Den næste sag på dagsordenen var:
13) Første behandling af lovforslag nr. L 167:
Forslag til lov om ændring af beredskabsloven. (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet). Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 28/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det lovforslag, vi skal behandle nu, skal sørge for, at det radioudstyr, som politi, redningsberedskab, Falck, ambulancer osv. bruger, er ens og kan tale sammen. Skal vi bekæmpe terror, skal vi agere under terrorangreb, eller skal vi foretage redningsarbejde ved større ulykker eller naturkatastrofer, så skal vi kunne kommunikere sammen.

     Det er derfor væsentligt, at vi har noget materiale, som virker. Mange redningsarbejdere, politifolk og læger har prøvet at stå i den frustrerende situation, som det er at skulle kalde assistance, opgive positionen, advare andre, og så virker materialet ikke.
     Ud over det frustrerende, irriterende og deprimerende kan det også koste menneskeliv. Derfor hilser vi i Venstre velkommen, at vi får det her lovforslag fra forsvarsministeren. Nu forpligtes alle aktører, nemlig kommunerne, regionerne, redningsfirmaerne og politi til at arbejde med samme system, så de netop kan tale sammen. Også ved udliciteringer skal kommuner og regionsråd sørge for, at eventuelle private aktører bruger relevant udstyr. En sådan beslutning betyder også, at de får fælles gavn af et samlet udbud og af stordriften.
     Derfor venter vi nu på, at man kommer frem til et godt resultat, når man skal have fundet det radioudstyr, der skal bruges. Vi har brug for noget, som virkelig kan hjælpe os med at redde menneskeliv og sikre samfundsværdierne. Vi har også brug for noget fremtidssikret, så vi håber, at vi rammer noget brugbart. Allerhelst, hvis vi skal have lidt ønsketænkning, ville det jo være dejligt med noget, der ud over at kunne sende lyd også kunne sende billeder. Det er fremtidsmusik, og det kommer en dag.
     Nogle kommuner har måske lige investeret i et nyt anlæg, og det er måske et andet anlæg end det, Radioudvalget når frem til. Vi har også fået indsigelser fra Taxa på Fyn og er meget forbeholdne over for deres indlæg, men vi ser jo selvfølgelig på det i udvalgsbehandlingen. Er der problemer med kommuner eller amter, skal problemerne løses eller knækkes. Denne lov skal vedtages af hensyn til borgernes sikkerhed, den skal vedtages for at spare menneskeliv, så Venstre hilser denne lov velkommen.

Det glædede mig, at Venstres ordfører sluttede af med at være åben over for, at vi i udvalgsarbejdet skal se på, hvad det her kommer til at betyde for kommunerne, for taxafirmaer og andre.
     Så bemærkede jeg, at ordføreren sagde: Vi skal finde frem til noget, der er fremtidssikret. Derfor vil jeg høre, om ikke Venstre synes, at det ville være bedre at lave noget, der faktisk var fremtidssikret ved at være bygget på åbne standarder. Et enigt Folketing vedtog jo sidste sommer, at vi
i videst muligt omfang skal bygge efter åbne standarder, når vi laver store it-investeringer frem for at bygge hele radiokommunikationssystemet om hele beredskabet, også de private osv., på et privat firma, der har monopolet, og hvor der kan ske noget med det firma eller andet, som gør, at vi er fuldstændig afhængige af dem og ikke kan udvide, sådan som vi gerne vil i fremtiden.

Problemet med fremtidssikring er jo, at fremtiden render stærkt på det her område. Så hvornår vi lige skal hugge til og få det rigtige udstyr, vil jeg ikke stå og love eller forudsige fra Folketingets talerstol, det har vi jo bl.a. udvalgsarbejdet til. Vi har også udvalgsarbejdet til at se på det spørgsmål, som fru Line Barfod rejser. Vi kan ikke lige stå her og sige fra talerstolen, hvad der er bedst. Det må være en egentlig forligssammenslutning, der slår de endelige søm i her. Det her lovforslag er jo bare fremsat som en slags bemyndigelse til, at vi når rigtigt i mål.

Jeg er meget glad for, at ordføreren siger, at det ikke er her, vi slår søm i, og at ordføreren er åben over for, at vi under udvalgsarbejdet netop tager ud og ser på, hvad det er, de åbne standarder kan, fordi de jo giver mulighed for, at vi kan udvikle det, sådan som vi gerne vil, frem for at vi låser det fast i et privat firma, der så får monopol på det hele med risiko for, at vi så ikke kan få den udvikling, vi gerne vil have.

Det er ikke et synspunkt, jeg vil stå her og sparke væk. Jeg lyttede til, hvad fru Line Barfod sagde. Omvendt var det ikke et synspunkt heller, jeg vil stå her og afgive et uigenkaldeligt løfte på.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. John Dyrby Paulsen.

Lovforslaget, vi her behandler, er en smuk blomst, og den kunne såmænd også være groet i den socialdemokratiske have. Den havde nok groet lidt hurtigere, for det er jo sandt for dyden noget, vi har snakket om i lang tid. Men jeg synes, vi skal glæde os over, at der nu er kommet et lovforslag, som i virkeligheden er en del af hele den her pakke. Og der er tale om en smuk idé og en smuk tanke, som også er vigtig i hele beredskabet.
     Der er ingen tvivl om, at når vi har haft en større indsats, en større krisesituation, en større katastrofe, så får vi hver gang historierne om, at kommunikationen på et eller andet tidspunkt har været svær, nogle gange helt har svigtet, og det kan simpelt hen ikke være rigtigt i 2007. Vi er nødt til at løse den her opgave, så kriseberedskaberne og indsatsfolkene kan tale sammen uden problemer, og så det er sikkert, at de kan det, næsten uanset hvad der sker. Og derfor er det her jo et tiltag, der er ualmindelig rigtigt og ualmindelig godt.
     Det, der ligger i forslaget, er, at ministeren skal kunne pålægge kommunerne og regionerne at tilmelde sig, tilslutte sig og sørge for, at det her fælles kommunikationssystem fungerer, og det er nok det, der skal til, for at vi får det landsdækkende, og for at vi gør det rigtigt fra starten.
     Men vi bliver også nødt til at understrege, at det her ikke er et carte blanche til ministeren til at vælte alle omkostningerne, der måtte komme, over på kommunerne, til at kunne gøre, om jeg så må sige, hvad ministeren vil, og så sende regningen videre til kommunerne. Jeg ved, at ministeren heller ikke tænker sådan, så det er ikke et udtryk for en mistanke. Jeg synes bare, det er vigtigt at påpege i den her sammenhæng, at det er ikke det, der er tanken, og det er heller ikke det, der gives carte blanche til.
     Nu er det jo sådan, at det her lovforslag er en del af den samlede indsats for kommunikationsstrategien. Det her lovforslag er så at sige søsætningsrampen til det skib, der i virkeligheden skal ende med at være sødygtigt og bære det her igennem. Derfor kan man sige, at det ikke er unaturligt, at der kommer mange ønsker til, hvordan skibet skal se ud. Det har vi set i høringssvarene, og vi kommer også til at drøfte det mange gange, men det er vigtigt at påpege, at det her altså kun er rampen, vi snakker om, og den er vi nok enige om skal bygges, og den skal bygges hurtigt, så det bliver den med det her lovforslag.
     Hvis man skal tage fat i nogle af de andre ting, der er nævnt i høringssvarene, så synes jeg, det er værd at tage fat
i det ønske, der har været om åbne standarder. Som gammel it-mand er det noget, der egentlig ligger mit hjerte nær, at vi kan bruge det, men jeg må også sige, at jeg ikke er i stand til at vurdere sammenhængen imellem åbne standarder og sikkerheden i et udbygget kommunikationsnet. Jeg synes, at man skal passe meget på. For os er det vigtigt, at vi får bygget det her hurtigt, at vi kommer i gang med det, og at sikkerheden er optimal. Kan man gøre det på nogle måder, der spiller sammen med nogle af de net, der er der i forvejen, eller på sigt også kan medføre en transmission af egentlige billeder, kan understøtte noget telemedicin og lignende, så ville det være godt. Men udgangspunktet er, at vi får etableret det her net, at det fungerer, og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er det, der er det vigtigste. Med de ord vil jeg godt sige, at vi naturligvis støtter det lovforslag, der ligger, og vi kan varmt anbefale det. Vi har nogle ting, vi vil rejse i udvalgsarbejdet, men vi har støtte til det.

Det glæder mig, at hr. John Dyrby tager spørgsmålet om åbne standarder op. Jeg vil høre, om Socialdemokraterne også under udvalgsarbejdet er indstillet på, at vi kigger nærmere på nogle af de ting, der er kommet frem i høringssvarene, og som også ligger i henvendelsen fra Taxa Fyn omkring, hvad der allerede er udviklet af det her system om åbne standarder, så vi ser på, om der er nogle muligheder, som kan gøre, at vi får et mere robust kommunikationssystem, end hvis man vælger at lade det være et privat selskab, der har monopol på det hele.

Jeg er fuldstændig åben over for, at vi drøfter det. Det, jeg også bare vil sige, er, at det, der ligger os mest på sinde, er, at vi får et system, at vi får det etableret, og at det er sikkert, men vi er fuldstændig åbne for at drøfte de muligheder og de ekstra faciliteter, der kunne være tilknyttet systemet, helt åbne.

Vi siger tak til ordføreren. Så går vi hurtigt videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Lovforslaget, som vi her skal tage stilling til, er et nødvendigt lovforslag, vel at mærke såfremt vi ønsker at sikre, at det kommende landsdækkende radiokommunikationssystem vil blive anvendt af alle beredskabsmyndigheder, og at al den nødvendige kommunikation på tværs af beredskabets forskellige parter kan finde sted.
     Regeringen nedsatte i 2002 en arbejdsgruppe, som havde til opgave at kortlægge behovet for en forbedring af den tværgående kommunikation på hele beredskabsområdet.

Arbejdsgruppen, også kaldet Radioudvalget, afsluttede i foråret 2006 sit analysearbejde, og der var enighed om at anbefale, at der i Danmark etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab i Danmark. I den eksisterende lovgivning er der ikke klart beskrevet landsdækkende bestemmelser for, hvordan kommuner og regioner skal gennemføre radiokommunikationen, når det drejer sig om redningsberedskabets opgavevaretagelse.

     Derfor er denne tilpasning af lovgivningen nu nødvendig, og vi vil med lovforslaget kunne sikre, at kommuner og regioner i samarbejde med det øvrige beredskab hos eksempelvis brandvæsen og politiet fremover kan kommunikere mere målrettet og strømlinet i forbindelse med den samlede opgavevaretagelse, når alle typer af uheld og ulykker opstår.
     På den baggrund kan vi fra Dansk Folkepartis side anbefale lovforslaget til vedtagelse, men vil naturligvis i forbindelse med udvalgsarbejdet forbeholde os retten til at stille enkelte ændringsforslag, såfremt høringssvar eller andre henvendelser taler for dette.

Tak til ordføreren. Og så går vi videre, og det er hr. Tom Behnke som ordfører.

Flere ordførere før mig har detaljeret gennemgået, hvad forslaget går ud på. Det skal jeg ikke trætte Tinget med, men blot tilkendegive, at Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Ja, så er det hr. Morten Helveg Petersen som ordfører.

Det Radikale Venstre kan også støtte forslaget.
     Men vi vil i al beskedenhed som ophavsmænd til forslaget
B 103 om åbne standarder selvfølgelig også lægge vægt på spørgsmål under udvalgsbehandlingen. For en ting er at sikre, at myndigheder kan snakke sammen på tværs af myndighedsgrænser, det er jo sund fornuft, ikke mindst når vi diskuterer så vigtige, kritiske systemer som det, vi diskuterer her i dag, men spørgsmålet handler om balancen mellem et centralt fastsat system og så, hvorvidt der ved hjælp af åbne standarder og interoperabilitet kan opnås de samme effekter, de samme målsætninger. Og det er noget, som vi vil interessere os under udvalgsbehandlingen. Det siger sig selv som overordnet formål, at de forskellige aktører, der er involveret i hele beredskabet, selvfølgelig skal kunne kommunikere sammen. Ellers risikerer man jo, at det, som man egentlig gerne vil opnå, ikke er meget værd. Men åbne standarder og interoperabilitet vil vi gerne være med til at kigge nærmere på under udvalgsbehandlingen. Vi støtter.

Så er det hr. Steen Gade som ordfører.

Igen taler jeg på vegne af hr. Holger K. Nielsen, der er ordfører på området.
     Jeg skal bare fortsætte den diskussion, som også andre har været inde på, og sige, at vi vil kigge meget på, hvordan det her bliver konstrueret i praksis, og vi synes altså også, at det egentlig er det, udvalgsarbejdet skal handle om - at det bliver lagt fast i udvalgsarbejdet, så det ikke overlades til situationen bagefter. Det siger jeg jo så også som repræsentant for et parti, som - efter min hukommelse - vist ikke er med i forliget. Det vil så sige, at jeg dermed også har sagt, at jeg ikke synes, den diskussion kun er forbeholdt dem, der er med i forliget, men er forbeholdt udvalgsarbejdet. Så bliver det jo også et parlament, der arbejder efter reglerne, og det vil vel ikke være så ringe.
     Det handler om spørgsmålet om åbne standarder, og det er et spørgsmål om, at der ikke flyttes nogen omkostninger, at det firma, der kommer til at have med det her at gøre, ikke kan vælte en masse omkostninger over på andre. Det må vi have fuldstændig klarhed for under udvalgsarbejdet. Men det er klart, at vi kan se nytten i at lave et sådant system.

Jeg vil bare undskylde og korrigere mig selv. Jeg kan huske, at SF og Enhedslisten var med i forliget fra starten. Men det er rigtigt, at SF og Enhedslisten, så vidt jeg husker, trådte ud senere. Så det var ikke et forsøg på at være uparlamentarisk. Det var bare min opfattelse, at vi her havde et forlig, som alle var med i. Men det er korrekt, at SF og Enhedslisten trådte ud af forliget sidste år, så det vil jeg gerne undskylde.

Det var ikke det, der var min anledning. Men da jeg ikke sad
i Folketinget, da det forlig blev lavet, så vidt jeg husker, har jeg været henne og slå det op. Og jeg tror ikke, vi er med i forliget. Mit budskab var bare, at jeg synes, den her aftale skal indgås og den her drøftelse skal foretages i udvalget.

Jeg skal først sige, at vi selvfølgelig synes, det er fornuftigt at have et radiokommunikationssystem, der kan snakke sammen. Det synes vi man skulle have indført for flere år siden, det har vi efterlyst. Også dengang vi indgik beredskabsforlig tilbage i 2002, mente vi, at man skulle se at have fået det på plads.
     Især burde det have været på plads inden kommunalreformen. Det er fuldstændig sindssygt, at de forskellige brandvæsner nu skal ud og prøve at finde nogle forskellige nødløsninger, mens de afventer, hvad vi når frem til herinde omkring det centrale fastsatte net, så vi kan finde ud af, hvad det egentlig er, vi så skal ud at investere
i. Nogle kommuner har valgt at sige, at de går ud og investerer alligevel, fordi de ikke kunne vente længere osv. Så det er et problem, at det har taget så lang tid. Det skyldes jo så i høj grad den besynderlige måde at gøre det på, at man valgte at gå ud og lade det være nogle private firmaer, der bød ind, og at man ikke dengang var parat til ved lovgivning at kræve, at alle skulle være på det samme net, sådan som man har gjort i andre lande. Men det er så den situation, vi står i i dag. Jeg vil gerne sige, som jeg også har givet udtryk for under de korte bemærkninger, at det for os er utrolig væsentligt også for vores endelige stillingtagen til lovforslaget, at vi sikrer, at det bliver et fremtidssikret system, som kan kommunikere med mange forskellige og selvfølgelig også med vores nabolande. Vi mener også, vi skal huske, at det er vigtigt at kunne kommunikere i Vestnorden, fordi vi selvfølgelig også har et beredskab på Færøerne og Grønland, men vi er også ofte Island behjælpelige, og derfor er det væsentligt, at det, vi vælger som vores beredskabskommunikation, også fungerer der. Derfor tror vi på, at det vil være en stor fordel, hvis vi laver et kommunikationssystem, der er baseret på åbne standarder. Det, at det er baseret på åbne standarder, betyder jo ikke, at det bliver så åbent, at man kan høre, hvad der bliver sagt i radiokommunikationen. Det er et spørgsmål om, hvordan man udvikler de programmer, der skal styre det, og det kan man sagtens gøre, så andre ikke kan lytte med. Der er nogen, der allerede er i gang med at udvikle sådanne systemer. Det fremgår af noget af det, vi har fået både af Gentofte Kommune og fra Taxa Fyn, og jeg synes, det kunne være spændende, at vi under udvalgsarbejdet prøvede at kigge nærmere på og høre om, hvad det egentlig er, de har udviklet. Jeg synes, det er væsentligt, når vi hører, at taxabranchen i Danmark åbenbart er førende, og at de skriver, at Danmark er det eneste land, der har et fuldt udbygget system i funktion, hvor der kommunikeres via et åbent tetrasystemt på hele taxaområdet. Hvis det er korrekt, synes jeg da, det er væsentligt at se på, om det er noget, som kan bruges og som vil kunne indgå. Og vil vi omvendt, hvis vi vælger et privat firma til at stå for det her radiokommunikationsudstyr, forhindre, at vi fremover kan bruge det taxasystem, der bygger på åbne standarder, så hele taxabranchen vil være tvunget til at skifte deres radiokommunikation ud? Dertil kommer så, at jeg mener, at man må se på, hvad sårbarheden er, hvis vi vælger, at det er et privat firma, der står for al den radiokommunikation, der er afgørende for beredskabet. Betyder det, at vi bliver for afhængige af et firma, som dels så selv kan fastsætte prisen, men hvor det også kan betyde, at vi i en eller anden situation pludselig står uden det nødvendige udstyr, eller at vi, hvis firmaet går konkurs, hvad private firmaer jo kan gøre, lige pludselig ingen har til at levere det, vi skal bruge af reservedele, videreudvikling osv.? Dertil kommer så de praktiske problemer, der fremgår af nogle af høringssvarene, med, at det system, der er lagt op til, ikke kan bruges til telemedicin og til at overføre billeder osv. Det synes jeg er et ret væsentligt problem at tage højde for, fordi telemedicin vil være af stor betydning
i fremtiden, også direkte ude i ambulancerne. Især hvis man vælger, som det ser ud til, at lukke mange af de små sygehuse, og folk skal transporteres meget længere i ambulancer, så bliver det afgørende, at det kommunikationsudstyr fungerer. Så synes jeg, at det er et meget godt eksempel, som Taxa Fyn henviser til med, at hvis vi indfører, at et privat firma skal have monopol, så svarer det til, at vi havde givet Nokia monopol på at oprette GSM-nettet i Danmark, og at Nokias telefoner skulle være de eneste, der var tilladt at bruge. Og det ville nok ikke have været den bedste måde at få udviklet mobiltelefonien på i Danmark.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til forsvarsministeren.

Først vil jeg gerne sige tak for den overvejende positive modtagelse, det her lovforslag har fået. Der er naturligvis rejst en række spørgsmål under debatten, som det vil være naturligt at vi får nærmere belyst under udvalgsbehandlingen af det her lovforslag.
     Det er vigtigt at understrege, at det her lovforslag alene skaber en forpligtelse for kommunalbestyrelserne og regionsrådene til at benytte det kommende landsdækkende radiokommunikationsnet. Lovforslaget vedrører hverken selve beslutningen om at etablere et fælles radiokommunikationsnet eller beslutningen om den nærmere tekniske udformning af nettet. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget.

     Lovforslaget skal ses i lyset af, at der i dag ikke findes lovgivning om kommunernes og regionernes benyttelse af radiokommunikationsnet i forbindelse med løsningen af de kommunale redningsberedskabs- og ambulanceberedskabsopgaver. Det er netop for at sikre, at det kommende landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes af alle beredskabsmyndigheder, og at den nødvendige kommunikation på tværs af beredskaber kan finde sted. Derfor forpligtes kommunalbestyrelserne og regionsrådene ved lovforslaget til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet til løsning af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver.
     I tilfælde af at en privat aktør løser beredskabsmæssige opgaver for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal disse myndigheder sikre, at forpligtelsen til at benytte radiokommunikationsnettet også overholdes af den private aktør. Etableringen af det landsdækkende radiobaserede kommunikationsnet sker på baggrund af et udbud og en proces, der fortsat er i gang under ledelse af Finansministeriet ved Økonomistyrelsen. Da udbuddet af kommunikationsnettet foretages på vegne af alle statslige beredskabsmyndigheder, er disse myndigheder allerede omfattet af tilslutningsforpligtelsen. Det er derfor heller ikke nødvendigt ved lov at forpligte disse myndigheder til at benytte kommunikationsnettet. Med lovforslaget gives der ligeledes mulighed for, at andre aktører end de, der forpligtes direkte ved lovforslaget, kan forpligtes til at benytte radiokommunikationsnettet. Et eksempel på sådanne andre aktører er virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur inden for bl.a. energi, og som er eller kan blive vigtige for det danske beredskab. Etableringen af en sådan forpligtelse vil alene ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter forhandling med de berørte ressortministre. Endelig skabes der med lovforslaget mulighed for at fastsætte nærmere regler om brugen af radiokommunikationsnettet, herunder om tilslutning, benyttelse, betaling m.v., når disse forhold er afklaret. Den socialdemokratiske ordfører, hr. John Dyrby Paulsen, rejste spørgsmålet om finansieringen, og jeg vil sige, at Finansministeriet sammen med bl.a. Forsvarsministeriet vil indgå i økonomiske forhandlinger med kommunerne og regionerne, så snart der ligger et endeligt overblik over de økonomiske omkostninger ved etableringen og driften af det landsdækkende radiokommunikationsnet. Loven træder i kraft den 1. august 2007, og da det er forventningen, at udrulningen af det landsdækkende radiokommunikationsnet vil ske etapevis, finder loven dog kun anvendelse i de kommuner og regioner, hvor det nye landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt i henhold til den tilslutningsplan, der aftales med den private tjenesteyder. Så har der været nævnt noget om de åbne standarder. Det er klart, at jeg synes, det ville være rigtig godt, at man så på det i udvalgsbehandlingen, men det er også vigtigt for mig at sige, at nogle af de nøgleord, som er vigtige i forbindelse med det nye radiokommunikationssystem, jo er sikkerhed, robusthed, kryptering; at sikre, at man kan tale med hinanden i et lukket, sikkert net. Og igen: Det er ikke den beslutning, vi træffer i dag, for den beslutning ligger ovre i Økonomistyrelsen under Finansministeriet, men derfor kan vi jo i udvalgsarbejdet behandle det spørgsmål, og så kan man jo sende sine bemærkninger over til Finansministeriet.

Det glæder mig, at forsvarsministeren er åben over for åbne standarder, og jeg er helt med på, at det er finansministeren, der reelt sidder for bordenden. Men det var bare til forsvarsministerens sidste bemærkning om, at det kunne være et problem med åbne standarder - sådan hørte jeg det - i forhold til sikkerhed. Jeg vil bare lige have ministeren til at bekræfte, at noget, der er baseret på åbne standarder, kan være nøjagtig lige så sikkert som noget, der er baseret på, at nogen har ophavsretten til det. For nu at tage et helt andet eksempel, så er den cd, som it-fagforeningen PROSA lige har udsendt med et krypteringsprogram, der gør, at man ikke kan se, hvilke internetsider folk har været inde på, jo netop udviklet på åbne standarder. Så krypteringsprogrammer kan sagtens laves på åbne standarder.

Jeg vil sige til fru Line Barfod, at det jo er interessant at få oplyst, men jeg er også nødt til at sige, at der nu igennem en årrække har siddet et udvalg under ledelse af Rigspolitichefen og set på radiokommunikationssystemet. Det ligger nu ovre i Finansministeriet under Økonomistyrelsen, hvor man kigger på det og træffer den endelige beslutning. Og med hensyn til det tekniske er jeg fortrøstningsfuld om, at der er mennesker, der er klogere end mig, og hvis det er således, at der findes en god og billig løsning, så er jeg ret overbevist om, at det er oplysninger, som de pågældende er i besiddelse af.
     Det, der er vigtigt nu, er, at vi kommer i gang med det her radiokommunikationssystem, vi har talt om så længe, og der er det vigtigt, at vi skaber det lovmæssige grundlag for, at vi sikrer, at alle, som har en aktie i beredskabet, kan tale med de andre aktører, således at det bliver et net, der dækker 100 pct.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.