Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj 2007

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 27. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 31. januar 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 295. Den 26. marts 2007 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter lovforslaget med følgende bemærkninger: Socialdemokratiet finder det stærkt foruroligende, at der fortsat fødes sÃ¥ mange børn med kroniske handicap pÃ¥ført af moderens alkoholforbrug under graviditeten. Det er derfor vigtigt, at indsatsomrÃ¥derne med mere information og konkrete behandlingstilbud udvides og gøres tilgængelige for de gravide, der er i risikogruppe for at skade fosteret.

Socialdemokratiet finder det tilfredsstillende, at der med støtte fra satspuljen nu etableres flere muligheder for sikring af en behandlingsindsats over for den enkelte gravide alkoholmisbruger. PÃ¥ sigt vil Socialdemokratiet arbejde for, at partierne i satspuljeaftalen nÃ¥r frem til en ligestilling i retsreglerne og tilbuddene til gravide stofmisbrugere og gravide alkoholmisbrugere. Fokus skal være pÃ¥ det ufødte barn, der skal sikres størst muligt beskyttelse mod skader pÃ¥ført af moderens misbrug, uanset arten af misbrug.

 Socialdemokratiet har noteret sig, at indenrigs- og sundhedsministeren ikke for nuværende skønner det gennemførligt med en særlig mærkningsordning med oplysning om, at alkohol kan skade et foster. Socialdemokratiet vil følge udviklingen i andre lande, der har en mærkning og en mere Ã¥ben information f.eks. pÃ¥ udskænkningssteder om risikoen for, at alkohol selv i smÃ¥ mængder kan skade det ufødte barn.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti er bevidst om, at overdrevet indtag af alkohol er et stort problem i samfundet og ikke mindst for alkoholikeren og dennes pårørende. Men navnlig er det også et problem for det lille ufødte barn i en alkoholisk moders mave. Barnet risikerer at få varige skader og dermed et liv, som bliver anderledes end det liv, der ellers kunne være blevet levet, hvis moderen havde været alkoholfri.

Dansk Folkeparti har den generelle holdning, at det altid er barnets tarv, som skal sættes højst.

Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at der bør ske en lovændring, således at de gravide alkoholmisbrugere, der ikke har de fornødne muligheder og kræfter til at håndtere deres alkoholmisbrug under graviditeten, skal hjælpes.

Dansk Folkeparti vil som ansvarligt satspuljeparti stemme for lovforslaget, men lægger ikke skjul på, at partiet gerne havde set en strammere lovgivning, hvor der ikke var lagt så megen vægt på frivillighed for kommunerne. Dansk Folkeparti ser en fare for, at der ikke vil være ens vilkår for de gravide alkoholmisbrugere i hele landet. Dette finder Dansk Folkeparti i givet fald ikke tilfredsstillende.

Derudover mener Dansk Folkeparti, at det altid bør være barnets tarv, der bør veje tungest. Derfor finder Dansk Folkeparti det vigtigt, at der på sigt arbejdes frem mod, at den gravide kan tilbageholdes, indtil fødslen er veloverstået, og ikke som lovforslaget lægger op til - kun to måneder inden for en periode på seks måneder.

Dansk Folkeparti håber, at kommunerne vil være deres ansvar bevidst, og ser frem til, at der i kommende satspuljeforhandlinger vil kunne evalueres på lovgivningen og eventuelt laves en stramning af denne, såfremt intentionerne i loven ikke holdes.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Hans Andersen (V) Â  Joan Erlandsen (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Preben Rudiengaard (V) nfmd.  Jørgen Winther (V) Â  Birthe Skaarup (DF) fmd.  Karin Nødgaard (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Pia Christmas‑Møller (KF) Â  Jens Peter Vernersen (S)   Sophie Hæstorp Andersen (S) Â  Karen J. Klint (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Charlotte Fischer (RV) Â  Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Â  Anne Baastrup (SF) Â  Per Clausen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for Folketingsgrupperne (UFG)

3

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 169

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til artikel om ønske om alkoholadvarsler i EU, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren kender til lande, hvor der er advarsler på varer om, hvad der er skadeligt for fosteret under en graviditet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil indføre en mærkning på f.eks. graviditetstest om, at alkohol kan give fosteret varige skader, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil lytte til de mange høringssvar, der beder om ligestilling af reglerne om kommunal pligt og ret til behandling, uanset om den gravide har et alkoholmisbrug, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, hvis de øvrige satspuljepartier er enige om ligestilling af reglerne om kommunal pligt og ret til behandling, uanset om den gravide har et alkoholmisbrug, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvad det medfører af omkostninger at ligestille reglerne om kommunal pligt og ret til behandling, uanset om den gravide har et alkoholmisbrug, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvilke anbringelsessteder ministeren finder velegnede til at sikre et rigtig behandlingstilbud, såfremt en gravid misbruger ønsker tilbageholdelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om tilbud med behandling af kvinder, der ønsker tilbageholdelse, med fordel kunne være en del af den såkaldte fripladsramme, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at gravide ligestilles uanset hvilken kommune, de bor i, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvilke regler eventuel magtanvendelse i forbindelse med tilbageholdelse skal ske efter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvilke behandlingssteder ministeren forestiller sig vil være relevante til behandling af gravide alkoholmisbrugere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren er enig i, at behandlingstilbudene gives på behandlingssteder, hvor man i forvejen har erfaring med behandling af alkoholmisbrug, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om det af hensyn til fosteret ikke vil være hensigtsmæssigt, at give den gravide alkoholmisbruger ret til behandling inden for 14 dage, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om begrundelsen for, at der ikke indføres fuld parallelitet mellem reglerne for tvangstilbageholdelse af gravide stofmisbrugere og gravide alkoholmisbrugere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om med hvilke midler en institution kan vælge at tvangstilbageholde en gravid alkoholmisbruger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvor mange gravide alkoholmisbrugere der årligt forventes at få et tilbud om kontrakt om behandling, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorfor ministeren forventer, at kommunerne vil gøre brug af muligheden for at tvangstilbageholde gravide alkoholmisbrugere, når muligheden for at tvangstilbageholde gravide stofmisbrugere ikke er blevet brugt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren vil være indstillet på at foretage en evaluering af ordningen efter f.eks. 2-3 år, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvilke erfaringer Sverige og Norge har med lignende ordninger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå