Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162).
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 34 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162):
         â€Kan ministeren, jf. henvendelsen fra advokat Jacob Goldschmidt (bilag 10), bekræfte, at bod i Arbejdsretten vedrørende uberettiget overvÃ¥gning tilfalder organisationerne og ikke den krænkede?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:
â€Bod anvendes i Arbejdsretten som sanktion for brud pÃ¥ en kollektiv overenskomst og tilfalder den krænkede overenskomstpart, som pÃ¥ lønmodtagersiden vil være en organisation eller en lignende form for sammenslutning af lønmodtagere. Det bør imidlertid understreges, at ministeriet ikke har oplysning om, i hvilket omfang et beløb, der er betalt i bod til en lønmodtagerorganisation, efterfølgende kan eller vil kunne tilfalde enkelte medlemmer af den pÃ¥gældende organisation, og ministeriet har heller ikke oplysning om, i hvilket omfang kollektive overenskomster angiver, at der ved siden af bod eventuelt vil kunne udmÃ¥les en godtgørelse til et medlem.
Der vil sÃ¥ledes kunne pÃ¥lægges bod for brud pÃ¥ kollektiv overenskomst i relation til medarbejdere, der er dækket af en sÃ¥dan, mens der hverken kan rejses sager eller pÃ¥lægges bod ved Arbejdsretten i relation til medarbejdere, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.â€Â