Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 167:
Forslag til lov om ændring af beredskabsloven. (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet). Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 28/2 2007. Første behandling 22/3 2007. Betænkning 16/5 2007. Anden behandling 24/5 2007. Tillægsbetænkning 30/5 2007).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Når et stort flertal her i Folketinget om ikke så længe vil trykke på de grønne knapper og stemme for det her lovforslag, så vil jeg sige, at de pågældende medlemmer er meget, meget modige.
     Mellem anden- og tredjebehandlingen har vi i Forsvarsudvalget fået en skrivelse fra Advokatfirmaet Kyed & Jybæk, som skriver, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget, så vil en række operatører overveje en retssag imod staten med et krav om erstatning på 615 mio. kr.
     Jeg tror, at de folketingsmedlemmer, der stemmer for, kan være glade for, at der ikke kan blive gjort et personligt ansvar gældende, for så kunne man risikere, at hvert medlem skulle til at hoste op med 5-6 mio. kr., hvis staten taber den her retssag. Og så tror jeg nok, at de ville have overvejet det her lovforslag lidt mere grundigt. Når der samtidig er en række punkter, som fortsat er, hvad jeg vil kalde ildelugtende, så forstår jeg simpelt hen ikke, at regeringen og folketingsflertallet i dag vil køre det her lovforslag igennem.
     Jeg skal ikke gentage, hvad jeg sagde ved andenbehandlingen, men dog alligevel resumere, at det her også hænger sammen med en række ting, der skete i 2001 og årene fremover, hvor Motorola fik overdraget licensen på de frekvenser, som det her net skal køre under; at Motorola, da man fik de her frekvenser, mente, at man havde krav på et større kundegrundlag, og at Motorola i forlængelse af det truede med en retssag imod staten, hvis ikke man fik et tilstrækkeligt kundegrundlag.

     Denne retssag blev ikke til noget, men lidt bemærkelsesværdigt er det, at Motorola fik udsættelse flere gange i forbindelse med implementeringen af den her licens. Man fik en udsættelse af de store investeringer, selskabet skulle i gang med, og vi kan måske fornemme en sammenhæng mellem, at man opgav en retssag, og at man fik de her forlængelser.
     Så er vi nu kommet til, at Motorola skal leve op til licensen senest i 2010, og mærkeligt nok vedtager man i dag et lovforslag, som giver Motorola det kundegrundlag, Motorola ønskede i 2001. Det er da et besynderligt sammentræf af omstændigheder, som vi kan se her.
     I hvert fald er det en sag, som trænger til at blive afdækket lidt mere grundigt og lidt mere åbent end det, vi har været i stand til i Forsvarsudvalget. Der ligger bl.a. et notat fra kammeradvokaten fra 2004, som er hemmeligt, og som formentlig har noget med det her at gøre. Men det ved vi ikke, og der er stadig væk så mange dunkle punkter. Substansen er, at man danner et monopol omkring livsvigtig radiokommunikation, hvor man giver en privat operatør det reelle monopol. Derfor er vi nødt til at spørge os selv, om det kan være tilfredsstillende for det samfundsmæssige beredskab, som jo kan være af livsvigtig betydning for os alle sammen, at denne livsvigtige radiokommunikation overlades til en privat monopolist på markedet. Udvalget har stillet nogle spørgsmål desangående: Hvad nu, hvis det pågældende selskab går konkurs? Hvis det opkøbes af kapitalfonde? Hvis det viser sig, at det ikke er i stand til på tilfredsstillende vis at operere det her net, hvad så? Svaret er: Jamen det er der taget højde for i den kontrakt, der skal indgås med Motorola. Men det er da ikke særlig betryggende, at vores beredskab og kommunikationen ved store ulykker skal være afhængig af, om en privat monopolist nu er i stand til at leve op til de forpligtelser, som er angivet. Derfor er det underligt og utilfredsstillende, at man ikke ligesom siger, at det må være staten, der står for det her; det er staten, der bygger det her net op. Det burde være det afgørende. Der er mellem anden- og tredjebehandlingen kommet en henvendelse fra den såkaldte brugergruppe, som fortæller om den såkaldte DMO-funktionalitet, som er en vigtig del af TETRA-systemet. Man går fra terminal til terminal, dvs. at hvis en røgdykker nede i en kælder skal kommunikere med sin indsatsleder, så kan det ikke ske gennem de net og master, der er ovenpå, for der skal være en direkte kommunikation mellem de her to terminaler. Københavns Brandvæsen har opgivet en række forsøg, fordi det ikke har fungeret på en ordentlig måde. Men vi får bare svaret: Jamen man har erfaringer fra andre lande om, at det er i orden. Det er helt, helt utilfredsstillende. Der er en del brugere, som har reageret mod det her lovforslag. Samstemmende siger de: Det, der er brug for, er ikke en privat monopolist på området, men at de forskellige systemer kan tale sammen. Det er præcis det, der ligger til grund for hele den debat om åbne standarder, der er en folketingsbeslutning om, og som vi i teleforligskredsen er meget optaget af at få udmøntet i den offentlige sektor. Det er jo det, som burde være det afgørende, og det er jo ikke det, som der lægges op til her. Her lægges der op til, at det er én operatør, som får hele den her opgave.

     Så vil jeg til allersidst sige, at jeg sjældent har oplevet så utilfredsstillende et forløb fra regeringens side. Det er - for at sige det rent ud - helt, helt rodet, hvem der har haft ansvaret for den her sag. Det er forsvarsministeren, der har fremsat lovforslaget. Hvis man ser på de besvarelser, der er kommet, er langt, langt hovedparten besvaret af finansministeren, fordi det er Økonomistyrelsen, der kører de her forhandlinger.
     Vi havde et samråd her mellem anden- og tredjebehandlingen, hvor vi godt ville have en kompetent minister til at komme og besvare spørgsmål. Der fik vi videnskabsministeren. Så vidt jeg har forstået, har også justitsministeren store aktier i den her sag, fordi det var rigspolitiet, som sad i spidsen for det udvalg, der har besluttet det her system.
     Den måde, som regeringen har håndteret den her sag på er, synes jeg, altså helt, helt underlig. Det er udtryk for, at der er rod i hele proceduren, at der er rod i hele sagen, og derfor vil det eneste fornuftige være, at man trækker det her lovforslag tilbage og får afklaret de mange uafklarede punkter, der er.
     Jeg vil sige til forsvarsministeren, at det kan nås endnu, og med de retssager, der kører, med den retssag, som formentlig vil blive anlagt imod staten, så vil det være det eneste - det eneste - fornuftige på det her tidspunkt.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Vi har i Enhedslisten gennem ganske lang tid advaret mod den måde, det her er lavet på, og sagt, at vi vil stemme imod lovforslaget. Det vil vi også. Det er fuldstændig uansvarligt, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, at overlade noget så vigtigt som kommunikationen inden for hele vores beredskab, inden for alt, der har med politi og sundhed, ambulancer at gøre, til et privat monopol, fordi det jo, som hr. Holger K. Nielsen var inde på, kan have katastrofale følger for den enkelte og - og det kan vi være helt sikre på
- have katastrofale følger for den offentlige økonomi, fordi et monopol på den måde ligesom får et håndtag, man bare kan skrue på, hvis man ønsker at få flere penge ud af staten, ud af samfundet. Vi kan sige, at det her ikke er en skandale, der er på vej, det er allerede en skandale. Og derfor burde man for længst have sagt: Det her projekt opgiver vi, vi laver i stedet for et offentligt ejet net, hvor vi har kontrol over nettet, hvor vi ved, hvad der sker, og hvor vi ikke bliver udsat for afpresning for eventuelt at skulle betale flere penge til et privat selskab. Det har været klargjort i lang tid, også under andenbehandlingen, at det er vilkårene, og det er uforståeligt, at regeringen vil tromle det igennem. Men jeg vil sige: Der er altid nogen logik i verden. Altså, jeg forstår det godt, når det er Venstre, jeg forstår det godt, når det er Konservative, jeg forstår det godt, når det er Dansk Folkeparti, som er privatiseringspartier, som går ind for, at så meget som overhovedet muligt skal privatiseres, så de private kan tjene penge på det, det er sådan set fuldt ud logisk, det er jeg helt med på, men det, jeg ikke forstår - det, jeg ikke forstår - er, at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, som jeg ikke mener er opfostret med den logik, også her støtter et privatiseringsforslag af den type, som ligger foran os. Og jeg vil da gerne vide, hvad Ny Alliance mener. Nu kan jeg jo se, at Ny Alliance er repræsenteret i salen. Hvad vil det parti stemme til det her forslag? Er de også med på privatiseringsbølgen, hvor alt det, der kan tjenes penge på, skal sælges til private, så staten kun står tilbage med det, der ikke kan tjenes penge på? Hvad mener hr. Leif Mikkelsen om det her forslag? Kunne vi ikke få et svar på det? Hvad er Ny Alliances svar? Skal vi privatisere den offentlige sektor? Skal vi privatisere dele af sundheden? Skal vi privatisere dele af politiet, dele af ambulancetjenesten, som det er foreslået her, eller skal vi sørge for, at det kommer i offentligt regi? Jeg vil sige, at med den opmærksomhed, der er om Ny Alliance, er jeg da sikker på, at hvis Ny Alliance meldte sig her og sagde, at det må vi have tilbage, at det kan vi ikke stemme om i dag, at vi må have det undersøgt yderligere, at vi må have fundet ud af, hvad der er op og ned, og hvad erstatningsansvaret er i det her - kunne vi ikke få et svar fra hr. Leif Mikkelsen? - hvis man siger, at det her må vi altså for samfundets skyld have undersøgt nærmere, så er jeg sikker på, at alle de partier, der bejler til Ny Alliance i ét væk, der er jo ikke grænser for, hvem der bejler til Ny Alliance i øjeblikket, ville lytte til det, og så vil vi få en chance for at rette op på den store fejl, der ellers bliver begået i dag.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det forsvarsministeren.

Det er vigtigt for mig at understrege, at lovforslaget, vi tredjebehandler i dag, alene skaber en forpligtelse for kommunalbestyrelserne og regionsrådene til at benytte det kommende landsdækkende radiokommunikationsnet. Lovforslaget vedrører således hverken selve beslutningen om at etablere et fælles radiokommunikationsnet eller beslutningen om den nærmere tekniske udformning af nettet, og det fremgår i øvrigt også af bemærkningerne, og det har jeg sagt allerede under første behandling af det her lovforslag.
     Hr. Holger K. Nielsen udtrykker meget stor bekymring i forbindelse med en erstatningssag, som har været omtalt i Børsen den 29. maj. Lad mig så lige sige, for at det ikke skal stå uimodsagt, her fra talerstolen:
     Se, vi har ladet folk, som har de bedste forudsætninger for at vurdere, om der er grundlag for sådan et krav, se på det, og det er i det her tilfælde kammeradvokaten. Kammeradvokaten har vurderet, at der intet belæg er for at påstå, at vedtagelsen af lovforslag nr. L 167 skulle pådrage staten et erstatningsansvar. Og det har således beroliget mig, og jeg mener sådan set også, det burde berolige hr. Holger K. Nielsen.

Ja, nu har jeg altså aldrig haft det sådan, at kammeradvokaten er juridisk Vorherre, at alt, hvad der kommer fra kammeradvokaten, er den skinbarlige sandhed. Og det er jo derfor, man har et retssystem. Man har en af parterne, der har en vurdering, fint nok. Men det er da dybt, dybt risikabelt under alle omstændigheder at køre det her lovforslag igennem, når der ligger en sådan latent trussel om en stævning på 600 mio. kr. Det er altså mange penge - og når man nu godt kunne udsætte den her sag og få de her uafklarede punkter afklaret.
     Så siger forsvarsministeren, at det her slet ikke handler om radiokommunikationssystemet, at det handler om en tilslutning.
     Ja, men pointen er jo, at den her tvangstilslutning er en integreret del af beslutningen i forbindelse med radiokommunikationssystemet. Det er jo det, vi hævder at der måske er en sammenhæng imellem, at Motorola i sin tid havde fået et løfte om, at man skulle have et bestemt kundegrundlag, for at man gik i gang med udbygningen af TetraNettet. Det fik man så ikke. Motorola truer med en retssag, og så bliver Motorola nu i dag kompenseret for det, man mente man skulle have dengang, ved det her lovforslag.
     Den sammenhæng er da væsentlig at få frem i lyset, og derfor kan forsvarsministeren ikke bare henholde sig til, at det er andre ministre, der har med selve beslutningen i forbindelse med radiokommunikationssystemet at gøre.

Det er sådan, at det, den her lov sikrer, er, at de enkelte aktører i beredskabet tilslutter sig det nye radiokommunikationssystem, når det er blevet besluttet, hvad det er. Og jeg mener: Det giver jo sund og god fornuft, at man sikrer sig, at aktørerne rent faktisk kan tale sammen.
     Det er sådan, at hidtil har de kommunale og regionale beredskabers anvendelse af radiokommunikation ikke været lovreguleret. Med lovforslaget forpligtes kommunerne og regionerne til at anvende det kommende radiokommunikationsnet. Det synes jeg rent faktisk er en god idé, for det sikrer, at man kan tale sammen, og det sikrer den bedst mulige indsats på skadestedet.

Ja, naturligvis skal de kunne tale sammen; det er jo logik for perlehøns.
     Men det, som de forskellige brugergrupper siger, er, at det afgørende ikke er, at du har ét fælles radiokommunikationssystem, det afgørende er, at de forskellige systemer kan tale med hinanden, med andre ord hele den problematik om åbne standarder, som vi jo diskuterer
i andre sammenhænge, og som der ligger en beslutning om skal implementeres i hele staten. Og derfor er det jo en langt mere fremkommelig tilgang.

     Som det er sagt nogle gange: Det her svarer til, at man på mobiltelefonområdet opbygger et net, hvor man er tvunget til at bruge Nokia-telefoner.
     Sådan er det jo ikke på det område. Der er opbygget et net. Man kan bruge forskellige telefoner, som kan tale med hinanden, fordi der er lavet tekniske systemer, så de kan det. Og det er jo det, som de forskellige brugere er optaget af, nemlig at man i stedet for ét landsdækkende radiokommunikationssystem får et system, hvor de forskellige kan tale med hinanden inden for den sammenhæng, der kaldes åbne standarder, og som jo diskuteres mange steder på hele teleområdet og it-området.

Ja, nu mener jeg jo ikke, at der er nogen grund til at starte en debat om alt det, der også er besvaret på skrift til udvalget. Det er jo således, at vi har svaret på, jeg tror, det er 34 spørgsmål, og en del af de svar omhandler netop også åbne standarder, bl.a. svarene på spørgsmål nr. 2, 4 og
13. Og justitsministeren - eller Justitsministeriet - har således svaret bekræftende på spørgsmål om, hvorvidt man har undersøgt mulighederne for åbne standarder, og det fremgår også af svarene til udvalget.

Vil hr. Frank Aaen have en kort bemærkning til forsvarsministeren? Det får han.

Men vi mangler jo også et svar på det mere principielle. Hvad skal være privat til profitformål, og hvad skal være offentligt?
     Altså, de fleste er enige om, at jernbaneskinnerne skal være offentligt ejede, for alt andet ville være uoverskueligt. Så har man stoppet ved at privatisere noget af togdriften. De fleste er enige om, at vandet skal være offentligt ejet, for alt andet ville være en katastrofe. Det var en stor politisk kamp her i Folketinget, om vand også skulle kunne privatiseres, og det er heldigvis endt med, at det skal det ikke kunne.
     Med hensyn til el er der enighed om, at ledningerne skal være offentligt ejede, men man har jo privatiseret DONG, og derfor vil DONG til at fyre med kul, og de vil forhindre kommuner i at lave vedvarende energi. Det er jo en katastrofe.
     Vi har set det på tv-området, hvor vi har privatiseret dele af tv-nettet og solgt det til TDC - en katastrofe. Tilsvarende har vi solgt kobberledningerne, som internettet bæres på, til TDC - en katastrofe.
     Og det er jo det, der er det principielle, vil jeg sige til forsvarsministeren. Er der ting, der, også for en liberalist som forsvarsministeren, er så essentielle for samfundet, at de skal bevares i offentligt regi, eller skal tingene bare sælges, hvis de overhovedet kan sælges?
     Og det er jo det, der er princippet her. Skal det net, der bærer beredskabet, som sikrer vores sundhed, som sikrer politiet, være offentligt ejet eller privat? Hvad synes forsvarsministeren?

Vil forsvarsministeren have ordet? Nej.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 105 stemmer (V, S, DF, KF, RV og Leif Mikkelsen (UFG)) mod 11 (SF og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.
     Inden vi går videre, vil jeg lige nævne, at vi jo har en lang dagsorden, og det ser også ud til, at det bliver en lang debat. Derfor vil jeg henstille til, at man fører dæmpet samtale sammen i salen, så vi også kan høre det, der foregår fra talerstolen.
     Vi forudsætter at køre igennem uden frokostpause, og hen på dagen vil jeg tage stilling til, om der skal være spisepause i aften.