Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 23. januar 2007

1. udkast

Tillægsbetænkning

over

 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love. (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet).

[af integrationsministeren (Rikke hvilshøj)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 27. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Integrationsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12. december 2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. januar 2007, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 7 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af ministerens svar er optrykt i bilag 2 til betænkning.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

[Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.]

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

 Anne‑Mette Winther Christiansen (V) fmd.  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Irene Simonsen (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Jørgen Winther (V) Â  Jesper Langballe (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Henriette Kjær (KF) Â  Allan Niebuhr (KF) Â  Lotte Bundsgaard (S) nfmd.  Bjørn Medom Nielsen (S) Â  Troels Ravn (S) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â  Marianne Saxtoft (RV) Â  Steen Gade (SF) Â  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 17

Bilagsnr.	Titel
8	Betænkning afgivet 12/12-06
9	Artiklen »Selvbetjening og selvforsørgelse i udlændingesager - enkelt og kompliceret«, fra Advokaten 10/2006

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 17

Spm.nr.	Titel
28	Spm. om hvilke dele af selvbetjeningsmodellen, som ikke kunne være gennemført på det nuværende lovgrundlag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm. om i hvilke særlige tilfælde, der kan være tale om at se bort fra selvbetjeningsmodellen, og om der i den tolkning ligger en kvalitativ forrykkelse af ansvar fra Udlændingeservice til den enkelte ansøger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm. om, at ministeren bedes redegøre for de sagsskridt, som ministeren mener vil blive overflødiggjort af den foreslåede selvbetjeningsmodel og i den forbindelse redegøre for, om disse har en indholdsmæssig betydning for Udlændingeservices vejledningspligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm. om ministeriets henvisning til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave 2002, s. 478, som baggrund for indførelse af selvbetjeningsmodellen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm. om ministeren kan bekræfte, at den processuelle skadevirkning, som der henvises til i forbindelse med indførelse af selvbetjeningsmodellen, udelukkende består i at Udlændingeservice, i de sager hvor der måtte mangle oplysninger, laver en formalitetsafvisning, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om acceptabel sagsbehandlingstid for screening, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm. om evaluering af selvbetjeningsordningen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 28, 29, 33 og 34 og integrationsministeren svar herpå er optrykt efter ønske fra RV, SF og EL.

Spørgsmål 28:

Ministeren bedes præcist angive, hvilke dele af selvbetjeningsmodellen, som ikke kunne være gennemført på det nuværende lovgrundlag?

Svar:

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 19 ad L 17 er det i dag muligt at afslutte en sag på det foreliggende grundlag, hvis ansøgeren ikke efterkommer en anmodning om at medvirke til fremskaffelse med de nødvendige oplysninger til sagens afgørelse. Der kan henvises til Hans Gammeltoft Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave 2002, s. 478.

Det er ikke hensigten med selvbetjeningsmodellen at tilvejebringe mulighed for at afvise ansøgninger i videre omfang, end hvad der følger af almindelig forvaltningsret.

Selvbetjeningsmodellen er således først og fremmest medtaget i lovforslaget for parlamentarisk at forankre den væsentlige omlægning af sagsgangene i Udlændingeservice, som selvbetjeningsmodellen er udtryk for. Det kan i den forbindelse bl.a. henvises til den betydelige politiske og offentlige interesse for Udlændingeservices sagsbehandling.

Spørgsmål 29:

Ministeren bedes uddybe i hvilke særlige tilfælde, der kan være tale om at se bort fra selvbetjeningsmodellen, og om der i den tolkning ligger en kvalitativ forrykkelse af ansvar fra Udlændingeservice til den enkelte ansøger?

Svar:

 Formålet med selvbetjeningsmodellen er, at ansøgere i højere grad skal tage ansvar for oplysning af sagen, herunder oplysninger som ansøgeren og den herboende er nærmest til at skaffe.

Det fremgår af lovforslaget, at der i særlige tilfælde, hvor ansøgeren – og i familiesammenføringssager også den herboende – ikke er i stand til at oplyse sagen, vil kunne ses bort fra selvbetjeningsmodellen, således at Udlændingeservice overtager oplysningspligten.

Som det fremgår af besvarelsen af Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 6 ad L 17 vil det være tilfældet, hvor de pågældende ikke har forudsætningerne for at oplyse sagen, f.eks. på grund af fysisk eller psykisk handicap m.v. Det er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret og indebærer således ikke, at ansvaret i denne henseende rykkes til ansøgeren.

Spørgsmål 33:

 Som opfølgning på ministerens besvarelse af spm. 14, ønskes en redegørelse for, hvad der efter ministerens opfattelse er en acceptabel sagsbehandlingstid (antal dage) for den screening, der skal afgøre om en sag er fuldt oplyst. Der henvises i den forbindelse til, at ansøgningstidspunktet fremover beregnes ud fra tidspunktet for indsendelse af den fuldt oplyste sag, hvorfor det har væsentlige konsekvenser for ansøgeren, hvis screeningstiden andrager en længere periode?

Svar:

Det er en forudsætning for selvbetjeningsmodellen, at Udlændingeservice hurtigt giver ansøgeren besked om, hvorvidt ansøgningen afvises eller tages under behandling.

Screening af en sag med henblik på en vurdering af, om sagen skal afvises, vil derfor normalt ske inden for en uge efter modtagelsen af ansøgningen.

Jeg kan i øvrigt henvises til besvarelsen af Integrationsudvalgets spørgsmål 18 ad L 17.

Spørgsmål 34:

Vil ministeren, når selvbetjeningsordningen har været sat i værk i 12 måneder, foranstalte en evaluering af modellens effekter for såvel styrelse som ansøgere og oversende denne til Folketingets Integrationsudvalg til orientering?

Svar:

Ja.