Undervisningsministeriet

Den 8. marts 2007

 

 

Resumé af høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

 

 

I. Generelt:

Lovudkastet blev d. 9. februar 2007 sendt i høring hos 80 myndigheder og organisationer m.v. med anmodning om bidrag snarest og med oplysning om, at høringssvar vil kunne indgå i det lovforberedende arbejde også efter lovforslagets fremsættelse d. 28. februar 2007. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse). Høringssvarene skal derfor ses i sammenhæng med høringssvarene dette lovforslag.

 

Lovforslaget er offentliggjort på Høringsportalen.

 

Der er modtaget 31 høringssvar pr. 6. marts 2007. Der henvises til fortegnelsen i bilag 1.

 

I det fremsatte lovforslag er der i forhold til høringsudgaven foretaget lovtekniske justeringer, herunder er kapitel 1 a opdelt i flere paragraffer, således at kapitel 1 a nu indeholder §§ 2 a – 2 d.

 

 

II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget:

 

1. Generelt

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) kan helt overordnet tilslutte sig intentionerne med lovforslaget med, at den sidste femtedel skal af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) vurderer, at lovforslaget samlet set indeholder en række initiativer, der kan bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Det gælder ikke mindst i forhold til at målrette indsatserne over for unge med de største behov for støtte.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at målet for unges valg af uddannelse er, at de unge ved endt uddannelse får fast beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at der i den fremtidige vejledning sker en bedre formidling af viden om arbejdsmarkedet til alle unge. Lovforslaget lever ikke helt op til den målsætning, idet forslaget til tidligere vejledning i folkeskolen mv. for ensidigt er rettet mod uddannelsessystemet alene og for lidt mod det arbejdsmarked, som skal aftage de unge.

Dansk Industri (DI) er enig med regeringen i de overordnede målsætninger, der ligger bag lovforslaget. Det er væsentligt, at vejlederne øger indsatsen specielt i relation til gruppen ”de svage unge”. Lovforslaget giver dog ikke en klar definition på, hvem ”de svage unge” er. For at kvalificere indsatsen er der behov for, at der udarbejdes en klar definition på, hvem der hører til målgruppen ”de svage unge".

Dansk Landbrug (DL) er helt enig i lovforslagets overordnede mål og intentioner om, at flere unge får en ungdomsuddannelse gennem en styrket vejeledningsindsats og en obligatorisk brobygning i 10. klasse.

Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) og Foreningen af Uddannelses- erhvervsvejledere ved de Tekniske Skoler (FUETS) kan overordnet tilslutte sig lovens intentioner med en tidlig og styrket vejledningsindsats.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) er enig i, at så mange unge som muligt skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse, samt at en styrket vejledningsindsats kan medvirke til, at flere unge kommer ind i uddannelsessystemet og får en ungdomsuddannelse.

Handelsskolernes Forening af Studievejledere (HFS) finder det overordnet positivt, at de foreslåede ændringer i vejledningsloven samlet set understøtter sammenhængen mellem vejledning og undervisning og vægter vejledning som en løbende proces.

HFI og FS hilser lovforslaget velkommen, idet der hermed lægges op til en styrkelse af vejledningen i 8., 9. og 10. klasse.

Kommunernes Landsforening (KL) kan tilslutte sig det overordnede mål om at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Lederforsamlingen – VUC (LF-VUC) finder generelt, at der er mange positive aspekter i lovforslaget.

Ungdomsskolernes Udviklingscenter (US-Centret) er derfor positivt stemt overfor grundidéerne i vejledningsreformen.

 

Bemærkninger hertil

En række af høringssvarene kommenterer EVA´s anbefalinger fra Evalueringsrapporten: ”Vejledning om valg af uddannelse og erhverv”. Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal til revision i folketingetssamlingen 2007-08. Disse og andre bemærkninger, der ikke vedrører dette lovforslag, er ikke medtaget og kommenteret.

 

De fremsatte bemærkninger giver i øvrigt ikke anledning til ændringer.

 

 

III. Bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget:

 

 

2. Krav til vejlederuddannelsen

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) bakker op om, at der skal ske en yderligere professionalisering af vejledningen og tilslutter sig den skitserede plan for kompetencedækning på området.

EVA bemærker, at lovforslaget indeholder krav om, at vejledningen skal varetages af personer, der enten har en specifik uddannelse, eller som kan dokumentere tilsvarende kompetencer gennem en realkompetencevurdering. Det er ikke tydeligt, hvilke behov et højere uddannelsesniveau i sig selv imødekommer. EVA's evaluering viser, at det langt fra er tydeligt, at den hidtidige vejlederuddannelse klæder vejlederne på til at arbejde målrettet i forhold til intentionerne i vejledningsreformen, der trådte i kraft 1. august 2004. Samtidig finder EVA det vigtigt, at generelle krav ikke fører til en unødig ensretning og forhindrer rekruttering af vejledere med en anden uddannelses- eller erhvervsbaggrund, fx til at varetage visse opgaver i forhold til unge med særlige behov for vejledning. Det er vigtigt, at det er tydeligt, hvilke behov vejlederuddannelsen - og den planlagte professionsbacheloruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning - retter sig mod.

Danmarks Vejlederforening (DV) stiller sig helt overordnet særdeles positiv over for de to loves sigte om at styrke vejledningen, og foreningen tilslutter sig det politiske ønske om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Desuden er foreningen særdeles positiv over for at flytte ressourcer fra ”de mere selvhjulpne” elever og unge til de ”svagere”, når blot det fortsat holdes for øje, at alle skal have mulighed for vejledning, ligesom en styrkelse af en tidlig vejledningsindsats i skolen anses for fornuftig og nyttig.

DA er enig i, at øget professionalisme og målrettethed i vejledning skal understøttes gennem mere kvalificerede vejledere.

DI mener, at det er positivt, at vejlederne efteruddannes og opgraderes fagligt, således at de styrker deres faglige kompetence indenfor området. DI finder det desuden væsentligt, at uddannelserne inden for vejledning ikke alene skal være teoretisk funderet (teori om vejledning, samtale, coaching mv.), men skal også indeholde introduktion til arbejdsmarkedsforhold, erhvervslivets kompetencebehov og ikke mindst give mulighed for virksomhedsbesøg/praktik.

DTL mener, at det er nødvendigt, at de vejledningsfaglige foreninger bliver inddraget i arbejdet med fastsættelse af regler for realkompetencevurdering af vejledere uden en ministerielt godkendt vejlederuddannelse. Herudover vil det ligeledes være gavnligt at inddrage vejlederuddannelsens censorkorps i processen.

De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) mener, at viden om handicap hos uddannelsesvejledere oftest er tilfældig og sporadisk. Der må skabes efteruddannelsesmuligheder inden for feltet uddannelse og handicap, og der må etableres initiativer, der kan understøtte erfaringsudveksling og vidensdeling vejlederne imellem.

Det Centrale Handicapråd mener, at det er vigtigt, at vejlederne er fagligt rustet til at vejlede unge med funktionsnedsættelser. Rådet anbefaler, at vejlederne sikres bedst mulig viden om, hvilken betydning og hvilke konsekvenser funktionsnedsættelser kan have for de unge. Denne viden kan for eksempel sikres via efteruddannelsesprogrammer, som øger vejledernes viden om unge med funktionsnedsættelser. Desuden kan der være behov for vidensdeling mellem vejlederne.

Efterskoleforeningen kan tilslutte sig, at kvalificeret vejledning af børn og unge forudsætter, at vejlederen har et indgående kendskab til uddannelsessystemet og forskellige vejledningsteknikker. Efterskoler og andre frie skoler har dog altid haft fuld frihed til at ansætte de medarbejdere, skolen har tillid til, kan løse opgaven. Uddannelseskravet til vejlederne er et indgreb i skolernes bestyrelses ret til at vurdere, om vejledere med forskelligartet uddannelsesbaggrund er kompetente til at stå for vejledningen.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) hilser velkomment, at vejledningen i det formelle system fremover skal varetages af personer med en dokumenteret vejledningsfaglig kompetence. Det er vigtigt med et højt fagligt niveau indenfor vejledning.

Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler mener, at når vejledning af unge opprioriteres, er det også naturligt at stille krav til vejlederens uddannelseskrav eller dokumentation af samme. Husholdnings- og Håndarbejdsskoler har som andre frie skoler altid haft frihed til at ansætte de medarbejdere, som ledelsen har tillid til, kan løse opgaven. En frihed de fortsat ønsker bevaret.

Frie Skolers Lærerforening kan kun være enig i, at god og kvalificeret vejledning af børn og unge har som grundlag, at vejlederen har indgående kendskab til det relevante uddannelsessystem og forskellige vejledningsteknikker. De frie skoler har altid haft fuld frihed til at ansætte de medarbejdere, skolen finder, kan løse opgaven. Uddannelseskravet til vejlederne er således et indgreb i skolernes bestyrelses ret til at vurdere, om vejledere med forskelligartet uddannelsesbaggrund er kompetente til at stå for vejledningen.

FTF lægger vægt på, at vejledningen om uddannelse og erhverv udføres af professionelle vejledere. Derfor kan foreningen støtte forslaget om øgede krav til vejledernes uddannelse, og finder det i denne sammenhæng positivt, at en realkompetencevurdering kan indgå som et vigtigt element i vejledernes udvikling.

Fællesrådet for foreninger for uddannelses- og Erhvervsvejledninger (FUE) støtter ubetinget de foreslåede krav om uddannelse af vejledere. Det er dog vigtigt, at omkostningerne i forbindelse med opkvalificeringen ikke ressourcemæssigt svækker den eksisterende kompetenceudvikling på området.

Handelsskolernes Forening af Studievejledere tilslutter sig behovet for at hæve vejledernes uddannelsesniveau med henblik på at øge vejledernes professionalisme og målrettethed i vejledningen.

KL kan tilslutte sig intentionerne om en professionalisering af vejledningsindsatsen. Den bør i overensstemmelse med intentionerne i vejledningsreformen finde sted gennem en fuldtidsgørelse af hvervet som vejleder og gennem vejlederuddannelse tilrettelagt som efteruddannelse. KL finder det uheldigt, hvis Undervisningsministeriet med lovforslaget gennemtvinger en monopolisering af fagkulturen på vejledningsområdet i kommunerne. Det er netop ved at rekruttere vejledere fra ungdomsuddannelserne, jobcentrene og hos andre aktører, at sammenhængen og kvaliteten i vejledningsindsatsen efter KL’s opfattelse kan sikres. KL kan i den sammenhæng tilslutte sig anvendelsen af realkompetencevurdering i kompetenceløftet.

Lederforsamlingen-VUC støtter op om indførelse af formaliserede uddannelseskrav til vejlederne i form af en professionsbachelorud­dannelse eller en diplomuddannelse i vejledning.

Studievejlederforeningen for Gymnasieskolerne og HF (Studievejlederforeningen) kan tilslutte sig lovbemærkningernes forudsætning om, at arbejdsgiverne stiller vejledernes arbejdstid til rådighed i forbindelse med de ansattes realkompetencevurdering samt eventuelle opfølgende kurser m.v.

Ungdomsskolernes Udviklingscenter kan fuldt ud tilslutte sig de overordnede intentioner om, at der stilles mere præcise krav til vejledernes baggrund og kompetencer, men skal dog gøre opmærksom på, at den ret ungdomsskolen har til selv at ansætte det personale, man finder har de reelle kompetencer til den pågældende opgave, fortsat bibeholdes. US-Centret opfordrer til, at dette forhold konkret nævnes i de nærmere regler herom, undervisningsministeren måtte fastsætte.

 

Bemærkninger til vejlederuddannelse

Dette lovforslag behandler ikke vejlederuddannelses indhold.

 

Udover muligheden for realkompetencevurderingen lægges der op til, at vejlederne kan kvalificere sig gennem en professionsbachelorud­dannelse eller en diplomuddannelse i vejledning.

 

Udgangspunktet for kompetenceløftet vil være, at det er op til arbejdsgiverne at fastsætte takten herfor for de eksisterende vejledere. Ministeren vil efterfølgende kunne fastsætte regler om fristen for kompetenceløftet, hvis udviklingen ikke skønnes tilfredsstillende.

 

Det er ikke intentionen med lovforslaget, at de frie skoler, der selv varetager vejledningsopgaver, skal være omfattet af kravet om, at vejlederne skal have en af Undervisningsministeriet godkendt vejlederuddannelse eller kunne dokumentere et tilsvarende kompetenceniveau. Undervisningsministeren vil sikre, at dette forhold præciseres.

 

 

3. Uddannelsesplanen

EVA hæfter sig særligt ved, at kravene til uddannelsesplanen præciseres og kvalificeres, så den kan blive et aktivt redskab i forbindelse med den enkelte unges overgang fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. EVA finder, at dataoverførsel ved den unges overgang fra et uddannelsesniveau til et andet er afgørende for at skabe sammenhæng og progression i vejledningen.

Danmarks Vejlederforening finder det særdeles positivt, at uddannelsesplanens indhold og betydning præciseres, så der lægges op til en klar styrkelse af planens betydning.

DA finder, at kravene til uddannelsesplanen bør præciseres og kvalificeres, som det fremgår af lovforslaget. Det bør i lovbemærkningerne tydeliggøres, at vejledningen skal tage udgangspunkt i den unges kompetencer. DA foreslår, at det af uddannelsesplanen endvidere bør fremgå, hvilke beskæftigelsesmæssige mål den unge har, og hvordan målet nås gennem uddannelsessystemet. DA finder endvidere, at der bør gælde samme krav for elever i folkeskolen og for andre elever.

DI mener, at i forhold til forslaget om foreløbig uddannelsesplan efter 8. klasse og det obligatoriske. introduktionskursus i 8.klasse skal det understreges, at det er bekymrende, at arbejdsmarkeds- og erhvervsdelen synes nedprioriteret. DI støtter, at de unges arbejde med uddannelsesplanen styrkes, og at  arbejdet allerede begynder i 8.klasse. Ifølge DI bør det være obligatorisk for elever i alle skoleformer at udarbejde en uddannelsesplan. DI understreger, at eleverne også bør forholde sig til, hvilket erhverv deres uddannelsesplaner er rettet mod , så uddannelsesplanlægningen ikke adskilles fra erhvervsvejledningen. DI ser positivt på, at uddannelsesplanerne overføres fra grundskole til ungdomsuddannelse, og at uddannelsesinstitutionerne forpligtes til at videregive uddannelsesplanen til UU-centrene, hvis en elev ikke længere er i uddannelsessystemet. DI ser dog gerne, at der i henhold til EVA’s anbefalinger i rapporten om vejledning udarbejdes et mere omfattende system til systematisk og ensartet dataoverførelse. 

Datatilsynet har noteret sig, at det i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2, bl.a. er anført, at da uddannelsesplanen med de nye bestemmelser kan indeholde oplysninger om den unges rent private forhold, og da forudsætningen for, at uddannelsesplanen kan virke efter hensigten, kan være, at den også i et vist omfang indeholder oplysninger om den unges familiære forhold, er hjemlen til at udveksle oplysninger mellem kommunen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og uddannelsesinstitutionen indsat direkte i lovteksten, hvorefter spørgsmål om eventuel videregivelse af andre oplysninger af privat karakter ud over dem, der fremgår af uddannelsesplanen, vil kunne behandles efter forvaltningslovens regler. Samtidig indeholder bemærkningerne en henvisning til forvaltningslovens kapitel 8, og det omtales, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold efter denne lov kan videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Datatilsynet skal i tilknytning hertil henlede opmærksomheden på, at reglerne om videregivelse i forvaltningslovens kapitel 8 fortrænges af persondataloven inden for persondatalovens anvendelsesområde. Da udveksling af oplysninger mellem myndigheder efter eDag2 i vidt omfang sker i elektronisk form, vil den relevante lov ofte ikke være forvaltningsloven, men derimod persondataloven. Datatilsynet skal derfor anbefale, at Undervisningsministeriet overvejer forholdet til persondataloven, herunder navnlig behandlingsbetingelserne i lovens kapitel 4. Datatilsynet går ud fra, at uddannelsesinstitutionernes eventuelle behandling af følsomme oplysninger, der måtte indgå i uddannelsesplanerne, ligeledes sker i henhold til et udtrykkeligt samtykke, der lever op til kravene i persondataloven, jf. lovens § 3, nr. 8.

Efterskoleforeningen hilser med tilfredshed, at uddannelsesplaner skal følge eleven ved skoleskift, og ser gerne, at der stilles krav om, at vejledningen i efterskolernes 9. klasse med hensyn til at udarbejdelse af uddannelsesplaner skal stå mål med folkeskolens.

Frie Skolers Lærerforening ser gerne, at der stilles krav om, at vejledningen - med hensyn til at udarbejdelse af uddannelsesplaner både i frie grundskoler og i efterskolernes 9. klasse - skal stå mål med folkeskolens.

FSL finder, at det styrker vejledningsarbejdet i de frie skoler, at alle elever, der ønsker retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse, skal have en uddannelsesplan. FSL anerkender ligeledes, at der med ændringerne i vejledningsloven både lægges op til, at uddannelsesplanerne skal være et vejledningsinstrument til gavn for eleven samt en hjælp for skolen i planlægning af undervisning og vejledningstiltag. FSL finder, det er godt, at lovforslaget fjerner den usikkerhed, der har været med hensyn til, om uddannelsesplanen følger eleven ved skoleskift – herunder skift fra folkeskole til en fri skole.

Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere hilser en opkvalificering af uddannelsesplanen velkommen. Planen bør kunne anvendes dels til at sikre en hurtig indsats over for frafaldstruede elever, dels som et professionelt redskab, der kan sikre sammenhæng og kontinuitet i vejledingen i overgangen fra én uddannelsesinstitution til en anden og fra uddannelse til arbejdsmarked. Planen bør derfor indeholde et kompetenceregnskab for den enkelte elev.

GL finder, at overgivelse af oplysninger om elever med særlige støttebehov kan være væsentligt for at sikre en hurtig indsats, men der bør ikke - for at sikre dette - opbygges unødigt omfattende meldesystemer og bureaukrati.

Handelsskolernes Forening af Studievejledere tilslutter sig de præciserede og udvidede krav til uddannelsesplanen. Specielt finder de kravet om ajourføring af uddannelsesplanen ved UU i forbindelse med omvalg/frafald meget vigtigt. HFS er dog skeptiske ved værdien af kravet om, at en 8. klasses elev skal angive sit foreløbige uddannelsesvalg på uddannelsesplanen.

KL kan tilslutte sig intentionen om, at uddannelsesplanen tages i udstrakt anvendelse som et redskab til at skabe sammenhæng på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. KL finder det desuden positivt, at Undervisningsministeriet lægger op til en yderligere anvendelse af uddannelsesplanen udover de rent uddannelses- og vejledningsmæssige forhold for de unge. Det vil således — med behørig håndtering af persondataloven — kunne blive til nytte for nogle unge, at der finder en udveksling sted af fx sociale og personlige oplysninger mellem kommune og ungdomsuddannelse. KL ser derudover gerne et landsdækkende system eller en database til håndtering af uddannelsesoplysninger om de unge. Der er behov for opdaterede informationer, så man lokalt har den nødvendige styringsinformation til opgaveløsningen.

Skole og Samfund påpeger, at det af lovens § 2 a fremgår, at uddannelsesplanen kan sendes frem og tilbage mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Der vil være fare for, at uddannelsesplanen kan komme til at indeholde personlige oplysninger, der stempler den unge, idet oplysningerne kommer til at vandre mellem forskellige forvaltningsmyndigheder i en længere årrække. De regler for uddannelsesplanernes udformning, som Undervisningsministeren skal udarbejde, bør sætte grænser for de personlige og familiemæssige oplysninger, som en uddannelsesplan må indeholde.

Studievejlederforeningen støtter kravet om en opkvalificering og præcisering af uddannelsesplanen og er enig i, at overgivelse af oplysninger om elever med særlige støttebehov er væsentlig for at sikre en hurtig indsats og sammenhæng i overgangen fra en uddannelsesinstitution til en anden. Studievejlederforeningen kan gå ind for, at uddannelsesplanen gøres elektronisk tilgængelig, så den kan fungere som et egentligt vejledningsredskab i overgangsvejledningen, men der bør ikke opbygges unødigt omfattende meldesystemer og bureaukrati.

 

Bemærkninger til uddannelsesplanen

Undervisningsministeren vil i forbindelse med udmøntning af lovens bestemmelser tage initiativ til, at det tydeliggøres, at videregivelse af oplysninger sker med samtykke fra elever og forældre. Forholdet til persondataloven vil i øvrigt blive taget i betragtning ved lovens udmøntning (bekendtgørelser).

 

4. Udvidet opsøgende vejledning

Danmarks Vejlederforening finder det positivt, at loven lægger op til, at UU-centrene får en opsøgende vejledningsforpligtigelse over for unge 19-25-årige, der er i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation.

FTF vil i forbindelse med den opsøgende indsats opfordre til, at der også sættes fokus på samarbejdet mellem UU´erne og de personer, der i kommunen har kontakt med de unge på ”gadeplan”, f.eks. via ungdoms- og fritidsklubberne. FTF er endvidere positiv overfor, at der foreslås en mere intensiv vejledningsindsats overfor de uafklarede unge. Her vil det være oplagt, at der også sker et samarbejde og inddragelse af de øvrige interessenter, som arbejder med børn og unge.

Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere er meget tilfreds med, at kommunernes opsøgende vejledning udstrækkes til at gælde op til 25 år, og at ungdomsuddannelsesinstitutionerne får tilbagemeldingspligt til UU, når unge under 25 år optages, afbryder eller gennemfører en ungdomsuddannelse, eller når en ung er i overhængende risiko for at afbryde sin uddannelse. FUE kan ligeledes støtte, at der benyttes et elektronisk registreringssystem til at finde de unge, der har særlige behov for vejledning. Det må imidlertid stå helt klart, at et sådant system må ses i sammenhæng med den egentlige vejledning. FUE anbefaler derfor, at der laves grundige undersøgelser af årsager til frafald fra uddannelserne, og at der udvikles metoder til at identificere elever, der er i fare for at falde fra. Det kræver samtidigt uddannelse og efteruddannelse af vejledere, og FUE anbefaler derfor, at en sådan uddannelse indgår i vejlederuddannelserne og i efteruddannelsen af vejledere.

Handelsskolernes Forening af Studievejledere tilslutter sig forslaget om at udbygge og udvide den løbende, opsøgende vejledningsforpligtelse, indtil den unge er i uddannelse og op til 25 år.

Lederforsamlingen-VUC ser bl.a. positivt på, at den opsøgende vejledning styrkes for de 18-25-årige unge i kommunerne.

 

Udvidet opsøgende vejledning

De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

 

 

5. Underretning af UU

Børne- og Kulturchefforeningen er glad for bestemmelsen i § 7, stk. 2 om, at uddannelsesinstitutionerne skal underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning, når en ung under 25 år optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb.

Danmarks Vejlederforening Foreningen finder det meget positivt, at underretningspligten ved afbrud af uddannelse præciseres. Foreningen ønsker samtidig at påpege betydningen af, at der etableres et centralt registreringssystem vedr. tilgang til - og afgang fra uddannelserne, hvilket kan være med til at sikre, at ”systemet får fat i” alle, der dropper ud eller er i begreb hermed.

DA støtter, at ungdomsuddannelserne forpligtes til at melde tilbage til ungdommens uddannelsesvejledning ved risiko for frafald. En måde til at identificere elever med risiko for frafald er ved at opgøre elevernes fravær, og på den baggrund vurdere, om der er en overhængende risiko for, at den unge falder fra uddannelsen. DA forslår derfor, at erhvervsskolerne skal give UU information, såfremt der registreres et fravær på 2 pct. af den skemalagte undervisning.

Efterskoleforeningen opfordrer til, at al underretning sker til Ungdommens Uddannelsesvejledning, så der opbygges et enstrenget og gennemskueligt system, og så der desuden kan gøres brug af fælles edb-baserede løsninger, der tager udgangspunkt i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Handelsskolernes Forening af Studievejledere tilslutter sig udvidelsen af uddannelsesinstitutionernes pligt til at give UU underretning om den unges status, samt at den skal omfatte unge under 25 år. Desuden opfordres til, at Undervisningsministeriet tager skridt til administrativt at lette dette arbejde gennem et centralt edb-system.

Lederforsamlingen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (LF-UU) mener, det er af afgørende betydning for UU’s virksomhed, at der via UVM opbygges et centralt og landsdækkende system til registrering optagelse, afbrud og gennemførelse af ungdomsuddannelse med ensartede kategoriseringer i forhold til uddannelse og afbrud.

 

Underretning af UU

Spørgsmålet om eventuel oprettelse af et centralt og landsdækkende system til registrering optagelse, afbrud og gennemførelse af ungdomsuddannelse vil blive taget op i forbindelse med lovrevisionen af vejledningsloven i folketingsåret 2007-08. De fremsatte bemærkninger giver i øvrigt ikke anledning til ændringer.

 

 

6. Tidlig og differentieret indsats

DA kan tilslutte sig, at vejledningen af unge i deres valg af uddannelse og erhverv rykkes tidligere frem i skoleforløbet med det formål, at flere unge påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse.

FTF, GL, DTL og FUETS finder, at det forekommer problematisk, at de unge allerede fra 6. klasse skal foretage deres uddannelsesvalg.

GL finder generelt, at kravet om, at de unge i en stadig yngre alder skal fore­tage deres uddannelsesvalg, er problematisk og fuldkommen urealistisk, lige­som det er problematisk allerede i 6. klasse at udskille en særlig risikogruppe.

Handelsskolernes Forening af Studievejledere tvivler på værdien af at tale uddannelsesvalg så tidligt som i 6. klasse, og nærer bekymring for de mulige følger af at udskille elever i 6. klasse ved at lade dem gennemgå ”risikovurdering”.

KL kan generelt tilslutte sig intentionen om at øge vejledningsindsatsen på et tidligt tidspunkt i folkeskolen. KL er dog skeptisk overfor bestemmelsen om, at der tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er KL’s umiddelbare opfattelse, at der næppe pt. findes vejledningsmetoder, som kan forudsige om en elev i 6. klasse vil falde fra sin ungdomsuddannelse om seks år eller mere. Denne vurdering vil være behæftet med mange usikkerheder, og kan i værste fald virke stigmatiserende.

Lederforsamlingen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (LF-UU) ønsker en tidligere og koordineret indsats i et samarbejde med skolen og mener, at det bør indskrives i folkeskoleloven at: ”Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med skolen forpligtes til at forestå en målrettet indsats”.

FUE finder det positivt, at der sættes tidligt ind over for elever i folkeskolen, men det er her vigtigt at forhindre en stigmatisering af en gruppe elever. 

Dansk Blindesamfund, FUE og DI efterlyser en tydeligere definition af målgruppen, der skønnes at have behov for en særlig tilrettelagt vejledning.

DI ønsker at fastholde fokus på uddannelses- og erhvervsvejledning, så socialpædagoger eller SSP (Social, Skole, Politi) træder til i arbejdet med ”den tungeste gruppe” af unge.

Handelsskolernes Forening af Studievejledere støtter, at der er behov for en styrket indsats over for unge med særligt behov for vejledning (svage forudsætninger, manglende faglige og personlige kvalifikationer, uafklaret i uddannelsesvalget) og finder det væsentligt, at UU yder en målrettet vejledningsindsats over for unge med særligt behov for vejledning. Alle unge skal dog sikres ret til vejledning.

Skole og Samfund har betænkeligheder i forbindelse med foranstaltninger, der iværksættes af UU for unge fra 6. klasse, der er i særlig risiko. Det bør således præciseres i loven eller i dennes bemærkninger, at de foranstaltninger, der iværksættes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal holdes inden for rammer og principper fastlagt af henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Skole og samfund finder det betænkeligt allerede over for elever i 6. klasse at foretage et skøn over, om eleven har øget risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Lederforsamlingen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (LF-UU) finder det afgørende, at man indtænker de sociale myndigheder, skolen, PPR, etc. i forbindelse med unge med særlig behov for vejledning.

Studievejlederforeningen finder det yderst problematisk, at de unge i en stadig yngre alder skal foretage deres uddannelsesvalg, ligesom det er problematisk allerede i 6. klasse at udskille en særlig risikogruppe, der står i fare for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse. Studievejlederforeningen vil gerne advare mod faren for at stigmatisere en gruppe elever i en tidlig alder. Foreningen tilslutter sig, at der gøres en indsats for at finde de elever, der har behov for særlig vejledning, men de mener, at indsatsen skal bygge på metoder til at finde årsager til frafald. Det anføres derfor, at indsatsen skal følges op af uddannelse og efteruddannelse af lærere og vejledere om elever i risikogruppen.

Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) og Foreningen af Uddannelses- erhvervsvejledere ved de Tekniske Skoler (FUETS) glæder sig over, at introduktionskurser bliver obligatoriske i 8.klasse, og at der kan indgå brobygning i 9.klasse. For begge udskolingsaktiviteter anbefales det, at der beskrives tydelige pædagogiske mål, således at det fremtidige uddannelsesvalg kvalificeres og afgrænses. Herudover fremføres det vigtige i, at kurserne tydeligt relateres til det timeløse emne UEA-orientering. Det fremføres endvidere, at såfremt introduktionskurser i 8. klasse samlet kun kan vare en uge, vil det have begrænset effekt. Det anbefales, at dette ændres til erhvervsrettede ungdomsuddannelser max. 1 uge og gymnasiale uddannelser max. 1 uge.

DV og Lederforsamlingen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (LF-UU) anbefaler, at mulighederne for etablering af erhvervspraktik ikke indsnævres

Lederforsamlingen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (LF-UU) anfører, at produktionsskoler bør indgå på lige fod med ungdomsuddannelser i brobygningsforløb. Endvidere mener foreningen, at kravet om obligatoriske introduktionskurser bør indarbejdes i folkeskoleloven i naturlig sammenhæng med skolens undervisning i UEA. Samtidig anføres det, at brobygning i 9. klasse bør have et bredere sigte og ligeledes kunne introducere til job/erhverv, end alene introduktion til ungdomsuddannelse. Det foreslås endvidere, at brobygning skal være en mulighed for de 19 – 24 årige.

 

Bemærkninger til tidlig og differentieret indsats

Allerede i dag påbegyndes vejledningen af de unge i 6. klasse. Det fremgår af lovforslaget, at eleverne introduceres til ungdomsuddannelserne og forberedes på valg af ungdomsuddannelse i 7. klasse. I 8. klasse deltager eleverne i en uges introduktion til ungdomsuddannelserne og ved udgangen af 8. klasse træfferne eleverne et foreløbigt uddannelsesvalg. Valget af ungdomsuddannelse træffes – ligesom det er tilfældet i dag – i 9. eller 10. klasse.

 

Det er centralt, at der sættes tidligt ind overfor elever, som vurderes at være i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samspil mellem skolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og den unges forældre. Det er tillige centralt at andre institutioner og myndigheder, der måtte være i kontakt med den unge og/eller dennes forældre, inddrages i indsatsen.

 

Bestemmelserne, hvorefter alle klassens elever på 8. klassetrin i folkeskolen kan udsendes i erhvervspraktik samtidig, foreslås med lovforslaget ophævet. Det er imidlertid muligt med den foreslåede udvidelse af folkeskolelovens § 9 stk. 5 at etablere undervisningsforløb, hvor ulønnet praktik indgår for elever, der skønnes at have et særligt behov herfor.

 

De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

 

 

7. Mentor

Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) og Foreningen af Uddannelses- erhvervsvejledere ved de Tekniske Skoler (FUETS) finder det glædeligt, at kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at stille en mentor til rådighed for visse elever under udskolingen. Det anføres endvidere, at det skal være muligt at samme mentor kan yde eleven bistand under ungdomsuddannelsen.

Børne- og Kulturchefforeningen finder forslaget om en kommunal mentorordning særdeles værdifuld, men der er her tale om en klar udvidelse, hvor BKF godt kan være bekymret for, om der er sammenhæng mellem de forventninger, der bliver skabt, og de midler, der forventes afsat til formålet.

DI støtter forslaget om mentorordninger for en særlig gruppe af udsatte elever, men det er nødvendigt at ansvaret og koordineringen for ordningen er klar.

Dansk Teknisk Lærerforbund finder det glædeligt, at kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at stille en mentor til rådighed for visse elever under udskolingen. Det anføres endvidere, at det også bør være muligt, at samme mentor kan yde eleven bistand under ungdomsuddannelsen.

Frie Skolers Lærerforening foreslår, at frie skoler i stor udstrækning medvirker i mentorordninger.

FTF finder ligeledes, at en mentorordning er et godt initiativ i relation til at styrke elevernes gennemførelse i uddannelsessystemet, samt gøre overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse lettere for den unge med særlige vanskeligheder. FTF kan støtte, at mentorerne findes blandt en bred kreds af lærere, vejledere, foreningsledere etc. (som nævnt i forslaget). FTF anfører, at i den forbindelse vil det være naturligt at udvide kredsen med andre personer, der arbejder med unge f.eks. pædagoger fra fritids- og ungdomsklubben og personer, der arbejder med opsøgende virksomhed blandt unge etc.

Lederforeningen-VUC støtter op om indførelse af mentorordning for unge med behov for en sådan.

KL kan tilslutte sig intentionen om at indføre mentorordninger som et almindeligt redskab i vejledningsindsatsen. Det er imidlertid KL’s opfattelse, at essensen i mentorbegrebet er institutionsuafhængighed. En vigtig faktor for en velfungerende mentorordning mellem en mentor og en mentee (en ung) er, at mentoren er en tydelig og entydig voksen, som følger den unge i gråzonerne mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Det er således ikke hensigtsmæssigt at oprette flere forskellige mentorordninger omkring de unge, som lovforslaget peger i retning af.  KL ser ikke en præcisering i lovforslaget af, hvor og hvordan den nævnte koordinering mellem de mange forskellige mentorordninger skal finde sted. KL skal desuden efterlyse en koordinerings forpligtelse hos de andre aktører, som har mentorordninger. KL mener, at det vil støtte intentionerne om 10. kl. som begyndelse på og indgang til noget nyt, hvis mentoren er forankret i 10. kl. eller ungdomsuddannelsesmiljøet.

 

Bemærkninger til mentorvirksomhed

 

Det er i bemærkningerne til lovforslaget beskrevet, hvordan mentorordningerne skal koordineres, og hvordan der skabes sammenhæng mellem mentorordningen, der er nævnt i dette lovforslag og mentorordningen i tilknytning til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

 

De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

 

 

8. Brobygning

Børne- og Kulturchefforeningen ønsker, at brobygning fra 9. klasse ikke kun udgøres af introduktion til ungdomsuddannelser, men også en introduktion til de job/erhverv, som uddannelserne fører frem til.

Danmarks Vejlederforening anbefaler, at TEK 10 opretholdes som en mulighed i tilknytning til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

DA mener, at det er positivt, at brobygning udvides til 9. klasse, og at brobygning gøres obligatorisk i 10. klasse. DA mener dog, at det havde været langt mere at foretrække, hvis der havde fundet en egentlig visitation sted i forbindelse med valget af 10. klasse, så kun dem, der havde et reelt behov, også fik muligheden. DA finder, at det uhensigtsmæssigt, at begrænsningen i varigheden af brobygningsforløbene medfører, at visse forløb, der kombinerer undervisning i 10. klasse og det ordinære grundforløb, herunder TEK 10, i fremtiden ikke længere er muligt.

DI finder, at der i forslaget om brobygning og bemærkningerne hertil er et for entydig fokus på uddannelsesvalg, mens hensyn til valget af beskæftigelse ikke nævnes. Det skal understreges, at erhvervspraktik skal give de unge indsigt i arbejdsmarkedsforhold. DI støtter, at eleverne i 9. klasse får mulighed for at komme i brobygning til en ungdomsuddannelse. Men det bør understreges, at det skal være supplement i forhold til det eksisterende tilbud om, at eleverne kan komme i erhvervspraktik. DI støtter endvidere, at brobygning bliver obligatorisk, men ikke at der er sat begrænsninger på omfanget af brobygningen. DI finder, at det er meget beklageligt, at det ikke bliver muligt at videreføre de mange gode 10. klasses tilbud, hvor eleverne f.eks. kombinerer 10. klasse med det ordinære grundforløb på de tekniske skoler. DI anfører, at det er imod regeringsgrundlaget, at man med loven standardiserer i stedet for at individualisere tilbuddet i 10. klasse, såfremt man ikke ønsker at indsnævre kredsen af elever i 10. klasse. DI havde hellere set en visitering til 10. klasse, så færre kom i 10. klasse. Det bør derfor som minimum fremgå af lovbemærkningerne, at der er mulighed for at forlænge varigheden af brobygningen, såfremt hensynet til den unges afklaring af valg af uddannelse og erhverv taler herfor.

Dansk Landbrug er enig i lovforslagets overordnede mål og intentioner, men Dansk Landbrug kan ikke støtte, at eleverne – udover den obligatoriske brobygning – højst kan få yderligere 4 ugers frivillig brobygning. Det vil betyde, at de unge ikke længere kan gennemføre og få fuld merit for det indledende uddannelsesforløb på normalt 8-10 uger i landbrugets grunduddannelse. Dansk Landbrug finder, at en sådan begrænsning vil være stik imod lovens hensigt om mest mulig brobygning og målretning af de unges uddannelses- og erhvervsønsker. Dansk Landbrug skal derfor stærkt anbefale, at der ikke sættes en sådan grænse for brobygningsmuligheden, eller at brobygningen mindst sættes op til 10 uger.

Efterskoleforeningen hilser med tilfredshed, at ungdomsuddannelsernes pligt til at gå ind i præsentations- og brobygningsforløb er meget klart præciseret – herunder også samspillet med UU om tilvejebringelse af nødvendige tilbud.  Efterskoleforeningen foreslår endvidere, at der indføjes en bemyndigelse til undervisningsministeren til at godkende elevers deltagelse i ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv på bl.a. de forskellige SU-godkendte uddannelser, som uden at være erhvervsuddannelser kan paralleliseres med disse. Her tænkes på musikalsk grundkursus, søfartsuddannelser og uddannelser indenfor forsvaret. Endvidere foreslår Efterskoleforeningen, at undervisningsministeren bemyndiges til at give dispensation for længden af den frivillige brobygning, når den frivillige brobygning udløser merit til ungdomsuddannelsen. Efterskoleforeningen oplyser, at der på efterskolerne afvikles aktuelt meritgivende brobygningsforsøg, der både inddrager forlagt undervisning og fjernundervisning. Foreningen opfordrer til, at der bliver hjemmel til at sådanne forsøg videreføres, da de opfylder lovens intention. Endvidere opfordres ministeren til at bruge sin bemyndigelse til at opretholde den hidtidige mulighed for at dispensere fra bopælskravet for elever, der af geografiske grunde ikke kan bo på efterskolen under brobygnings/praktikforløbet. Endelig foreslår foreningen, at ministeren bemyndiges til etablere ordninger med transporttilskud som alternativ til befordringsrabatten, idet mulighederne for at bruge kollektive transportmidler mellem efterskole og ungdomsuddannelsesinstitution langtfra altid er til stede.

Frie Skolers Lærerforening oplyser, at der eksisterer efterskoler, hvor der tilrettelægges meritgivende brobygningsforsøg, hvor der både forekommer forlagt undervisning og fjernundervisning. FSL vil opfordre til, at der åbnes mulighed for at sådanne forsøg videreføres. FSL anbefaler ligeledes, at der fortsat kan etableres brobygningsordninger, der indeholder dele med forlagt undervisning. FSL mener, at der bør åbnes op for at bruge andre ungdomsuddannelsesinstitutioner end erhvervsuddannelserne i brobygningsforløbene, eksempelvis hvor en elev kan deltage i ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. FSL kan se nogle vanskeligheder, når eleverne er i brobygning eller i forbindelse med individuel transport til og fra brobygning og praktik. Lærerforeningen vil derfor opfordre til, at undervisningsministeren bruger sin bemyndigelse til også at fastsætte bestemmelser om tilsyn og ansvar for elever i den pågældende periode. Endelig foreslår FSL, at ministeren bemyndiges til at etablere ordninger med transporttilskud, som alternativ til befordringsrabatten, idet mulighederne for at bruge kollektive transportmidler mellem efterskole/frie grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitution langtfra altid er til stede.

FTF foreslår, at der sker en opstramning af den nødvendige koordinering og samarbejdet mellem UU-Centrene og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Dette vil formodentlig bidrage til en bedre opgavevaretagelse indenfor overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere støtter lovens intentioner mht. brobygning m.v. men anbefaler, at kurserne gøres mere fleksible, så de kan tage højde for individuelle behov. Specielt de korte og fastlåste tidsbegrænsninger i 8. og 9. klasse bør lempes.

GL kan tilslutte sig, at ungdomsuddannelserne forpligtes at udbyde kurser og brobygning under forudsætning af, at der afsættes de fornødne ressourcer.

HFI hilser lovforslaget velkomment, idet der hermed lægges op til en styrkelse af vejledningen i 8., 9. og 10. klasse. Obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse kombineret med brobygning i 9. klasse og såvel obligatorisk som frivillig brobygning i 10. klasse anses for en styrkelse af erhvervsskolernes muligheder for at præsentere deres uddannelser for eleverne i grundskolens 8.-10. klasse. Samtidig beklages det, at der med en maksimal varighed på 4 uger ikke længere er mulighed for at gennemføre forløb med en anden fordeling mellem undervisning i henholdsvis 10. klasse og på en erhvervsskole. Foreningerne havde derfor gerne set mere fleksible rammer også tidsmæssigt for gennemførelse af frivillige brobygningsforløb.

Studievejlederforeningen er meget betænkelig ved, at der kun afsættes en uge i 8. klasse til introduktion af ungdomsuddannelserne, og at brobygning til en ungdomsuddannelse i 9. klasse kan begrænse sig til to dage. Der tvivles på den vejledningsmæssige effekt af brobygningsforløb af to dages varighed. For at sikre sammenhængen mellem den individualiserede brobygning og vejledningen, finder Studievejlederforeningen det nødvendigt, at det i loven  præciseres, hvem der har vejledningsforpligtelsen over for eleven under dennes brobygningsforløb i en ungdomsuddannelse. Da brobygningsforløb og introduktionskurser ses som en meget væsentlig del i den samlede vejledningsindsats i forbindelse med vejledning om de unges valg af uddannelse og erhverv, mener de, at det er vejlederne på ungdomsuddannelserne, der skal varetage opgaven, og at denne vejledning skal finansieres særskilt.

Ungdomsskolernes Udviklingscenter anbefaler, at listen over uddannelser, der kan brobygges til, udvides til også at omfatte uddannelser indenfor søfart, forsvaret o. lign.

Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) og Foreningen af Uddannelses- erhvervsvejledere ved de Tekniske Skoler (FUETS) finder, at det er en klar forringelse, at brobygning, i form af integrerede forløb med ugentlig brobygning fordelt over 10. skoleår, ikke længere er muligt grundet den øvre tidsmæssige grænse. Dette umuliggør de TEK 10-forløb, der kendes i dag

 

 

Bemærkninger til brobygning

 

Efter det eksisterende regelsæt på brobygningsområdet sker der en dobbeltfinansiering ved elevers deltagelse i brobygning, idet der under forløbene både afholdes udgifter til undervisning i 10. klasse og til den ungdomsuddannelsesinstitution, hvor brobygningen foregår.

 

Med lovforslaget sikres det, at alle elever fremover får to ugers obligatorisk brobygning i 10. klasse. Der er endvidere mulighed for, at eleven ud over den obligatoriske brobygning på to uger kan deltage i op til fire ugers frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller i kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

 

I den obligatoriske brobygningsperiode er der ikke fuld finansiering af 10. klasse, når eleven er i obligatorisk brobygning. I de uger, hvor eleven deltager i frivillig brobygning, sker der ikke en reduceret finansiering af 10. klasse. Alt i alt sikrer aftalen om 10. klasse en bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer.

 

Med de forestående ændringer af 10. klasse og reformen af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser ”Ungdomsuddannelse til alle” vurderes det, at behovet for brobygningsforløb på 40 uger, som fx det omtalte TEK 10 forløb, ikke længere synes at være til stede.  Her tænkes ikke mindst på de nye overskuelige og fleksible indgange på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der er imødekommende i forhold til elevers forskellige behov, herunder elever med behov for yderligere afklaring af uddannelsesvalg.

 

De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

 

 

9. Særlige forløb

Efterskoleforeningen ønsker at tilkendegive, at man meget gerne må medtænke et efterskoleophold i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelsesforløb for unge med behov for en særlig indsats.

 

Bemærkninger til særlige forløb

 

De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

 

 

10. Finansiering

Frie Skolers Lærerforening mener, at den foreslåede reduktion i driftstaksten for de frie grundskoler ved den obligatoriske brobygning for 10. klasses elever forekommer  helt urimelig. Der er i lovforslaget forudsat en reduktion af det kommunale bloktilskud svarende til mindreudgifter til undervisning, som skolerne skal afholde, når eleverne er i obligatorisk brobygning. Da de frie grundskolers driftstilskud beregnes på grundlag af den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen, vil de frie grundskoler alene af denne grund allerede have fået reguleret driftstilskuddet, når Folkeskolens regnskab foreligger. At pålægge de frie grundskoler en særlig reduktion vil således betyde, at de frie grundskoler pålægges reduktionen i driftstilskuddet to gange, første gang direkte som følge af en takstreduktion, og anden gang indirekte som følge af en regulering af driftstilskuddet på grund af en mindreudgift i Folkeskolen på det samme område (obligatorisk brobygning). Derfor bør lovforslaget ændres, så der kun reduceres i driftstilskuddet til de frie grundskoler én gang, nemlig i forbindelse med den almindelige regulering i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen.

Handelsskolernes Forening af Studievejledere og Studievejlederforeningen finder, at forslaget om, at de nuværende vejlederes kompetenceløft skal finansieres gennem allerede bevilgede efteruddannelsesaktiviteter, hverken er tilfredsstillende eller realistisk, ikke mindst set i lyset af skolernes meget trængte økonomiske situation. Der foreslås derfor et reelt og finansieret kompetenceløft til de nuværende vejledere.

KL ser umiddelbart med nogen skepsis på ræsonnementet, at udgifterne til opgaven vil falde i takt med, at en større andel af unge gennemfører en ungdomsuddannelse. For det første er forudsætningen for, at de pågældende unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at vejledningen bliver mere intensiv og opsøgende over for dem. For det andet vil den gruppe af unge uden uddannelse, som gradvist er tilbage formentlig blive mere og mere vejledningskrævende. På den baggrund finder KL, at det er muligt, at udgifterne til området snarere vil stige end falde.

Lederforsamlingen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (LF-UU) peger på, at en række af forslagene bør udløse kompensation til kommunerne.

Ungdomsskolernes Udviklingscenter opfordrer til, at reduktionen i tilskuddet, mens eleverne deltager i obligatorisk brobygning, ikke pÃ¥lægges 10. klasse-skolerne i en grad, sÃ¥ det pÃ¥virker kvaliteten af undervisningen, idet skolerne stadig vil have en række faste udgifter at afholde i de perioder, hvor en elev er i brobygning. 

 

Bemærkninger til finansiering

For så vidt angår bemærkningerne fra FLS, kan det oplyses, at de frie grundskolers driftstilskud fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige udgift i folkeskolen tre år før det aktuelle finansår. De reducerede udgifter i folkeskolen vil fra 2008 (pr. 1. august) først slå igennem for de frie grundskoler i 2011. Indtil da er der derfor foreslået en tilskudsreduktion for de frie grundskoler, som svarer til de forventede mindreudgifter til lærerlønninger i de 2 obligatoriske brobygningsuger.

 

Fra 2011 er det derimod tanken, at de frie grundskolers tilskud beregnes som vanligt på baggrund af gennemsnitsudgiften i folkeskolen, som da vil afspejle de reducerede kommunale udgifter pga. brobygningsforløb. Ved den foreslåede model sikres det, at de frie grundskoler ikke pålægges en reduktion i driftstilskuddet to gange.

 

Ovenstående fremgår ikke eksplicit i lovforslaget, da loven efter forslaget skal evalueres i 2009, er de udgiftsmæssige konsekvenser fra 2010 ikke medtaget i bemærkningerne, der vedrører de økonomiske konsekvenser.

 

De fremsatte bemærkninger giver i øvrigt ikke anledning til ændringer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 1

 

 

Oversigt over høringssvar vedrørende: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og andre love (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning, forøget opsøgende vejledning m.v.)  

 

Høringsparter	Høringssvar
	Afgivet svar:	Bemærkninger: Ja	Bemærkninger: Nej
Børne- og Kulturchefforeningen                    Â	X	Ja
Børnerådet	X		Nej
Danmarks Evalueringsinstitut	X	Ja
Danmarks Vejlederforening	X	Ja
Dansk Arbejdsgiverforening	X	Ja
Dansk Blindesamfund	X	Ja
Dansk Industri	X	Ja
Dansk Landbrug	X	Ja
Dansk Teknisk Lærerforbund	X	Ja
Datatilsynet	X	Ja
 De Samvirkende Invalideorganisati  oner	X	Ja
Det Centrale Handicapråd	X	Ja
Efterskoleforeningen	X	Ja
 Folkehøjskolernes forening i Dan-  mark	X	Ja
Foreningen af Husholdnings- og HÃ¥ndarbejdsskoler	X	Ja
Frie Grundskolers Fællesråd	X	Ja
Frie Skolers Lærerforening	X	Ja
 FTF	X	Ja
 Fællesrådet for foreninger for Ud  dannelses- og Erhvervsvejledning	X	Ja
Gymnasieskolernes Lærerforening	X	Ja
Handelsskolernes Forening af Studievejledere	X	Ja
HFI og FS	X	Ja
KL	X	Ja
Lederforeningen - VUC	X	Ja
Lederforsamlingen, Ungdommens Uddannelsesvejledning	X	Ja
Private Gymnasier & Studenterkurser	X		Nej
Skoleledernes Fællesrepræsentation	X		Nej
Skole og Samfund	X	Ja
Studievejlederforeningen for gymnasieskolerne og HF                                   Â	X	Ja
Ungdomsskolernes Udviklingscenter	X	ja

 

Derudover er der lovforslaget sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v., som ikke havde svaret den 6. marts kl. 12.00:

 

Akademikernes Centralorganisation, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Erhvervsskoleforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Danske Regioner, Danske Skoleelever (DSE), Danske Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Efterskolernes Lærerforening, Elevorganisationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af Daghøjskoler, Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler, Foreningen for Danske Landbrugsskoler, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Frie Kostskolers Fællesråd, FTF, Gymnasieelevernes Landsorganisation, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Handelsskolernes Forstander- og inspektørforening, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Kommunes Center for vejledning, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Højskolernes Elevforeninger, Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Evaluering og Kvalitetssikring af Folkeskolen, Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, SU-Styrelsen, Søfartsstyrelsen, Ungdomsringen.