HØRINGSNOTAT

 

21. februar 2007

Notat om indholdet af de bemærkninger, som Forsvarsministeriet har modtaget til lovforslag om radiokommunikation samt ministeriets bemærkninger hertil

1. Indledning

 

./.    Forsvarsministeriet sendte den 22. december 2006 udkast til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunernes og regionernes anvendelse af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet) i høring hos en række myndigheder, organisationer og virksomheder med frist for bemærkninger den 15. januar 2007. Fremsendelsesbrevet samt udkastet til lovforslag af 22. december 2006 vedlægges til orientering.

 

./.    Ved brev af 9. januar 2007 orienterede forsvarsministeren Forsvarsudvalget om baggrunden for og indholdet af lovforslaget. Kopi af brevet vedlægges til orientering.

 

I det følgende gengives hovedindholdet af de indkomne høringssvar samt Forsvarsministeriets bemærkninger hertil. Forsvarsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til de indkomne høringssvar, som alle er vedlagt dette notat.

 

2. Om indholdet af høringssvarene

 

Forsvarsministeriet har hørt følgende myndigheder, organisationer m.v.: Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomistyrelsen, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabsforbundet, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Dansk Industri, Dansk Energi Brancheforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark og IT-Branchen.

 

Forsvarsministeriet har modtaget bemærkninger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Videnskabsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Transport- og Energiministeriet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Finansministeriet, Københavns Politi, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Gentofte Brandvæsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben for deltidsansatte brandfolk, LMR Radiosystemer A/S, Falck Danmark A/S, Telekommunikationsindustrien, PMR – Brugergruppen i Danmark.

 

Af disse har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Københavns Politi og Telekommunikationsindustrien oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

 

2.1 Generelle bemærkninger, herunder bemærkninger til forslagets § 29, stk. 1, om kommunernes og regionernes generelle forpligtelse til at benytte det fælles landsdækkende radiobaserde telekommunikationsnet

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling oplyser, at udtrykket ”telekommunikationsnet” ikke længere anvendes inden for Videnskabsministeriets område. I dag anvendes således ”elektronisk kommunikationsnet”.

 

Beredskabsstyrelsen finder, at lovforslaget alene bør anvende udtrykkene ”radiokommunikation” og ”radiokommunikationsnet”, idet ”telekommunikation” også omfatter telefoni, herunder fastnet- og mobiltelefoni, som ikke er omfattet af lovforslaget.

 

Forsvarsministeriet skal oplyse, at det såkaldte Radioudvalg i foråret 2006 anbefalede, at der etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab i Danmark.

 

Det var således Radioudvalgets generelle vurdering, at der er et massivt behov for, at beredskabsmyndighederne råder over egnede tværsektorielle kommunikationsmidler til løsning af myndighedernes sektoropgaver i forbindelse med større ulykker og hændelser, herunder terroranslag. Denne vurdering skulle ifølge Radioudvalget ses i sammenhæng med, at beredskabsmyndighedernes radiosystemer ikke kan kommunikere på tværs af sektorerne, og at de i meget betydeligt omfang er teknologisk forældede, ligesom de eksisterende radiosystemer har en stærk varierende grad af sikkerhed.

 

I forbindelse med det efterfølgende arbejde vedrørende etableringen af et landsdækkende radiokommunikationsnet er betegnelsen ”radiobaseret telekommunikationsnet” brugt i flere sammenhænge. Henset til, at formålet med lovforslaget er at sikre, at den nødvendige radiokommunikation kan finde sted på tværs af beredskabet, finder Forsvarsministeriet det mest korrekt i relation til lovforslaget at benytte betegnelsen ”radiokommunikation” og ”radiokommunikationsnet”. Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.

 

Kommunernes Landsforening (KL) finder, at den generelle forpligtelse til at benytte det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet er uhensigtsmæssig, idet det endnu ikke er afdækket, om røgdykkere kan benytte TETRA-teknologien. Der bør således i loven gives mulighed for, at supplerende kommunikation (data og tele) kan benyttes, hvor dette vil være hensigtsmæssigt, og hvor det samtidig ikke forstyrrer ideen om tværgående kommunikation mellem de forskellige beredskaber.

 

Københavns Kommune finder, at det er væsentligt at tage højde for, at flere af de kommende brugere har nyere velfungerende software, som indgår i et sammenhæng med andre systemer. Fastlæggelse af krav til anvendelse af kontrolrumssoftware bør derfor ske med respekt for eksisterende softwaresystemer, da der ellers vil være risiko for at fortsat relevante investeringer går tabt, og at nye og i princippet unødvendige investeringer skal foretages.

 

Gentofte Kommune (GK) oplyser, at IT og Telestyrelsen ved lov om tildeling af frekvenser i Danmark tilbage i 1999/2000 tildelte de kommunale beredskaber eksklusivretten til at benytte et samlet fælles frekvensbånd på 0.5 MHz til denne TETRA teknologi med mulighed for skabelsen af fælles beredskabsbenyttelse, men uden tilladelse til kommerciel drift. Med afsæt bl.a. heri har GK i 2004-2006 foretaget kraftige investeringer i TETRA-teknologi, herunder i radiokommunikationssystemer med såvel mobile som håndportable terminaler med de tilhørende meget omkostningstunge applikationer/kontrol- og vagtcentraler m.v. GK forventer at foretage yderligere ikke ubetydelige investeringer i teknologien inden for de nærmeste måneder. Lovforslaget kan derfor ifølge GK få ganske betydelige anlægs-, funktions-, anskaffelses-, ombygnings-, drifts-, tekniske- og økonomiske konsekvenser for såvel GK som for dens samarbejdspartnere. GK ser derfor lovforslaget i dets nuværende udformning som en direkte ekspropriation af allerede lovligt foretagne og fremtidige investeringer.

 

Foreningen af kommunale beredskabschefer (FKB) mener, at lovforslaget med tilhørende bemærkninger er utilstrækkeligt. FKB henviser i den forbindelse til, at bemærkninger til lov-forslaget ikke indeholder oplysninger om forudsætninger vedr. organisering af radiosystemet, herunder udformning af kontrolrumsstruktur samt kommunikationsarkitektur. Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkt ikke er overblik over radiosystemets tekniske funktionalitet. FKB bemærker i forlængelse heraf, at en række tekniske faciliteter, herunder røgdykkerkommunikation, datatransmission samt anvendelse af alarmmodtagere, er af afgørende vigtighed for de kommunale redningsberedskaber. Det radiokommunikationssystem, der p.t. er i udbud, tilgodeser så vidt FKB er orienteret ikke disse behov.

 

Falck Danmark A/S (Falck) oplyser, at de nuværende digitale radiokommunikationsnet ikke er særligt velegnede til at transmittere store mængder data, der kræver stor båndbredde. Som eksempel vil IT-systemer til elektroniske patientjournaler med overførsel af store mængder data mellem f.eks. ambulancer og det modtagne sygehus stille langt større krav til båndbredde m.v., end de nuværende digitale radioløsninger giver adgang til. Falck henviser i den forbindelse til en række anbefalinger i en rapport, som Sundhedsstyrelsen netop har sendt i høring. Anbefalingerne vedrører bl.a. elektronisk afrapportering af sundhedsdata fra alarmcentralerne til sundhedsvæsnet samt de telemedicinske muligheder for præhospital diagnostik og behandlinger. Den form for kommunikation af data og billeder stiller krav til bl.a. båndbredder, som det planlagte beredskabskommunikationssystem ikke er i stand til at honorere.

 

Forsvarsministeriet skal indledningsvist understrege, at lovforslaget ikke vedrører selve beslutningen om, at der skal etableres et fælles radiokommunikationsnet, idet denne beslutning allerede er truffet, jf. Aftalen om finansloven for 2007. Forsvarsministeriet skal i forlængelse heraf henvises til det i lovforslaget nævnte om, at Økonomistyrelsen efter Radioudvalgets rapport fik i opdrag at tilvejebringe det aftalemæssige grundlag for et fælles radiokommunikationssystem, og at dette grundlag bl.a. er tilvejebragt gennem et tæt samarbejde med beredskabsmyndighederne i form af to arbejdsgrupper.

 

Forsvarsministeriet skal herudover oplyse, at loven skaber en forpligtelse for bl.a. kommunerne og regionerne til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet med henblik på at sikre, at den nødvendige radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer kan finde sted. Henset til, at formålet med lovforslaget med er at sikre, at en sådan kommunikation kan finde sted, indebærer lovforslaget en forpligtelse til at anvende infrastrukturen, dvs. selve radiokommunikationsnettet, samt specifikt udpegede typer af terminaler og kontrolrumssoftware. En sådan forpligtelse til at anvende specifikt udpegede typer af terminaler og kontrolrumssoftware vil ifølge det for Forsvarsministeriet oplyste tillige sikre, at prisen på disse bliver lavest mulig.

 

I det omfang visse af de beredskabsaktører, som med lovforslaget forpligtes til at anvende det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet, allerede er i besiddelse af terminaler m.v., som med baggrund i en teknisk og beredskabsfaglig vurdering er tilstrækkeligt kompatible med radiokommunikationsnettet, vil disse som udgangspunkt ikke blive forpligtet til at anskaffe sig sådanne. Det forventes, at der bliver nedsat en organisation, der bl.a. skal foretage sådanne vurderinger.

 

For så vidt angår det af KL anførte om, at der i loven bør gives mulighed for, at supplerende kommunikation kan benyttes, samt det af FKB og Falck nævnte om, at det fælles radiokommunikationsnet ikke tilgodeser alle de behov, som de pågældende beredskaber måtte have eller på sigt måtte få, kan det oplyses, at lovforslaget skaber en forpligtelse for kommunerne og regionerne til ved løsningen af egne og fælles beredskabsopgaver at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet. Hensigten med lovforslaget er således at sikre, at den nødvendige radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer kan finde sted. Der sigtes med lovforslaget hovedsageligt mod radiokommunikation, dvs. verbal kommunikation. Det er ikke hensigten med lovforslaget at afskære muligheden for supplerende kommunikationssystemer, herunder systemer til overførsel af store mængder data mellem f.eks. ambulancer og sygehuse, i det omfang, dette ikke hindrer, besværliggør eller på anden måde forringer den pligtige og sikre radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer via det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet.

 

Landsklubben for deltidsansatte brandfolk (LDB) vurderer, at et fælles landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet sandsynligvis vil koste mere end en milliard kroner i anlægsudgifter. Af samme årsag er LDB modstander af lovforslaget, idet LDB finder, at udgifterne forbundet med etableringen og driften af telekommunikationsnettet vil være for store i forhold til de eventuelle fordele et fælles net vil kunne give. LDB bemærker i forlængelse heraf, at det er LDB’s opfattelse, at de kommunikationsmuligheder, der eksisterer i dag, er dækkende for det nuværende såvel som de fremtidige behov.

 

Forsvarsministeriet skal i den forbindelse henvise til, at lovforslaget ikke vedrører beslutningen om, at det fælles radiokommunikationsnet skal etableres, idet denne beslutning allerede er truffet, jf. Aftalen om finansloven for 2007.

 

LMR Radiosystemer A/S (LMR) er af den opfattelse, at flere net funktionsmæssigt og operationelt er en ”nuværende og fremadrettet positiv udfordring”, men samtidig en sikkerheds- og driftmæssig fordel, idet flere sammenhængende og evt. overlappende net mindsker risikoen for totalnedbrud for hele beredskabet. Herudover øger flere kommunikationsmuligheder også sikkerheden for at holde hele kommunikationsstrukturen opdateret med de nyeste udviklinger og sikrer en givtig konkurrence samt innovation. Uanset valg af infrastrukturløsning opfordrer LMR til, at man sikrer, at den valgte model bygger på en ”veldefineret og åben standard”, og at denne standard har fuld interoperabilitet til flest mulige terminaler og radionet af ens og samme teknologi. Herved sikres et bredt terminaludbud med evt. tilhørende applikationsmuligheder og net konfigurationer. Man opnår positiv og nødvendig innovation på sigt – lig med konkurrence – ligesom man sikrer, at andre landes beredskabsaktører kan operere i alle landes systemer. Ved at bygge på en ”åben standard og en åben reel implementering” hindres det, at man pludselig står uden support og alternativer, fordi ens leverandør og evt. operatør er ophørt med produktion og support til en ”proprietær” løsning. Aktører der evt. træder ud af et beredskabssamarbejde kan således også anvende terminaler på alternative løsninger, og står ikke tilbage med en ubrugelig terminal.

 

PMR – Brugergruppen i Danmark (PMR) finder, at en række oplysninger burde være medtaget i lovforslaget. Det drejer sig ifølge PMR bl.a. om, at den valgte netværksinfrastruktur i form af ét kommunikationsnet ikke udgør et tilstrækkeligt robust og sikkert netværk, idet det ikke tillader netværkets fortsatte funktionsduelighed, dersom f.eks. en masteposition, basestation eller switch sættes ud af funktion. Hertil kommer, at PMR finder, at implementeringsmodellen for et dansk kommunikationsnet til beredskabet – på trods af henvisninger til undersøgelser i andre lande – afviger ved at være baseret på ”tvangskunder” til et privat og kommercielt kommunikationsnet, ligesom PMR finder, at ”den danske Tetra-model” implementeres uden om den nødvendige afklaring af indholdet og af arkitekturen for et moderne beredskab har været drøftet, endsige besluttet. Herudover finder PMR, at definitionen og den dermed forbundne afgrænsning af begrebet ”beredskab” er uafklaret, f.eks. redningsberedskabets rolle i kommunen og forsvarets involvering i ”den danske Tetra-model”. Endelig finder PMR, at kommunikationsnettet skal kunne integreres med Danmarks nabolandes nød- og beredskabsnet. Dvs. at den fulde brugerfunktionalitet og de services som brugeren har i sit ”Tetra hjemme net” også skal være til stede i det ”fremmede Tetra net”. Deraf følger, at det såvel er på net- som på terminalniveau, at ”nettet” forstået som ”system” skal kunne integreres.

 

Forsvarsministeriet skal indledningsvist understrege, at lovforslaget ikke vedrører selve beslutningen om, at der skal etableres et fælles radiokommunikationsnet, idet denne beslutning allerede er truffet, jf. Aftalen om finansloven for 2007. Forsvarsministeriet skal i forlængelse heraf henvises til det i lovforslaget nævnte om, at Økonomistyrelsen efter Radioudvalgets rapport fik i opdrag at tilvejebringe det aftalemæssige grundlag for et fælles radiokommunikationssystem, og at dette grundlag bl.a. er tilvejebragt gennem et tæt samarbejde med beredskabsmyndighederne i form af to arbejdsgrupper.

 

Forsvarsministeriet skal herudover efter drøftelser med det forhandlingssekretariat, der er nedsat i regi af Økonomistyrelsen, oplyse, at netop sikkerheden for fortsat og stabil drift i hele nettet er et afgørende krav i den igangværende udbudsforretning. Sikkerheden vil blandt andet opnås gennem anvendelse af sikrede faciliteter og brug af dobbelte enheder og linier. Det er bl.a. på baggrund de høje krav til sikkerhed samt hensynet til, at brugerne kan kommunikere på tværs af organisatoriske skel, at det fælles radiokommunikationsnet opbygges som et landsdækkende og sammenhængende net.

 

I forarbejderne til den igangværende udbudsforretning har beredskaberne udtrykt behov for i visse situationer at kunne kommunikere med beredskaber i nabolande. Det fælles radiokommunikationsnet vil derfor understøtte kommunikation på tværs af landegrænser.

 

2.2 Øvrige bemærkninger til lovteksten

 

§ 29, stk. 2

 

Beredskabsstyrelsen finder det mest hensigtsmæssigt, at de forpligtelser, der påhviler en privat aktør, der udfører beredskabsmæssige opgaver for en offentlig myndighed, følger af kontrakten mellem den private aktør og den offentlige myndighed.

 

Forsvarsministeriet skal hertil oplyse, at ministeriet efter en nærmere gennemgang af regler på henholdsvis beredskabs- og sundhedsområdet og efter dialog med bl.a. Beredskabsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fundet anledning til at ændre lovforslaget, således at de forpligtelser, som påhviler private, der løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, etableres og håndhæves via kontraktforholdet mellem henholdsvis den offentlige myndighed og den private aktør. Forsvarsministeriet har på den baggrund udtaget den pågældende bestemmelse i lovteksten og i stedet understreget i bemærkningerne, at det i de tilfælde, hvor private aktører løser beredskabsmæssige opgaver på vegne af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal indgå i kontrakten mellem parterne, at den private aktør er forpligtet til at benytte det landsdækkende radiokommunikationssystem. En tilsvarende forpligtelse gælder i relation til de regler om tilslutning til og brug af radiokommunikationsnettet, som forsvarsministeren måtte fastsætte efter forslagets § 29, stk. 3. En tilsidesættelse af ovennævnte forpligtelser for kommunalbestyrelserne og regionsrådene vil kunne håndhæves efter henholdsvis lov om kommunernes styrelse og lov om regionerne.

 

§ 29, stk. 3

 

Finansministeriet og Økonomistyrelsen (FINM/ØS) foreslår, at der byttes om på stk. 3 og 4, og at indholdet af det nye stk. 4 (det der i udkastet er stk. 3) er:

 

”Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet, herunder regler om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet, herunder at betalingen kan opkræves af den private tjenesteyder som finansministeren har udpeget ved forudgående udbudsforretning, jf. stk. 1”.

 

FINM/ØS finder, at det i bemærkningerne til bestemmelsens 2. pkt. bør anføres, at fastsættelse af regler om betaling skal ske efter aftale med finansministeren. Såfremt det i forhold til forslagets stk. 4 anføres i selve lovteksten, at regler herom vil blive fastsat efter aftale med vedkommende minister, bør det tillige fremgå af lovteksten til forslagets stk. 3, at fastsættelse af regler om betaling skal ske efter aftale med finansministeren.

 

Forsvarsministeriet har noteret sig FINM/ØS’s bemærkninger og har foretaget ændringer i lovforslaget med baggrund heri.

 

Danske Regioner (DR) finder det uklart, dels hvor langt ind i sundhedsvæsenets daglige drift denne bemyndigelse vil komme til at række, dels hvilke typer kommunikation bemyndigelsen vil komme til at vedrøre. I tråd med sundhedsvæsenets tiltagende behov for, at der kan overføres store datamængder mellem ambulance og sygehus, er det afgørende, at bemyndigelsen ikke kommer til at sætte en stopper for den faglige udvikling på området i form af et krav om, at radionettet skal bruges til denne type kommunikation. Da regionerne aktuelt er i gang med at forberede, at ambulancekørslen i hele landet skal i udbud til juli 2007 og i den forbindelse har behov for at stille krav til kommunikationen mellem ambulancer og sygehus, er det meget afgørende, at de nærmere krav til benyttelsen af radionettet hurtigst muligt foreligger.

 

Forsvarsministeriet skal som tidligere nævnt oplyse, at lovforslaget skaber en forpligtelse for kommunerne og regionerne til ved løsningen af egne og fælles beredskabsopgaver at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet. Hensigten med lovforslaget er således at sikre, at den nødvendige radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer kan finde sted. Der sigtes med lovforslaget hovedsageligt mod radiokommunikation, dvs. verbal kommunikation. Det er ikke hensigten med lovforslaget at afskære muligheden for supplerende kommunikationssystemer, herunder systemer til overførsel af store mængder data mellem f.eks. ambulancer og sygehuse, i det omfang, dette ikke hindrer, besværliggør eller på anden måde forringer den pligtige og sikre radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer via det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet.

 

§ 29, stk. 4

 

Transport- og Energiministeriet (TEM) foreslår, at bestemmelsen ændres til følgende ordlyd:

 

”Forsvarsministeren kan efter aftale med berørte ressortministre fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 og 2 nævnte skal benytte det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet. Forsvarsministeren kan i den forbindelse efter aftale med berørte ressortministre fastsætte nærmere regler om disses forpligtelser, herunder regler vedrørende tilslutning, benyttelse mv. i relation til telekommunikationsnettet.”

 

TEM finder, at en tilslutning af andre parter end de oprindelige kernebrugere, herunder ikke mindst private virksomheder, som udgangspunkt bør søges baseret på frivillighed. Grundlæggende indeholder det nye radiobaserede telekommunikationssystem betydelige fordele, men de kan have forskellig betydning for forskellige parter, og parternes tidshorisont kan være forskellig. Først, når det efter en periode har vist sig, hvilken tilslutning, der opnås gennem en sådan frivillighed, kan der være grund til at vurdere, om der er beredskabsfagligt grundlag for at forpligte konkrete parter til tilslutning. Ved en eventuel tilslutning er det væsentligt, at der tages hensyn til konkrete behov hos de enkelte aktører, til eksisterende kommunikationsmidler og eventuelt samspil med disse, bl.a. over landegrænser, til planlagt udfasning af eksisterende udstyr, og til de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med benyttelse af det landsdækkende radiobaserede telekommunikationssystem. Det vil fordre en konkret vurdering og forhandling med de berørte aktører, således at en udvidelse af kredsen af brugere af det landsdækkende radiokommunikationssystem besluttes på baggrund af en gensidig forståelse for relevansen.

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VM) finder, at det af bemærkninger til lovforslaget bør fremgå, at forsvarsministeren alene vil fastsætte regler efter § 29, stk. 4, efter forhandling med de relevante sektormyndigheder.

 

Finansministeriet og Økonomistyrelsen (FINM/ØS) foreslår, at der byttes om på stk. 3 og 4, og at indholdet af det nye stk. 3 (det der i udkastet er stk. 4) er:

 

”Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 og 2 nævnte skal benytte det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet”.

 

FINM/ØS finder at det i lovteksten kan overvejes at anføre, at regler herom vil blive fastsat efter aftale med vedkommende minister. Alternativt kan dette fremgå af bemærkningerne. FINM/ØS finder det herudover hensigtsmæssigt, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke grunde der kan afstedkomme, at forsvarsministeren bringer bestemmelsen i anvendelse. FINM/ØS finder endvidere, at det udover det i forslaget anførte om, at det er ”virksomheder, som er vigtige for det danske beredskab”, bør tilføjes, at ”forpligtelsen anvendes på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter drøftelse med det ansvarlige myndighedsområde”.

 

Forsvarsministeriet er enig i, at etableringen af en forpligtelse for andre brugere end de i forslaget direkte eller indirekte nævnte bør ske efter forhandling med de relevante ressortministre. Forsvarsministeriet har i overensstemmelse hermed foretaget en præciserende tilføjelse i lovforslaget.

 

For så vidt angår det af TEM oplyste om, at en tilslutningsforpligtelse som nævnt i forslagets stk. 4 bør baseres på frivillighed, skal Forsvarsministeriet oplyse, at Forsvarsministeriet er enig med TEM i, at tilslutning til det landsdækkende radiokommunikationssystem af andre end kommunalbestyrelserne, regionsrådene samt private, der udfører beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, bør ske efter aftale. Forpligtelsen efter forslagets stk. 4 tænkes således anvendt i de situationer, hvor det eksempelvis vurderes, at en sådan aftalemæssig tilslutning med enkelte aktører ikke er mulig, eller at det ikke er muligt at nå den nødvendige aftalemæssige tilslutning indenfor en given nødvendig tidshorisont. Dette er præciseret i lovforslaget.

 

For så vidt angår det af FINM/ØS nævnte om, at det i lovforslaget bør tilføjes, at ”forpligtelsen anvendes på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering”, skal Forsvarsministeriet oplyse, at en anvendelse af bemyndigelsen alene vil ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering. Forsvarsministeriet har i overensstemmelse hermed foretaget en præciserende tilføjelse i lovforslaget.

 

Beredskabsstyrelsen finder, at en manglende opfyldelse af forpligtelser efter § 29, stk. 4, bør være strafbelagt.

 

Forsvarsministeriet er enig heri. Forsvarsministeriet skal i den forbindelse oplyse, at forsvarsministeren i medfør af beredskabslovens § 70, stk. 4, har mulighed for i forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven at fastsætte bestemmelser om straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder, eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri.

 

Fastsætter forsvarsministeren således efter § 29, stk. 4, regler om, at andre end kommunalbestyrelserne og regionsrådene forpligtes til at anvende det landsdækkende radiokommunikationsnet, vil forsvarsministeren i medfør af beredskabslovens § 70, stk. 4, kunne fastsætte regler om, at en overtrædelse af denne forpligtelse kan straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder, eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år.

 

2.3 Bemærkninger til lovforslagets bemærkninger

 

Administrative, økonomiske og miljømæssige konsekvenser

 

Finansministeriet og Økonomistyrelsen (FINM/ØS) finder ikke, at brugen af det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet vil betyde øgede administrative konsekvenser for de i forslaget nævnte brugere.

 

FINM/ØS finder, at lovforslaget ikke i sig selv har økonomiske konsekvenser for staten, idet disse økonomiske konsekvenser følger af den allerede trufne beslutning om etablering af adgang til nettet, jf. Aftalen om finansloven for 2007. FINM/ØS finder herudover, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at brugere af nettet, som er omfattet af tilslutningspligten i medfør af forslagets stk. 1, 2 og det af FINM/ØS foreslåede nye stk. 3, vil have udgifter til tilslutning til og brug af nettet samt til indkøb af terminaler. Endvidere bør det ifølge FINM/ØS fremgå, at den administrativt fastsatte betaling for tilslutning mv. til nettet, ikke vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at have brugere tilsluttet nettet, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede driftsomkostninger, som vil være forbundet med nettet. Der kan endvidere være udgifter til software i forbindelse med tilslutning af et kontrolrum til nettet. Disse udgifter vil på samme måde ikke overstige de omkostninger, der er forbundet med brugernes anvendelse af pågældende software, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede drifts- og evt. etableringsomkostninger for softwaren. FINM/ØS finder, at lovforslaget kan have økonomiske konsekvenser for brugere som forpligtes i medfør af det af FINM/ØS nye foreslåede stk. 3, idet disse herved skal betale for tilslutning til og brugen af nettet, herunder indkøb af terminaler til nettet. Idet det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet vil kunne erstatte andre interne kommunikationsnet hos disse brugere, vil de øgede udgifter til det landsdækkende radiobaserede kommunikationsnet dog kunne modsvares helt eller delvist af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet og terminaler.

 

FINM/ØS finder ikke, at lovforslaget vil have miljømæssige konsekvenser, idet lovforslaget alene forpligter kommuner og regioner m.fl. til at tilslutte sig et net, som er eller vil blive etableret. Lovforslaget vedrører således ikke selve etableringen af nettet.

 

FINM/ØS bemærker i relation til lovforslagets § 3 om, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, at det nuværende udbud af det landsdækkende radiokommunikationsnet ikke omfatter Færøerne og Grønland.

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM) oplyser, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af omstillingsbyrder. Dette skyldes, at de virksomheder, der løser beredskabsmæssige opgaver for en offentlig myndighed, vil have omkostninger i forbindelse med anskaffelse af udstyr. Det vurderes dog, at der på nuværende tidspunkt kun er én privat virksomhed, som vil blive omfattet af lovforslaget. Endvidere kan anskaffelsesprisen ikke på nuværende tidspunkt fastslås, da den afhænger af udfaldet af det igangværende udbud. Byrderne forventes dog samlet set ikke at blive af en væsentlig størrelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan på den baggrund foreslå følgende tekst til den del af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

 

”Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.”

 

Transport- og Energiministeriet (TEM) finder det væsentligt, at bemærkningerne til lovforslaget udbygges således, at det fremgår, at der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget for andre end kommunalbestyrelserne, regionsrådene samt private, der udfører beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, og at bemærkningerne afspejler de overvejelser, der er gjort omkring dette.  

 

Danske regioner (DR) finder, at regionerne skal kompenseres for merudgifter som følge af lovforslaget, uanset om der er tale om direkte udgifter, eksempelvis som følge af, at regionerne selv skal benytte det pågældende radionet og anskaffe udstyr hertil og finansiere drift i form af licenser, service mv., eller om regionerne påføres merudgifter som følge af, at private leverandører på beredskabsområdet forpligtes til at benytte radionettet med deraf følgende kontraktlige merudgifter. I sammenhæng hermed finder DR, at der ved aftalen om DUT-kompensation skal tages højde for risikoen for, at de faktiske omkostninger forbundet med regionernes brug af radionettet i henhold til loven kommer til at overstige de forventede, både for så vidt angår etablerings- og driftsudgifter. Herudover oplyser DR, at ambulanceberedskabets kommunikationsbehov i den daglige drift er opfyldt med de eksisterende kommunikationssystemer på området, og de områder, hvor der er et kvalitetsudviklingspotentiale og effektiviseringspotentiale (telemedicin) for sundhedsvæsenet i forbedret/forøget kommunikation med ambulanceberedskabet, ikke vil kunne løftes af et nyt radiosystem. Dette skyldes, at båndbredden herpå i henhold til de opstillede krav i udbudsmaterialet ikke er stor nok til tilstrækkelig effektiv og hurtig transport af store datamængder. Dette indebærer, at ambulanceberedskabet skal have et kommunikationssystem ved siden af det digitale, radiobaserede system for at kunne opfylde de kommunikationskrav, som med sikkerhed i stærkt stigende grad vil blive stillet til ambulanceberedskabet fremover, jfr. blandt andet anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens udredning af akutberedskabet (december 2006). Udgifterne ved indførelse af radiosystemet i ambulanceberedskabet og sygehusenes modtagefunktioner vil således i alt væsentligt have karakter af merudgifter. Enten direkte i form af krav om anskaffelse og drift af terminaler på sygehusafdelinger, AMK mv., men især indirekte i form af, at leverandørerne på ambulanceområdet i henhold til loven forpligtes til at anskaffe og drive terminaler, som i alt væsentligt vil være et add-on såvel teknisk som økonomisk til de eksisterende kommunikationssystemer, og alene have betydning i større beredskabssituationer med behov for talekommunikation på tværs af aktørerne inden for de forskellige dele af det samlede beredskab. Endelig tager DR (i relation til bemyndigelsen for forsvarsministeren til at fastsætte regler om, at andre end kommuner og regioner samt private, som løser beredskabsmæssige opgaver, skal benytte radionettet) forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for regionerne af, at der på det kollektive transportområde stilles krav til benyttelse af radionettet.

 

KL forventer at modtage lovforslaget i økonomisk høring.

 

Københavns Kommune bemærker, at der fremover vil blive stillet krav til at kommunernes samlede beredskab, det vil sige den civile sektors beredskab, benytter det nye landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet. Omkostningerne til anskaffelse og drift i kommunerne vil således være noget større, end hvis der kun blev stillet krav om anvendelse til redningsberedskabet.

 

FKB savner oplysninger om forslagets økonomiske konsekvenser. 

 

Falck Danmark A/S (Falck) finder, at det er at underspille de økonomiske konsekvenser for staten, når det af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at lovforslaget isoleret set ikke har økonomiske konsekvenser for staten. Staten vil således skulle kompensere såvel regioner som kommuner fuldt ud for deres merudgifter efter det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Dette inkluderer også Falcks omkostninger ved forpligtelsen, idet disse omkostninger vil blive indregnet i de tilbud, som afgives til kommuner og regioner. En fuld dækkende DUT-kompensation er derfor for Falck en afgørende økonomisk forudsætning. En praktisk løsning kunne være, at DUT-kompensationen bliver givet med en efterreguleringsklausul, så beløbet i indkøringsårene for det nye system kan ændres i takt med, at kommuner og regioner får erfaring med de faktiske omkostninger ved de nye løsninger, herunder de prisændringer, som private leverandører via tilbud kommer med. Falck henviser i den forbindelse til den vedlagte præsentation af dr. Steven Worral, ”Shropshire Fire and Rescue Service”, som denne gav i december 2006 i Danmark (Falcks bilag 1). Hovedbudskabet fra dr. Steven Worral var ifølge Falck, at omkostningerne til et sådant fælles net langt overgik de forventninger, som man havde i forbindelse med systemets anskaffelse. Herudover finder Falck ikke, at det er en holdbar forudsætning, at statens bidrag til systemet skal være ”forholdsmæssig”. Staten må således tage det nationale ansvar for, at radiokommunikationen er robust og kan stå sin prøve også i de største katastrofesituationer.

 

Forsvarsministeriet har med baggrund i de indkomne bemærkninger fra bl.a. ØEM og TEM vedrørende de økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser og efter drøftelser med bl.a. FINM foretaget visse præciseringer i lovforslagets bemærkninger.

 

For så vidt angår det af DR, KL og Falck nævnte om økonomisk kompensation, kan Forsvarsministeriet oplyse, at bl.a. Forsvarsministeriet sammen med Finansministeriet vil indgå i økonomiske forhandlinger med DR og KL, så snart der foreligger et endeligt overblik over de økonomiske omkostninger ved etableringen og driften af det landsdækkende radiokommunikationsnet.