Familiestyrelsen Stormgade 2-6 1470 København K. Att: Louise Pedersen  |
 |
Børnerådet takker for udkast til ny
dagtilbudslov og har følgende kommentarer til lovudkastet:
Børnerådet finder, at loven i for høj grad lægger vægt på hensynet til familien og til arbejdsmarkedet, og i mindre grad har hensynet til det enkelte barn - og mangfoldigheden blandt børn – som første prioritet.
Ligeledes finder BørnerÃ¥det, at loven lægger for stor vægt pÃ¥ normalbarnet, som â€det danske barnâ€. Og sÃ¥ledes ikke tager højde for, at børn er mangfoldige pÃ¥ alle mÃ¥der. Dette kommer f.eks. til udtryk gennem den vægt, der lægges pÃ¥ det danske sprog (§11) og pÃ¥ samhørighed med det danske samfund (§7 stk. 4). I bemærkningerne til paragraf 7 uddybes, at der skal tales dansk i institutionerne, hvorved børnene fratages retten til at tale deres modersmÃ¥l. Dette er ikke i harmoni med retten til at udøve sit eget sprog, som defineret i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen) artikel 30 – og retten for alle børn til at udtrykke sine synspunkter ifølge Børnekonventionens artikel 12.
I forhold til forebyggelse af negativ social arv, ser Børnerådet gerne, at Børnekonventionens ord om, at børn skal opdrages i en ånd af lighed og solidaritet, som defineret i Præambelen, og barnets ret ifølge artikel 2 til ikke at blive diskrimineret imod på baggrund af f.eks. etnisk oprindelse eller formueforhold, bliver indarbejdet i loven. Således at det klart defineres i dagtilbudsloven, at det forebyggende arbejde mod den negative sociale arv, også skal rettes mod børns chanceulighed på grund af barnets materielle baggrund og i forhold til adgang til uddannelsessystemet. I relation hertil er det væsentligt, at § 17 om forældrebetalte madordninger ændres, således at kommunalbestyrelsen ikke bare kan, men skal, give tilskud til forældrebetalte madordninger, således at børn ikke udelukkes herfra pga. deres forældres økonomi.
Â
Ligeledes i relation til forebyggelse af den negative sociale arv, er det væsentligt, at muligheden for at lave private dagtilbud - herunder muligheden for at lave dagtilbud med specielle formål – ikke åbner for en sortering af dagtilbuddene i forhold til forældrenes formueforhold eller etniske baggrund, således at børns muligheder for en acceptabel hverdag i dagtilbud differentieres efter forældrenes ressourcer.
Â
For så vidt angår sprogvurderinger og evalueringer af børn i dagtilbud ifølge § 11 (om sprogvurderinger) og § 18 (en permanent evaluerings- og rådgivnings funktion på dagtilbudsområdet) finder Børnerådet, at disse paragraffer lægger op til, at små børns liv i højere og højere grad indbefatter tests, vurderinger og evalueringer. Børnerådet vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om dette er til barnets bedste, som defineret i Børnekonventionens artikel 3, eller om det snarere vil føre til en effektivisering af det enkelte barns liv, der kan medføre, at barnets indflydelse på sit eget liv og mangfoldigheden af deltagelsesmuligheder for barnet reduceres. Derudover lægger det et præstationskrav ind i barnets liv, som vi endnu ikke kender de fulde konsekvenser af.
Det følger af lovforslagets § 12 stk. 2, at børnemiljøet skal vurderes ud fra et børneperspektiv, og at børnene selv skal inddrages â€i det omfang det er muligtâ€. Det er BørnerÃ¥dets holdning, at det, med de rigtige metoder, altid er muligt at inddrage børnenes egne oplevelser. BørnerÃ¥det vil derfor foreslÃ¥ at ordlyden ændres, sÃ¥ledes at børnene selv altid skal inddrages i børnemiljøvurderingerne, og at der afsættes de nødvendige ressourcer til forskning med henblik pÃ¥ at udvikle de bedst egnede metoder hertil.
Â
Ligeledes er det Børnerådets holdning, at der opstilles nogle objektive krav til, hvad et godt børnemiljø er. Det være sig i forhold til plads pr. barn, muligheden for privatliv, tid til at opbygge relationer mellem børn og voksne samt indflydelsesmuligheder for børnene etc. Det vil være meget svært at vurdere børnemiljøet, og at sikre at der sker forbedringer på området, hvis der ikke er nogle objektive krav, der kan vurderes og handles ud fra.
Â
Det følger af lovforslagets § 22 stk. 2, at den enkelte dagplejer kan modtage op til 5 børn. Det er BørnerÃ¥dets holdning, at det er fuldstændigt uhensigtsmæssigt med sÃ¥ mange børn pr. dagplejer, da det vil svække børnenes muligheder for at udvikle sig, mulighederne for at komme udenfor og pÃ¥ tur, og da det i værste fald kan gÃ¥ ud over børnenes sikkerhed. Â
Â
Med venlig hilsen
Charlotte Guldberg                                   Annette Juul Lund