|
|
|
Dato: |
||
Besvarelse |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 29 ad L 17 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 11. januar 2007.
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes uddybe i hvilke særlige tilfælde, der kan være tale om at se bort fra selvbetjeningsmodellen, og om der i den tolkning ligger en kvalitativ forrykkelse af ansvar fra Udlændingeservice til den enkelte ansøger?â€
Svar:
Formålet med selvbetjeningsmodellen er, at ansøgere i højere grad skal tage ansvar for oplysning af sagen, herunder oplysninger som ansøgeren og den herboende er nærmest til at skaffe.
Det fremgår af lovforslaget, at der i særlige tilfælde, hvor ansøgeren – og i familiesammenføringssager også den herboende – ikke er i stand til at oplyse sagen, vil kunne ses bort fra selvbetjeningsmodellen, således at Udlændingeservice overtager oplysningspligten.
Som det fremgår af besvarelsen af Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 6 ad L 17 vil det være tilfældet, hvor de pågældende ikke har forudsætningerne for at oplyse sagen, f.eks. på grund af fysisk eller psykisk handicap m.v. Det er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret og indebærer således ikke, at ansvaret i denne henseende rykkes til ansøgeren.