J.nr. SNS-701-00015

 

 

  

Den 11. maj 2007

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 40 ad L 161 – forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 40

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. maj 2007 fra Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, jf. L 161 - bilag 18.

 

 

Svar

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, høringsnotatet og mit svar på bl.a. spørgsmål 26, vil hovedparten af de nuværende godt 80 såkaldte konverteringsområder, hvor branchens virksomheder i dag har tilladelser til indvinding frem til den 31. december 2009, blive udlagt som statslige indvindingsområder. Der vil blive tale om udlæg af over 75 områder, der er geografisk jævnt fordelt i de danske farvande, hvor alle virksomheder enkelt og ubureaukratisk vil kunne få adgang til fortsat at indvinde, når de nuværende tilladelser udløber.

 

Bliver der i perioden frem til 31. december 2009 af hensyn til forsyningssikkerheden behov for at meddele tilladelse til supplerende indvindingsmængder i konverteringsområderne, har jeg på opfordring fra erhvervet stillet ændringsforslag, som sikrer en hurtig og effektiv tilladelsesprocedure i sådanne tilfælde.

 

Det er min opfattelse, at ovenstående i vid udstrækning imødekommer Foreningen af Ral- og Sandsugeres ønsker vedrørende udlæg af statslige indvindingsområder.

 

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere har tidligere tilkendegivet, at man er enig i, at der skal kunne udlægges områder, hvor der gives eneret til efterforskning og indvinding.

 

Som følge af branchens høringssvar er det i lovforslagets bemærkninger præciseret, at tilrettelæggelsen af statens udbud af områder med eneret sker i tæt dialog med branchen. Endvidere har jeg stillet ændringsforslag, som imødekommer Dansk Industris ønske om, at erhvervet skal have en initiativret, således at de kan pege på områder, hvor de ønsker at foretage efterforskning og/eller indvinding. 

 

Som jeg også tidligere har givet udtryk for, er jeg enig i, at efterforskning og udlægning af nye indvindingsområder bedst sker ved erhvervets egen indsats. Det er den enkelte råstofvirksomhed, der har den største interesse i at efterforske råstofforekomster, der kan leve op til de krav, som virksomheden og dens kunder måtte stille.

 

Jeg kan derfor ikke tilslutte mig forslaget om, at udlæg af indvindingsområder helt og holdent skal være en statslig opgave, uanset at den måtte blive finansieret gennem et vederlag.

 

Udbud er et almindeligt udbredt og anerkendt instrument, og det er hensigtsmæssigt i forbindelse med udlæg af eneretsområder, fordi det sikrer objektive og gennemsigtige udvælgelseskriterier i tilfælde, hvor flere virksomheder ønsker eneret til samme område. Endvidere sikres, at det er efterspørgslen på markedet – og ikke staten – der fastsætter den ”rigtige” pris på havindvundne råstoffer.

 

Jeg kan oplyse, at ministeriet igennem det sidste års tid har afholdt mange møder med såvel Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og flere af branchens virksomheder med henblik på at afklare erhvervets ønsker til lovforslaget og udformningen heraf.

 

Lovforslagets forskellige elementer – statslige indvindingsområder kombineret med eneretsområder, erhvervets initiativret til efterforskning med fortrinsret til indvinding, udbud og vederlag til staten – er udtryk for en balance mellem de meget forskellige interesser, som branchens organisationer og enkeltvirksomheder har givet udtryk for, både i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget og i de mange henvendelser til udvalget.

 

Som jeg tidligere har oplyst, vil en udsættelse af lovforslagets behandling medføre risiko for erstatningssøgsmål mod staten fra virksomheder, der har lidt et tab som følge af de danske reglers uoverensstemmelse med EU-traktatens bestemmelser om tjenesteydelsernes frie bevægelighed.

 

Endvidere vil en udsættelse medføre, at der kun i tilfælde af fuldstændig enighed mellem konkurrerende virksomheder, der ofte har modstridende interesser, vil kunne meddeles tilladelse til efterforskning eller indvindingstilladelser med eneret. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget har det i praksis vist sig, at der ikke kan administreres efter de gældende regler p.g.a. reglernes indbyggede krav om enighed mellem branchens virksomheder om investering m.v. i udlægning af nye indvindingsområder. En udsættelse af vedtagelsen af lovforslaget vil således også kunne skade forsyningssikkerheden.