Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (l 169), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 26. april 2007

 

Spørgsmål 14:

"Hvordan kan det begrundes, at der ikke indføres fuld parallelitet mellem de regler, der gælder for tvangstilbageholdelse af gravide stofmisbrugere, og de regler, der gennemføres nu over for gravide alkoholmisbrugere?"

 

Svar:

Som jeg har redegjort for i min besvarelse af spørgsmål 4 og 5 ad L 169 blev spørgsmålet om, hvorvidt det skal være en pligt for kommunerne at tilbyde gravide alkoholmisbrugere mulighed for tvangstilbageholdelse,  grundigt drøftet under forhandlingerne af sidste efterårs satspuljeaftale, som lovforslaget er en udmøntning af.

 

Der var i kredsen af forligspartierne enighed om, at vi første omgang gennemfører muligheden for tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere som et tilbud til kommunerne, og vi afsatte penge hertil i form af en forsøgspulje til kommunerne.

 

Jeg mener fortsat, at det er mest hensigtsmæssigt, at vi starter op med nogle forsøgsordninger, når det handler om så vidtgående indgreb som iværksættelse af tvangstilbageholdelse. Også selv om det er en del af en behandlingskontrakt, som kvinden selv har indgået.

 

Der er tale om komplicerede behandlingsforløb, hvor både fostrets og den kommende mors tarv skal tilgodeses.