Henvendelse til Folketingets retsudvalg vedr. lovforslag L 165 og L 166

 

Forældelseslov og arbejdsskader

Der er fremlagt lovforslag vedr. forældelseslov og ændret følgelovgivning.

 

Vi arbejder til dagligt med medlemmer, der har været udsat for arbejdsskader og har derfor mange års erfaring med og grundigt kendskab til arbejdsskadelovgivningen og dens virke.

 

I dag gælder alene den 20-årige frist for krav efter arbejdsskadesikringsloven.

 

Med vedtagelse af L 165 og L 166 bliver forældelsesfristen for de arbejdsskadede ændret til 3 år.

 

Den 3-årige forældelsesfrist kan medføre afgørende forringelser for personer, der er ramt af en arbejdsskade.

 

Samme 3-års frist kan bl.a. betyde, at krav, hvis eksistens skadelidte ikke har kendt til (på grund af en forkert administration f.eks. erhvervsevnetabserstatning og revalidering) forældes efter 3 år og ikke som nu først efter 20 år.

 

Vi har vanskeligt ved at forstå, at der for en gruppe personer, der typisk er svage både fysisk og økonomisk (p.g.a. arbejdsskaden) skal indføres en forældelsesfrist, der er ligeså stram som den, man mener, skal gælde i generelle erhvervsmæssige forhold m.v. Den nye forældelsesfrist vil komme til at stille nogle i forvejen hårdt ramte mennesker langt ringere end tilfældet er i dag.

 

Dertil kommer, at lovforslagene generelt er vanskeligt forståelige i relation til arbejdsskadede personer.

 

Det er navnlig uklart, hvornår den 3-årige forældelsesfrist skal regnes fra i relation til krav, der baserer sig på Arbejdsskadesikringsloven.

 

Samtidig med indførelse af en kort forældelsesfrist bliver muligheden for at føre retssag om afgørelse efter Arbejdsskadesikringsloven indirekte undergivet en 1-årsfrist. (”tillægsfrist”)

I dag gælder alene 20 års fristen.

 

I bemærkningerne til gældende arbejdsskadesikringslov er på side 30 anført følgende:

… Forligspartierne har lagt vægt på at fastholde den høje retssikkerhed, der i dag er i arbejdsskadesystemet. Det betyder, at reglerne om genoptagelse er uændrede, og at der ikke indføres en søgsmålsfrist.”…

 

Vi er ikke bekendt med, at forligskredsen siden vedtagelsen af gældende arbejdsskadesikringslov har drøftet dette spørgsmål, hvorfor det undrer os, at man mener, at der i arbejdsskadesager skal indføres søgsmålsfrist.

Konsekvenserne af ændrede regler i arbejdsskadesager vedr. forældelse og indirekte søgsmålsfrist er hverken undersøgt eller beskrevet. Der anmeldes årligt ca. 20.000 nye tilfælde af ulykker og ca. 17.000 nye tilfælde af erhvervssygdomme.

Det er vores erfaring, at vi i en del arbejdsskadesager har været nødsaget til at anlægge retssag for at få omgjort forkerte afgørelser eller afprøvet rækkevidden af en bestemt fortolkning.

Det drejer sig om såvel anerkendelse som erstatningsudmåling.

Efter vores opfattelse har en søgsmålsfrist den konsekvens, at presset på domstolssystemet vil øge, for de, der har ressourcer til at anlægge en sag, vil gøre dette, inden grundlaget for sagen er undersøgt på tilstrækkelig vis, alene for at undgå, at sagen forældes. Mere ressourcesvage personer kan miste adgangen til at få prøvet afgørelser, der burde være prøvet.

 

Efter vores opfattelse er der hverken fremført politiske eller juridiske argumenter for, at retstilstanden for arbejdsskadede skal forringes, hvilket vedtagelse af L 165 og L 166 vil medføre.

Eksempel:

En lønmodtager er på arbejde. Han falder og slår sit knæ. Det gør ondt og knæet hæver op. Lægen siger, at han skal tage den med ro og da han har nogle dages afspadsering, passer det med, at han kan bruge disse til at ”rekreere” sig.

Efter 3½ år viser knæskaden sig for alvor. Han kan ikke længere passe sit arbejde og bliver indlagt og opereret. Lægerne siger, at generne stammer fra dengang, han faldt og slog knæet.

Arbejdsskadesagen kan være forældet, hvis 3-års fristen indføres.

 

Eksempel:

En lønmodtager får anerkendt kroniske lænderygsmerter som arbejdsskade. Ved erstatning for tab af erhvervsevne bliver der taget hensyn til, at hun i forvejen har psoriasisgigt og at denne med al sandsynlighed på et eller andet tidspunkt ville have givet erhvervsproblemer.

Afgørelsen ankes og Ankestyrelsen fastholder afgørelsen. På det tidspunkt har sagen verseret i systemet i 2 og 9 måneder.

Lønmodtageren kan nu vælge mellem to handlemåder:

1. Straks - og uden at undersøge sagen yderligere – at anlægge sag mod Ankestyrelsen for at sikre sig, at tillægsfristen på 1 år ikke overskrides.
2. Undersøge sagen (kontakt til egen læge, specialafdeling på hospital, kommune m.v.) for at vurdere, om der er grundlag for at anlægge sag mod Ankestyrelsen og dermed risikere, at vurderingsgrundlaget ikke kan tilvejebringes indenfor 1 års tillægsfristen.

 

 

Dansk Metal         FOA                        3F                             HK

 

Peter Poulsen       Inger Bolwinkel        Ida Bang Andersen      Anne Marie Bryde

Sekretær              Forbundssekretær     Socialrådgiver            Socialrådgiver