Dato:           

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2007-1431-252

Sagsbeh.:   SHH

Fil-navn:       tvglov/svar spm 16

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 16 (L169), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 26. april 2007

 

Spørgsmål 16:

"Hvor mange gravide alkoholmisbrugere forventes årligt at få et tilbud om kontrakt henholdsvis indgå kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tvangstilbageholdelse på behandlingsinstitutionen?"

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at Socialministeriet i forbindelse med lovforslaget om ændring af reglerne om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling har regnet med, at 5 til 10 stofmisbrugere om året vil indgå en kontrakt med mulighed for tilbageholdelse, når ordningen gøres obligatorisk for kommunerne.

 

Som det fremgår af høringssvaret fra Center for Alkoholforskning er registreringer af gravide alkoholmisbrugere sparsomme, men erfaringerne er, at det er meget få danske kvinder, der er deciderede misbrugere af alkohol under graviditeten.

 

Det er derfor vanskeligt at forudsige, hvor mange gravide kvinder, der årligt vil indgå en behandlingskontrakt med mulighed for tvangstilbageholdelse.