstyrrelser, selvskadelse osv. osv. Det er tegn på en umodenhed, som måske ikke afspejles i de faglige resultater, og som måske kan overvindes på forskellige måder, hvis man ikke bliver bortdømt som en af dem, der er særlig svag eller skal have en eller anden bestemt label sat på sig. Derfor er vi meget glade for den åbenhed, der er holdt i det resultat, der er kommet i de mange, mange, lange og på sine dage også opslidende forhandlinger i
10.-klasses-forligskredsen. Det er jo et kompromis, som er indgået. Det Radikale Venstre havde gerne set, at det havde stået meget klart, at modenhed også kunne være et selvstændigt element i forbindelse med det at gå i 10. klasse, for vi ved, at der er elever - også piger, men måske især drenge - som kan have svært ved at se sig selv i det stadig mere udfordrende miljø, som en ungdomsuddannelse er. M-ordet er blevet et næsten uartigt ord i drøftelserne i forligskredsen, og derfor måtte vi nøjes med den formulering, som der nu er, nemlig at målrette 10. klasse til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Dermed siger man også meget klart, at det, der er fokus for 10. klasse, sådan set ikke er, om man i forskellige sammenhænge og set ud fra forskellige målestokke synes, at den unge ser svag ud, men det at kunne bygge op, give afsæt, give mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dermed også være sagt, at en række af de ting, som har været nævnt her fra talerstolen, ser vi ikke som mulige veje ud af 10. klasse, men som muligheder for en stadig bredere pædagogisk tilrettelæggelse af 10. klasse. Det gælder f.eks. muligheden for at afholde halvårlige prøver. Vi tror, der ligger store muligheder pædagogisk set i at kunne tilrettelægge et forløb, som måske er mere intensivt, i det ene halvår, og som så skal afløses af et andet fag i det andet halvår. Vi er sikre på, at det vil kunne bruges pædagogisk konstruktivt i forhold til nogle af de læreprocesser, som er vigtige for de unge, som vælger 10. klasse. Så er der de nye fag. Vi hæfter os ikke så meget ved, at de er rettet mod ungdomsuddannelserne, men mere ved den måde, fagene er beskrevet på som eksperimenterende, hands on, med forskellige typer af nye vinkler på det faglige stof, som er fagenes indhold. Det lægger vi meget stor vægt på, ikke kun i forhold til de fag, som er praktisk orienterede, men også i forhold til dansk, matematik, altså de mere teoretisk prægede fag. Vi lægger altså vægt på, at der kan være en eksperimenterende, inddragende og måske dermed også mere motiverende tilgang. Det håber vi er noget af det, som man kan lære også andre steder i folkeskolen af den måde, vi har tænkt fagene på i 10. klasse. Det venter vi os rigtig meget af. En anden ting, som for os har været vigtig, er det, man kunne kalde for ånden i forliget. Som det er fremgået af de korte bemærkninger, der har været til de forskellige ordførere hidindtil, og som det også er fremgået af mine egne bemærkninger her, har det været et meget, meget langt forløb. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at det ikke handler om, hvorvidt det her er det samme som det, regeringen fremlagde, bare med et andet navn, men at det er et reelt kompromis, som viser, at 10. klasse fastholdes som et åbent tilbud, der kan give afsæt for de unge, der mener, at de har brug for det i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

     For noget af det, som vi i hvert fald har læst os til og også selv iagttaget, er, at det er helt afgørende at gøre det til den unges eget valg og ikke til nogen andres valg. Jævnfør de bemærkninger, jeg havde fra radikal side til vejledningsforslaget, er det i forbindelse med hele vejledningsetikken og det, at man lægger op til, at det er den unge, der skal træffe valget på baggrund af solid faglig vejledning, også vigtigt, at det er den unge, der træffer valget i forhold til det at gå i 10. klasse.
     Derfor vil vi også holde nøje øje med den måde, som loven her bliver udmøntet på, for vi havde en oplevelse af, at man ville prøve at finde andre måder, at - så at sige - signalere til de unge på, at 10. klasse kun var for dem, der havde helt specielle behov. Og derfor håber vi selvfølgelig også, at den aktive og konstruktive brug af uddannelsesplanen og uddannelsesbogen, som der bliver lagt op til, bliver udmøntet i den ånd og kvalificerer den unges egne overvejelser i forhold til: Hvad er det, jeg gerne vil, hvad skal der til, hvordan kan jeg bruge det? Dermed kan man også gøre overgangen mellem de forskellige dele af uddannelsesniveauerne bedre.
     Jeg tror, det gjorde et stort indtryk på alle, der deltog i høringen om 10. klasse, at rigtig mange sagde, at uddannelsesbogen ikke blev brugt på den måde, den var tænkt brugt på, at den ikke blev overleveret, at ungdomsuddannelserne ikke brugte den senere hen, og at der dermed var en masse faglig viden, som gik tabt i forhold til den tilpasning af ungdomsuddannelserne, som kunne være nødvendig, for at den enkelte unge skulle kunne bruge den.
     På den baggrund og med en meget stor optagethed af at følge udmøntningen af det her lovforslag ikke alene i folkeskolen, men også på de frie skoler, kan Det Radikale Venstre støtte forslaget. Vi vil være meget optaget af lovens udmøntning og vil selvfølgelig også følge resultaterne tæt, for vi synes, det er meget vigtigt, at det her lovforslag kommer til at spille en rolle, i forhold til at alle unge får en ungdomsuddannelse.

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Tina Nedergaard, værsgo.

Jeg vil gerne spørge fru Margrethe Vestager, hvor de forbedringer, som Det Radikale Venstre tillægger størst betydning, er i lovforslaget. For når jeg hører fru Margrethe Vestager, hører jeg det nærmest sådan, at det er et kompromis, hvor man vil holde meget øje med udmøntningen og sådan noget, for måske var det, vi fik lavet, ikke helt godt. Derfor vil jeg egentlig gerne høre Det Radikale Venstres fremhævelse af de punkter, som gør, at 10. klasse i fremtiden bliver bedre end det, vi har i dag, som følge af det lovforslag, som vi forhåbentlig jo i fællesskab vedtager ved tredjebehandlingen.

Det gør vi jo sikkert nok. Uanset de knubbede ord under førstebehandlingen er jeg sikker på, at udvalgsarbejdet og eventuelle svar fra ministeren gør, at alting vil ordne sig.
     Noget af det, som vi har lagt meget vægt på også i forhandlingsforløbet, har været, at det, vi havde i forvejen, nemlig uddannelsesbogen og uddannelsesplanen, blev til et mere aktivt instrument. Og det er, fordi vi generelt synes, at vores uddannelser - det gælder ikke alene folkeskolen, men også i overgangen mellem uddannelserne - tit bliver overdynget med nye planer, nye vejledninger, nye det ene, det andet, det tredje og det fjerde.
     Det at tage noget, som var eksisterende, og så bruge det på en måde, som måske var mere forpligtende og oplevedes som mere konstruktiv, har vi syntes var meget vigtigt, og det har vi stor tillid til, især når man holder fast i, at det er den unges plan, at det er den unges fokus, og at der er mulighed for at korrigere, i takt med at den unge får nye erkendelser og nye erfaringer.

Det kan jeg da bekræfte også har været min oplevelse. Men det, der egentlig er interessant at få belyst, er, hvordan Det Radikale Venstre mener at vi på den anden side har taget os betalt for det. Hvad er det for nogle ting i det 10. klasses-forslag, vi behandler i dag, som er forringelser i forhold til den nuværende 10. klasse? Jeg fornemmer ikke, at Det Radikale Venstre er helt lykkelig for det kompromis, der er blevet indgået. Så hvor er knasterne, som fru Margrethe Vestager mener kan blive et problem, og som man vil følge nært? Der ligger lidt mistillid i forhold til udmøntning her, som jeg ikke mener historien giver noget belæg for at udvise.

Et eller andet sted tror jeg, at det meget lange forløb, vi har haft, stadig væk, om jeg så må sige, sidder i kroppen eller sidder i ånden. Og jeg synes sådan set også, at de ordvekslinger, der har været i forhold til måden, det har skal udleves på, giver grund til at finde ud af, om forholdet mellem ånd og bogstav også følges ud i bekendtgørelser og vejledninger, og hvad vi ellers har, og hvad der måtte følge af det her.
     Når det er vigtigt, er det jo, fordi det, som vi også har syntes var meget væsentligt, var åbenheden i 10. klasse; at den unge kunne træffe den beslutning efter vejledning hos vejleder og forældre - hvem vi nu har.

     Hvis vi oplever, at der bliver sat nye barrierer op,
f.eks. at uddannelsesplanen ikke længere er den unges uddannelsesplan, men er sådan en slags psykologisk journal, hvor man skal gøre rede for alle mulige svagheder og bekymringer og alle mulige tegn i sol og måne på, at man er så lille og så ringe som overhovedet muligt for at få lov til at gå i 10. klasse, synes vi, der bliver indført en falsk visitation. Det er jo sådan nogle ting, som vi føler os forpligtet til at følge med i, for uanset hvilke papirer der er blevet fremlagt i forbindelse med regeringens allerallerførste forslag, havde vi den oplevelse, at der var lagt op til en indirekte visitation, og det stod ikke i Det Radikale Venstres forslag i forhold til at lave en 10. klasse, fordi det var åbenheden, der var meget vigtig for os. Jeg skal lige sige en ting til: Denne ordførertale og de korte bemærkninger repræsenterer også SF.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg skal nok afholde mig fra at blande mig i forligspartiernes uenighed om, hvad det er, man er blevet enig om - især fordi vores normale ordfører på området ikke kan være til stede, og jeg skal derfor blot sige følgende:
     Enhedslisten er uenig i, at undervisningen i 10. klasse kun skal være et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     10. klasse er - og bør være - en rettighed for samtlige elever. Selv om der nu ikke indføres visitering til 10. klasse, sender dette lovforslag med formuleringen i § 19 a et tydeligt signal om, at 10. klasse skal være, hvad man kunne kalde en taberklasse. Det er hul i hovedet at sende sådanne signaler. 10. klasse er jo en succes i dag, netop fordi det er en blandet skare elever, der tager 10. klasse. Det er godt for alle parter, at eleverne er så blandede, og det er medvirkende til, at alle bliver kvalificerede. Det skal ikke ødelægges, blot fordi nogle ønsker at få børn og unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Ifølge lovforslaget skal 10. klasse ikke nødvendigvis tilrettelægges som et helt årsforløb med samme hold. Der bliver lagt op til, at elever kan påbegynde en erhvervsuddannelse i løbet af skoleåret. Der er to problemer i det. Det ene problem er, at det øger individualiseringen, at man bare kan gå ud midtvejs i forløbet. Individualisering kan måske være godt for de mest ressourcestærke elever, men det er til skade for elever fra uddannelsesfremmede hjem, fordi det skaber en usikkerhed. Det andet problem er, at det specifikt nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at det er en erhvervsuddannelse, eleverne kan starte på, for så er vi nemlig tilbage ved ministerens drøm om, at 10. klasse skal målrettes lige præcis erhvervsuddannelserne frem for andre ungdomsuddannelser. Derfor ville det være rart at høre ministerens redegørelse for, om elever i 10. klasse kan starte på alle ungdomsuddannelser. Der er flere organisationer, der har påpeget det uhensigtsmæssige i to prøver om året, for to årlige prøver kan dårligt nå at blive organiseret. Enhedslisten finder forslaget fra Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen mere hensigtsmæssigt, for de foreslår, at den enkelte skole selv skal afgøre og offentliggøre, om der udbydes mulighed for aflægning af prøve to gange om året. Det kunne være et liberalt parti værdigt at støtte, at skolerne her slap for detailregulering. Enhedslisten ønsker et uddannelsessystem, hvor politikerne ikke skal moralisere og tvinge de unge til at tage bestemte uddannelser på et bestemt tidspunkt. Vi ønsker at respektere de unges uddannelsesvalg. Det giver rum til hele mennesker og fører til, at flere fuldfører en uddannelse på længere sigt. På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren, og så giver jeg ordet til hr. Jens Kirk som privatist.

I over 2 år har vi på Christiansborg diskuteret 9. og 10. klasse, en diskussion, som har vist det bedste i dansk politik, nemlig rummelighed og gensidig respekt. Først mente nogle, at 10. klasse var et fjumreår og med til at forlænge studietiden i Danmark. Det er man holdt op med at mene, for efterhånden som statistikken kom frem, blev det med al tydelighed vist, at den påstand slet ikke holder vand. Andre har påstået, at den skoleform var alt for kostbar for samfundet, især efterskoleformen, osv. osv.

     Men hvorfor vælger så ca. 25.000 elever, heraf ca.
14.000 10.-klasses-elever, efterskoleformen og 10. klasse på en af de ca. 250 forskellige efterskoler med forskellige kreative tilbud ud over den faste del? De betaler endda imellem 25.000 kr. og 50.000 kr. pr. år for det. Nogle familier har sendt fire børn af sted. F.eks. skrev sognepræsten for Vorgod pastorat ved Videbæk følgende til undertegnede. Jeg citerer:
     I vore øjne har vi fire bogligt stærke børn, hvoraf foreløbig tre har været på efterskole i 10. klasse. Der er ingen tvivl om langtidsbetydningen af den modning, som de har fået på efterskolen, og den kunne de efter vores bedste overbevisning ikke have fået i samme grad i 9. klasse. Modningen betyder, at de med sikre skridt har bevæget sig gennem gymnasiet og for den ældstes vedkommende er på vej mod en universitetsuddannelse. Vi er ikke i tvivl om værdien, og ellers lagde vi heller ikke over 30.000 kr. pr. barn i det projekt. Mange, mange andre forældre har skrevet det samme til undertegnede. Man kan rolig sige, at forældre og børn har valgt efterskolen og 10. klasse.
     I den debat, vi har haft, er der taget og givet. For undertegnede har det været væsentligt, at den vel nok største succes inden for uddannelsessektoren skulle beholdes, samtidig med at flere af de 20 pct., der ikke får en ungdomsuddannelse, får muligheden. Siden det indgåede forlig har vi alle været i en win-win-situation, det, der i begyndelsen kunne ligne mainstream for mig, nemlig at der fortsat er plads til forskellighed elever og skole imellem. Alligevel vil jeg gerne løfte pegefingeren et par steder og håbe på, at forligspartierne og undervisningsministeren, som jeg ved er meget fleksibel, vil lytte. For det første: Ros for, at 9.-klasses-prøven kan tages
i 10. klasse. Det hjælper altid at rose lidt. For det andet: Ros for, at vi i den forlangte brobygning
i lovgivning og bekendtgørelser vil indarbejde og tage hensyn til, at der også er skoler, der kun har opland til den ene side og meget store afstande. For det tredje: Ros for, at der er frihed til for den enkelte skole at vælge eller fravælge prøver efter første halvår. For det fjerde: Ros for, at det bliver sådan, at det
f.eks. i en elevplan er nok, at man har gode karakterer i 9. klasse, men trænger til en pause til mere modenhed, træffe nye mennesker, samtidig med at man får mere viden og f.eks. en lederuddannelse, som man efter opholdet kan anvende i det frivillige ungdomsarbejde. Tak for ordet. Dette var bare et lille indspark til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, så jeg vil bede ordføreren om at blive stående. Den første er fra hr. Martin Henriksen.

Jeg er selvfølgelig glad for, at hr. Jens Kirk synes nogenlunde godt om det forlig, der er indgået om 10. klasse. Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Jens Kirk og måske også alle de andre Venstremedlemmer og -vælgere, der sidder rundtomkring i landet, om de måske er i det rigtige parti nu. Det kunne jo være, at hr. Jens Kirk, med den modstand han har haft imod regeringens oprindelige forslag og den støtte, han har haft til Dansk Folkepartis tanker om det her, skulle overveje et partiskift. Det var bare en overvejelse værd, og hvis hr. Jens Kirk ikke vil det, vil jeg
i hvert fald lade den opfordring gå videre til andre Venstrevælgere og -medlemmer rundtomkring i landet. De skal være hjertelig velkomne i Dansk Folkeparti, som selvfølgelig også fortsat har tænkt sig at stå vagt om den danske friskoletradition.

Jeg vil gerne sige tak til hr. Martin Henriksen for opfordringen, men jeg skifter ikke. For selv om jeg har haft en del diskussioner bl.a også med undervisningsministeren, er jeg sikker på, at hvis vi kom på samme gymnastikhold, så kunne vi nemt blive enige om at gå i takt med hinanden - såmænd også på hænder - også uden at diskutere alt for meget. Vi har bare hver vores stil, men i sidste ende ved vi godt, hvad det drejer sig om her. Det er menneskerne, det drejer sig om, det er hele personer.

Jeg havde heller ikke forventet, at hr. Jens Kirk sådan uden videre ville gå over til Dansk Folkeparti. Man kunne så bede hr. Jens Kirk, og måske også andre medlemmer af Venstre, tænke lidt over, hvor smertegrænsen går for, hvad man mener, man kan tillade sig over for friskolesektoren. Regeringen har jo bl.a. også sammen med Socialdemokratiet vedtaget et lovforslag, som alt andet lige gør det vanskeligt at oprette friskoler, efter f.eks. en folkeskole er blevet lukket ude i lokalsamfundet.
     Jeg går heller ikke ud fra, at det er noget, som hr. Jens Kirk, med den indstilling han har til
10.-klasses-problematikken, synes er positivt. Så hvor tror hr. Jens Kirk, at smertegrænsen går for de medlemmer af Venstre, som sætter pris på den danske friskoletradition?

Nu skal hr. Martin Henriksen jo huske, at Venstre er et meget stort parti, og derfor vil der også være meget forskellige opfattelser af tingene, men ét er helt sikkert: Vi sætter altid det personlige højt over alt andet, og vi skal have personlig udvikling, og det har været meget vigtigt også for undertegnede og mange andre. Det ved vi, at vi finder i Venstre, og vi får lov til at gebærde os og sige det, uden at vi bliver smidt ud af partiet.

Jeg vil godt starte med at ønske hr. Jens Kirk og os andre tillykke med den kamp, vi har haft imod det oprindelige lovforslag. Men jeg kunne også godt tænke mig at få hr. Jens Kirks bemærkning til det, som både undervisningsministeren og den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, mener, nemlig at det er det samme lovforslag. Hvorfor så al den uro
i Venstre, når det nu er det samme lovforslag? Hvorfor skulle vi gå så grueligt meget igennem? Støtter hr. Jens Kirk det samme forslag, som undervisningsministeren fremsatte med ungdomsklassen, hvor 10. klasse ikke kunne foregå på en efterskole for almindelige elever? Vi er jo nogle, der har investeret i vores børn her. Det var bare sådan et almindeligt spørgsmål for lige at få afklaret, om det er det samme forslag, som undervisningsministeren og regeringen fremsatte.

Jeg må jo til spørgeren sige, at det forslag, som regeringen og undervisningsministeren fremsatte, da er indeholdt i det her. Der er lavet ting om, som vi absolut synes er gode, og jeg tror, alle synes, det er godt, der er nogle ting, der er lavet om. Vi får ligesom meget mere klarhed over, at f.eks. det med moduler måske kunne være godt for nogle, men der skal være frihed til at vælge fra.
     Der er nogle ting, som vi synes godt om. Det vil nok altid være sådan, at der er en forskellighed i opfattelsen i de forskellige partier. Det håber jeg da.

Jeg er meget glad for den erkendelse af, at der selvfølgelig er ting, som er indeholdt, men der også er meget væsentlige ting, der er ændret. Hr. Jens Kirk har jo meddelt den store, undrende offentlighed og Venstres gruppe, at han ikke kunne stemme for det oprindelige forslag. Men nu er der jo sket nogle ting, og for mig er det da afgørende - og det vil jeg gerne bede hr. Jens Kirk bekræfte - at andre end de 30 pct. svageste elever kan være der og få mulighed for at tage eksamen, også 9.-klasses-eksamen. Hr. Jens Kirk fremhæver også, at det ikke er 20 uger med 10 ugers brobygning, men et helt skoleforløb, vi nu taler om - et helt år - og i øvrigt så er det en mulighed for alle unge, som har behov herfor, og ikke kun for de 30 pct. svageste elever.
     Er det ikke ifølge hr. Jens Kirk væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige forslag?

Det her er jo en sum af mange ting, og vi må huske, at forslaget om de 20 uger ikke er væk. Det findes da vel fortsat. Man kan fortsat gå op til eksamen i de der ting, hvis skolen vil det. Det vil sige, at hvis skolen reklamerer for det - og det er det, jeg påpeger her - skulle det gerne være sådan, at der er frihed for den enkelte skole til inden start at vælge at sige: Vi giver ingen eksamen/vi giver eksamen.
     Derefter ved man jo, når man går på skolen, at sådan er det, og derfor kan man sige, at der er nogle ting, der er rykket her, og jeg håber absolut, der bliver lyttet til, at sådan er det ude i fremtiden, for ellers må vi sige, at vi bliver noget bundet af det. Hvad skulle f.eks. en elev, der påtænker en gymnasial uddannelse, gøre, hvis skolen skulle stoppe til jul eller noget andet? Det ville være spild af tid i hvert fald det næste halve år.

I modsætning til hr. Martin Henriksen vil jeg så absolut anmode hr. Jens Kirk om at blive i Venstre. Jeg tror, det er vældig godt for os alle sammen, at der findes Venstrefolk af hr. Jens Kirks støbning inden for Venstres vægge og dermed også nogle, som kan give det helt nødvendige modspil til politikken, hvilket jeg synes det her forløb har været en klar illustration af. Nogle af de ting, som hr. Jens Kirk har sagt i sine indlæg, vil vi naturligvis tage op i udvalgsarbejdet, men jeg synes, det var helt rigtigt at få efterskolerne bragt så tydeligt på banen, fordi de jo har spillet en meget afgørende rolle i hele forhandlingsforløbet. Jeg kan så høre, at hr. Jens Kirk også vil blive i Venstre. Jeg skal så bare minde om, at der selvfølgelig er stemmehemmelighed bag forhænget og det jo er en mulighed, man kan benytte sig af.

Tak for den oplysning.

Ønsker fru Margrethe Vestager en anden kort bemærkning? Nej, det er ikke tilfældet. Så siger vi tak til hr. Jens Kirk.
     Da debatten så herefter på ordførerplan og medlemsplan er slut, vil jeg hermed give ordet til undervisningsministeren, værsgo.

Blot et par små korrektioner:
     Jeg har på intet tidspunkt kaldt 10. klasse et fjumreår, og jeg kender heller ikke nogen andre, der har kaldt det et fjumreår.
     Den næste korrektion: Der har hverken været tale om visitation eller indirekte visitation; det er bare for at gøre det helt klart.
     Den sidste korrektion: Vi har ikke foreslået, at 10. klasse skulle reduceres til 20 uger, og vi har heller ikke foreslået, at 10 ud af de 20 uger skulle være brobygning; det er bare for at få det slået fast.
     Til gengæld må jeg indrømme over for hr. Jørgen Arbo-Bæhr, at vi synes, at det er vigtigere, at eleverne har frihed, end at skolerne har frihed. Så vi synes altså, at hvis eleverne ønsker at nøjes med et halvt år eller de af andre grunde ønsker at tage en eller flere prøver efter et halvt år eller starte i januar og tage prøven til sommer, så skal det være muligt; det har de krav på. Der prioriterer vi altså hensynet til eleverne højest.
     Vi er i regeringen meget glade for, at vi får denne helt klare målretning af 10. klasse. Vi var glade for det, vi aftalte den 20. juni i forbindelse med velfærdsaftalen, hvor der står:
     »10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10. klasse kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse. Uddannelsesplanen skal kvalificeres og bruges som et langt mere aktivt redskab for at sikre elevens udbytte af 10. klasse og/eller overgang til ungdomsuddannelse uden frafald.« Det er opskriften på det forlig, vi så senere har indgået, og vi er glade for både opskriften og for det forlig, vi indgik, med obligatorisk brobygning på 2 uger på forskellige ungdomsuddannelser. Man er altså nødt til at kigge indenfor, også på en erhvervsuddannelsesinstitution. Det kan man ikke slippe for, og det var faktisk noget af det vigtigste for os i regeringen, nemlig at det skulle man ikke kunne slippe for. Retten til prøver hvert halve år syntes vi var vigtigt, og det var det, der trådte i stedet for vores oprindelige forslag om halvårsmoduler. Vi synes faktisk, det aftalte er lige så godt som det, vi oprindelig foreslog. De nye valgfag, som vi uden sværdslag blev enige om meget bredt, og som jo er med til at målrette 10. klasse, er vi også glade for. Den nye uddannelsesplan, som skal tages med efter 10. klasse, synes vi også er en rigtig god idé. Og det synes vi åbenbart alle sammen. Og når vi nu alle er så glade, var det så ikke godt, at regeringen turde præstere et oplæg, der førte til al den glæde? Jeg spørger bare.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til undervisningsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Elisabeth Arnold):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.