Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 163:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Revision af regler om advokaters virksomhed). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 28/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Vi skal i dag behandle en række forslag, der er fremsat af justitsministeren. Jeg siger vel ikke for meget her fra starten af debatten, når jeg for i hvert fald mit eget vedkommende vil sige, at det er lovforslag, der også indeholder meget teknik, og som mere hører hjemme til diskussion i udvalgsarbejdet eventuelt med grundig vejledning fra ministeriet.
     Det gælder for det første lovforslag, vi skal behandle om advokater, som for flere af de næste, at der er gået et meget grundigt kommissionsarbejde forud. Der har været meget grundige forhandlinger med de berørte institutioner, og der har været meget grundige forhandlinger mellem regeringspartiernes ordførere.
     Det, der her skal fremhæves, er først og fremmest, for det siges for sjældent, at advokatstanden jo er en del - en meget væsentlig og nyttig del - af det danske retsvæsen. Det er jo en helt selvfølgelig sag, at danskere, der er sigtet for forbrydelser, og mennesker, der i øvrigt er involveret i retssystemet her i Danmark, kan få en advokat.
     Det er helt afgørende, det er også helt afgørende, at der er tillid til den danske advokatstand. Det er da heller ikke på grund af manglende tillid, at dette lovforslag fremsættes, men fordi der jo er lovkomplekser, der, som tiden går, af og til skal revideres, og der har jo også gennem årene været diskussioner om advokaternes status i det danske samfund. Det er jo så de overvejelser, der har ført til nedsættelse af en kommission og senere til fremlæggelse af forskellige modeller for, hvordan et lovforslag kan se ud.

     Det helt principielt nye er, at Advokatsamfundet nu ændres, så det ikke mere bare er en forening; det er en institution, som vi nu regulerer helt klart i retsplejeloven, og som altså varetager mange samfundsmæssige og almennyttige opgaver, som jeg netop har nævnt det.
     Det ligger vel i tiden, selv om det ikke er noget, jeg personligt er forkæmper for, det er i hvert fald noget, der ligger i den liberale ideologi, at vi er imod monopoler, og derfor er det også naturligt her ved revisionen, at vi ophæver eneretten for advokater til at møde som procesfuldmægtige i civile byretssager. Det er jo sådan, at vi i de sidste år har indført forskellige forenklede processer for inkasso- og småsager, og på den måde er det altså også lettere nu at udskille, at mindre sager kan varetages af andre.
     Det er så meget vigtigt at understrege den, skal vi sige, myndighed, som Advokatnævnet nu får. Vi har lagt meget vægt på - jeg tror også, justitsministeren her er enig med os
i Venstre - at det netop ikke blev justitsministeren, der nu skulle til at udøve justits, men altså Advokatnævnet, som får en meget bred sammensætning, der nu udøver justitsen over for advokaterne. Vi har lagt meget vægt på, at det nævn nu også nyder meget stor tillid, så vi ikke skal have noget snak igen om kollegaer, der holder hånden over hinanden osv. Derfor er det altså vigtigt at konstatere her ved førstebehandlingen, dels at Advokatnævnet har et formandskab, der består af dommere, dels at der altså er en række repræsentanter fra offentligheden, som har interesser fra erhvervslivet, forbrugerinteresser osv. Det er en meget vigtig nydannelse. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg personligt er meget tilfreds med, at vi er landet på den model her, for der har jo undervejs været forskellige diskussioner også på grund af en EU-dom, der ikke havde direkte betydning for forslaget, men som indirekte psykologisk har indvirket, fordi den har været en del af den offentlige debat. Venstre kan støtte forslaget, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er med stor tilfredshed, at jeg personligt nu er ordfører for dette forslag, og at vi er endt dér, hvor vi er. Jeg håber meget, at vi kan få en bred tilslutning til dette forslag her i Folketinget.

Vi beder ordføreren om at blive stående. Fru Line Barfod har en kort bemærkning.

I forbindelse med ordførerens bemærkning om, at det er liberal politik, at man skal ophæve monopoler, kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvor langt går det? Jeg går trods alt ud fra, at man fra Venstres side ikke ønsker at ophæve politiets monopol på at have ret til i visse situationer at udøve også meget omfattende magt helt til, at man nogle gange har ret til at skyde. Jeg går ud fra, at man heller ikke har tænkt sig at ophæve dommernes monopol på at afsige domme med retsvirkning, og at man heller ikke har tænkt sig at ophæve lægers monopol på at udføre operationer eller tandlægers monopol på at udføre større tandarbejder. Jeg går ud fra, at der er nogle grænser for, hvor langt Venstre vil gå i forhold til deres liberale holdning om at ophæve monopoler.

Det var meget letsindigt af mig overhovedet at komme til at komme med den liberale grundsætning, som jeg jo ikke engang altid selv støtter. Jeg kan bare sige, at hele den diskussion, som fru Line Barfod rejser, jo ikke har noget med dette forslag at gøre og ikke har været diskuteret i Venstres folketingsgruppe. Men jeg kan helt bekræfte, at så længe jeg er retsordfører, vil jeg gøre alt for, at politi og domstole har monopol. Det har også noget med faglighed at gøre, og derfor er det jo også kun de mindre sager, som ikke er så indviklede juridisk, der er udskilt.

Hvad angår det konkrete lovforslag, er jeg helt med på, at det er de mindre sager, men jeg forstår ikke helt, at man kan sige, at fordi en sag beløbsmæssigt drejer sig om et lille beløb, så skal der ikke være en vis faglighed for at kunne behandle den. Jeg ved, at fru Birthe Rønn Hornbech selv fra sit arbejde i politiet er klar over, at også sager, der kan se ud til at vedrøre en beløbsmæssigt meget lille størrelse eller en meget lille straf, nogle gange kan indeholde principielle, indviklede juridiske problemstillinger.
     Derfor vil jeg bare gerne høre, om fru Birthe Rønn Hornbech ifølge sin retsopfattelse mener, det er rimeligt, at de mennesker, der ikke har særlig mange penge, hermed ikke får mulighed for at få den samme faglige bistand som dem, der har penge til at sikre sig, at de har en advokat under alle omstændigheder.

Nu bør vi jo nok af hensyn til offentligheden sige, at vi begge to kommer fra et monopol. Jeg er ansat i politiet, fru Line Barfod er advokat, og det præger os begge i vores syn på det her.
     Nej, der er ikke tale om, at mindrebemidlede skal have dårligere adgang. Jeg vil til enhver tid støtte fru Line Barfod og hendes kollegaer i ustandseligt at reklamere for sig selv, og mit eget råd til enhver borger, der skriver - vi får jo netop mange henvendelser fra dem, der ikke har råd - er, at de skal tage en advokat; det er det klogeste. Og der er jo helt fri konkurrence og ret til at annoncere.

Efter dette reklameindslag går vi videre til fru Karen Hækkerup.

Da Socialdemokraternes ordfører, hr. Magnus Heunicke, ikke kan være til stede i salen i dag, læser jeg hermed hans ordførertale op på vegne af Socialdemokraterne.
     Efter et omfattende udvalgsarbejde og en høringsproces blandt de relevante parter har dette lovforslag fundet vej til behandling i Folketinget. Da der for nogle af de involverede parters vedkommende er tale om kontroversielle ændringer, bifalder Socialdemokraterne den grundige proces, som er gået forud for lovforslagets behandling.
     Dette lovforslags formål er i socialdemokratisk optik at skabe en mere tidssvarende regulering af advokaters virksomhed samt at åbne op for mere konkurrence på området. I takt med at strukturerne for arbejdsmarkedet og dermed også for advokatområdet ændrer sig, er der selvfølgelig også behov for at tilpasse lovene, så de er i overensstemmelse med virkeligheden. Dette gøres i lovforslaget bl.a. gennem ændring af tilladelser i forbindelse med ejerforholdet i advokatvirksomheder, ændring af uddannelsen af advokater og ved at ophæve advokaternes monopol på at føre sager i retten.
     Derudover ændres en række andre forhold omkring Advokatsamfundet, der fremover drives som en lovbestemt institution med væsentlige tilsynsbeføjelser. Sluttelig lægger lovforslaget op til et skærpet tilsyn og mulighed for højere bøder ved overtrædelser.
     For Socialdemokraterne er det centralt at udvikle området, så det også i fremtiden er tidssvarende. I den sammenhæng har vi et særlig positivt syn på muligheden for, at organisationsansatte advokatfuldmægtige, der til daglig virker i det arbejdsretlige system, i fremtiden vil kunne føre sager ved byretten vedrørende ansættelses- og lønforhold. Socialdemokraterne ser dette som en naturlig konsekvens af, at disse advokatfuldmægtige i forvejen kender til området, og som en anerkendelse af det arbejdsretlige systems betydning for arbejdsmarkedet.
     For Socialdemokraterne er det ligeledes af stor betydning, at de danske advokater har mulighed for efteruddannelse og for at holde sig ajour med udviklingen. Det er afgørende for retssikkerheden, at alle dele af det retlige system har samme muligheder for at udvikle kompetencer, for det er ligeledes vigtigt, at man trækker på det samme værdigrundlag. Derfor ser vi særlig positivt på de nye muligheder for efteruddannelse, som dette lovforslag rummer.
     I mange brancher er der ofte ansatte, der ønsker at blive medejere af den virksomhed, de arbejder i. Dette gælder selvfølgelig også for advokatbranchen, og derfor ser Socialdemokraterne positivt på den del af lovforslaget, der giver mulighed for, at ansatte i advokatfirmaer, der ikke selv er uddannede advokater, har mulighed for at blive medejere af selskaberne. Forslaget er i vores øjne en del af udviklingen hen imod mere indflydelse til den enkelte medarbejder på arbejdspladserne. Med disse kommentarer skal jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget i sin helhed.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt.

Det er med stor interesse, at jeg som ordfører for Dansk Folkeparti har gennemlæst forslaget her - og på en række områder med stor fornøjelse. Den omstrukturering, der sker af Advokatsamfundet, er en konsekvens af den liberalisering, der nødvendigvis må ske for at afskaffe eksklusivaftaler også inden for de liberale erhverv. Det har ligget Dansk Folkeparti meget på sinde, at også de liberale erhverv kommer med i den gruppe af erhverv, hvor man afskaffer eksklusivaftalerne og dermed skaber et mere frit marked.
     Men lovforslaget, som jo lægger op til en række ændringer af retsplejeloven, indeholder også mange andre fornuftige initiativer, som også nogle af de tidligere ordførere har været inde på. Bl.a. synes jeg, der er grund til at fremhæve, at man indfører muligheden for kollegiale samtaler, inden en disciplinærsag indledes. Det er klart, at der vil være mange ting, som kan tages i opløbet. Man kan måske få talt sig til rette i stedet for at skulle indlede en stor disciplinærsag med både økonomiske og selvfølgelig også rent erhvervsmæssige konsekvenser til følge, lige så vel som der bliver mulighed for at udmåle kollegiale tilsyn. Det tror vi er en rigtig god idé for at kunne kontrollere og tage tingene i opløbet. Der er altså en række gode ting i forslaget.

     Der er dog også nogle ting, hvor jeg er nødt til at være en lille smule skeptisk. Det gælder særligt muligheden for advokatfuldmægtige fra andre EU-landes praktisering i Danmark.
     Vi har under tidligere diskussioner, herunder hele diskussionen om Bulgarien og Rumæniens indtræden i EU og de andre østlandes indtræden i EU, set, hvordan der er en markant forskel på uddannelsesniveauet og den måde, som universitetsverdenen fungerer på i de forskellige EU-lande. Det kom bl.a. frem under debatten om Bulgarien og Rumæniens optagelse i EU, at man på visse universiteter har en så høj grad af korruption i den del af verden, at en universitetsuddannelse kan købes for penge, for ganske få hundrede euro.
     Det er klart, at vi må sørge for en beskyttelse, sådan at de folk, som ikke har en uddannelse, der rent fagligt lever op til de krav, som vi naturligt må stille i Danmark, også kan blive fanget ind rent fagligt, altså så de ikke kommer til at udøve den myndighed, som er tiltænkt advokater generelt.
     Med de bemærkninger vil jeg sige, at Dansk Folkeparti med positivt sind går ind i udvalgsbehandlingen. Det her er for en meget stor dels vedkommende skrevet direkte ud af vores program om afskaffelse af eksklusivaftaler, og det er der grund til at glæde sig over, og det vil jeg sådan set afslutte med at gøre.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke.

Formålet med lovforslaget er at skabe en mere tidssvarende regulering af advokaters forhold, at styrke borgernes retssikkerhed og at skabe øget konkurrence på advokatområdet.
     Vi er fra konservativ side meget tilfredse med den løsning, der er fundet, ved at Advokatsamfundet omdannes fra en forening til en ved lov oprettet og reguleret institution, som udgøres af alle advokater.
     Vi har også den opfattelse, at det er godt med konkurrence, også når vi taler om advokater, og derfor er vi meget positive over for, at også andre end advokater kan møde
i retten, hvis vi taler om de sådan mere simple sager, hvor det kan være ubekymrende at tillade det. Samtidig lægger forslaget op til, at andre end advokater skal kunne være medejere af et advokatfirma, dog kun indtil
10 pct. Denne åbning for en mulighed for, at andre kan være medejere, synes vi er et godt tiltag, og vi ser frem til at se, hvordan det kommer til at virke i praksis. Uddannelsesmæssigt lægger forslaget så op til flere gode forbedringer. Det er en lang række forbedringer, som vi i det hele kan støtte, nemlig bl.a. at man for at blive advokat skal til både en teoretisk og en praktisk prøve, og at der fremover stilles krav om løbende deltagelse i efteruddannelse, altså så man ikke bare bliver advokat, og så er det til tid og evighed, men at der altså er behov for løbende deltagelse i efteruddannelse. Samtidig lægger forslaget så op til, at det skal være lettere for organisationsansatte advokatfuldmægtige at blive beskikket som advokat. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at der er tillid til advokatbranchen. Derfor er det helt afgørende, at eventuelle fejl bliver sanktioneret, og at de brodne kar bliver sorteret fra. Det er også vigtigt, at klagesystemet er enkelt, gennemskueligt og hurtigt, for som borger er man jo nødt til at stole på en advokat, og derfor skal tilsynet og klagesystemet være effektivt og tillidskabende. Så alt i alt er det et forslag, som Det Konservative Folkeparti varmt kan støtte.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo et lovforslag, som bygger på et grundigt forarbejde og i vid udstrækning på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater. Der står i dette lovforslag eller i den tekst, der følger med, at formålet med lovforslaget er at skabe en mere tidssvarende regulering af advokaters forhold, styrke borgernes retssikkerhed og skabe øget konkurrence på advokatområdet. Det lyder jo alt sammen meget godt, og Det Radikale Venstre er da også i udgangspunktet positiv over for forslaget.
     Vi er jo meget positive over for de ophævelser af eksklusivbestemmelser, der sker i forhold til Advokatsamfundet. Vi ved godt, det ikke alene er af den grund, at man har gjort det, men vi synes dog, at den vinkel også er vigtig at få med, da vi jo også er et af de partier, der har kæmpet meget imod de eksklusivaftaler og -regler, der har været på forskellige områder.

     Det er sådan, at Advokatsamfundet ændres, så Advokatsamfundet ikke længere anses for at være en forening, men en ved lov oprettet og reguleret institution. Det er vi som sagt varme tilhængere af.
     Endvidere bliver det også muligt for andre end advokater at møde i visse mindre sager, i den forenklede inkassoproces,
i småsagsprocessen og under udlægsforretninger i fogedretten. Alle disse tiltag synes vi sådan set også er udmærkede set i det perspektiv, at de giver øget konkurrence om, hvem der kan tilbyde de her servicefunktioner til borgerne, og dermed kan det måske også give en anden prisstruktur. Endelig er vi, hvad angår retssikkerheden og de nye ting, der sker vedrørende tilsyns- og disciplinærsystemet, glade for den ændrede sammensætning, der er af Advokatnævnet, så der er lige mange advokatmedlemmer og ikkeadvokatmedlemmer, men endnu gladere er vi for, at der nu kommer ensartede regler i behandlingen af salær- og adfærdsklager. Endelig skal det nævnes, at vi også ser med glæde på, at medarbejdere og andre får mulighed for at blive medejere af advokatvirksomhederne, også selv om de ikke har et advokatjob selv, og dermed at man kan udvide, hvem der kan være ejerkreds af sådanne virksomheder. Men vi er også enige i den begrænsning, der trods alt er, nemlig at det er advokaterne, der fortsat har det altdominerende ejerskab af virksomhederne. Med de bemærkninger skal jeg sige, at Det Radikale Venstre kan tilslutte sig forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Sanne Schroll.

Da SF's ordfører på området ikke kan være til stede i dag, skal jeg fremføre følgende - og jeg gør det kort:
     SF er grundlæggende enig i forslagene til revision af advokaters virksomhed. Det er jo en bunden opgave at sikre, at det liberale erhverv er bundet af nogle fælles regler for god advokatskik. Med Menneskerettighedsdomstolens dom blev Danmark forpligtet til at foretage sig et eller andet, og den model, som ministeren her har valgt, finder vi er i orden.
     SF er imidlertid usikker på, om det er det rigtige valg at give fri adgang til at møde som procesfuldmægtig i den forenklede inkassoproces og småsagsprocessen. Vi er bekymrede for, at denne forenklede proces, som jo i den oprindelige form skulle sikre retssikkerheden for borgerne, nu vil blive undergravet. Vi vil i hvert fald have det studeret nøjere under udvalgsbehandlingen.
     De andre ændringer har vi ikke nogen bemærkninger til, så der er delvis tilsagn fra SF's side.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Line Barfod.

Jeg skal starte med som almindelig forbrugeroplysning at fortælle, at jeg er advokat, hvilket fru Birthe Rønn Hornbech også gjorde opmærksom på. Nogle kan selvfølgelig sige, at jeg så slet ikke må udtale mig om et sådant forslag. Det ved jeg absolut ikke er fru Birthe Rønn Hornbechs mening, men bare til almindelig forbrugeroplysning er det jo sådan i Folketinget, at man hjertens gerne må varetage også egne interesser, bare man - synes jeg - er åben om det. Så ved folk, hvad de har at forholde sig til.
     Jeg vil så starte med at sige, at jeg ikke tror, det er noget økonomisk problem for særlig mange advokater, hvis man ophæver advokaternes eneret til at møde i sager. Der er desværre så mange steder i dag, hvor der er brug for advokatbistand, at man sagtens kan få rigeligt med sager til at kunne tjene penge. Det er ikke det, der ligger bag bekymringen for, at man ophæver advokaternes eneret på at møde i retten, især ikke, fordi salæret i mange af de sager, vi snakker om her, alligevel er så lavt, at man ofte nærmest sætter penge til ved at møde i de sager. Det er derfor sjældent advokater, som går efter en meget høj indtjening, der har de her mindre sager.
     Problemet er, at man i debatten har fokuseret på spørgsmålet om advokaters eneret til at møde i retten, som om det var ét stort, samlet firma, der havde et monopol, nøjagtig ligesom når man går ud og siger, at man skal sikre sig imod, at der er et monopol på asfaltproduktion eller et monopol på byggematerialer eller andre ting.

     Man glemmer, at advokater er en del af retssystemet. Nøjagtig ligesom man har lagt vægt på at have nogle uafhængige dommere, har man også fra starten af, da man begyndte at opbygge et retssystem, lagt vægt på at have nogle advokater, som kan hjælpe de borgere, der kommer i klemme; som på den ene eller den anden måde kan hjælpe dem med de retssager, de måtte have, så de kan få adgang til retfærdighed, så de får muligheden for at få deres sag prøvet
i retssystemet. Det er en væsentlig del af det retssamfund, vi har bygget op, at man har muligheden for at få prøvet sin sag ved domstolene. Da de fleste mennesker altså ikke er dybt inde i juraen og i, hvordan sådan nogle ting foregår, har man valgt at sige, at man skal have nogle advokater, der har en særlig uddannelse til at kunne hjælpe folk igennem. Hvis man går ind og åbner op for, at det skal alle have mulighed for, så kan man sige, at folk jo bare kunne være så fornuftige at tage en advokat, som har den fornødne uddannelse og erfaring. Med det samme argument kunne man spørge, hvorfor vi så opretholder kirurgernes monopol på at operere, når vi jo bare kunne sige, at det skulle alle have lov til, og så ville folk være så fornuftige, at de kun ville vælge at blive opereret af en erfaren kirurg. Men sådan er systemet altså ikke, hvis man ikke har særlig mange penge. Hvis man ikke har særlig mange penge, kan det for det første godt virke skræmmende overhovedet at skulle opsøge en advokat - der er en del mennesker i det her samfund, der slet ikke tror, at advokater er til for dem; det synes jeg så advokaterne burde gøre noget ved, men det er en anden historie - og for det andet vil man prøve at se på, hvordan man kan gøre det billigst muligt og derfor falde for annoncer fra alle mulige, som ikke har den fornødne uddannelse, og som lover at gøre det meget billigere end de der dyre advokater. De kan derfor risikere ikke at få den adgang til retfærdighed, som de faktisk har krav på, altså ikke at få behandlet deres sag lige så godt, som de ville, hvis de havde adgang til og var forpligtet til at tage en advokat. Der, hvor problemet ofte vil opstå i de her sager, selv om man siger, de er af begrænset værdi, vil jo være i situationer, hvor en forbruger står over for et stort firma, eller på anden måde i forhold med stor ulighed, hvor den ene part har ressourcerne til at tage en dygtig, erfaren advokat, mens den anden ikke har ressourcerne til det og derfor vælger en, som ikke kan føre vedkommendes sag på betryggende vis, og hvor man derfor ikke kan sige, at parterne er stillet lige, hvilket vi jo ellers forsøger at lægge op til at sikre med alle de retsregler, vi har: at parterne kan stilles lige. Derfor har vi valgt i Enhedslisten at sige, at vi ikke kan støtte forslaget, at vi ligesom Forbrugerrådet er bange for, hvad det her kommer til at have af konsekvenser for de mennesker, som ikke har særlig mange penge. Når det er sagt, skal jeg sige, at af de mange løsninger, der har været i spil på forskellige tidspunkter, mener vi, man er nået frem til den mindst ringe. Men vi mener stadig væk, at det er en forringelse i forhold til i dag, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Jeg vil da gerne indlede med at takke Folketinget for den meget brede opbakning, der er til forslaget. Det er helt korrekt, som mange ordførere har været inde på, at det her forslag, som lægger op til på nogle områder ret store forandringer af advokaters virksomhed, har været igennem en overordentlig grundig udvalgsbehandling forud for fremsættelsen af det. Jeg vil koncentrere min besvarelse i dag om de punkter, som også har interesseret offentligheden og givet anledning til diskussion.
     Flere af ordførerne har jo også været inde på bl.a. hele temaet om omdannelsen af Advokatsamfundet og den offentlige debat, kan man sige, der blev afstedkommet af EF-Domstolens afgørelse om ophævelse af eksklusivaftalerne.
     For så vidt angår det punkt, var det jo ikke en nem sag at løse sådan rent teknisk, og det tror jeg også at bl.a. fru Birthe Rønn Hornbech var inde på. På den ene side ønskede vi at sikre, at man, for så vidt angår organiseringen af advokaterne i Advokatsamfundet, ikke skulle tvinge advokater ind i en forening, tvinge advokater til at betale bidrag til
f.eks. ren foreningsvirksomhed.

     På den anden side må vi også sige, at vi, bl.a. ved at have set på erfaringerne fra Norge, altså var meget tilbageholdende med at etablere et statsligt tilsyn med advokaterne.
     Jeg vil sige, at selv om jeg ikke var så forfærdelig enig med fru Line Barfod i dag, var der én ting, jeg var meget enig med fru Line Barfod i, og det er, at advokaters uafhængighed er helt, helt afgørende for det danske retssamfund, og derfor var det en vanskelig opgave at etablere en konstruktion af Advokatsamfundet, som ikke betød, at det var staten, der skulle kontrollere advokaterne. Det havde været en utrolig dårlig løsning, hvis man var gået den vej, og erfaringerne fra Norge er jo altså også, at man er langt mindre kritisk, går langt mindre hårdt til de brodne kar, fordi det er staten, der, om man så må sige, nogle gange skal ind og kigge en advokatmodpart over skuldrene.
     Så jeg vil sige, at den løsning, vi er nået frem til, hvor man kan sige, at det gamle Advokatsamfund bliver splittet op i to dele, hvor den ene del er et skærpet lovreguleret tilsyn, mener jeg er den helt, helt rigtige model for det, og jeg takker også for den meget brede opbakning, der er kommet til den nye konstruktion.
     Jeg vil også sige, at flere af ordførerne, bl.a. fru Karen Hækkerup, hr. Morten Messerschmidt og også hr. Tom Behnke, var inde på hele det spørgsmål, der handler om, at det er afgørende for advokaterne som værende uafhængige, at der er meget, meget stor tillid til advokaterhvervet, og at det derfor også er fornuftigt, at der er taget de her skridt
i lovforslaget til et skærpet tilsyn med advokaterne, herunder ikke mindst det, som hr. Morten Messerschmidt fremhævede, nemlig at man nu indfører kollegiale samtaler for der at forsøge at fange noget i opstarten, så borgerne ikke oplever, at de kommer i kontakt med ulødige advokater, som ikke varetager klienternes interesser. Hr. Morten Messerschmidt var så inde på en problemstilling, som er omhandlet i lovforslaget, og som vedrører udenlandske advokaters mulighed for at praktisere i Danmark. Man kan sige, at det, som lovforslaget gør, er, at det egentlig lovfæster det, der er praksis i dag, og jeg må sige til Dansk Folkeparti, at det bestemt, er jeg sikker på, ikke kommer som en overraskelse for hr. Morten Messerschmidt, at det jo så er traktatfæstet, at der er en mulighed for at kunne udøve sit erhverv frit over grænserne, og at vi fra dansk side selvfølgelig er forpligtede til at anerkende udenlandske advokater. Jeg vil dog sige til hr. Morten Messerschmidt, at jeg ikke tror, at vi vil opleve, at det bliver en big business i Danmark for rumænske og bulgarske advokater at praktisere her, for vi kan i hvert fald sige, at i det omfang man skal møde i retten, skal man jo kunne tale flydende dansk, og det er nok en hindring, der gør, at det måske ikke er det første og det mest attraktive land, man vælger at tage til for at nedsætte sig som advokat. Men det er altså EU-regler, der forpligter os til selvfølgelig at anerkende dem, der måtte ønske at udøve deres erhverv her, og som har en uddannelse, der er kompatibel med den, vi kender fra dansk side. Jeg vil sige til Det Radikale Venstre og hr. Simon Emil Ammitzbøll, at jeg også her takker for støtten, herunder også den støtte, der er til den ophævelse af møderetsmonopolet, som lovforslaget lægger op til. Der er jo tale om en meget forsigtig åbning, og ikke mindst i lyset af bl.a. de bemærkninger, som fru Sanne Schroll og også fru Line Barfod kom med, vil jeg godt gøre lidt ud af det. Man kan sige, at der har været et monopol for advokater på at møde i retten. Så hørte vi godt nok fru Line Barfod fortælle, at det jo ikke er et rigtigt monopol, for det er ikke én stor virksomhed, men der har i hvert fald kun været én erhvervsgruppe, der havde ret til at møde. Det åbner vi nu på få, enkelte områder op for at andre kan gøre, og de, der måtte ønske at møde i retten, skal naturligvis følge reglerne om god skik, og det vil blive fastlagt af Justitsministeriet, hvordan de regler skal udformes. Men vi har altså ment, at tiden var inde til at åbne op for, at andre kunne møde i retten, og det skyldes jo bl.a., at vi her i Folketinget har vedtaget sådan noget som en småsagsproces, hvor det slet ikke er nødvendigt for advokater at deltage. Her har vi faktisk givet mulighed for, at retten kan varetage en meget stor del af den arbejdsopgave, der tidligere har været en advokatopgave, og der kan man faktisk, for så vidt angår småsagsprocesser - og det er jo pengekrav på under 50.000 kr., hvor der er tvister mellem to borgere -
i dag køre dem fuldstændig advokatløst. Der synes jeg, det er svært at argumentere for, at man ikke kan vælge en anden til at repræsentere sig end en advokat, hvis man som borger ønsker en repræsentation.

     For så vidt angår de andre områder, hvor vi har åbnet op - det gælder den forenklede inkassoproces og andre udlægsforretninger i fogedretten - skal der jo ikke ske en behandling af den tvist, der bliver behandlet, og derfor synes jeg altså, det er meget svært sådan hårdhændet ud fra retssikkerhedsmæssige synspunkter at skrue sig selv for højt op og så påstå, at der her er et stort problem i at lave en vis liberalisering, der jo gerne skulle gavne forbrugeren og sikre, at der er flere produkter at vælge imellem, herunder altså også, at den øgede konkurrence betyder, at forbrugeren kan få varen til en billigere pris.
     Fru Karen Hækkerup var i sit indlæg også inde på og fremhævede, at det var rimeligt, at man udvidede ordningen, således at ansatte i foreninger og interesseorganisationer og lignende, der allerede virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, med Justitsministeriets tilladelse kan møde i byretten i retssager, der vedrører løn- og ansættelsesforhold, og det synes jeg også er en rimelig betragtning, altså, at de personer, der i forvejen er dybt inde i substansen, får den mulighed.
     Jeg vil så sige til SF's ordfører, fru Sanne Schroll, at jeg er glad for, at SF bakker op om modellen for Advokatsamfundet, som jo har været en af de helt store ting, der skulle tages stilling til, og at jeg håber, at vi i forbindelse med den skepsis, som SF's ordfører gav udtryk for, for så vidt angik ophævelsen af møderetsmonopolet, kan berolige SF undervejs i udvalgsbehandlingen, så også SF vil stemme for ved tredjebehandlingen.
     Endelig vil jeg sige til fru Line Barfod, at det jo er korrekt, at der har været kritik af, at møderetsmonopolet nu bliver brudt. Jeg synes som sagt, at forslaget her er meget forsigtigt og meget afbalanceret, men fru Line Barfod står ikke alene med sit synspunkt. Der er bestemt parter, som ikke synes, at det her er vejen frem, og vi må så respektere, at der er en uenighed imellem os der. Men jeg er dog glad for, at fru Line Barfod trods alt på de andre punkter synes, at det, som lovforslaget lægger op til, ikke var så ringe. Men jeg kender jo Enhedslistens regler om, at hvis der er én del af et lovforslag, man er modstander af, er man modstander af lovforslaget, og det må vi så acceptere.
     Men jeg vil sige til Folketinget og til Folketingets partier, at jeg er utrolig glad for behandlingen her i dag, og at jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Jeg vil bare spørge ganske kort, nemlig om det med de østeuropæiske advokater. Det er jo fuldstændig rigtigt, som justitsministeren siger, at møder man ved en dansk domstol, taler man dansk. Men der er jo trods alt meget udenretligt arbejde, som advokater i Danmark foretager sig. Der kunne man måske godt frygte, at nogle, uanset hvilket sprog de så i den sammenhæng måtte tale, bliver skuffede, når de går til en advokat med en forventning om, at advokaten lever op til de relativt høje standarder, som vi har i Danmark, og en forventning om, at når denne advokat virker i Danmark, er det også på vores niveau - dette siger jeg, når man tager i betragtning, hvor korrupt bl.a. det bulgarske og det rumænske uddannelsesvæsen altså er.
     Det er bare den bekymring, som jeg har søgt at sætte fokus på, og jeg føler mig egentlig overbevist mig om, at justitsministeren er enig i den bekymring, og jeg synes bare, at vi skal se på det i udvalgsarbejdet. Kunne jeg bare få en bekræftelse på, at justitsministeren deler bekymringen?

Jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at det, vi jo egentlig drøfter her, ikke har så meget med lovforslaget at gøre, men jo sådan set mere med det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed, og der er der altså en traktatfæstet ret til også at kunne nedsætte sig i et andet medlemsland og der udøve sit erhverv. Der er naturligvis nogle krav i forbindelse med uddannelse, der skal være opfyldt. Og jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at jeg sådan set mener, at det indre marked, ikke mindst på det her punkt, er til større gavn for forbrugerne end det modsatte, altså at der er den mulighed for den frie bevægelighed.
     Men man kan dog med hensyn til den problemstilling, hr. Morten Messerschmidt rejser, og som jeg ikke kan sige hvor stor omfanget er af, sige, at i og med at der nu sker en væsentlig skærpelse af tilsynet, bliver der altså også en mulighed for hurtigere at kunne gå efter de advokater, som ikke er dygtige nok i forbindelse med deres rådgivning af klienterne, og som i hvert fald bevidst bare forsøger at tjene penge på dem, og som ikke giver dem en korrekt vejledning.

Tak til ministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.