Dato:           

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2006-1431-252

Sagsbeh.:   SHH

Fil-navn:       tvglov/svar spm 8

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 8 (ad L 169), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 13. april 2007

 

Spørgsmål 8:

 

”Vil tilbud med behandling for kvinder, der ønsker at indgå en kontrakt om tilbageholdelse, med fordel kunne være en del af den såkaldte fripladsramme? Hvis ikke, hvad er så begrundelsen herfor?”

 

Svar:

Som udgangspunkt bør ordningen med mulighed for tilbageholdelse finansieres over de 20 mio. kr., som ved satspuljeaftalen for 2007 er afsat over de næste fire som en ansøgningspulje for kommunerne.

 

Men såfremt en kommune vælger at benytte en af de behandlingsinstitutioner, som i forvejen har del i fripladsmidlerne, som et tilbud til gravide alkoholmisbrugere, og såfremt bevillingen fra forsøgspuljen er brugt op, ser jeg ikke noget til hinder for, at behandlingsforløbet finansieres via fripladsmidler. Fripladsmidlerne er netop afsat til konkret alkoholbehandling, som er formålet med en behandlingskontrakt mellem en gravid alkoholmisbruger og kommunen.