Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 31. maj 2007 |
(Alm.del.)
|
|
|
Hvordan vil ministeren sikre, at de mange andre myndigheder og private aktører, der skal kunne tilsluttes nettet, ogsÃ¥ bliver inddraget i beslutningerne herom, sÃ¥ledes at det fx sikres, at nettet kan hÃ¥ndtere de store datamængder, der skal anvendes til telemedicin, idet beredskabet i moderne forstÃ¥else ikke kun omfatter â€blÃ¥ blink†som politi og brandvæsen, men ogsÃ¥ sundhedsvæsenet, hjemmeplejen, tog, busser, lufthavne, taxi, og mange flere.
Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelserne (det kommunale redningsberedskab) og regionsrådene (det regionale ambulanceberedskab) forpligtes til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet til løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver i henhold til beredskabslovgivningen og sundhedslovgivningen. De øvrige beredskabsmyndigheder (det statslige redningsberedskab, politiet og forsvaret, herunder hjemmeværnet) er som statslige myndigheder allerede omfattet af forpligtelsen.
Selv om de områder og aktører, der nævnes i spørgsmålet, varetager opgaver, der for en dels vedkommende har en beredskabslignende karakter, vil disse opgaver kun sjældent – hvis overhovedet – have karakter af beredskab i beredskabslovens forstand.
Jeg henviser således til min besvarelse af spørgsmål 14, hvor det fremgår, at forpligtelsen i lovforslaget som udgangspunkt retter sig mod de primære myndigheder, der løser beredskabsmæssige opgaver i henhold til beredskabslovgivningen og sundhedslovgivningen, da det er disse myndigheder, der vil kunne have behov for en særlig tværsektoriel kommunikationsmulighed ved større ulykker og hændelser, herunder terroranslag.
Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne af lovforslaget, kan forsvarsministeren fastsætte regler om, at andre end de direkte berørte af lovforslaget skal benytte det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet. Som anført i mine besvarelser af spørgsmål 9 og 14 tænkes der i den forbindelse eksempelvis på virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur inden for bl.a. energi- og transportområdet, og som er eller kan blive vigtige for det danske beredskab. En forpligtelse for andre end de kommunale eller de regionale beredskabsmyndigheder vil i givet fald alene blive pålagt på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter forhandling med de relevante ressortministre.
Vælger kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at lade en privat aktør, eksempelvis Falck, løse beredskabsmæssige opgaver på vegne af de pågældende myndigheder, påhviler det kommunalbestyrelsen eller regionsrådet – som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – kontraktretligt at sikre, at den private aktør anvender det landsdækkende radiokommunikationsnet.
For så vidt angår håndteringen af store datamængder har Økonomistyrelsen oplyst, at det kommende radiokommunikationsnet ikke nødvendigvis er indrettet til at kunne håndtere overførsel af meget store datamængder.
Der vil på sigt være beredskaber, der får særlig behov for kommunikation, f.eks. overførsel af meget store datamængder. Man kan derfor godt forestille sig, at visse beredskaber til særlige formål anvender andre kommunikationsplatforme, der er skræddersyet hertil, og hvor de samme meget høje krav til eksempelvis sikkerhed og fortsat drift ved katastrofer ikke nødvendigvis skal gælde. Dette fremgår bl.a. også af et brev sendt fra Økonomistyrelsen den 26. februar 2007 til samtlige landets borgmestre og beredskabschefer. Hertil kan bemærkes, at for eksempel vil sygehus- og ambulanceberedskabet – for at kunne overføre eksempelvis elektroniske patientjournaler mellem sygehuse og ambulancer – skulle anvende andre kommunikationsplatforme. Det kan eksempelvis være almindelige kommercielt tilgængelige kommunikationsplatforme, som det er tilfældet ved et forsøg i Nordjylland med overførsel af patientdata mellem sygehus og ambulance.
Vedrørende brugernes inddragelse i beslutninger, fremgår det ligeledes af Økonomistyrelsens brev af 26. februar 2007 til samtlige borgmestre og beredskabschefer, at arbejdet med det fælles radionet bygger på et tæt samarbejde med repræsentanter fra beredskaberne. Udarbejdelse af kravene til, hvad radionettet skal kunne, er fra begyndelsen sket i en tæt dialog med beredskaberne, hovedsageligt gennem drøftelser i forskellige arbejdsgrupper. I forlængelse heraf kan Økonomistyrelsen oplyse, at repræsentanter fra beredskaberne løbende igennem hele udbudsprocessen har været inddraget. Endvidere vil beredskabernes repræsentanter blive inddraget i den kommende implementeringsfase. Således har man både i udbudsprocessen og i den kommende implementeringsfase sikret, at der så vidt muligt tages højde for brugernes behov i beslutninger om radiokommunikationsnettet. Det skal i øvrigt bemærkes, at det danske radiokommunikationsnets datakapacitet vil svare til datakapaciteten i vores nabolandes net til beredskaberne.
Jeg vedlægger til orientering kopi af Økonomistyrelsens brev af 26. februar 2007 til samtlige borgmestre og beredskabschefer vedrørende radionettet.