Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 ad L 161 - forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 25
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. marts 2007 fra Dansk Industri, jf. L 161 – bilag 4.
8 af de virksomheder, som Dansk Industri i Foreningen af Grus og Sten repræsenterer, indvinder råstoffer på havet til anvendelse på land og råder over ca. 75 pct. af den fartøjstonnage, der indvinder tilslagsmateriale til beton. Samtidig repræsenterer Dansk Industri i Foreningen af Grus og Sten størstedelen af de virksomheder, som indvinder råstoffer på land (grusgrave).
Jeg har noteret mig, at Dansk Industri er positiv overfor de foreslåede ændringer af råstofloven og herunder støtter ophævelsen af reglerne om fartøjsgodkendelse og den i lovforslaget indeholdte overgangsbestemmelse med henvisning til at en uændret opretholdelse af reglerne voldsomt vil hæmme forsyningen af råstoffer fra havet.
Jeg er enig med Dansk Industri i, at det er vigtigt, at også råstofindvindingsvirksomhederne efter loven tildeles en ret og opnår fordele ved at tage initiativ til at få udlagt nye indvindingsområder. Jeg deler Dansk Industris opfattelse af, at det vil sikre, at de kompetencer, der findes i det private erhvervsliv, bliver inddraget fra starten af processen. Det vil bidrage til at sikre, at de indvindingsområder, der udlægges, også indeholder de råstoffer, der efterspørges.
Jeg er opmærksom på, at der er virksomheder, som med udgangspunkt i reglerne i den eksisterende lov har afholdt udgifter til efterforskning og miljøundersøgelser med en forventning om at opnå tilladelse til indvinding med eller uden eneret.
For så vidt angår forslaget om en ændring af klagereglerne er det vigtigt, at de spørgsmål, der vedrører miljø, fortsat kan påklages til Naturklagenævnet, og jeg har forståelse for, at Dansk Industri på baggrund af den udvikling, som indvindingsbranchen har gennemgået siden ændringen af råstofloven i 1996, ønsker at blive klageberettiget på linje med Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere.
Derimod vedrører spørgsmål om forsyningssikkerhed samt kommercielle aftalevilkår i tilladelsen sig om udøvelsen af statens ejendomsret til råstofressourcen og om de kontraktsvilkår, på hvilke staten efter forhandling indgår aftale med virksomheder om indvinding. Sådanne aftaler bør ikke kunne påklages.
Som det fremgår, er jeg indstillet på at imødekomme de grundlæggende synspunkter, som Dansk Industri gør rede for i deres henvendelse.
Jeg vil derfor stille ændringsforslag, der medfører, at statens udbud af efterforskningstilladelser med fortrinsret til indvindingstilladelse som udgangspunkt vil blive tilrettelagt som invitationsrunder, hvor det er virksomhederne, der med deres ansøgninger udpeger de områder, hvor der ønskes efterforsket. Jeg vil dog samtidig forbeholde Miljøministeriet retten til at iværksætte udbud på andet grundlag, hvis der skulle vise sig at være behov for det af forsyningsmæssige eller miljømæssige årsager. Endvidere vil jeg stille ændringsforslag, som tilføjer Dansk Industri til listen over klageberettigede organisationer.
For så vidt angår DI’s oplysning om usikkerheden omkring behandlingen af sager, hvor der er gennemført efterforskningsaktiviteter og afholdt udgifter til miljøundersøgelser m.v. efter de eksisterende regler, men hvor en ansøgning om indvindingstilladelse skal behandles efter de nye regler, har jeg bedt Skov- og Naturstyrelsen om en redegørelse for problemstillingen og vil vende tilbage til spørgsmålet.