J.nr. SNS-701-00015

 

 

  

Den 11/4 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 ad L 161 - forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 22

Vil ministeren oplyse, om der forventes indført mængdemæssige begrænsninger ved indvinding af sand fra de statslige områder således, at de enkelte indvindere kun kan indvinde bestemte mængder?

 

Svar

 

De statslige indvindingsområder vil – ud over i en årrække at fungere som supplement til erhvervets egne udlagte indvindingsområder – skulle fungere som forsyningsområder til havne med lav sejldybde, de små øer, de mindre lokalsamfund og til mindre anlægsarbejder på kysten og kystbeskyttelse i de indre danske farvande.

 

Der vil ikke blive fastsat en generel mængdemæssig begrænsning ved indvinding af sand fra de statslige områder, men der kan i bekendtgørelsen blive fastsat mængdemæssige begrænsninger for de enkelte områder, baseret på en vurdering af råstofressourcen, miljømæssige forhold og hensynet til forsyningssikkerheden. Der indgår ikke overvejelser om en begrænsning af, hvor meget en enkelt indvinder må indvinde.

Â