<DOCUMENT_START>

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Revision af regler om advokaters virksomhed)

(L 163)

 

Æ n d r i n g s f o r s l a g

 

Af justitsministeren, tiltrådt af …:

 

Til § 1

 

1) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 124, stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter »selskabet«: »og må alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet«, og 3. pkt. udgår.

[Fastholdelse af muligheden for forskellige aktie- og anpartsklasser i advokatselskaber]

 

2) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:

 

”01. I § 147 f, stk. 1, indsættes efter »§ 147 c, stk. 3«: »og 4«.”

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 31]

 

3) Efter nr. 36 indsættes som nye numre:

 

”02. § 316, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

   »Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud.«

 

03. § 327, stk. 1, nr. 3, litra a, affattes således:

   »a) Advokatnævnet, jf. § 146,«.

 

04. I § 327, stk. 1, nr. 3, ændres »til opfyldelse af kredsbestyrelsens eller nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller kredsbestyrelsen eller af modparten til ændring af kredsbestyrelsens eller nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller kredsbestyrelsen.« til: »til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet.«.”

[Hjemmel til erstatning af udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige end advokater samt konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 25]

 

4) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:

 

”05. § 408, stk. 2, affattes således:

   »Stk. 2. I sager om krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 1.500 kr. eksklusiv moms. I sager om krav, der har en økonomisk værdi over 5.000 kr., men ikke over 10.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 2.500 kr. eksklusiv moms.«”

[Hjemmel til erstatning af udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige end advokater] 

 

B e m æ r k n i n g e r

 

Til nr. 1

 

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i dag findes advokatselskaber, der har forskellige aktie- eller anpartsklasser. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at disse advokatselskaber ikke kan fastholde de forskellige aktie- eller anpartsklasser.

 

Hensigten med bestemmelsen er derimod at sikre, at advokaterne i et selskab har mere end ni tiendedele af stemmerne i selskabet, hvilket nu udtrykkeligt fastslås i lovteksten. Reglen skal ses i sammenhæng med aktieselskabslovens § 20 b, hvorefter en aktionærs ret til indløsning af de øvrige aktionærers aktier forudsætter, at aktionæren ejer mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab og har en tilsvarende del af stemmerne.    

 

Til nr. 2

 

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Advokatnævnet fremover kan frakende andre ansatte end advokater, som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 31 (retsplejelovens § 147 c, stk. 4).

 

Retsplejelovens § 147 f, stk. 1, foreskriver, at Advokatnævnet til enhver tid kan ophæve en frakendelse efter § 147 c, stk. 3, som vedrører advokater. Med den foreslåede ændring vil Advokatnævnet – på samme måde som i forhold til advokater – kunne ophæve en frakendelse efter § 147 c, stk. 4, vedrørende andre ejere af advokatselskaber end advokater.

 

Til nr. 3

 

Til nr. 02

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., er en følge af, at møderetsmonopolet lempes.

 

Ved ændringen af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., foreslås indført hjemmel til, at udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, som bestemmelserne foreslås affattet ved lovforslaget, kan erstattes med et passende beløb i overensstemmelse med reglerne om erstatning af udgifter til advokatbistand.

 

Idet andre rettergangsfuldmægtige end advokater får adgang til at møde i sager omfattet af den forenklede inkassoproces, småsagsprocessen samt under udlægsforretninger i fogedretten, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5, som den foreslås affattet ved lovforslaget, finder Justitsministeriet, at der også skal kunne tilkendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra disse rettergangsfuldmægtige

 

Det foreslås dog, at alene udgifter til bistand fra en rettergangsfuldmægtig, der erhvervsmæssigt repræsenterer en part, skal kunne erstattes. Bistanden skal således være ydet som led i rettergangsfuldmægtigens erhvervsvirksomhed med indtægt for øje. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at bistand til en part fra dennes ven, nabo eller lignende, der f.eks. ydes som en vennetjeneste, skal kunne erstattes.

 

Justitsministeriet finder endvidere, at det også skal være muligt at erstatte udgifter til bistand fra de personer, der er nævnt i retsplejelovens § 260, stk. 6, som den foreslås affattet ved lovforslaget, dvs. ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lignende, der virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, og som kan møde for en part i byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorganisationerne og lignende som mandatar udfører for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.

 

Advokater ansat i foreninger, interesseorganisationer og lignende kan i dag få tilkendt sagsomkostninger. Når der med lovforslaget lægges op til, at andre ansatte, som ikke er advokater, i disse foreninger, interesseorganisationer og lignende kan møde i retten i visse typer af sager, finder Justitsministeriet det naturligt, at der også kan tilkendes sagsomkostninger til dækning af bistand i denne situation.  

 

Opgørelsen af det beløb, hvormed udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige end advokater, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, skal erstattes, forudsættes foretaget på samme vis som i forbindelse med udgifter til advokatbistand, dvs. med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende salærtakster vedrørende betalingspåkrav, proceduresager mv.

 

Udgifter til bistand fra rettergangsfuldmægtige, der ikke er advokater, og som efter de gældende regler kan møde i retten for andre, dog uden at parten kan få tilkendt sagsomkostninger i anledning af denne bistand, vil heller ikke fremover kunne erstattes.

 

Udgifter til bistand fra rettergangsfuldmægtige, der møder i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, som den foreslås affattet ved lovforslaget, erstattes således ikke. Det drejer sig om bistand fra værger, nært beslægtede eller besvogrede, ægtefælle, personer, der hører til samme husstand eller er ansat hos parten, mv. Disse personer kan allerede i dag møde i retten i medfør af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 260, stk. 2.

 

Endvidere kan udgifter til bistand i de sager, der er nævnt i den foreslåede § 260, stk. 9, som med sproglige ændringer viderefører reglerne i den gældende § 260, stk. 5, – ligesom i dag – ikke erstattes. Det drejer sig om bistand fra rettergangsfuldmægtige under ikke-tvistige skiftebehandlinger og ikke-tvistige fogedforretninger, herunder auktionsforretninger, for den, imod hvem retshandlingen er rettet, og under auktionsforretninger for dem, der afgiver bud under auktionen.

 

Det bemærkes i øvrigt, at retsplejelovens § 311, stk. 4, om, at retten kan betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten stiller sikkerhed, hvis parten ikke er repræsenteret af en advokat, ikke foreslås ændret, selv om lovforslaget indebærer en lempelse af møderetsmonopolet. Det vil således fortsat kun være repræsentation af en advokat, der udelukker retten fra at betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten stiller sikkerhed.

 

Baggrunden herfor er navnlig advokatens særlige hæftelse for udgifter til tredjemand, der er affødt af processuelle skridt, som advokaten har anmodet om på vegne af sin klient. Der er derfor ikke behov for sikkerhedsstillelse, når parten er repræsenteret af en advokat.

 

For så vidt angår ordningerne med fri proces og offentlig retshjælp bemærkes det, at disse ikke udstrækkes til også at omfatte bistand ydet af andre partsrepræsentanter end advokater. Det vil således også fremover alene være advokater, der kan beskikkes til at udføre sager for parter, der har fri proces, samt yde retshjælp.

 

Justitsministeriet er således enig med Advokatudvalgets flertal i, at idet formålet med ordningerne fri proces og offentlig retshjælp overordnet er at sikre borgerne en reel adgang til domstolene, skal partsrepræsentanterne kunne yde retshjælp af en kvalitet, som advokater i kraft af deres uddannelse besidder, men som der ikke er sikkerhed for, at andre partsrepræsentanter vil være i stand til at yde, jf. herved afsnit 9.7.2.6. og 9.7.3.3. i betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater.

 

For så vidt angår spørgsmålet om forsikringsdækning under private retshjælpsforsikringer for udgifter til andre rettergangsfuldmægtige end advokater er Justitsministeriet af den opfattelse, at dette ikke bør reguleres ved lov, men bør være op til de enkelte forsikringsselskaber.

 

Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionskasser (Forsikring & Pension) har oplyst over for Advokatudvalget, at man er afvisende overfor, at en fri adgang til at lade sig repræsentere af andre end advokater, vil blive fulgt op af en tilsvarende bredtfavnende forsikringsdækning af udgifter til andre partsrepræsentanter end advokater.

 

Forsikring & Pension har i den forbindelse anført, at en fri adgang for parterne til at vælge andre repræsentanter end advokater til at føre sagen vil bevirke, at der ikke længere vil kunne opretholdes en ”kvalitetssikring” af, at den bistand, parterne modtager i forbindelse med retssagsbehandlingen, er af tilstrækkelig høj kvalitet.

 

Det følger således af det af Forsikring & Pension anførte, at en forsikringstager kun vil kunne få dækket udgifter til advokatbistand, men ikke udgifter til bistand fra andre rettergangsfuldmægtige under sin retshjælpsforsikring. Dette svarer til ordningen vedrørende fri proces, hvorefter en part alene kan få beskikket en advokat, men ikke en anden rettergangsfuldmægtig.

  

Til nr. 03 og 04

De foreslåede ændringer af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 25 (retsplejelovens § 146), hvorefter salærklager fremover behandles af Advokatnævnet som første og eneste instans.  

 

Til nr. 4

 

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 408, stk. 2, er en følge af, at møderetsmonopolet lempes, således at andre end advokater kan møde som rettergangsfuldmægtige i sager omfattet af småsagsprocessen, og af at det som beskrevet under ændringsforslagets nr. 3 foreslås, at udgifter til bistand fra disse rettergangsfuldmægtige efter omstændighederne skal kunne erstattes.

 

Det foreslås, at erstatning af udgifter til bistand fra de rettergangsfuldmægtige, der møder i småsagsprocessen i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, som bestemmelserne foreslås affattet ved lovforslaget, underlægges de samme beløbsmæssige begrænsninger som erstatning af udgifter til advokatbistand.

 

Der henvises i øvrigt til ændringsforslagets nr. 3 og bemærkningerne hertil (forslaget til ændring af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.).