Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. april 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) (L 163).
Lene Espersen
/
 Birgit Thostrup Christensen
Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) (L 163):
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/4-07 fra John Neumann, Allerød vedr. L 163, jf. L 163 – bilag 14.â€
Svar:
1. John Neumann har ved brev af 25. april 2007 til Folketingets Retsudvalg anført, at en juridisk rådgiver bør kunne repræsentere en borger i retten, også i tilfælde hvor borgeren får fri proces eller retshjælpstilsagn, da lempelsen af advokaters møderetsmonopol ellers vil være uden reel betydning.
John Neumann har herudover anført, at det er svært at forstå, at man ikke må kalde sig advokat og virke som sådan over for en borger, når man er medlem af Advokatsamfundet, blot fordi man er ansat i et selskab, der ikke er ejet af en advokat. Det afgørende for borgeren er ifølge John Neumann, om vedkommende bliver repræsenteret af en person med den nødvendige juridiske kompetence.
På den baggrund finder John Neumann, at det stillede lovforslag bør følges op af endnu en lovændring, der gør det muligt, at også firmaer/selskaber, der ikke er ejede af advokater, kan repræsentere en borger i retssager, såfremt repræsentanten er medlem af Advokatsamfundet.
2. Justitsministeriet har den 30. april 2007 fremsendt ændringsforslag til lovforslaget til Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 3, vil det fortsat alene være advokater, der kan beskikkes til at udføre sager for parter, der har fri proces, samt yde retshjælp.
Â
Formålet med ordningerne fri proces og offentlig retshjælp er overordnet at sikre borgerne en reel adgang til domstolene. Justitsministeriet er derfor enig med Advokatudvalgets flertal i, at partsrepræsentanterne skal kunne yde retshjælp af en kvalitet, som advokater i kraft af deres uddannelse besidder, men som der ikke er sikkerhed for, at andre partsrepræsentanter vil være i stand til at yde, jf. herved afsnit 9.7.2.6. og 9.7.3.3. i betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater.
For så vidt angår spørgsmålet om forsikringsdækning under private retshjælpsforsikringer for udgifter til andre rettergangsfuldmægtige end advokater er Justitsministeriet af den opfattelse, at dette ikke bør reguleres ved lov, men bør være op til de enkelte forsikringsselskaber.
3. Efter retsplejeloven må advokatvirksomhed kun udøves i enkeltmandsvirksomhed, i et fællesskab af advokater eller af et advokatselskab.
Der er ligeledes efter gældende ret begrænsninger i forhold til, hvornår en advokat ansat i en virksomhed, som ikke er en advokatvirksomhed, må anvende sin advokattitel ved rådgivning af virksomhedens kunder.
Lovforslaget ændrer ikke ved disse begrænsninger, der har sin baggrund i hensynet til advokaters uafhængighed, dvs. hensynet til at advokater udelukkende virker til gavn for deres klienter og i den sammenhæng er fri af uvedkommende interesser. En advokat ansat i en virksomhed er således ikke uafhængig af denne virksomheds interesser og kan derfor efter retsplejeloven ikke ved rådgivning af virksomhedens kunder anvende sin advokattitel.