Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 177 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
8. april 2011
HøringsnotatL 177 - Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven(Risikobaseret tilsyn i to spor, differentierede bøderm.v.)Høringssvar vedr. udkast til ændring af arbejdsmiljøloven
J.nr. 20110040586TMI/ak/kse
Arbejdstilsynet har modtaget en række høringssvar vedrørende udkast til forslag tilændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret tilsyn i to spor, differentierede bø-der m.v.).Følgende myndigheder og organisationer er hørt:Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Politidirektørforeningen, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøkla-genævnet, Certificerede Organers Forum, DANAK, Landsorganisationen i Dan-mark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Central-organisation, Danske Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgivere1, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske regi-oner, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgi-ver og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiver-forening, Kristelig Fagbevægelse og Producentforeningen.Der er modtaget bemærkninger fra følgende myndigheder og organisationer (kursiv= ingen bemærkninger)Advokatrådet/Advokatsamfundet (AS),Danske Advokater,Arbejdsmiljørådet(AMR), DANAK,Landsorganisationen i Danmark,Funktionærernes og Tjene-stemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (AC), DanskeArbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere(SALA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Ledernes Hovedorganisation(LH), KL, Danske regioner (DRE), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA) og Bryggeri-foreningen (BRF).Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i det lov-forslag, der er sendt i høring:1. Høring om lovforslaget
FAhar noteret sig, at lovforslaget er fremsat inden høringsfristens udløb.DANAKtilkendegiver, at høringen dermed ikke bliver reel.BRFfinder, at partshøringen på den måde bliver en formsag, og det forekommerunødvendig at afvige fra den sædvanlige partshøringsproces set i lyset af, at æn-dringerne først træder i kraft 1. januar 2012.SALA har også udtalt sig på vegne af Landbrug & Fødevarer (tidligere bl.a. Landbrugs-raadet).1
1.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
De fremførte bemærkninger er noteret. Fremsættelsen af lovforslaget inden hø-ringsfristens udløb skal ses i lyset af, at den politiske aftale, som lovforslaget ud-mønter, blev indgået den 22. marts 2011, og at det følger af Folketingets Forret-ningsorden, at lovforslag normalt bør fremsættes senest 1. april, for at de kan på-regnes gennemført i det pågældende folketingsår.Efter en eventuel vedtagelse skal der være tid til udmøntning af regelsættet bl.a. irelation til it-understøtning etc., så reglerne kan få virkning fra 1. januar 2012. Dethar derfor været nødvendigt at fremsætte lovforslaget i indeværende samling.2. Risikobaseret tilsyn i to spor.
2.1. Generelle bemærkninger
AMRnoterer med tilfredshed, at det er lykkedes at indgå et bredt forlig om en stra-tegi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020, og ser frem til at indgå konstruktivt iimplementeringsarbejdet.DA, FA, SALA, LH og DREhilser generelt et mere risikobaseret tilsyn velkom-ment.ACbemærker med stor tilfredshed, at der er kommet et øget fokus på det psykiskearbejdsmiljø. Desuden opfordres til, at anerkendelse af behovet for at styrke fokuspå psykisk arbejdsmiljø får indvirkning på fordelingen af midler og udvidelse afmålgrupper under Forebyggelsesfonden.KRIFAglæder sig over de nye initiativer.FTFkan anbefale alle forslagene gennemført.BRFfinder en gradueret kontrol fornuftig.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
De fremførte bemærkninger er noteret og giver ikke anledning til ændringsforslagtil det fremsatte lovforslag.2.2. Udvælgelse af virksomheder på baggrund af en indeksmodel
KLfinder det uklart, hvori den risikobaserede tilgang består, når alle virksomhedermed flere end 2 ansatte alligevel får tilsyn mindst én gang i perioden 2012 – 2019.BRFefterlyser oplysninger om, hvordan modellen er dynamisk, hvor omfattendejusteringerne kan være, og hvem der træffer beslutning om justeringerne. Desudenbør arbejdsmarkedets parter også inddrages i undersøgelser af tilsynstiden og -kva-liteten, som skal forelægges aftaleparterne.DA, FA, SALA, LH og DREopfordrer til, at det indarbejdes som en forudsætning ilovforslaget, at arbejdsmarkedets parter inddrages i udformningen af indeksmodel-
2
len, således at normer og aftaler mellem parterne, herunder metodeudvalgets anbe-falinger, kan indgå og lægges til grund.ACfremhæver, at der er et særligt behov for at udvikle metoder, der kan afdækkepsykiske arbejdsmiljøproblemer, som ikke nødvendigvis er branchespecifikke, mensnarere knyttet til jobfunktion og jobgrupper.KRIFAfinder, at det ikke harmonerer med ønsket om at sætte øget fokus på detpsykiske arbejdsmiljø, når virksomheder, der hidtil har haft et godt arbejdsmiljøuden påbud, højst vil få ét besøg af Arbejdstilsynet de næste 10 år. Der er derforbehov for mere hyppige besøg, hvis problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljøskal løses.AS finder, at det ikke fremgår klart, på hvilket grundlag det risikobaserede tilsynvil blive baseret, da indeksmodellen ikke er beskrevet nærmere i lovforslaget. Detforekommer uheldigt, at virksomhederne vil blive underlagt et nyt og skærpet til-syn af forholdsvis indgribende karakter, uden at det i lovgivningen nærmere fast-lægges, hvordan dette skal gennemføres. Desuden fremgår det ikke klart, i hvilketomfang og på hvilket grundlag der er tiltænkt en undtagelse til den forudgåendeunderretning om et tilsynsbesøg, hvilket bør præciseres.2.2.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Selvom alle virksomheder med 2 årsværk eller derover ansat vil blive besøgtmindst én gang i perioden fra 2012 til og med 2019, er der alligevel tale om en ri-sikobasering af tilsynet. En stor del af de virksomheder, som vurderes at havestørst risiko for at have arbejdsmiljøproblemer, vil modtage risikobaseret tilsynmere end én gang i perioden. Samtidig vil de virksomheder, der modtager afgørel-ser eller vejledning om psykisk arbejdsmiljø, blive genbesøgt efter 12 til 18 måne-der. Dette skal være med til at sikre, at der sættes fokus på bl.a. de psykiske ar-bejdsmiljøforhold.Indeksmodellen er dynamisk, da den til enhver tid indeholder de parametre, dervurderes at bidrage til at udpege de virksomheder, der forventes at have problemermed arbejdsmiljøet. Hvis der kommer ny viden om arbejdsmiljøforhold, der pegerpå, at virksomheder med fx psykiske arbejdsmiljøproblemer ikke bliver prioriteret itilstrækkeligt omfang, vil parametersammensætningen og værdien af de enkelte pa-rametre kunne ændres for at styrke området. Indeksmodellen baseres på Arbejds-tilsynets data, men parametrene vil være offentlige tilgængelige.Indeksmodellen indeholder flere parametre, der drejer sig om psykisk arbejdsmiljø.Der indgår blandt andet parametre om psykisk arbejdsmiljø på brancheniveau. Dapsykisk arbejdsmiljø er et af de tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer i den aftaltestrategi, vægtes data om psykisk arbejdsmiljø højt. Det vægtes desuden højt, omden enkelte virksomhed tilhører en nedslidningstruet branche, hvor nedslidningenblandt andet skyldes psykiske belastninger.Stikprøven er med til at sikre, at ingen virksomheder kan vide sig sikre på ikke at fåtilsyn. Medarbejdere på virksomheder, som har problemer med det psykiske ar-bejdsmiljø, har også fremover mulighed for at klage over arbejdsmiljøforholdene,
3
hvilket kan medføre, at Arbejdstilsynet gennemfører et tilsyn på virksomheden medudgangspunkt i klagen.Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynets hidtidige tilsynsmodel med screening ogmulighed for et efterfølgende tilsyn omlægges til risikobaseret tilsyn. Der er ikketale om at skærpe tilsynet, og Arbejdstilsynet vil fortsat anvende flere forskelligetilsynsformer.Det er ikke et generelt krav, at Arbejdstilsynet foretage varsling af en part indengennemførelse af et kontrolbesøg, hvis øjemedet med kontrollen ville blive for-spildt. Baggrunden er, at Arbejdstilsynet vil have et retvisende billede af arbejds-miljøet på virksomheden.De øvrige bemærkninger er noteret, og vil indgå i overvejelserne om det videre ar-bejde med implementering af det risikobaserede tilsyn i to spor.Høringssvarene giver ikke anledning til ændringsforslag til det fremsatte lovfor-slag.3. Mere hjælp til virksomheder med 1-4 ansatte
FTF og KLønsker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Arbejdstilsy-net vil henvise virksomhederne til at få yderligere vejledning fra øvrige relevanteaktører, herunder branchens organisationer og branchearbejdsmiljøråd.KLtilkendegiver desuden, at ordningen bør evalueres fx efter 2 år.BRFfinder det glædeligt, at Arbejdstilsynet opprioriterer sin vejledningsindsats,men at det kunne være ønskeligt, hvis denne vejledning kunne udvides og eventuelterstatte rådgivningspåbud til de helt små virksomheder.3.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Arbejdstilsynet vil vejlede virk-somheder med 1-4 ansatte om, hvordan virksomhederne kan få yderligere vejled-ning fra øvrige relevante aktører, herunder branchens organisationer og bran-chearbejdsmiljøråd.Det er ikke hensigten, at Arbejdstilsynets vejledning skal erstatte et eventuelt råd-givningspåbud til en virksomhed af denne størrelse.De øvrige bemærkninger er noteret, og vil indgå i overvejelserne om det videre ar-bejde med implementering af initiativet om mere hjælp til virksomheder med 1- 4ansatte.Høringssvarene giver ikke anledning til ændringsforslag til det fremsatte lovfors-lag.4. Differentierede bøder
DA, SALA, LH, FA, DREogBRFfinder ikke, at der foreligger dokumentation for,at de skærpelser af bødeniveauet, som lovforslaget lægger op til, vil have nogen
4
positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Endvidere peger de nævnte høringsparter på,at domstolene allerede efter de gældende regler har mulighed for at fastsætte bødenefter sagens konkrete omstændigheder, De nævnte høringsparter stiller derforspørgsmål ved forslagets præventive virkning.DA, SALA, LH, FAogDREmener, at samme forseelse skal medføre den sammestraf, og at dette princip alene skal fraviges ved overtrædelser med økonomisk vin-ding eller lignende, hvilket ikke er tilfældet ved overtrædelse af arbejdsmiljølov-givningen.BRFbemærker endvidere, at det er antallet af ansatte på jur-enheden, som læggestil grund for bødedifferentieringen, og ikke fx omsætning/indtjening. Oplysningerom antallet af ansatte hentes fra CVR, og er CVR-registrets oplysninger ikke eropdaterede, vil virksomheder i nedgangstider rammes hårdt og på et forkert grund-lag.BRFfrygter, at forslaget om differentierede bøder kan virke begrænsede for virk-somhedernes lyst til at ansætte nye medarbejdere for at holde sig under grænserne.KLnoterer sig det politiske ønske om at skærpe straffen for overtrædelser af ar-bejdsmiljølovgivningen, og at de eksisterende muligheder for at forhøje bøden vedvisse skærpende overtrædelser opretholdes uanset virksomhedens størrelse (§ 82,stk. 2).FTFforeslår, at et afsnit fra aftaleteksten indgår i bemærkningerne til lovforslaget,således at det fremgår, at initiativet ikke omfatter overtrædelser vedrørende rammerog procedure for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, fx manglende arbejds-pladsvurdering (APV) og manglende organisering af arbejdsmiljøarbejdet (dvs.formelle overtrædelser).4.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Med forslaget tilsigtes, at virksomheder, som ikke har styr på arbejdsmiljøet, straf-fes hårdt, og at virksomhederne skal kunne mærke det, hvis de får en bøde for atovertræde arbejdsmiljøreglerne. Forslaget om differentierede bøder vil medføre etmere retfærdigt bødesystem, hvor bøderne kan mærkes mere ensartet i store ogsmå virksomheder.Det tilkommer domstolene at fastsætte straffen efter den foreslåede bestemmelseom differentierede bøder. Således kan bøden fastsættes i op- eller nedgående ret-ning efter en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder – herunder an-tallet af ansatte på overtrædelsestidspunktet. Virksomheder, der kan dokumentereet andet antal ansatte end det, der er lagt til grund ved indstillingen til bødens fast-sættelse, kan ved domstolsbehandlingen af sagen fremlægge disse oplysninger.Virksomheder, der overholder arbejdsmiljølovgivningen, straffes ikke, og derforforventes forslaget om differentierede bøder ikke at få betydning for virksomheder-nes ønske om at ansætte nye medarbejdere.
5
Forslaget om differentierede bøder omfatter alene materielle overtrædelser, dvs.overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der indebærer en direkte risiko for ar-bejdsskader i forbindelse med det konkrete arbejde. Herved omfatter forslaget fxmanglende udsugning ved svejsning og arbejde i højden uden rækværk. Ved for-melle overtrædelser, som fx manglende arbejdspladsvurdering (APV), er der ikkeen direkte risiko for ansattes tilskadekomst, og det er derfor foreslået, at bødenalene differentieres ved materielle overtrædelser.I § 1, nr. 4, i det fremsatte lovforslag og i bemærkningerne hertil, er det præciseret,at det alene er materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der medføreren differentieret bøde.Høringssvarene giver ikke anledning til ændringsforslag til det fremsatte lovfors-lag.5. De økonomiske og administrative konsekvenser
KLhar ikke med forslaget taget stilling til lovforslagets kommunaløkonomiskekonsekvenser, men forudsætter, at der sker særskilt høring herom.5.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har efterfølgende iværksat høring om de kommunaløko-nomiske konsekvenser og er i øvrigt af den opfattelse, at forslaget ikke har nogenkommunaløkonomiske konsekvenser.
6