Folketingets Socialudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 20. april 2007

                                


Folketingets Socialudvalg har i skrivelse af 2. april 2007 (ad L 170) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 37:

 

Spørgsmål nr. 37:

”Hvordan vil ministeren sikre, at de private pasningsordninger, der er beskrevet i lovforslagets afsnit V, lever op til bestemmelsen i lovforslagets § 1 om trivsel, udvikling og læring, når der ikke findes bestemmelser om tilbuddenes indhold, der sikrer dette?”

 

Svar:

Private pasningsordninger efter lovforslagets afsnit V adskiller sig fra ordninger efter forslagets afsnit II ved, at ordningerne drives uden offentlige midler og ved, at der ikke er regler om forældrebetaling, optagelse og forældreindflydelse, pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger.

 

Det er forældrenes valg, hvorvidt de ønsker en privat pasningsordning uden offentlige midler og kommunal visitation.

 

Lovforslagets § 78, stk. 1 fastsætter, at etablering og drift af private pasningsordninger mod betaling kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, hvis der modtages mere end to børn uanset, at pasningsordningen ikke indgår i kommunens forsyning.

 

Tilladelse til privat pasning skal gives ud fra de samme hensyn som ved godkendelse af private og kommunale dagplejere.

 

Efter lovforslagets § 78, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med forholdene i private pasningsordninger. Får kommunen kendskab til, at forholdene i en privat pasningsordning ikke er i orden, kan kommunen inddrage tilladelsen.

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                  

 

 /Charlotte Meibom