Niels Johan Juhl-Nielsen

Rolfs Plads 10

2000 Frederiksberg

 

 

 

 

Til

Forhandlingssekretariatet

Økonomistyrelsen                                                                                  Den 29. maj 2007

_____________________

 

 

 

Vedr. beredskabsradio

 

Fra en ”sædvanligvis velinformeret kilde” er jeg blevet orienteret om, at Økonomistyrelsen ligger inde med oplysninger om, at redningsberedskabets indsatsledelse i en større dansk by har afvist på et skadested at benytte den vigtige i Tetra-teknologien benævnte DMO ”terminal-til-terminal” funktionalitet, som er en vital funktionalitet i indsatstaktiske retningslinier i forbindelse med indførelse af radiokommunikation til det sammenhængende beredskab.

 

Oplysningen skulle være fremkommet på et møde i Økonomistyrelsen i sidste uge, hvor repræsentanter fra kommunerne og deres organisation meddelte Økonomistyrelsen dette.

 

Det er oplyst, at indsatsledelsens vægren ved at benytte den nye teknologi sker efter at der i over én måned har været gennemført forsøg med denne ”terminal-til-terminal” funktionalitet.

 

I forbindelse med beslutningen om at implementere radiokommunikation til det sammenhængende beredskab, herunder EU-udbudsforretningen og Folketingets behandling af L167 er det vigtigt, at denne oplysning nøje analyseres og vurderes i sammenhæng med de målsætninger, der er for hele projektets funktionsduelighed. Og først og fremmest er det væsentligt, at der ikke søges en monopolistisk løsning, defacto eller i rent monopol, i lighed med at alle GSM-mobiltelefoner – af system- og funktionsdueligheds årsager – må reduceres til at være af kun f.eks. mærket ”Sony-Ericsson”.

 

Derfor vil jeg opfordre Økonomistyrelsen til at informere Folketinget om erfaringerne fra ”forsøget” - i lighed med øvrige oplysninger Økonomistyrelsen har stillet til rådighed for Folketinget – subsidiært, at Økonomistyrelsen anbefaler en udsættelse af vedtagelsen af L167.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Niels Johan Juhl-Nielsen

 

 

 

 

Kopi til Folketingets forsvarsudvalg