Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 3. maj 2007

(Alm.del.)

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 10:

Vil ministeren kommentere materiale modtaget ved foretræde fra PMR-Brugergruppen i Danmark, jf. vedlagte præsentation?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Økonomistyrelsen under Finansministeriet om bidrag til besvarelse af spørgsmålet.

 

Økonomistyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:

 

”PMR-Brugergruppen anfører i det udleverede materiale til Forsvarsudvalget af 12. april 2007 en række forhold vedrørende baggrunden for og tilrettelæggelsen af udbudet vedrørende etablering af adgang til et landsdækkende radiokommunikationsnet. Der henvises i den sammenhæng til besvarelsen af spørgsmål 1.

 

For så vidt angår spørgsmålet om at udbudet er tilrettelagt teknologineutralt henvises desuden til kendelse af 8. december 2006 fra Klagenævnet for Udbud i en sag anlagt af Nethleas B.V mod Økonomistyrelsen over udbudsprocessen. Det fremgår af kendelsen, at Klagenævnet for Udbud afviste klagerens (Nethleas) påstand om, at der ikke har været grundlag for at gennemføre udbudet teknologineutralt.

 

Endvidere skal det i forhold til Økonomistyrelsens hemmeligholdelse af det samlede udbudsindhold anføres, at udbudsmaterialet har været udleveret til de prækvalificerede virksomheder med henblik på indgåelse af kontrakt om etablering af det fælles radiokommunikationsnet.

 

PMR-Brugergruppen anfører i det udleverede materiale til Forsvarsudvalget af 12. april 2007 endvidere en række forhold vedrørende anvendelsen af åbne standarder, hvor der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2 og 4.

 

Vedrørende udlevering af Kammeradvokatens responsum henvises der til besvarelsen af spørgsmål 7, ligesom der vedrørende klager over udbudsbekendtgørelsen og udbudsprocessen henvises til besvarelsen af spørgsmål 8.

 

PMR-Brugergruppen anfører i det udleverede materiale til Forsvarsudvalget af 12. april 2007 desuden, at procesforløbet ikke har været forelagt Folketinget.

 

Der henvises i den sammenhæng til besvarelserne af spørgsmål 1 og 6.”