Tak for de mange konstruktive tilkendegivelser, også, synes jeg, meget løsningsorienterede, og det er jo godt, for det her er en bunden opgave. Det, der jo ligger i forslaget her, er, at regeringen gør op med den konkurrenceforvridning, som ligger i de gældende regler, og giver erhvervslivet bedre muligheder for at investere i efterforskning af råstoffer.
De nye betalingsregler betyder så også, at staten som ejer af råstofferne på havbunden vil få andel i fortjenesten, ved at de bliver udnyttet kommercielt, ligesom ejerne af råstoffer på land kan få det. En væsentlig del af de råstoffer, der indvindes til havs, bruges til kystbeskyttelse, bruges til diger, havnebygning, broer, og lovforslaget ændrer ikke på Kystdirektoratets og bygherrernes muligheder for at finde materialer til disse formål, men åbner for fri konkurrence om indvindingsopgaven.
Hvad indvindingen af materialer til bygge- og anlægsformål på land angår, er der jo også en væsentlig samfundsinteresse i at sikre en tilførsel, som kan bidrage til stabile priser og til at forsyne de områder, hvor der er knaphed på materialer fra de lokale grusgrave. Den indvending er præget af mindre og mellemstore virksomheder med store forskelle i kapacitet, i produktion og i aktionsradius, og de dækker meget varierede markedsbehov.
Så de har brug for gennemsigtighed, de har brug for sikkerhed, når de skal investere, og de gældende regler om skibe og deres størrelse har været en hæmsko for dem. De nye regler vil give disse virksomheder adgang til gennem udbud at indvinde i området, som sikrer dem hovedparten af de mængder og kvaliteter, de kan afsætte, og gennem køb i de statslige indvindingsområder.
Så kan de derudover supplere deres indvinding med mere specielle kvaliteter. De kan udvide deres mulighed for at levere i områder i landet, hvor de ikke har erhvervet en indvindingsret, og de kan indvinde, når vejr og vind forhindrer det i deres egne områder. Så virksomhederne får altså bedre muligheder for at tilrettelægge aktiviteterne efter afsætningsmulighederne og får en mere fleksibel og effektiv udnyttelse af både materiel og medarbejdere.
Og det er jo altså sådan, at der ikke er nogen vej uden om ophævelsen af reglerne om fartøjsgodkendelse. Her er regeringen enig med Konkurrencerådet, der har anbefalet at afskaffe de eksisterende regler, og Europa-Kommissionen mener jo også, de er i strid med EU's bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Det er jo ikke sådan, som det er blevet sagt af en ordfører, at Danmark bare smækker hælene sammen, fordi EU siger det, men det er, fordi vi er medlem af en klub, der har et sæt spilleregler, vi selv har været med til at udforme, og efter dem kan man altså ikke give sådan en særlig eneret på udvinding uden at sørge for, at andre også har mulighed for at byde ind.
Det er så også baggrunden for, at de nye vilkår her jo altså især vil berøre én dansk virksomhed, som i forvejen har en meget stærk stilling inden for kystbeskyttelse, havneudvidelse osv., også på det globale marked, men der ventes ikke en markant øget konkurrence på forsyningsområdet. Men muligheden skal være der, og jeg er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt at få etableret nogle fornuftige overgangsordninger. Det synes jeg faktisk også vi har forsøgt at skrive ind i det lovforslag, der ligger her.
Endelig til sidst er det selvfølgelig vigtigt at slå fast, at de foreslåede ændringer ikke sker på bekostning af miljø og natur. Havbunden rummer store ressourcer, og indvindingen foregår jo på et overordentlig begrænset areal. De enkelte områder bliver først åbnet for indvinding efter en omhyggelig miljøvurdering, og der bliver sat vilkår for indvindingen, som minimerer miljøpåvirkningerne.
Vi ved fra de store anlægsarbejder, at selv meget store indvindinger kan tilrettelægges, så de stort set ingen langtidsvirkninger har på miljøet, men kun mærkes, mens selve indvindingsarbejdet foregår. Så lovforslaget vil give os en miljørigtig forsyning af råstoffer fra havet til gavn for bygge- og anlægssektoren og til gavn for indvindingsbranchens udviklingsmuligheder.
Jeg tror, vi sagtens kan nå til enighed, også formentlig bredt, om et fornuftigt snit her. Jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.