Da udvalgsbehandlingen af dette lovforslag har medført en ændret indstilling fra flere af oppositionens partier, skal jeg her på Det Radikale Venstres, SF's og Enhedslistens vegne komme med en længere redegørelse.
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten må konstatere, at der med lovforslaget ikke gives nye processuelle beføjelser i forbindelse med den såkaldte selvbetjeningsmodel. Af ministerens besvarelse under udvalgsbehandlingen fremgår det, at den nye praksis er hjemlet i forvaltningsloven, og at de formalitetsafviste sager i praksis vil blive betragtet som genansøgninger, hvis blot den udestående dokumentation fremsendes.
Det konstateres tillige, at der i den tekniske gennemgang blev givet tilsagn om, at formalitetsafvisningerne ikke vil indgå i opmålingen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sagerne i almindelighed og dermed heller ikke vil komme til at forstyrre billedet af det reelle servicenivau.
Det er derfor helt uklart, hvorfor ministeren overhovedet har medtaget den såkaldte selvbetjeningsmodel i lovforslaget, da det nærmest får karakter af markedsføring, idet forslaget som nævnt ikke giver ministeren beføjelser, som ministeren ikke havde i forvejen. Til gengæld er det falsk markedsføring, idet der ikke er antydning af selvbetjening over den nye sagsbehandlingspraksis.
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten noterer sig endvidere, at lovforslagets bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om tilknytningskravet ifølge et svar fra ministeren ikke vil betyde en ændring af den nugældende praksis. Det beklager Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten stærkt. Tilknytningskravet burde afskaffes, da det forhindrer danske statsborgere i at bo i Danmark med deres familie.
Formålet med forslaget er derimod øget gennemsigtighed, hvilket i sig selv er ønskværdigt. Alene udvalgsbehandlingen har dokumenteret, hvor stort behovet er, og ministeren har endvidere forpligtet sig til at supplere bekendtgørelsen med praksisskabende afgørelser, som vil blive lagt ud på ministeriets hjemmeside.
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten mener derudover, at lovforslaget rummer en lang række forenklinger, som er fornuftige.
Det gælder forenklingen af forsørgelseskravet, således at det afgørende for vurderingen af forsørgelsesevne i fremtiden bliver, om der modtages hjælp efter aktivloven eller integrationsloven. Familier, som ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, vil blive anset for reelt selvforsørgende og vil dermed opfylde det nye forsørgelseskrav.
Det gælder forlængelsesproceduren på asylområdet, således at sager for alle asylansøgere, som påvirkes af en udvikling i et hjemland, tages op samtidig i stedet for at blive vurderet, efterhånden som de individuelle sager forlænges.
Det gælder tillige de nye procedurer på studieområdet og bemyndigelsesbestemmelser til bl.a. at fastsætte, hvilke uddannelser og kurser der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Udenlandske studerende vil herefter på en liste kunne se, om den ønskede uddannelse er godkendt og dermed kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Dette skaber større gennemsigtighed for brugerne og understøtter en mere effektiv sagsbehandling på studieområdet.
På alle disse områder medfører forslaget klare fordele for de involverede personer, hvad enten de er familiesammenførte, udenlandske studerende eller flygtninge.
Samlet set vil Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten derfor stemme for lovforslaget. Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil dog ikke tage ansvaret for den såkaldte selvbetjeningsmodel, men konstaterer, at forslaget heller ikke i den forbindelse giver ministeren nye beføjelser.
De tre partier vil på ingen måde tage ansvar for tilknytningskravet, men konstaterer, at lovforslaget vil øge gennemsigtigheden omkring reglen, hvilket er formålstjenligt
i perioden frem til, at tilknytningskravet kan afskaffes. Med udvalgsbehandlingen er det lykkedes at få nogle indrømmelser fra ministeren, hvorfor vi under skyldig hensyntagen til de væsentlige forbedringer og forenklinger, der trods alt er i forslaget, på trods af betænkeligheden ved selvbetjeningsmodellen og modstanden mod tilknytningskravet vil stemme for forslaget.