Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 11, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. april 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) (L 163).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Birgit Thostrup Christensen

 

Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) (L 163):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24/4-07 fra Foreningen af Erhvervsjurister i København vedr. L 163, jf. L 163 – bilag 12.”

 

Svar:

 

1. Foreningen af Erhvervsjurister i København har ved brev af 24. april 2007 på vegne af Copenhagen Business School, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen Århus Universitet, Cand.merc.jur.-Netværket, Studieforening for HA(jur.) og cand.merc.(jur.), Dimittendforening for cand.merc.(jur.) samt på egne vegne rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg.

 

Foreningen opfordrer til, at erhvervsjurister får mulighed for at opnå advokatbeskikkelse og henviser i den forbindelse til en vedlagt skrivelse vedrørende erhvervsjuridiske kandidaters mulighed for at blive advokater.

 

Det fremgår heraf bl.a., at en betydelig del af erhvervsjuristers uddannelsesforløb består af juridiske fag, og at alle på grunduddannelsen bliver undervist i offentlig ret. Foreningen stiller endvidere spørgsmålstegn ved, om den nuværende advokatstand reelt er de eneste, der besidder de tilstrækkelige kvalifikationer for at opnå advokatbeskikkelse. Herudover anfører foreningen, at der på de større advokatkontorer efterhånden er erfaring med at ansætte cand.merc.(jur.)’er. Foreningen anfører endvidere, at det bør være advokateksamen og ikke den juridiske kandidateksamen, der skiller de mennesker fra, som ikke kan begå sig som advokat. Klienternes retssikkerhed handler ifølge foreningen om at sikre klienterne den bedste rådgivning, og det vil ikke svække forbrugernes retssikkerhed, hvis de erhvervsjuridiske kandidater får mulighed for at opnå advokatbeskikkelse. Foreningen opfordrer til, at der udarbejdes et konkret løsningsforslag vedrørende erhvervsjuristernes mulighed for at blive advokater.

 

Endelig vedlægger foreningen brochuren ”Erhvervsjuridiske kandidater tilbyder deres kompetencer”.

 

2. Som det fremgår pkt. 4.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, finder et enigt Advokatudvalg, at det bør fastholdes, at man for at blive advokat skal have opnået en juridisk bachelor- og kandidatgrad.

 

Udvalget ønsker at sikre, at advokater fortsat har de nødvendige faglige kvalifikationer for af hensyn til klienterne at kunne varetage deres hverv på forsvarlig vis. Udvalget anfører endvidere, at de uddannelsesmæssige krav til at opnå advokatbeskikkelse bør ses i sammenhæng med uddannelseskravene til de øvrige aktører inden for retsvæsenet (dommere og anklagere). Udvalget finder, at der fortsat består en sådan sammenhæng mellem disse aktører, at det er hensigtsmæssigt, at der kan ske udveksling af medarbejdere mellem brancherne.

 

3. Justitsministeriet finder i lighed med Advokatudvalget, at det på nuværende tidspunkt fortsat alene bør være den juridiske bachelor- og kandidateksamen, som giver adgang til advokatbeskikkelse. På trods af, at jurastuderende kan vælge mellem forskellige valgfri moduler under uddannelsen, indeholder den juridiske bachelor- og kandidatuddannelse en række obligatoriske fag (f.eks. familie- og arveret, forfatningsret, forvaltningsret, formueret og strafferet), der sikrer, at alle juridiske kandidater har et grundlæggende og bredt kendskab til retsområder, som også alle advokater bør have kendskab til.