Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. maj 2007
Betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Revision af regler om advokaters virksomhed)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag fra justitsministeren
Justitsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 22. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater. Justitsministeren sendte den 13. oktober 2006 denne betænkning til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 44. Betænkningen har været sendt i høring. Den 14. marts 2007 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Advokatrådet,
Thomas Birk, Viby,
Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Forbrugerrådet,
Foreningen af Erhvervsjurister,
Leif Hedegaard Jørgensen, Rødovre,
John Neumann, Allerød og
NODECO, Albertslund.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2 og 5, imod ændringsforslag nr. 3 og 4 og hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1
  1) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 124, stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter »selskabet«: »og må alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet«, og 3. pkt. udgår.
[Fastholdelse af muligheden for forskellige aktie- og anpartsklasser i advokatselskaber]
Af  justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
  2) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 147 f, stk. 1, indsættes efter »§ 147 c, stk. 3«: »og 4«.«
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 31]
Af  justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
  3) Efter nr. 36 indsættes som nye numre:
»02. § 316, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud.«
03. § 327, stk. 1, nr. 3, litra a, affattes således:
»a) Advokatnævnet, jf. § 146,«.
04. I § 327, stk. 1, nr. 3, ændres »til opfyldelse af kredsbestyrelsens eller nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller kredsbestyrelsen eller af modparten til ændring af kredsbestyrelsens eller nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller kredsbestyrelsen.« til: »til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet.«.«
[Hjemmel til erstatning af udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige end advokater samt konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 25]
  4) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:
»05. § 408, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I sager om krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 1.500 kr. eksklusiv moms. I sager om krav, der har en økonomisk værdi over 5.000 kr., men ikke over 10.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 2.500 kr. eksklusiv moms.««
[Hjemmel til erstatning af udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige end advokater]
Af  justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 3
  5) Som stk. 7 indsættes:
»Stk. 7. Ændringen af retsplejelovens § 143, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 20, medfører ikke ophørsbeskatning efter fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4.«
[Fritagelse for ophørsbeskatning i forbindelse med omdannelsen af Advokatsamfundet]
Bemærkninger
Til nr. 1
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i dag findes advokatselskaber, der har forskellige aktie- eller anpartsklasser. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at disse advokatselskaber ikke kan fastholde de forskellige aktie- eller anpartsklasser.
Hensigten med bestemmelsen er derimod at sikre, at advokaterne i et selskab har mere end ni tiendedele af stemmerne i selskabet, hvilket nu udtrykkeligt fastslÃ¥s i lovteksten. Reglen skal ses i sammenhæng med aktieselskabslovens § 20 b, hvorefter en aktionærs ret til indløsning af de øvrige aktionærers aktier forudsætter, at aktionæren ejer mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab og har en tilsvarende del af stemmerne.  Â
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Advokatnævnet fremover kan frakende andre ansatte end advokater, som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 31 (retsplejelovens § 147 c, stk. 4).
Retsplejelovens § 147 f, stk. 1, foreskriver, at Advokatnævnet til enhver tid kan ophæve en frakendelse efter § 147 c, stk. 3, som vedrører advokater. Med den foreslåede ændring vil Advokatnævnet – på samme måde som i forhold til advokater – kunne ophæve en frakendelse efter § 147 c, stk. 4, vedrørende andre ejere af advokatselskaber end advokater.
Til nr. 3
Til nr. 02
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., er en følge af, at møderetsmonopolet lempes.
Ved ændringen af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., foreslås indført hjemmel til, at udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, som bestemmelserne foreslås affattet ved lovforslaget, kan erstattes med et passende beløb i overensstemmelse med reglerne om erstatning af udgifter til advokatbistand.
Idet andre rettergangsfuldmægtige end advokater får adgang til at møde i sager omfattet af den forenklede inkassoproces, småsagsprocessen samt under udlægsforretninger i fogedretten, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5, som den foreslås affattet ved lovforslaget, finder Justitsministeriet, at der også skal kunne tilkendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra disse rettergangsfuldmægtige.
Det foreslås dog, at alene udgifter til bistand fra en rettergangsfuldmægtig, der erhvervsmæssigt repræsenterer en part, skal kunne erstattes. Bistanden skal således være ydet som led i rettergangsfuldmægtigens erhvervsvirksomhed med indtægt for øje. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at bistand til en part fra dennes ven, nabo eller lignende, der f.eks. ydes som en vennetjeneste, skal kunne erstattes.
Justitsministeriet finder endvidere, at det også skal være muligt at erstatte udgifter til bistand fra de personer, der er nævnt i retsplejelovens § 260, stk. 6, som den foreslås affattet ved lovforslaget, dvs. ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lignende, der virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, og som kan møde for en part i byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorganisationerne og lignende som mandatar udfører for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.
Advokater ansat i foreninger, interesseorganisationer og lignende kan i dag fÃ¥ tilkendt sagsomkostninger. NÃ¥r der med lovforslaget lægges op til, at andre ansatte, som ikke er advokater, i disse foreninger, interesseorganisationer og lignende kan møde i retten i visse typer af sager, finder Justitsministeriet det naturligt, at der ogsÃ¥ kan tilkendes sagsomkostninger til dækning af bistand i denne situation.Â
Opgørelsen af det beløb, hvormed udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, skal erstattes, forudsættes foretaget på samme vis som i forbindelse med udgifter til advokatbistand, dvs. med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende salærtakster vedrørende betalingspåkrav, proceduresager m.v.
Udgifter til bistand fra rettergangsfuldmægtige, der ikke er advokater, og som efter de gældende regler kan møde i retten for andre, dog uden at parten kan få tilkendt sagsomkostninger i anledning af denne bistand, vil heller ikke fremover kunne erstattes.
Udgifter til bistand fra rettergangsfuldmægtige, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, som den foreslås affattet ved lovforslaget, erstattes således ikke. Det drejer sig om bistand fra værger, nært beslægtede eller besvogrede, ægtefælle, personer, der hører til samme husstand eller er ansat hos parten, m.v. Disse personer kan allerede i dag møde i retten i medfør af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 260, stk. 2.
Endvidere kan udgifter til bistand i de sager, der er nævnt i den foreslåede § 260, stk. 9, som med sproglige ændringer viderefører reglerne i den gældende § 260, stk. 5, – ligesom i dag – ikke erstattes. Det drejer sig om bistand fra rettergangsfuldmægtige under ikke-tvistige skiftebehandlinger og ikke-tvistige fogedforretninger, herunder auktionsforretninger, for den, imod hvem retshandlingen er rettet, og under auktionsforretninger for dem, der afgiver bud under auktionen.
Det bemærkes i øvrigt, at retsplejelovens § 311, stk. 4, om, at retten kan betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten stiller sikkerhed, hvis parten ikke er repræsenteret af en advokat, ikke foreslås ændret, selv om lovforslaget indebærer en lempelse af møderetsmonopolet. Det vil således fortsat kun være repræsentation af en advokat, der udelukker retten fra at betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten stiller sikkerhed.
Baggrunden herfor er navnlig advokatens særlige hæftelse for udgifter til tredjemand, der er affødt af processuelle skridt, som advokaten har anmodet om på vegne af sin klient. Der er derfor ikke behov for sikkerhedsstillelse, når parten er repræsenteret af en advokat.
For så vidt angår ordningerne med fri proces og offentlig retshjælp bemærkes det, at disse ikke udstrækkes til også at omfatte bistand ydet af andre partsrepræsentanter end advokater. Det vil således også fremover alene være advokater, der kan beskikkes til at udføre sager for parter, der har fri proces, samt yde retshjælp.
Justitsministeriet er således enig med Advokatudvalgets flertal i, at idet formålet med ordningerne fri proces og offentlig retshjælp overordnet er at sikre borgerne en reel adgang til domstolene, skal partsrepræsentanterne kunne yde retshjælp af en kvalitet, som advokater i kraft af deres uddannelse besidder, men som der ikke er sikkerhed for, at andre partsrepræsentanter vil være i stand til at yde, jf. herved afsnit 9.7.2.6. og 9.7.3.3. i betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater.
Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionskasser (Forsikring & Pension) har oplyst over for Advokatudvalget, at man er afvisende over for, at en fri adgang til at lade sig repræsentere af andre end advokater, vil blive fulgt op af en tilsvarende bredtfavnende forsikringsdækning af udgifter til andre partsrepræsentanter end advokater.
Forsikring & Pension har i den forbindelse anført, at en fri adgang for parterne til at vælge andre repræsentanter end advokater til at føre sagen vil bevirke, at der ikke længere vil kunne opretholdes en »kvalitetssikring« af, at den bistand, parterne modtager i forbindelse med retssagsbehandlingen, er af tilstrækkelig høj kvalitet.
Det følger således af det af Forsikring & Pension anførte, at en forsikringstager kun vil kunne få dækket udgifter til advokatbistand, men ikke udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige under sin retshjælpsforsikring. Dette svarer til ordningen vedrørende fri proces, hvorefter en part alene kan få beskikket en advokat, men ikke en anden rettergangsfuldmægtig.
Til nr. 03 og 04
De foreslÃ¥ede ændringer af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 25 (retsplejelovens § 146), hvorefter salærklager fremover behandles af Advokatnævnet som første og eneste instans.Â
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 408, stk. 2, er en følge af, at møderetsmonopolet lempes, således at andre end advokater kan møde som rettergangsfuldmægtige i sager omfattet af småsagsprocessen, og af at det som beskrevet under ændringsforslagets nr. 3 foreslås, at udgifter til bistand fra disse rettergangsfuldmægtige efter omstændighederne skal kunne erstattes.
Det foreslås, at erstatning af udgifter til bistand fra de rettergangsfuldmægtige, der møder i småsagsprocessen i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, som bestemmelserne foreslås affattet ved lovforslaget, underlægges de samme beløbsmæssige begrænsninger som erstatning af udgifter til advokatbistand.
Der henvises i øvrigt til ændringsforslagets nr. 02 og bemærkningerne hertil (forslaget til ændring af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.).
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at Advokatsamfundet fremover ikke skal være en forening, men en ved lov oprettet og reguleret institution, som alene må varetage de ved lov fastsatte samfundsmæssige og almennyttige opgaver i forhold til advokaterne.
Ændringsforslaget har til formål at fjerne en utilsigtet skatteretlig følge af dette forslag.
Advokatsamfundet har hidtil været skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet Advokatsamfundet er blevet henført under fondslovens § 2. Denne bestemmelse omhandler arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, og foreninger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.
Efter ændringen af retsplejelovens § 143, stk. 1, vil Advokatsamfundet ikke længere være omfattet af fondsloven og dermed heller ikke af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet Advokatsamfundet ikke fremover vil være en forening og ikke fremover vil kunne varetage brancheinteresser.
Advokatsamfundet vil i stedet blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ifølge denne bestemmelse påhviler der andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, skattepligt i henhold til selskabsskatteloven, såfremt disse foreninger er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Advokatsamfundets overgang fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til beskatning efter selskabsskatteloven vil udløse ophørsbeskatning, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 4, idet overgangen sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos Advokatsamfundet på overgangstidspunktet. Dette har ikke været tilsigtet ved lovforslaget.
Lovforslaget forudsætter, at den organisatoriske ramme omkring Advokatsamfundet er uændret, idet Advokatsamfundet fortsat vil omfatte alle advokater med beskikkelse. Endvidere bygger lovforslaget på en forudsætning om uændret ledelse, samme medarbejdere og uændret aktivbeholdning. Derfor indeholder lovforslaget heller ikke regler om nykonstituering af Advokatsamfundets ledelse, afskedigelse af medarbejdere, stillingtagen til disponering over Advokatsamfundets aktiver m.v., ligesom lovforslaget ikke stiller krav om ændring af Advokatsamfundets vedtægt, ud over hvad der kræves som følge af, at Advokatsamfundet ikke fremover må varetage brancheinteresser.
På baggrund heraf foreslås det, at den ved lovforslaget foreslåede omdannelse af Advokatsamfundet ikke medfører ophørsbeskatning efter selskabsskatteloven. Overgangen uden ophørsbeskatning indebærer, at Advokatsamfundet efter overgangen beholder anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum, anskaffelseshensigt m.v. for aktiver og passiver, der er i behold ved overgangen.
Det foreslåede bortfald af ophørsbeskatningen i forbindelse med Advokatsamfundets skattemæssige overgang fra fondsbeskatningsloven til selskabsskatteloven har ikke provenumæssige konsekvenser, da der alene gives afkald på et utilsigtet merprovenu.
 Birthe Rønn Hornbech (V)  Michael Aastrup Jensen (V)  Karsten Nonbo (V)  Søren Pind (V)  Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF)  Hans Kristian Skibby (DF)  Tom Behnke (KF)  Allan Niebuhr (KF)  Simon Pihl Sørensen (S)  Per Kaalund (S)  Lissa Mathiasen (S)  Frode Sørensen (S)  Elisabeth Arnold (RV)  Simon Emil Ammitzbøll (RV)  Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
51 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
22 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
16 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
4 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
4 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 163
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren |
|
2 |
Udkast til tidsplan |
|
3 |
Henvendelse af 22/3-07 fra Thomas Birk, Viby |
|
4 |
Endelig tidsplan |
|
5 |
Henvendelse af 26/3-07 fra Den Danske Dommerforening |
|
6 |
Henvendelse af 26/3-07 fra NODECO, Albertslund |
|
7 |
Henvendelse af 3/4-04 fra Leif Hedegaard Jørgensen, Rødovre |
|
8 |
Henvendelse af 10/4-07 fra Advokatrådet |
|
9 |
Henvendelse af 17/4-07 fra Dommerfuldmægtigforeningen |
|
10 |
Henvendelse af 24/4-07 fra Forbrugerrådet |
|
11 |
Kopi af brev fra Domstolsstyrelsen til Justitsministeriet |
|
12 |
Henvendelse af 24/4-07 fra Foreningen af Erhvervsjurister |
|
13 |
Ændringsforslag fra justitsministeren |
|
14 |
Henvendelse af 25/4-07 fra John Neumann, Allerød |
|
15 |
Ændringsforslag fra justitsministeren |
|
16 |
1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 163
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om, hvilke nyskabelser L 163 indfører i forhold til østeuropæeres adgang til at udøve advokatvirksomhed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm., om kommentar til henvendelsen af 22/3-07 fra Thomas Birk, Viby, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om ministeren vil være indstillet på at lade de foreslåede regler om lempelse af advokaternes møderetsmonopol være omfattet af lovovervågning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om lempelse af møderetsmonopolet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-07 fra Den Danske Dommerforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-07 fra NODECO, Albertslund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/4-07 fra Leif Hedegaard Jørgensen, Rødovre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/4-07 fra Advokatrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/4-07 fra Dommerfuldmægtigforeningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-07 fra Forbrugerrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-07 fra Foreningen af Erhvervsjurister i København, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-07 fra John Neumann, Allerød, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af udvalget.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren være indstillet på at lade de foreslåede regler om lempelse af advokaternes møderetsmonopol være omfattet af lovovervågning?
Svar:
Justitsministeriet er indstillet på at lade de foreslåede regler om lempelse af advokaters møderetsmonopol være omfattet af lovovervågning.
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 35 (§ 267 b), at justitsministeren påser, at rettergangsfuldmægtige overholder reglerne om god skik og forskrifter udstedt i medfør heraf på grundlag af indberetning fra retterne og klage fra klienter eller andre, der har en retlig interesse heri.
Justitsministeriet finder det væsentligt, at de nye regler kommer til at virke i en periode, inden det vurderes, om der måtte være behov for ændringer.
Justitsministeriet vil derfor 3 år efter lovforslagets ikrafttræden – dvs. i januar 2011 – udarbejde en redegørelse om antallet af sager behandlet efter denne bestemmelse og udfaldet af disse sager. Redegørelsen vil blive sendt i høring hos de myndigheder og organisationer, der blev hørt over lovforslaget, med henblik på at indhente oplysninger om disse myndigheders og organisationers eventuelle erfaringer med de lempede regler om advokaters møderetsmonopol. Disse oplysninger vil blive indarbejdet i redegørelsen, og den samlede redegørelse vil derefter blive sendt til Folketingets Retsudvalg.