Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162).
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162):
         â€Vil ministeren være indstillet pÃ¥, nÃ¥r loven har virket i 2 Ã¥r, at give Folketinget en redegørelse om erfaringerne med loven, herunder pÃ¥ følgende punkter:
1. Datatilsynets inspektioner i forbindelse med tv-overvågning.
2. Videregivelse af optagelser til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
3. Udviklingen i omfanget af tv-overvågning.
4. Udviklingen i de teknologiske muligheder for at foretage tv-overvågning, herunder kvaliteten af optagelserne.
5. Udviklingen i sager om uberettiget tv-overvÃ¥gning?â€
Svar:
Under behandlingen af lovforslaget har jeg over for Retsudvalget besvaret en række spørgsmål om bl.a. tilsynet med behandlingen af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, videregivelse af optagelser til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed og muligheden for at reagere over for uberettiget tv-overvågning.
Jeg er i den forbindelse enig i, at det kan være hensigtsmæssigt at følge op på de under pkt. 1-5 opregnede spørgsmål.
Hvis lovforslaget vedtages, vil jeg derfor være indstillet at afgive en redegørelse om de nævnte spørgsmål til Folketinget, når loven har virket i 2 år (det vil sige i begyndelsen af folketingsåret 2009/10).
Â