Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 57 ad L 161 – forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 57
Vil ministeren endvidere oplyse, hvordan samarbejdet med branchen kan etableres for at sikre en rÃ¥stoflov, der pÃ¥ en miljømæssig fornuftig mÃ¥de dækker hele landets rÃ¥stofbehov fra havet og endvidere tager højde for dansk beskæftigelse samt de omfattende investeringer, som firmaerne har foretaget i skibe?          Â
Svar
Miljøministeriet har igennem det sidste halvandet års tid afholdt mange møder med branchens organisationer om ændringen af råstofloven, herunder deltaget i Foreningen af Danske Ral- og Sandsugeres årsmøde, deltaget i bestyrelsesmøder, afholdt flere møder for hele branchen samt haft møder om lovforslaget med flere af branchens virksomheder, herunder både de største virksomheder i branchen og repræsentanter for de virksomheder, som føler sig ramt af de nuværende konkurrencebegrænsende regler.
Mange af brancheorganisationernes og virksomhedernes ønsker til ændringen af råstofloven er indarbejdet i regeringens lovforslag, der efter min opfattelse på en fornuftig måde vil bidrage til at dække landets behov for råstoffer på en miljømæssig fornuftig måde, og som med respekt for EU-traktaten også skaber gode rammer for de danske virksomheders investeringer og beskæftigelse.
Miljøministeriet vil fremover på tilsvarende måde inddrage branchen i eventuelle overvejelser om ændringer af råstofloven.