Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 10. maj 2007

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

(Øgede krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed, ophævelse af den særlige revisionsordning i Københavns Kommune, offentliggørelse af vederlag m.v.)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 27. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 22. december 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 37. Den 28. februar 2007 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Københavns Kommune. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Uanset de stillede ændringsforslag ikke vedtages vil mindretallet stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S) tiltrådt af et mindretal (RV, SF og EL):

Til § 1

   1) I nr. 2 indsættes efter den foreslåede § 16 e:

Ȥ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at de vederlag, som formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd modtager for andre hverv end posten som formand for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlem, jf. § 64, eller udvalgsformand, jf. § 64 a, og som udføres efter valg eller forslag af kommunen, skal tilfalde kommunen.«

[Kommunalbestyrelsens adgang til at træffe beslutning om, at vederlag for visse hverv skal tilfalde kommunen]

Til § 4

   2) Stk.2 affattes således:

»Stk. 2. Den i § 1, nr. 2 anførte bestemmelse § 16 e, og § 2 nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2008. Den i § 1, nr. 2 anførte bestemmelse § 16 f træder i kraft efter de kommunale valg i 2009.«

[Ikrafttrædelsesbestemmelser]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene skaber hjemmel i den kommunale styrelseslov til, at en kommunalbestyrelse efter næste kommunalvalg kan beslutte, at fuldtidslønnede borgmestre og rådmænd ikke herudover kan modtage særskilte honorarer for opgaver man er valgt eller indstillet til i sin egenskab af borgmester eller rådmand. Et eventuelt honorar vil, såfremt det besluttes af kommunalbestyrelsen, tilfalde kommunen. Forslaget svarer til indstillingen i høringssvaret fra Københavns Kommune, som også har fremført synspunktet under det forudgående udvalgsarbejde.

Efter forslagsstillernes opfattelse er det naturligt at åbne for en sådan valgmulighed til den enkelte kommunalbestyrelse. Der kan være opgaver, som følger i naturlig forlængelse af opgaven som borgmester eller rådmand, som allerede er honoreret med et fuldtidsvederlag. En borgmester eller rådmand kan normalt også trække på den kommunale administration for at udføre hvervet som medlem af en bestyrelse eller som formand, når opgaven er som folkevalgt at varetage kommunale interesser.

Den valgmulighed, bestemmelsen tillægger kommunalbestyrelsen, vil tidligst kunne fÃ¥ virkning fra efter næste kommunevalg, da det ikke anses for rimeligt at Ã¦ndre vilkÃ¥rene i forhold til allerede udpegede poster midt i en valgperiode.

 

Erling Bonnesen (V) Â  Troels Christensen (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Jens Vibjerg (V) Â  Poul Nødgaard (DF) fmd.  Kristian Thulesen Dahl (DF) Â  Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Sophie Hæstorp Andersen (S) Â  Ole Stavad (S) Â  Arne Toft (S) Â  Magnus Heunicke (S) Â  Margrethe Vestager (RV) Â  Ole Glahn (RV) Â  Kristen Touborg (SF) Â  Line Barfod (EL) 

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for Folketingsgrupperne (UFG)

3

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Henvendelse af 6/3-07 fra Københavns Kommune

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

6

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/3-07 fra Københavns Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at bestemme, at vederlag, som borgmestre og rådmænd modtager for lønnede hverv skal tilfalde kommunen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå