J.nr. SNS-701-00015

 

 

  

Den 14. september 2007

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 59 ad L 161 – forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 59

Kan ministeren bekræfte, at alle sager vedrørende råstoflovens § 20 fremover vil blive administreret således, at der ikke gives eneret eller fortrinsstilling til andre end offentlige bygherrer og Kystinspektoratet, henset til at Kommissionens åbningsskrivelse vedrører både § 19 og § 20 i råstofloven, og henset til at den af ministeren foreslåede praksisændring kun vedrører råstoflovens § 19 ?

 

 

Svar

Hverken EU-kommissionen eller Konkurrencerådet udtaler sig mod eneret eller fortrinsstilling.

 

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmålene 51 og 54, så er EU-kommissionen af den opfattelse, at der ingen miljømæssige eller forsyningssikkerhedsmæssige grunde er til at udstede efterforskningstilladelser for perioder på op til 10 år med tilhørende fortrinsstilling ved senere ansøgning om indvindingstilladelse. Det er regeringen principielt enig i og har derfor også foreslået den nuværende lovs § 20, stk. 2 ophævet.

 

Nuværende praksis er imidlertid ikke i strid med Kommissionens indsigelser til råstoflovens § 20, idet der ikke gives efterforskningstilladelser på op til 10 år, men alene tilladelser af en længde, der sikrer tilstrækkelig tid til at den ansøgte efterforskning kan gennemføres.