Ifølge betænkningen vil SF redegøre for sin holdning her ved andenbehandlingen.
Når man læser forslaget, ser det ved første øjekast sådan forholdsvis uskyldigt ud. Man kan sige, at det er fornuftigt, at alle parter inden for beredskabsområdet skal tilslutte sig et system, som staten investerer i. Men udvalgsbehandlingen har også afsløret, at der er en række problemer i lovforslaget, og det er så store problemer, at vi ikke kan støtte det.
For det første vil jeg sige, at det er en noget mærkelig procedure, der har været i behandlingen af det her lovforslag. Det er forsvarsministeren, der har fremsat forslaget, men forsvarsministeren har stort set ikke besvaret et eneste spørgsmål. Han har været stedfortræder for Økonomistyrelsen, for Finansministeriet og for andre parter, og det har jo givet en lidt underlig diskussion i Forsvarsudvalget, fordi det ret beset er en sag, der ligger andre steder.
For det andet og nok så væsentligt ligger der bag det her lovforslag en anden sag, som er nok så vigtig, og som er grunden til, at vi har fået lovforslaget, nemlig at staten skal investere i et nyt radiokommunikationssystem, et TETRA-system. Der er altså en række dunkle punkter i hele den her procedure, som går helt tilbage til 2001, hvor Motorola fik licens til at opbygge TETRA-nettet, og hvor Motorola dengang mente, at hvis det skulle hænge sammen, skulle man have tvangstilslutning af kunder, og hvor Motorola også var ude med trusler om en retssag.
Motorola har fået udsættelse af implementeringen af hele radiosystemet flere gange. Og det, man godt kan have en mistanke om - det tror jeg i hvert fald at nogle af de brugergrupper, som har med den her sag at gøre, har en kraftig mistanke om - er, at det her lovforslag reelt er en tvangstilslutning til Motorolasystemet, som staten mig bekendt reelt har besluttet, at man skal købe. Sådan må man forstå det. Den her tvangstilslutning er en form for kompensation for det, som Motorola i sin tid krævede for at få TETRA-systemet til at hænge sammen.
Der er i den sammenhæng - det fremgår af svaret på spørgsmål 7 i de besvarelser, vi har fået - at der ligger et responsum fra kammeradvokaten fra den 2. november 2005, som omhandler nogle af de her spørgsmål. Jeg citerer fra svaret på spørgsmål 7:
»Kammeradvokatens responsum vedrører som nævnt statens handlemuligheder i forbindelse med etablering af et nyt beredskabsradiosystem, og er navnlig indhentet med henblik på at sikre, at etableringen heraf gennemføres inden for de retlige rammer, der gælder på området, således at efterfølgende sagsanlæg mod staten så vidt mulig undgås.«
Det er en kraftig indikering af, at hele den her retssag, som Motorola har truet med, spiller en rolle.
Problemet er, at vi ikke har kunnet få kammeradvokatens responsum at se. Det er stadig væk hemmeligt; det vil man ikke fremlægge. Det er tilsyneladende et væsentligt dokument
i hele klarlæggelsen af, hvad der ligger bag det her. Jeg synes, at det meget utilfredsstillende, at det ikke har været muligt at udlevere det responsum fra kammeradvokaten. Der er også det, at man skaber en reel monopolsituation, ved at man giver en operatør mulighed for at styre hele det nye net, og det er i en situation, hvor Folketinget faktisk har vedtaget et forslag om åbne standarder inden for statens område. Man kan måske sammenligne det med mobiltelefonområdet. Det, man gør her, svarer nogenlunde til, at det var Nokia, der fik muligheden for at bygge mobilnettet op, og så var alle, der skulle snakke i mobiltelefon, tvunget til at købe en Nokiatelefon. Det er jo ikke rimeligt, og det heller ikke rimeligt i en situation, hvor vi faktisk har en målsætning om åbne standarder. Derfor har brugergrupperne været meget mere optaget af at få opbygget et statsligt system, hvor de forskellige systemer i beredskabet, der måtte være, kan snakke med hinanden, og det er jo et langt mere centralt område, end at det bliver et enkelt selskab, der får det her monopol. Det er ikke klogt. Under alle omstændigheder er der så mange ubesvarede spørgsmål, at vi vil bede om, at lovforslaget kommer tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen.